Første Krønikebog 21 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Satan trådte op mod Israel og æggede David til at holde mandtal over Israel. | 1 XXI. Capitel. DA stood Satan imod Jsrael / oc tilskyndede David /ad tælle Jsrael. | 1 And Satan stood up against Israel, and provoked David to number Israel. |
| 2 David sagde da til Joab og hærførerne: »Drag ud og tæl Israel fra Be'erSjeba til Dan og bring mig efterretning, for at jeg kan få tallet på dem at vide!« | 2 Oc David sagde til Joab / oc til Folckenes Øfverster : Gaar / tæller Jsrael / fra Berseba oc indtil Dan / oc fører mig til / ad jeg maa vide deres tall. | 2 And David said to Joab and to the rulers of the people, Go, number Israel from Beersheba even to Dan; and bring the number of them to me, that I may know it. |
| 3 Men Joab svarede: »Måtte Herren forøge sit folk hundredfold! Er de ikke, herre konge, min herres trælle alle sammen? Hvorfor vil min herre det? Hvorfor skal det blive Israel til skyld?« | 3 Da sagde Joab : HErren formeere sit Folck lige som de nu ere / hindrede gange meere : Men ere de icke / O mjn HErre Konge / alle mijn Herris Tienere ? Hvorfor spør da mjn HErre der efter ? Hvorfor skulle det være til en skyld paa Jsrael. | 3 And Joab answered, The LORD make his people an hundred times so many more as they be: but, my lord the king, are they not all my lord's servants? why then doth my lord require this thing? why will he be a cause of trespass to Israel? |
| 4 Men Joab måtte bøje sig forkongens ord, og Joab begav sig derfor bort, drog hele Israel rundt og kom tilbage til Jerusalem. | 4 Men Kongens Ord finge ofverhaand mod Joab : oc Joab drog ud oc vandrede igiennem all Jsrael : oc kom tilbage til Jerusalem. | 4 Nevertheless the king's word prevailed against Joab. Wherefore Joab departed, and went throughout all Israel, and came to Jerusalem. |
| 5 Joab opgav derpå David tallet, der var fundet ved folketællingen, og hele Israel talte 1.100.000 kraftige mænd, Juda 470.000. | 5 Oc Joab fick David Summen paa det talde Folck : oc det gandske Jsrael var ellefve hundrede tusinde Mænd / som uddroge Sverd : oc Juda fire hundrede tusinde oc halffierdesindstive tusinde Mænd / som uddroge Sverd. | 5 And Joab gave the sum of the number of the people unto David. And all they of Israel were a thousand thousand and an hundred thousand men that drew sword: and Judah was four hundred threescore and ten thousand men that drew sword. |
| 6 Men Levi og Benjamin havde han ikke talt med, thi kongens ord var Joab en gru. | 6 Dog talde hand icke Levi oc BenJamin iblant dem : Thi Kongen Ord var Joab vederstygeligt. | 6 But Levi and Benjamin counted he not among them: for the king's word was abominable to Joab. |
| 7 Dette var ondt i Guds øjne, og han slog Israel. | 7 Men Gud ilde behagede denne Gierning : derfor slog hand Jsrael. | 7 And God was displeased with this thing; therefore he smote Israel. |
| 8 Da sagde David til Gud: »Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har gjort. Men tilgiv nu din tjeners brøde, thi jeg har handlet som en stor dåre!« | 8 Da sagde David : Jeg hafver svarligen syndit / ad jeg hafver giort denne Gierning : men tag dog nu bort din Tieneris Misgierning / thi jeg hafver giort gandske daarlig. | 8 And David said unto God, I have sinned greatly, because I have done this thing: but now, I beseech thee, do away the iniquity of thy servant; for I have done very foolishly. |
| 9 Men Herren talede således til Gad, Davids seer: | 9 Oc HErren talde til Gad / Davids Seer / oc sagde : | 9 And the LORD spake unto Gad, David's seer, saying, |
| 10 »Gå hen og sig således til David: Så siger Herren: jeg forelægger dig tre ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade times dig!« | 10 Gack hen / oc tal til David / oc sjg : Saa sagde HErren : JEg legger dig trehonde (Ting) for: Udvæl dig een af dem / ad jeg skal giøre dig. | 10 Go and tell David, saying, Thus saith the LORD, I offer thee three things: choose thee one of them, that I may do it unto thee. |
| 11 Gad kom da til David og sagde til ham: »Så siger Herren: vælg! | 11 Der Gad kom til David / da sagde hand til hannem : Saa sagde HErren : | 11 So Gad came to David, and said unto him, Thus saith the LORD, Choose thee |
| 12 Vælger du tre hungersnødsår, eller vil du i tre måneder flygte for dine fjender og dine avindsmænds sværd, eller skal der komme tre dage med Herrens sværd og pest i landet, i hvilke Herrens engel spreder ødelæggelse i hele Israels område? Se nu til, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!« | 12 Udvæl dig enten Hunger i tre Aar / eller ad fly tre Maaneder for dine Modstandere / oc for dine Fienders Sverd / ad det skal gribe dig : eller HErrens Sverd / det er / Pestilenze i tre Dage udi Landet / ad HErrens Engel skal fordærfve i alle Jsraels Landemercke : Saa see nu til / hvad jeg skal svare hannem som mig udsende. | 12 Either three years' famine; or three months to be destroyed before thy foes, while that the sword of thine enemies overtaketh thee; or else three days the sword of the LORD, even the pestilence, in the land, and the angel of the LORD destroying throughout all the coasts of Israel. Now therefore advise thyself what word I shall bring again to him that sent me. |
| 13 David svarede Gad: »Jeg er i såre stor vånde - lad mig så falde i Herrens hånd, thi hans barmhjertighed er såre stor; i menneskehånd vil jeg ikke falde!« | 13 Da sagde David til Gad : Mig er meget bange / lad mig dog falde i HErrens Haand / thi hans Miskundhed er meget stoor / oc lad mig icke falde i Menniskenes Haand. | 13 And David said unto Gad, I am in a great strait: let me fall now into the hand of the LORD; for very great are his mercies: but let me not fall into the hand of man. |
| 14 Så sendte Herren pest over Israel, og af Israel døde 70.000 Mennesker. | 14 Da lod HErren Pestilenze komme i Jsrael : oc der falt af Jsrael half fierdesindstive tusinde Mænd. | 14 So the LORD sent pestilence upon Israel: and there fell of Israel seventy thousand men. |
| 15 Og Gud sendte en engel til Jerusalem for at ødelægge det. Men lige som han skulle til at ødelægge byen, så Herren til og angrede det onde; og han sagde til engelen, som var ved at ødelægge: »Nu er det nok, drag din hånd tilbage!« Herrens engel stod da ved jebusiten ornans tærskeplads. | 15 Oc Gud sende en Engel til Jerusalem / ad fordærfve den / oc som hand fordærfvede den / saa HErren der til / oc hannem angrede det Onde : Oc hand sagde til Engelen som fordærfvede : Det er nock / tag nu din Haand tilbage : Oc HErrens Engel stood hos Ornans den Jebusiters Lade. | 15 And God sent an angel unto Jerusalem to destroy it: and as he was destroying, the LORD beheld, and he repented him of the evil, and said to the angel that destroyed, It is enough, stay now thine hand. And the angel of the LORD stood by the threshingfloor of Ornan the Jebusite. |
| 16 Da David løftede sit blik og så Herrens engel stå mellem himmel og jord med draget sværd i hånd, rettet mod Jerusalem, faldt han og de ældste, der var klædt i sæk, på deres ansigt; | 16 Der David opløfte sine Øyne / oc saa HErrens Engel saa imedlem Jorden oc Himmelen / oc et draget Sverd i hans Haand / udract ofver JErusalem / da falt David oc de Ælste / skiulte med Sæcke / paa deres Ansict. | 16 And David lifted up his eyes, and saw the angel of the LORD stand between the earth and the heaven, having a drawn sword in his hand stretched out over Jerusalem. Then David and the elders of Israel, who were clothed in sackcloth, fell upon their faces. |
| 17 og David sagde til Gud: »Var det ikke mig, der sagde, at folket skulle tælles? Det er mig, der har syndet, og såre ilde har jeg handlet; men fårene der, hvad har de gjort? Herre min Gud, lad din hånd dog ramme mig og mit fædrenehus, men lad plagen ikke ramme dit folk!« | 17 Oc David sagde til Gud : Er det icke mig / som befalede ad tage tall paa Folcket? Ja jeg er den som syndede oc giorde saa ilde / Men disse Faar / hvad hafve de giort? HErre min Gud / kiere lad din haand være mod mig oc min Faders Huus / oc icke mod dit Folck / ad plage dem. | 17 And David said unto God, Is it not I that commanded the people to be numbered? even I it is that have sinned and done evil indeed; but as for these sheep, what have they done? let thine hand, I pray thee, O LORD my God, be on me, and on my father's house; but not on thy people, that they should be plagued. |
| 18 Da sagde Herrens engel til Gad, at han skulle byde David gå op og rejse Herren et alter på Jebusiten Ornans tærskeplads. | 18 Da sagde Engelen til Gud / ad hand skulde sige til David / ad David skulde gaae hen op / oc opreise HErren et Altere / I Ornans Jerubiters Lade. | 18 Then the angel of the LORD commanded Gad to say to David, that David should go up, and set up an altar unto the LORD in the threshingfloor of Ornan the Jebusite. |
| 19 Og David gik derop, efter det ord Gad havde talt i Herrens navn. | 19 Saa gick David hen op / efter Gads Ord / som hand talde i HErrens nafn. | 19 And David went up at the saying of Gad, which he spake in the name of the LORD. |
| 20 Da Ornan vendte sig om, så han kongen og hans fire sønner, der var hos ham, komme gående. Ornan var ved at tærske hvede. | 20 Der Ornan vende sig om / saa hand Engelen / oc hans fire Sønner / som vare med hannem / skiulte sig : oc Ornan tarsk Hveede. | 20 And Ornan turned back, and saw the angel; and his four sons with him hid themselves. Now Ornan was threshing wheat. |
| 21 Og David nåede hen til Ornan, og da Ornan så op og fik øje på David, forlod han tærskepladsen og kastede sig på sit ansigt til jorden for ham. | 21 Oc David gick til Ornan / da saa Ornan oc blef David var / oc hand gick ud af Laden / oc bøyede sig for David med sit Ansict til Jorden. | 21 And as David came to Ornan, Ornan looked and saw David, and went out of the threshingfloor, and bowed himself to David with his face to the ground. |
| 22 Da sagde David til Ornan: »Overlad mig din tærskeplads, for at jeg der kan bygge Herren et alter! For fuld betaling skal du overlade mig den, at folkett må blive friet fra plagen!« | 22 Oc David sagde til Ornan : Gif mig denne ladis sted / ad jeg kand bygge HErren et Altere der paa / gif mig den for fulde Pendinge / ad Plagen kand ophøre fra Folcket. | 22 Then David said to Ornan, Grant me the place of this threshingfloor, that I may build an altar therein unto the LORD: thou shalt grant it me for the full price: that the plague may be stayed from the people. |
| 23 Da sagde Ornan til David: »Min herre kongen tage den og gøre, hvad ham tykkes ret; se, jeg giver okserne til brændofre, tærskeslæderne til brændsel og hveden til afgrødeoffer; jeg giver det hele!« | 23 Da sagde Ornan til David : Tag den kun hen / min HErre Konge / oc giør som det behager dig : See / jeg gifver disse Øxne til Brændofferet / oc disse Sluffer til Ved / oc Hveden til Madoffer / jeg gifver det alt sammen. | 23 And Ornan said unto David, Take it to thee, and let my lord the king do that which is good in his eyes: lo, I give thee the oxen also for burnt offerings, and the threshing instruments for wood, and the wheat for the meat offering; I give it all. |
| 24 - men kong David svarede Ornan: »Nej, jeg vil købe det for fuld betaling, thi til Herren vil jeg ikke tage, hvad dit er, eller bringe et brændoffer, som intet koster mig!« | 24 Oc Kong David sagde til Ornan: Jcke saa / men jeg vil visseligen kiøbe den for fulde Pendinge : Thi jeg vil icke tage det som dig tilhør / til HErren / oc jeg vil icke hafve det til Brændoffer for intet. | 24 And king David said to Ornan, Nay; but I will verily buy it for the full price: for I will not take that which is thine for the LORD, nor offer burnt offerings without cost. |
| 25 Så gav David Ornan guld til en vægt af 600 sekel for pladsen; | 25 Saa gaf David Ornan for den sted / sex hundrede Seckel Guld efter Vect. | 25 So David gave to Ornan for the place six hundred shekels of gold by weight. |
| 26 og David byggede Herren et alter der og ofrede brændofre og takofre; og da han råbte til Herren, svarede Herren ham ved at lade ild falde ned fra himmelen på brændofferalteret, | 26 Oc David bygde HErren der et Altere / oc offrede Brændoffer /oc Tackoffer / oc der hand kaldede paa HErren / da bønhørde hand hannem ved Jlden af Himmelen / paa Brændofferets Altere. | 26 And David built there an altar unto the LORD, and offered burnt offerings and peace offerings, and called upon the LORD; and he answered him from heaven by fire upon the altar of burnt offering. |
| 27 og på Herrens bud stak engelen sit sværd i balgen igen. | 27 Oc HErren sagde til Engelen / Ad hand skulde stinge sit Sverd i sin Skede. | 27 And the LORD commanded the angel; and he put up his sword again into the sheath thereof. |
| 28 På den tid ofrede David på jebusiten Ornans tærskeplads, fordi han havde set, at Herren havde svaret ham der; | 28 Der David saa / samme tjd / ad HErren hørde hannem i Ornans den Jebusiters Lad e/ da offrede hand der. | 28 At that time when David saw that the LORD had answered him in the threshingfloor of Ornan the Jebusite, then he sacrificed there. |
| 29 men Herrens bolig, som Moses havde rejst i ørkenen, og brændofferalteret stod på den tid på offerhøjen i Gibeon. | 29 Thi HErrens Tabernackel / som Mose hafde giort i Ørcken / oc Brændofferets Altere / var paa den tjd paa det Høye udi Gibeon. | 29 For the tabernacle of the LORD, which Moses made in the wilderness, and the altar of the burnt offering, were at that season in the high place at Gibeon. |
| 30 Men David kunne ikke gå hen og søge Gud foran alteret, thi han var rædselsslagen over Herrens engels sværd. | 30 Oc David kunde icke gaa hen for det samme ad adspørge Gud / Thi hand var forfærdet for HErrens Engels Sverd. | 30 But David could not go before it to inquire of God: for he was afraid because of the sword of the angel of the LORD. |