Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Første Mosebog 12

1931

1647

King James Version

1 Herren sagde til Abram: »Drag ud fra dit land, fra din slægt og din faders hus til det land, jeg vil vise dig; 1 XII. Capitel. OC HErren hafde sagt til Abram / Gack dig af dit Land / oc fra din Slect / oc af dit Faders Huus / til det Land som jeg vil vjse dig. 1 Now the LORD had said unto Abram, Get thee out of thy country, and from thy kindred, and from thy father's house, unto a land that I will show thee:
2 så vil jeg gøre dig til et stort folk, og jeg vil velsigne dig og gøre dit navn stort og vær en velsignelse! 2 Oc jeg vil giøre dig til et stoort Folck / oc velsigne dig / oc giøre dig et stoort Nafn : Oc vær en Velsignelse. 2 And I will make of thee a great nation, and I will bless thee, and make thy name great; and thou shalt be a blessing:
3 Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig; i dig skal alle jordens slægter velsignes!« 3 Oc jeg vil velsigne dem / som velsigne dig / oc dem som forbande dig / vil jeg forbande : Oc i dig skulle velsignes alle Slecter paa Jorden. 3 And I will bless them that bless thee, and curse him that curseth thee: and in thee shall all families of the earth be blessed.
4 Og Abram gik,som Herren sagde til ham, og Lot gik med ham. Abram var fem og halvfjerdsindstyve år, da han drog fra Karan; 4 Oc Abram gick / efter som HErren hafde sagt til hannem / oc Loth reyste med hannem : Oc Abram var halfierdesindstive oc fem Aar gammel / der hand uddrog af Haran. 4 So Abram departed, as the LORD had spoken unto him; and Lot went with him: and Abram was seventy and five years old when he departed out of Haran.
5 og Abram tog sin hustru Saraj og sin brodersøn Lot og al den ejendom, de havde samlet sig, og de folk, de havde vundet sig i Karan, og de gav sig på vej til Kana'ans land og nåede derhen. 5 Saa tog Abram Sarai sin Hustru / oc Loth sin Broders Søn / oc alt deres Eyendom / for de eyede / oc de Personer som de hafde opfød i Haran : Oc de droge ud / ad reyse hen til Canaans Land : Oc de komme I Canaans Land. 5 And Abram took Sarai his wife, and Lot his brother's son, and all their substance that they had gathered, and the souls that they had gotten in Haran; and they went forth to go into the land of Canaan; and into the land of Canaan they came.
6 Derpå drog Abram gennem landet til Sikems hellige sted, til sandsigerens træ. Det var dengang Kana'anæerne boede i landet. 6 Oc Abram drog igennem Landet / til den sted SAichem / indtil MoreLund : Oc Cananiten (var) da i Landet. 6 And Abram passed through the land unto the place of Sichem, unto the plain of Moreh. And the Canaanite was then in the land.
7 Men Herren åbenbarede sig for Abram og sagde til ham: »Dit afkom giver jeg dette land!« Da byggede han der et alter for Herren. som havde åbenbaret sig for ham. 7 Oc HErren Aabenbaredis for Abram / oc sagde / Din Afkom vil jeg gifve dette Land : Oc hand bygde HErren der et Altere / som Aabenbarede sig for hannem. 7 And the LORD appeared unto Abram, and said, Unto thy seed will I give this land: and there builded he an altar unto the LORD, who appeared unto him.
8 Derpå brød han op derfra og drog til bjergene østen for Betel, og han slog lejr med Betel mod vest og aj mod øst; og han byggede Herren et alter der og påkaldte Herrens navn. 8 Der efter brød han op der fra til et Bierg / som Laa Østen for Bethel / oc udslo sit Pauluun / (saa) Bethel (var) Vesten / oc Ai Østen : Oc hand bygde HErren der et Altere / oc paakaldede i HErrens Nafn. 8 And he removed from thence unto a mountain on the east of Bethel, and pitched his tent, having Bethel on the west, and Hai on the east: and there he builded an altar unto the LORD, and called upon the name of the LORD.
9 Derpå drog Abram fra plads til plads og nåede Sydlandet.9 Oc Abram reyste fort / oc vandrede mod Sønder. 9 And Abram journeyed, going on still toward the south.
10 Der opstod hungersnød i landet; og da hungersnøden i landet blev trykkende, drog Abram ned til Ægypten for at bo der som fremmed. 10 Oc der var Hunger i Landet oc Abram foor ned til Ægypten / ad hand vilde holde sig fremmed der / thi den Hunger var svar i Landet. 10 And there was a famine in the land: and Abram went down into Egypt to sojourn there; for the famine was grievous in the land.
11 Da han nu nærmede sig Ægypten, sagde han til sin hustru Saraj: Jeg ved jo, at du er en smuk kvinde; 11 Oc det skeede / der hand kom nær til ad drage ind i Ægypten / da sagde hand til Sari sin Hustru : See nu / jeg veed / ad du est en deylig Qvinde til at see : 11 And it came to pass, when he was come near to enter into Egypt, that he said unto Sarai his wife, Behold now, I know that thou art a fair woman to look upon:
12 når nu ægypterne ser dig, og de mener, at du er min hustru, slår de mig ihjel og lader dig leve; 12 Oc det vil skee / naar Æypterne see dig / oc sige / denne er hans Hustru : ad de skulde slaa mig ihiel / oc lade dig lefve. 12 Therefore it shall come to pass, when the Egyptians shall see thee, that they shall say, This is his wife: and they will kill me, but they will save thee alive.
13 sig derfor, at du er min søster, for at det må gå mig godt, og jeg ikke skal miste livet for din skyld!« 13 Kier e/ siig ad du (est) min Syster / paa det ad det kand gaa mig velf or din skyld / oc min Siæl kand lefve for din skyld. 13 Say, I pray thee, thou art my sister: that it may be well with me for thy sake; and my soul shall live because of thee.
14 Da han så drog ind i Ægypten, så ægypterne, at hun var en såre smuk kvinde; 14 Oc det skeede / der Abram kom til Ægypten / da saae de Ægypter Qvinden / ad hun var meget deylig. 14 And it came to pass, that, when Abram was come into Egypt, the Egyptians beheld the woman that she was very fair.
15 og Faraos stormænd, der så hende, priste hende for Farao, og så blev kvinden ført til Faraos hus. 15 Oc Pharaos Førster saae hende / oc rosede hende for Pharao : oc Qvinden blef henført i Pharois Huus. 15 The princes also of Pharaoh saw her, and commended her before Pharaoh: and the woman was taken into Pharaoh's house.
16 Men Abram behandlede han godt for hendes skyld, og han fik småkvæg, hornkvæg og æsler, trælle og trælkvinder, aseninder og kameler. 16 Oc hand giorde Abram got / for hendis skyld : oc hand hafde Faar / oc Fæ / oc Asen / oc Svenne oc TienistePiger / oc Aseninder oc Cameeler. 16 And he entreated Abram well for her sake: and he had sheep, and oxen, and he asses, and menservants, and maidservants, and she asses, and camels.
17 Men Herren ramte Farao og hans hus med svære plager for Abrams hustru Sarajs skyld. 17 Oc HErren slog Pharao oc hans Huus med stoore Plager / for Sarai Abrams Hustruis skyld. 17 And the LORD plagued Pharaoh and his house with great plagues because of Sarai Abram's wife.
18 Da lod Farao Abram kalde og sagde: »Hvad har du gjort imod mig! Hvorfor lod du mig ikke vide, at hun er din hustru? 18 Da kaldede Pharao ad Abram / oc sagde / Hvi hafver du giort mig det? Hvi gafst du mig icke tilkiende / ad hun er din Hustru? 18 And Pharaoh called Abram, and said, What is this that thou hast done unto me? why didst thou not tell me that she was thy wife?
19 Hvorfor sagde du, at hun var din søster, så at jeg tog hende til hustru? Se, her har du nu din hustru, tag hende og gå bort!« 19 Hvorfor sagde du / hun er min Syster? Oc jeg tog hende mig til ustru : Oc nu see / der er din Hustru / tag (hende) oc gack. 19 Why saidst thou, She is my sister? so I might have taken her to me to wife: now therefore behold thy wife, take her, and go thy way.
20 Og Farao bød sine mænd følge ham og hans hustru og al deres ejendom på vej; 20 Oc Pharao befool nogle Mænd (ad vare) paa hannem / oc de udførte hannem oc hans Hustru / ad alt det han hafde. 20 And Pharaoh commanded his men concerning him: and they sent him away, and his wife, and all that he had.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel