Første Mosebog 15 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Nogen tid efter kom Herrens ord til Abram i et syn således: »Frygt ikke, Abram, jeg er dit skjold; din løn skal blive såre stor!« | 1 XV. Capitel. EFter ad dtte var skeet / da skeede HErrens Ord til Abram i Siunen / oc sagde / Fryct dig icke Abram: Jeg er din Skiold / din megit store Løn. | 1 After these things the word of the LORD came unto Abram in a vision, saying, Fear not, Abram: I am thy shield, and thy exceeding great reward. |
| 2 Men Abram svarede: »Herre«, herre, hvad kan du give mig, når jeg dog går barnløs bort, og en mand fra Damaskus, Eliezer, skal arve mit hus.« | 2 Oc Abram sagde / HErre / HErre / hvad vilt du gifve mig? som gaar hen foruden Børn / oc den der staar mit Huus for / er den Elieser af Damasco. | 2 And Abram said, Lord GOD, what wilt thou give me, seeing I go childless, and the steward of my house is this Eliezer of Damascus? |
| 3 Og Abram sagde: »Du har jo intet afkom givet mig, og se, min hustræl kommer til at arve mig!« | 3 Oc Abram sagde fremdelis / See / mig hafver du ingen Afkol gifvet / oc see / min Huusknect arver mig. | 3 And Abram said, Behold, to me thou hast given no seed: and, lo, one born in my house is mine heir. |
| 4 Og se, Herrens ord kom til ham således: »Han kommer ikke til at arve dig, men den, der udgår af dit liv, han skal arve dig.« | 4 Oc see / HErrens Ord (skeede ) til hannem / oc sagde / Hand skal icke arfve dig / men den som skal udkomme af dit Ljf / hand skal arfve dig. | 4 And, behold, the word of the LORD came unto him, saying, This shall not be thine heir; but he that shall come forth out of thine own bowels shall be thine heir. |
| 5 Derpå førte han ham ud i det fri og sagde: »Se op mod himmelen og prøv, om du kan tælle stjernerne!« Og han sagde til ham: »Således skal dit afkom blive!« | 5 Oc hand førde hannem ud / oc sagde / Kiere see op til Himmelen / oc tel Stierne / om du kandt telle dem : Oc hand sagde til hannem / Saa skal din Afkom vorde. | 5 And he brought him forth abroad, and said, Look now toward heaven, and tell the stars, if thou be able to number them: and he said unto him, So shall thy seed be. |
| 6 Da troede Abram Herren, og han regnede ham det til retfærdighed. | 6 Oc hand troode paa HErren / oc det tilregnede hand hannem (til) Retfærdighed. | 6 And he believed in the LORD; and he counted it to him for righteousness. |
| 7 Derpå sagde han til ham: »Jeg er Herren, som førte dig bort fra Ur kasdim for at give dig dette land i eje!« | 7 Oc hand sagde til h annem / Jeg er HErren / som udførde dig fra Ur i Caldæa / ad gifve dig dette Land / arfvelig ad besidde det. | 7 And he said unto him, I am the LORD that brought thee out of Ur of the Chaldees, to give thee this land to inherit it. |
| 8 Men han svarede: »Herre, herre, hvorpå kan jeg kende, at jeg skal få det i eje?« | 8 Da sagde hand / HErre / Herre / hvor paa skal jeg kiende / ad skal arfve det? | 8 And he said, Lord GOD, whereby shall I know that I shall inherit it? |
| 9 Da sagde han til ham: »Tag mig en treårs kvie, en treårs ged og en treårs væder, en turteldue og en småfugl!« | 9 Oc hand sagde til hannem / Tag mig en tre Aar gammel Qvie / oc en tre Aar Veder / oc en turteldue / oc en Due unge. | 9 And he said unto him, Take me an heifer of three years old, and a she goat of three years old, and a ram of three years old, and a turtledove, and a young pigeon. |
| 10 Så tog han alle disse dyr skar dem midt over og lagde halvdelene over for hinanden; dog skar han ikke fuglene over. | 10 Oc hand tog alt dette / oc deelde det midt i tu / oc lagde en deel tvert ofver fra den anden: Men fuglene deelde hand icke. | 10 And he took unto him all these, and divided them in the midst, and laid each piece one against another: but the birds divided he not. |
| 11 Da slog der rovfugle ned på de døde kroppe, men Abram skræmmede dem bort. | 11 Oc der falt Gugl paa Aadslene / oc Abramm jagede dem der fra. | 11 And when the fowls came down upon the carcases, Abram drove them away. |
| 12 Da solen så var ved at gå ned, faldt der dvale over Abram, og se, rædsel faldt over ham, et stort mørke. | 12 Oc det skeede / der Solen var nedgangen / falt en dyb Søfn paa Abram: Oc see / der kom Forfærdelse / stort Mørck ofver hannem. | 12 And when the sun was going down, a deep sleep fell upon Abram; and, lo, an horror of great darkness fell upon him. |
| 13 Og han sagde til Abram: »Vide skal du, at dit afkom skal bo som fremmede i et land, der ikke er deres eget; de skal trælle for dem og mishandles af dem i 400 år. | 13 Da sagde hand til Abram / Det skalt du endeligen vide / ad din Afkom skal være fremmed / i et Land / som icke er deres: Oc de skulle tiene dem / oc de skulle plage dem i fire hundrede Aar. | 13 And he said unto Abram, Know of a surety that thy seed shall be a stranger in a land that is not theirs, and shall serve them; and they shall afflict them four hundred years; |
| 14 Dog vil jeg også dømme det folk, de kommer til at trælle for, og siden skal de vandre ud med meget gods. | 14 Men jeg vil ocsaa dømme det Folck/ som de skulle tiene : Oc der efter skulle de udgaae med megit Gods. | 14 And also that nation, whom they shall serve, will I judge: and afterward shall they come out with great substance. |
| 15 Men du skal fare til dine fædre i fred og blive jordet i en god alderdom. | 15 Men du skalt fare til dine Fædre med Fred / oc du skalt blifve begrafen i en god Alderdom. | 15 And thou shalt go to thy fathers in peace; thou shalt be buried in a good old age. |
| 16 I fjerde slægtled skal de vende tilbage hertil; thi endnu er amoriternes syndeskyld ikke fuldmoden.« | 16 Oc i det fierde Slect skulle de komme hjd igien. Thi Amoriternes ondskab er icke fuldkommen endnu. | 16 But in the fourth generation they shall come hither again: for the iniquity of the Amorites is not yet full. |
| 17 Da solen var gået ned og mørket faldet på, viste der sig en rygende ovn med en flammende ildslue, der skred frem mellem de sønderskårne kroppe. | 17 Oc det skeede / der Solen var nedgangen / oc det var mørckt / oc see / der var Røg af en Oen / oc en Jld lue / som foor hen iblant de Styrcker. | 17 And it came to pass, that, when the sun went down, and it was dark, behold a smoking furnace, and a burning lamp that passed between those pieces. |
| 18 På den dag sluttede Herren pagt med Abram, idet han sagde: »Dit afkom giver jeg dette land fra Ægyptens bæk til den store flod, Eufratfloden, | 18 Paa den Dag giorde HErren en Pact med Abram / oc sagde / Din afkom hafver jeg gifvit dette Land / fra Ægypti Flod / indtil den store Flod / den Flod Phrat : | 18 In the same day the LORD made a covenant with Abram, saying, Unto thy seed have I given this land, from the river of Egypt unto the great river, the river Euphrates: |
| 19 det er keniterne, henizziterne, kadmoniterne, | 19 De Keniter / oc Kinisiter / oc Kadmonitter / | 19 The Kenites, and the Kenizzites, and the Kadmonites, |
| 20 hetiterne, perizziterne, refaiterne, | 20 Oc Hithiter / oc Pheresiter / oc Rephaiter / | 20 And the Hittites, and the Perizzites, and the Rephaims, |
| 21 amoriterne, kana'anæerne, girgasjiterne, hivviterne og jebusiterne.« | 21 Amoriter / oc Cananiter / oc Girasiter / oc Jebusiter. | 21 And the Amorites, and the Canaanites, and the Girgashites, and the Jebusites. |