Første Mosebog 18 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Siden åbenbarede Herren sig for ham ved Mamres Lund, engang han sad i teltdøren på den hedeste tid af dagen. | 1 XVIII. Capitel OC HErren aabenbarede sig for hannem i Mamre Egelund / oc hand sad i sin Pauluns Dør / der Dagen var heed. | 1 And the LORD appeared unto him in the plains of Mamre: and he sat in the tent door in the heat of the day; |
| 2 Da han så op, fik han øje på tre mænd, der stod foran ham. Så snart han fik øje på dem, løb han dem i møde fra teltdøren, bøjede sig til jorden | 2 Oc hand opløfte sin Øyen / oc saa / oc see / tre Mænd stode hos hannem. Oc der hand saa dem / løb hand mod dem / fra sin Pauluns Dør / oc bøyede sig ned til Jorden. | 2 And he lift up his eyes and looked, and, lo, three men stood by him: and when he saw them, he ran to meet them from the tent door, and bowed himself toward the ground, |
| 3 Og sagde: »Herre, hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så gå ikke din træl forbi! | 3 Oc sagde : Min HErre / Kiere hafver jeg fundit Naade for dine Øyen / da gack icke din tienere forbj. | 3 And said, My Lord, if now I have found favour in thy sight, pass not away, I pray thee, from thy servant: |
| 4 Lad der blive hentet lidt vand, så I kan tvætte eders fødder og hvile ud under træet. | 4 Kiere lader hentis lidt Vand oc toer eders Fødder / oc hviler eder under det Træ. | 4 Let a little water, I pray you, be fetched, and wash your feet, and rest yourselves under the tree: |
| 5 Så vil jeg bringe et stykke brød, for at I kan styrke eder; siden kan I drage videre - da eders vej nu engang har ført eder forbi eders træl!« De svarede: »Gør, som du siger!« | 5 Oc jeg vil hente en Mundfuld Brød / oc vederqveger eders hierte / siden kunde J gaae længre frem / thi derfor ginge J ofver til eders Tienere : Oc de sagde / Giør saa som du hafver det. | 5 And I will fetch a morsel of bread, and comfort ye your hearts; after that ye shall pass on: for therefore are ye come to your servant. And they said, So do, as thou hast said. |
| 6 Da skyndte Abraham sig ind i teltet til Sara og sagde: »Tag hurtigt tre mål fint mel, ælt det og bag kager deraf!« | 6 Oc Abraham skyndede sig til Paulunet til Sara : Oc sagde / Tag hastig tre Maader Hvede meel / elt / oc bag Jldkager. | 6 And Abraham hastened into the tent unto Sarah, and said, Make ready quickly three measures of fine meal, knead it, and make cakes upon the hearth. |
| 7 Så ilede han ud til kvæget, tog en fin og lækker kalv og gav den til svenden, og han tilberedte den i hast. | 7 Oc Abraham løb til Fæet : Oc hente en blød oc god Kalf / oc fick Drengen / hand skyndede sig / ad rede den til. | 7 And Abraham ran unto the herd, and fetched a calf tender and good, and gave it unto a young man; and he hasted to dress it. |
| 8 Derpå tog han surmælk og sødmælk og den tilberedte kalv, satte det for dem og gik dem til hånde under træet, og de spiste. | 8 Oc hand tog Smør oc Melc / oc Kalfven som hand hafde tilredt / oc sætte for dem : oc hand sot hos dem under Træit / oc de aade. | 8 And he took butter, and milk, and the calf which he had dressed, and set it before them; and he stood by them under the tree, and they did eat. |
| 9 Da sagde de til ham: »Hvor er din hustru Sara?« Han svarede: »Inde i teltet!« | 9 Oc de sagde til hannem / Hvor er Sara din Hustru ? Oc hand svarede / See i Paulunet. | 9 And they said unto him, Where is Sarah thy wife? And he said, Behold, in the tent. |
| 10 Så sagde han: »Næste år ved denne tid kommer jeg til dig igen, og så har din hustru Sara en søn!« Men Sara lyttede i teltdøren bag ved dem; | 10 Oc hand sagde / Jeg vil visseligen komme til dig igien ved Ljfs tjd / oc see / da skal Sara din Hustru hafve en Søn : Oc Saran hørde det i Pauluuns Dør / oc den var bag hannem. | 10 And he said, I will certainly return unto thee according to the time of life; and, lo, Sarah thy wife shall have a son. And Sarah heard it in the tent door, which was behind him. |
| 11 og da Abraham og Sara var gamle og højt oppe i årene, og det ikke mere gik Sara på kvinders vis, | 11 Oc Abraham oc Sara vare baade gamle / som vare vel ved Alder : saa ad det gic icke meere Sara efter Qvinders Skick. | 11 Now Abraham and Sarah were old and well stricken in age; and it ceased to be with Sarah after the manner of women. |
| 12 lo hun ved sig selv og tænkte: »Skulle jeg virkelig føle attrå, nu jeg er affældig, og min herre er gammel?« | 12 Oc Sara loo ved sig self / oc sagde / Skulde jeg endnu lade mig lyse / efter ad jeg er blefven gammel / oc min Herre er gammel. | 12 Therefore Sarah laughed within herself, saying, After I am waxed old shall I have pleasure, my lord being old also? |
| 13 Da sagde Herren til Abraham: »Hvorfor ler Sara og tænker: skulle jeg virkelig føde en søn. nu jeg er gammel? | 13 Da sagde HErren til Abraham / Hvad er det som Sara loo ad / oc sagde / Monne jeg skal visseligen føde / efterdi jeg er gammel : | 13 And the LORD said unto Abraham, Wherefore did Sarah laugh, saying, Shall I of a surety bear a child, which am old? |
| 14 Skulle noget være umuligt for Herren? Næste år ved denne tid kommer jeg til dig igen, og så har Sara en søn!« | 14 Skulde der nogen ting være HErren umuuelig? Til den bestemte Tjd vil jeg komme til dig igien / ved Ljfs tjd / oc Sara skal hafve en Søn. | 14 Is any thing too hard for the LORD? At the time appointed I will return unto thee, according to the time of life, and Sarah shall have a son. |
| 15 Men Sara nægtede og sagde: »Jeg lo ikke!« Thi hun frygtede. Men han sagde: »Jo, du lo!« | 15 Oc Sara nectede (det) oc sagde / Jeg loo icke / thi hun fryctede : Men hand sagde / Ney / thi du loost. | 15 Then Sarah denied, saying, I laughed not; for she was afraid. And he said, Nay; but thou didst laugh. |
| 16 Så brød mændene op derfra hen ad Sodoma til, og Abraham gik med for at følge dem på vej. | 16 Saa stode Mændene op der fra oc saae hen mod Sodoma : Oc Abraham gick med dem ad ledsagde dem. | 16 And the men rose up from thence, and looked toward Sodom: and Abraham went with them to bring them on the way. |
| 17 Men Herren sagde ved sig selv: »Skulle jeg vel dølge for Abraham, hvad jeg har i sinde at gøre. | 17 Da sagde HErren / Kand jeg dølle for Abraham / det jeg giør? | 17 And the LORD said, Shall I hide from Abraham that thing which I do; |
| 18 Da Abraham dog skal blive til et stort og mægtigt folk, og alle jordens folk skal velsignes i ham? | 18 Efterdi Abraham skal jo blifve til et stort oc sterckt Folck : Oc alle Folck paa Jorden skulle velsignis i hannem | 18 Seeing that Abraham shall surely become a great and mighty nation, and all the nations of the earth shall be blessed in him? |
| 19 Jeg har jo udvalgt ham, for at han skal pålægge sine børn og sine efterkommere at vogte på Herrens vej ved at øve retfærdighed og ret, for at Herren kan give Abraham alt, hvad han har forjættet ham.« | 19 Thi jeg kiender hannem / ad hand skal biude sine Børn / oc sit Huus efter sig / ad de skulle bevare HErrens Veye / ad giøre Ret oc Dom / ad HErren / skal lade det komme ofver Abraham / som hand hafver talt om hannem. | 19 For I know him, that he will command his children and his household after him, and they shall keep the way of the LORD, to do justice and judgment; that the LORD may bring upon Abraham that which he hath spoken of him. |
| 20 Da sagde Herren: »Sandelig, skriget over Sodoma og Gomorra er stort, og deres synd er såre svar. | 20 Oc HErren sagde / Efterdi der er (opkommit) et raab af Sodoma oc Gomorra / som er stort : oc efterdi deres Synd er meget svaar. | 20 And the LORD said, Because the cry of Sodom and Gomorrah is great, and because their sin is very grievous; |
| 21 Derfor vil jeg stige ned og se, om de virkelig har handlet så galt, som det lyder til efter skriget over dem, der har nået mig- derom vil jeg have vished!« | 21 (Derfor) vil jeg nu fare ned / oc see / om de hafve giort alt fuldkommeligt efter det skrig / som er kommit for mig : Eller om det er icke saa / ad jeg maa det vide. | 21 I will go down now, and see whether they have done altogether according to the cry of it, which is come unto me; and if not, I will know. |
| 22 Da vendte mændene sig bort derfra og drog ad Sodoma til; men Herren blev stående foran Abraham. | 22 Oc Mændene vene deres Ansict der fra / oc ginge til Sodoma. | 22 And the men turned their faces from thence, and went toward Sodom: but Abraham stood yet before the LORD. |
| 23 Og Abraham trådte nærmere og sagde: »Vil du virkelig udrydde retfærdige sammen med gudløse? | 23 Men Abraham blef endnu staaendis for HErrens Aasiun / oc Abraham traadde frem / oc sagde / Vilt du oc ødelegge den Retfærdig med den ugudelige? | 23 And Abraham drew near, and said, Wilt thou also destroy the righteous with the wicked? |
| 24 Måske findes der halvtredsindstyve retfærdige i byen; vil du da virkelig udrydde dem og ikke tilgive stedet for de halvtredsindstyve retfærdiges skyld, som findes derinde. | 24 Der motte end være halftrediseindstive Retfærdige i Staden : Vilt du oc ødelegge / oc ey spare den sted for de helftredisindstive Retfærdiges skyld / som (kunde være) der inde? | 24 Peradventure there be fifty righteous within the city: wilt thou also destroy and not spare the place for the fifty righteous that are therein? |
| 25 Det være langt fra dig at handle således: at ihjelslå retfærdige sammen med gudløse, så de retfærdige får samme skæbne som de gudløse - det være langt.fra dig! Skulle den, der dømmer hele jorden, ikke selv øve ret?« | 25 Det være langt fra dig / ad du skulde giøre efter denne vjs / ad ihielslaa den Retfærdige med den ugudelige / ad den Retfærdige skulde være lige som den ugudelige / det være langt fra dig : Den som dømmer den gandske Jord / skulde hand icke giøre Dom? | 25 That be far from thee to do after this manner, to slay the righteous with the wicked: and that the righteous should be as the wicked, that be far from thee: Shall not the Judge of all the earth do right? |
| 26 Da sagde Herren: »Dersom jeg finder halvtredsindstyve retfærdige i Sodoma, i selve byen, vil jeg for deres skyld tilgive hele stedet!« | 26 Da sagde HErren / Fiender jeg halftredisindstive Retfærdige udi Sodoma Stad / da vil jeg spare den gandske sted for deres skyld. | 26 And the LORD said, If I find in Sodom fifty righteous within the city, then I will spare all the place for their sakes. |
| 27 Men Abraham tog igen til orde: »Se, jeg har dristet mig til at tale til min herre, skønt jeg kun er støv og aske! | 27 Oc Abraham savde oc sagde / See nu / jeg hafer begynt ad tale til min HErre / alligevel ad jeg er Støf oc Aske : | 27 And Abraham answered and said, Behold now, I have taken upon me to speak unto the Lord, which am but dust and ashes: |
| 28 Måske mangler der fem i de halvtredsindstyve retfærdige - vil du da ødelægge hele byen for fems skyld?« Han svarede: »Jeg vil ikke ødelægge byen, hvis jeg finder fem og fyrretyve i den.« | 28 Der kunde end / maa skee / fattis som i de halftrediesindstive Retfærdige / vilde du da ødelegge all Staden for de fem skyld? Oc hand sagde / Jeg vil icke ødelegge (dem) om jeg finder fem oc fyrretive der. | 28 Peradventure there shall lack five of the fifty righteous: wilt thou destroy all the city for lack of five? And he said, If I find there forty and five, I will not destroy it. |
| 29 Men han blev ved at tale til ham: »Måske findes der fyrretyve i den!« Han. svarede: »For de fyrretyves skyld vil jeg lade det være.« | 29 Oc hand blef ved endnu ad talte til hannem / oc sagde / Kunde end findis der / maa skee / fryrretive : Oc hand sagde / Jeg vil icke giøre det / for de fyrretives skyld. | 29 And he spake unto him yet again, and said, Peradventure there shall be forty found there. And he said, I will not do it for forty's sake. |
| 30 Men han sagde: »Min herre må ikke blive vred, men lad mig tale: måske findes der tredive i den!« Han svarede: »Jeg skal ikke gøre det, hvis jeg finder tredive i den.« | 30 Oc hand sagde / Nu min HErre / vilde icke fortørnis / ad jeg endnu taler / maa skee der kunde findis tredive. Oc hand sagde / jeg vil icke giøre det / om jeg finder der tredive. | 30 And he said unto him, Oh let not the Lord be angry, and I will speak: Peradventure there shall thirty be found there. And he said, I will not do it, if I find thirty there. |
| 31 Men han sagde: »Se, jeg har dristet mig til at tale til min herre: Måske findes de tyve i den!« Han svarede: »For de tyves skyld vil jeg lade være at ødelægge den.« | 31 Oc hand sagde / See nu / jeg hafver begynt ad tale til min HErre / End om der kunde findis / maa skee / tive : Oc hand sagde / Jeg vil icke fordærfve (dem) for de tive deres skyld. | 31 And he said, Behold now, I have taken upon me to speak unto the Lord: Peradventure there shall be twenty found there. And he said, I will not destroy it for twenty's sake. |
| 32 Men han sagde: »Min herre må ikke blive vred, men lad mig kun tale denne ene gang endnu; måske findes der ti i den!« Han svarede: »For de tis skyld vil jeg lade være at ødelægge den.« | 32 Oc hand sagde / Min HErre blifv icke vred / ad jeg taler aleeniste denne gang / Om der maa skee kunde findes Tj : Oc hand sagde / Jeg vil icke fordærfve (dem) for de Tj skyld. | 32 And he said, Oh let not the Lord be angry, and I will speak yet but this once: Peradventure ten shall be found there. And he said, I will not destroy it for ten's sake. |
| 33 Da nu Herren havde talt ud med Abraham, gik han bort; og Abraham vendte tilbage til sin bolig. | 33 Oc HErren gick bort / der hand hafde udtalt til Abraham / oc Abraham vende om til sin sted. | 33 And the LORD went his way, as soon as he had left communing with Abraham: and Abraham returned unto his place. |