Første Mosebog 19 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 De to engle kom nu til Sodoma ved aftenstid. Lot sad i Sodomas port, og da han fik øje på dem, stod han op og gik dem i møde, bøjede sig til jorden | 1 XIX. Capitel. OC (de) to Engle komme til Sodoma om Aftenen : Men Loth sad i Sodomæ Port : Oc der Loth saa dem / Da stod hand op / ad gaa mod dem / oc bøyede sit Ansict ned til Jorden. | 1 And there came two angels to Sodom at even; and Lot sat in the gate of Sodom: and Lot seeing them rose up to meet them; and he bowed himself with his face toward the ground; |
| 2 Og sagde: »Kære herrer, tag dog ind og overnat i eders træls hus og tvæt eders fødder; i morgen tidlig kan I drage videre!« men de sagde: »Nej, vi vil overnatte på gaden.« | 2 Oc sagde / Seer nu / mine Herrer / kommer dog ind med mig / i eders Tieneris Huus / oc blifver her i Nat / oc lader toe eders Fødder / saa maa j staa aarle op i Morgen / oc gaae eders Vey : Oc de sagde / Ney / men vi ville blifve paa Gaden i Nat. | 2 And he said, Behold now, my lords, turn in, I pray you, into your servant's house, and tarry all night, and wash your feet, and ye shall rise up early, and go on your ways. And they said, Nay; but we will abide in the street all night. |
| 3 Da nødte han dem stærkt, og de tog ind i hans hus; derpå tilberedte han dem et måltid og bagte usyrede kager, og de spiste. | 3 Da nødde hand dem hart der til / oc de ginge ind til hannem / oc komme i hans Huus: Oc hand giorde dem et Giestebud / oc bagede usyred Brød / oc de aade. | 3 And he pressed upon them greatly; and they turned in unto him, and entered into his house; and he made them a feast, and did bake unleavened bread, and they did eat. |
| 4 Men endnu før de havde lagt sig, stimlede byens folk, indbyggerne i Sodoma, sammen omkring huset, både gamle og unge, alle uden undtagelse, | 4 (Men) før end de lagde dem / da omringede Mændene af Staden / ja Mændene af Sodoma / Huset / baade ung oc gammel / det gandske Folck allesteds fra. | 4 But before they lay down, the men of the city, even the men of Sodom, compassed the house round, both old and young, all the people from every quarter: |
| 5 og de råbte til Lot: »Hvor er de mænd, der kom til dig i nat kom herud med dem, for at vi kan stille vor lyst på dem!« | 5 Oc de kaldede ad Loth / oc sagde til hannem / Hvor er de Mænd / som komme til dig i Nat? Led dem ud til os / ad vi mue bekiende dem. | 5 And they called unto Lot, and said unto him, Where are the men which came in to thee this night? bring them out unto us, that we may know them. |
| 6 Da gik Lot ud til dem i porten, men døren lukkede han efter sig. | 6 Saa gick Loth ud til dem ad Døren / oc luckte Dørren til efter sig / oc sagde : | 6 And Lot went out at the door unto them, and shut the door after him, |
| 7 Og han sagde: »Gør dog ikke noget ondt, mine brødre! | 7 Mine brødre / Kiere giører icke ont : | 7 And said, I pray you, brethren, do not so wickedly. |
| 8 Se, jeg har to døtre, der ikke har kendt mand; dem vil jeg bringe ud til eder, og med dem kan I gøre, hvad I lyster; men disse mænd må I ikke gøre noget, siden de nuengang er kommet ind under mit tags skygge!« | 8 Seer nu / jeg hafver to Døttre / som icke hafve kiendt Mand / Jeg vil nu lede dem ud til eder / oc giører med dem / hvad eder got siunis: Alleeniste giører disse Mænd intet / thi derfor ere de komne under mit Tagis skugge. | 8 Behold now, I have two daughters which have not known man; let me, I pray you, bring them out unto you, and do ye to them as is good in your eyes: only unto these men do nothing; for therefore came they under the shadow of my roof. |
| 9 Men de sagde: »Bort med dig! Her er den ene mand kommet og bor som fremmed, og nu vil han spille dommer! Kom, lad os handle værre med ham end med dem!« Og de trængte ind på manden, på Lot, og nærmede sig døren for at sprænge den. | 9 Oc de sagde / Gack hjd bedre / oc de sagde / Denne eeniste er kommen ad være en fremmed / oc vil endligen dømme? Vel / Vi ville plage dig meere end dem: Saa trængde de hart ind paa Manden / paa Loth / oc løbe til / ad bryde Døren op. | 9 And they said, Stand back. And they said again, This one fellow came in to sojourn, and he will needs be a judge: now will we deal worse with thee, than with them. And they pressed sore upon the man, even Lot, and came near to break the door. |
| 10 Da rakte mændene hånden ud og trak Lot ind til sig og lukkede døren; | 10 Da racte Mændene deres Haand ud / oc toge Loth ind til dem i Huset / oc luckte Dørren. | 10 But the men put forth their hand, and pulled Lot into the house to them, and shut to the door. |
| 11 men mændene uden for porten til huset slog de med blindhed, både store og små, så de forgæves søgte at finde porten. | 11 Oc de Mænd som vare for Dørren / sloge de med blindhed / baade smaa oc store / oc de søgte med møde / at finde Dørren. | 11 And they smote the men that were at the door of the house with blindness, both small and great: so that they wearied themselves to find the door. |
| 12 Derpå sagde mændene til Lot: »Hvem dèr ellers hører dig til her, dine svigersønner, dine sønner og døtre, alle, som hører dig til i byen, må du føre bort fra dette sted; | 12 Da sagde de Mænd til Loth / Hafver du end her nogen svoger / eller dine Sønner / eller dine Døttre / eller noget som dig hør til i Staden / før (dem) ud af denne Sted. | 12 And the men said unto Lot, Hast thou here any besides? son in law, and thy sons, and thy daughters, and whatsoever thou hast in the city, bring them out of this place: |
| 13 thi vi står i begreb med at ødelægge stedet her, fordi skriget over dem er blevet så stort for Herren, at Herren har sendt os for at ødelægge dem.« | 13 Thi vi skulle fordærfve denne sted / fordi ad deres raab er blefvet stort for HErrens Aasiun / oc HErren sende os hjd / ad fordærfve den. | 13 For we will destroy this place, because the cry of them is waxen great before the face of the LORD; and the LORD hath sent us to destroy it. |
| 14 Da gik Lot ud og sagde til sine svigersønner, der skulle ægte hans døtre: »Stå op, gå bort herfra, thi Herren vil ødelægge byen!« Men hans svigersønner troede, at han drev spøg med dem. | 14 Oc Loth gick ud / oc talde med sin Svogre / som skulde tage hans Døttre / oc sagde : Staar op / gaar af denne sted / thi HERREN vil fordærfve Staden: (Men) hand siuntis for hans Svogre som hand gieckede sig. | 14 And Lot went out, and spake unto his sons in law, which married his daughters, and said, Up, get you out of this place; for the LORD will destroy this city. But he seemed as one that mocked unto his sons in law. |
| 15 Da morgenen så gryede, skyndede englene på Lot og sagde: »Tag din hustru og dine to døtre, som bor hos dig, og drag bort, for at du ikke skal rives bort ved byens syndeslkyld!« | 15 Der det begynte ad dagis / da nødde Engle Loth / oc sagde : Stat op / tag din hustru / oc dine to Døttre / som ere til stede / ad du icke omkommer i Stadens Misgierning. | 15 And when the morning arose, then the angels hastened Lot, saying, Arise, take thy wife, and thy two daughters, which are here; lest thou be consumed in the iniquity of the city. |
| 16 Og da han tøvede, greb mændene ham, hans hustru og hans to døtre ved hånden, thi Herren ville skåne ham, og de førte ham bort og bragte ham i sikkerhed uden for byen. | 16 Der hand tøfvede / da toge Mændene hannem ved haanden / oc hans Hustru ved haanden / oc hans Døttre ved haanden / thi HErren vilde spare hannem / | 16 And while he lingered, the men laid hold upon his hand, and upon the hand of his wife, and upon the hand of his two daughters; the LORD being merciful unto him: and they brought him forth, and set him without the city. |
| 17 Og idet de førte dem uden for byen, sagde de: »Det gælder dit liv! Se dig ikke tilbage og stands ikke nogensteds i jordanegnen, men red dig op i bjergene, for at du ikke skal omkomme!« | 17 Oc de ledde hannem ud / oc lode hannem uden for Staden. Oc det skeede / der de nu hafde ledt dem hen ud / da sagde (een) Frels dit Ljf / see icke bag dig / oc blif icke i all denne Slette: Frelse dig paa Bierget / ad du icke / maa see / omkommer. | 17 And it came to pass, when they had brought them forth abroad, that he said, Escape for thy life; look not behind thee, neither stay thou in all the plain; escape to the mountain, lest thou be consumed. |
| 18 Men Lot sagde til dem: »Ak nej, herre! | 18 Da sagde Loth til dem / Ah Ney / mine Herrer : See / nu din tienere hafver fundit Naade for dine Øyen. | 18 And Lot said unto them, Oh, not so, my Lord: |
| 19 Din træl har jo fundet nåde for dine øjne, og du har vist mig stor godhed og frelst mit liv; men jeg kan ikke nå op i bjergene og undfly ulykken; den indhenter mig så jeg mister livet. | 19 Oc du hafver ladit din Miskundhed blifve stor / som du hafver bevjst mig / ad du vilde lade mig lefve : Oc jeg kand icke frj mig paa Bierget / mig maatte kommenoget ont til ad jeg døde. | 19 Behold now, thy servant hath found grace in thy sight, and thou hast magnified thy mercy, which thou hast showed unto me in saving my life; and I cannot escape to the mountain, lest some evil take me, and I die: |
| 20 Se, den by der er nær nok til at jeg kan flygte derhen; den betyder jo ikke stort, lad mig redde mig derhen, den betyder jo ikke stort, og mit liv er frelst!« | 20 See nu / der er en Stad / hart hos / den kunde jeg fly til / oc er liden / der vil jeg nu frelse mig / Er den icke liden? Ad jeg kand der blifve ved Ljfvet. | 20 Behold now, this city is near to flee unto, and it is a little one: Oh, let me escape thither, (is it not a little one?) and my soul shall live. |
| 21 Da svarede han: »Også i det stykke har jeg bønhørt dig; jeg vil ikke ødelægge den by, du nævner; | 21 Da sagde hand til hannem / See / Jeg hafver oc bønhørt dig i dette stycke ad jeg vil icke fordærfve den Stad / som du hafver talit om. | 21 And he said unto him, See, I have accepted thee concerning this thing also, that I will not overthrow this city, for the which thou hast spoken. |
| 22 men red dig hurtigt derhen, thi jeg kan intet gøre, før du når derhen!« Derfor kaldte man byen Zoar. | 22 Skynd dig / redde dig der / thi jeg kan intet giøre / før du kommer djd : Der af kaldis den Stads nafn Zoar. | 22 Haste thee, escape thither; for I cannot do any thing till thou be come thither. Therefore the name of the city was called Zoar. |
| 23 Da solen steg op over landet og Lot var nået til Zoar, | 23 Solen var opgangen ofver Jorden / oc Loth kom ind i Zoar | 23 The sun was risen upon the earth when Lot entered into Zoar. |
| 24 lod Herren svovl og ild regne over Sodoma og Gomorra fra Herren, fra himmelen; | 24 Oc HErren lod regne ofver Sodoma oc Gomorra Svofvel oc Jld / fra HErren af himmelen : | 24 Then the LORD rained upon Sodom and upon Gomorrah brimstone and fire from the LORD out of heaven; |
| 25 og han ødelagde disse byer og hele jordanegnen og alle byernes indbyggere og landets afgrøde. | 25 Oc ødelagde de Stæder / oc den gandske egn oc alle Jndbyggere i Stæderne / oc Jordens Grøde. | 25 And he overthrew those cities, and all the plain, and all the inhabitants of the cities, and that which grew upon the ground. |
| 26 Men hans hustru, som gik efter ham, så sig tilbage og blev til en saltstøtte. | 26 Da saa hans Hustru om / bag hannem / oc blef en Saltstøtte. | 26 But his wife looked back from behind him, and she became a pillar of salt. |
| 27 næste morgen, da Abraham gik hen til det sted, hvor han havde stået hos Herren, | 27 Oc Abrham skyndede sig aarle op om Morgenen / til steden / som hand hafde slaait paa for HErren : | 27 And Abraham gat up early in the morning to the place where he stood before the LORD: |
| 28 og vendte sit blik mod Sodoma og Gomorra og hele jordanegnen. Så han røg stige til vejrs fra landet som røgen fra en smelteovn. | 28 Oc saa hen til Sodoma oc Gomorra / oc til all den slette Egn der i Landet / oc saa : Oc see / da opgick der en Røg af Landet / som Røg af en Oen. | 28 And he looked toward Sodom and Gomorrah, and toward all the land of the plain, and beheld, and, lo, the smoke of the country went up as the smoke of a furnace. |
| 29 Da Gud tilintetgjorde jordanegnens byer, kom han Abraham i hu og førte Lot ud af ødelæggelsen, som han lod komme over de byer, Lot boede i. | 29 Oc det skeede / der Gud fordærfvede de Stæder i den slette Egn / da kom Gud Abraham ihu / oc lod lede Loth ud af Ødeleggelsen / der hand ødelagde de steder der Loth boode udi. | 29 And it came to pass, when God destroyed the cities of the plain, that God remembered Abraham, and sent Lot out of the midst of the overthrow, when he overthrew the cities in the which Lot dwelt. |
| 30 Men Lot drog op fra Zoar og slog sig ned i bjergene med sine døtre, thi han turde ikke blive i Zoar; og han boede i en hule med sine to døtre. | 30 Oc Loth gick op fra Zoar / oc blev paa Bierget / oc bade hand Døttre med hannem / thi hand fryctede ad blifve i Zoar : Oc hand blev i hulen / hand oc baade hand Døttre : | 30 And Lot went up out of Zoar, and dwelt in the mountain, and his two daughters with him; for he feared to dwell in Zoar: and he dwelt in a cave, he and his two daughters. |
| 31 Da sagde den ældste til den yngste: »Vor fader er gammel, og der findes ingen mænd her i landet, som kunne komme til os på vanlig vis. | 31 Da sagde den Ældste til den Yngste / Vor Fader er gammel : Oc her er icke en Mand paa Jorden / som kand komme til os / efter alle Verdens Skick : | 31 And the firstborn said unto the younger, Our father is old, and there is not a man in the earth to come in unto us after the manner of all the earth: |
| 32 Kom, lad os give vor fader vin at drikke og ligge hos ham for at få afkom ved vor fader!« | 32 Kom fordi / lad os gifve vor Fader Vjn ad dricke / oc sofve hos hannem / oad vi kune opholde Afkom af vor Fader. | 32 Come, let us make our father drink wine, and we will lie with him, that we may preserve seed of our father. |
| 33 De gav ham da vin at drikke samme nat; og den ældste lagde sig hos sin fader, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op. | 33 Saa gafve de deres Fader Vjn ad dricke den Nat. Oc den Førstefødde gick hen ind / oc lagde sig hos sin Fader / oc hand fornam icke / der hun lagde sig / eller der hun opstod. | 33 And they made their father drink wine that night: and the firstborn went in, and lay with her father; and he perceived not when she lay down, nor when she arose. |
| 34 Næste dag sagde den ældste til den yngste: »Jeg lå i går nat hos min fader; nu vil vi også give ham vin at drikke i nat, og gå du så ind og læg dig hos ham, for at vi kan få afkom ved vor fader!« | 34 Oc det skeede om anden Dag / da sagde den Førstefødde til den Yngste / See / i Gaar Nat laa jeg hos min Fader : Lad os ocsaa i denne Nat gifve hannem Vjn ad dricke / oc gack hen ind / lig hos hannem / ad vi mue opholde Afkom af vor Fader. | 34 And it came to pass on the morrow, that the firstborn said unto the younger, Behold, I lay yesternight with my father: let us make him drink wine this night also; and go thou in, and lie with him, that we may preserve seed of our father. |
| 35 Så gav de atter den nat deres fader vin at drikke, og den yngste lagde sig hos ham, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op. | 35 Saa gafve de deres Fader ocsaa i den Nat Vjn ad dricke. Saa gick den Yngste oc laa hos hannem / oc hand fornam icke der hun lagde sig / eller der hun opstod. | 35 And they made their father drink wine that night also: and the younger arose, and lay with him; and he perceived not when she lay down, nor when she arose. |
| 36 Således blev begge Lots døtre frugtsommelige ved deres fader; | 36 Saa undfinge baade Loths Døttre af deres Fader. | 36 Thus were both the daughters of Lot with child by their father. |
| 37 og den ældste fødte en søn, som hun kaldte Moab; han er Moabs stamfader den dag i dag. | 37 Oc den Førstefødde fødde en Søn / oc hun kaldede hans nafn Moab : Hand er de Moabiters Fader / til denne Dag. | 37 And the firstborn bare a son, and called his name Moab: the same is the father of the Moabites unto this day. |
| 38 Ligeså fødte den yngste en søn, som hun kaldte Ben Ammi; han er ammoniternes stamfader den dag i dag. | 38 Oc den Yngste hun fødde ocsaa en Søn / oc kaldede hans nafn BenAmmi : Hand er Ammons Børns Fader indtil denne Dag. | 38 And the younger, she also bare a son, and called his name Benammi: the same is the father of the children of Ammon unto this day. |