Første Mosebog 2 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Således fuldendtes himmelen og jorden med al deres hær. | 1 II. Capitel. Oc Himmelen oc Jorden blefve fuldkomne oc all deres Hær. | 1 Thus the heavens and the earth were finished, and all the host of them. |
| 2 På den syvende dag fuldendte Gud det værk, han havde udført, og han hvilede på den syvende dag efter det værk, han havde udført; | 2 Oc Gud hafde fuldkommit / paa den sivende Dag / sin Gierning som hand hafde giort / oc hvilede den sivende Dag / af all sin Gierning / som hand hafde giort. | 2 And on the seventh day God ended his work which he had made; and he rested on the seventh day from all his work which he had made. |
| 3 og Gud velsignede den syvende dag og helligede den, thi på den hvilede han efter hele sit værk, det, Gud havde skabt og udført. | 3 Oc Gud velsignede dem sivende Dag / oc helligede den : Fordi hand hvilede paa den af alle sin Gierning / som Gud hafde skabt ad fuldkomme. | 3 And God blessed the seventh day, and sanctified it: because that in it he had rested from all his work which God created and made. |
| 4 Det er himmelens og jordens skabelseshistorie. Da Gud Herren gjorde jord og himmel | 4 Disse ere Himmelens oc Jordens Oprindelser / der de skabtes / paa den tjd Gud HErren giorde Jorden oc Himmelen: | 4 These are the generations of the heavens and of the earth when they were created, in the day that the LORD God made the earth and the heavens, |
| 5 dengang fandtes endnu ingen af markens buske på jorden, og endnu var ingen af markens urter spiret frem, thi Gud Herren havde ikke ladet det regne på jorden, og der var ingen mennesker til at dyrke agerjorden, | 5 Oc allehonde smaa Træer pa Marcken / før end de vare paa Jorden / oc allehonde Urter paa Marcken / før end de oprunde. Thi Gud HErren hafde icke ladit regne paa Marcken / før end de oprunde. Thi Gud hafde icke ladit regne paa Jorden / oc der var icke Menniske som dyrckede Jorden : | 5 And every plant of the field before it was in the earth, and every herb of the field before it grew: for the LORD God had not caused it to rain upon the earth, and there was not a man to till the ground. |
| 6 men en tåge vældede op at jorden og vandede hele agerjordens flade. | 6 Oc der opgick en Damp af Jorden / oc vandede all Jorderige. | 6 But there went up a mist from the earth, and watered the whole face of the ground. |
| 7 Da dannede Gud Herren mennesket af agerjordens muld og blæste livsånde i hans næsebor, så at mennesket blev et levende væsen. | 7 Oc Gud HErren hafde giort Mennisket (af) Støf / af Jord / oc blæst en lefvende Aand i hans Næse / oc Mennisket blef til en lefvendis Siel. | 7 And the LORD God formed man of the dust of the ground, and breathed into his nostrils the breath of life; and man became a living soul. |
| 8 Derpå plantede Gud Herren en have i eden ude mod øst, og dem satte han mennesket, som han havde dannet; | 8 Oc Gud HErren hafde plantet en Have udi Eden / mod Østen / oc sætte Mennisket der udi / hvilcket hand hafde giort. | 8 And the LORD God planted a garden eastward in Eden; and there he put the man whom he had formed. |
| 9 og Gud Herren lod af agerjorden fremvokse alle slags træer, en fryd at skue og gode til føde, desuden livets træ, der stod midt i haven. og træet til kundskab om godt og ondt. | 9 Oc Gud HErren giorde / ad der opvoxte allehonde Træ af JOrden / som vare lystelige til ad see / oc gode ad æde / Oc Ljfsens Træ midt i Haven / oc Kundskabs Træ paa Got oc Ont. | 9 And out of the ground made the LORD God to grow every tree that is pleasant to the sight, and good for food; the tree of life also in the midst of the garden, and the tree of knowledge of good and evil. |
| 10 Der udsprang en flod i eden til at vande haven, og udenfor delte den sig i fire hovedstrømme. | 10 Oc der gick en Flod af Eden / ad vande Hafve / oc der var deeldis den / oc blef til fire Hofvetstrømme. | 10 And a river went out of Eden to water the garden; and from thence it was parted, and became into four heads. |
| 11 Den ene hedder Pisjon; den løber omkring landet Havila, hvor der findes guld | 11 Den førstis Nafn er Pison / hvilcken løber om det gandske Land Havila / hvor der er Guld / | 11 The name of the first is Pison: that is it which compasseth the whole land of Havilah, where there is gold; |
| 12 Og guldet i det land er godt, Bdellium og Sjohamsten. | 12 Oc Guldet af det Land er got / der er Bdellion / oc den Steen Onyx. | 12 And the gold of that land is good: there is bdellium and the onyx stone. |
| 13 Den anden flod hedder Gihon; den løber omkring landet Kusj. | 13 Oc den anden Flods nafn er Gihon / hvilcken løber om det gandske Land Ehus. | 13 And the name of the second river is Gihon: the same is it that compasseth the whole land of Ethiopia. |
| 14 Den tredje flod hedder Hiddekel; den løber østen om assyrien. Den fjerde flod er frat. | 14 Oc den tredie Flods nafn er Hiddekel / hvilcken gaar Østen for Assyrien : Oc den fierde Flod den er Phrat. | 14 And the name of the third river is Hiddekel: that is it which goeth toward the east of Assyria. And the fourth river is Euphrates. |
| 15 Derpå tog Gud Herren Adam og satte ham i edens have til at dyrke og vogte den. | 15 Oc Gud HErren tog Mennisket / oc sætte det i Edens Have / ad det skulde dyrcke den oc bevare den. | 15 And the LORD God took the man, and put him into the garden of Eden to dress it and to keep it. |
| 16 Men Gud Herren bød Adam: »Af alle træer i haven har du lov at spise, | 16 Oc Gud HErren bød Mennisket / oc sagde: Du maat frjt æde af allehonde Træer i Haven. | 16 And the LORD God commanded the man, saying, Of every tree of the garden thou mayest freely eat: |
| 17 kun af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den dag du spiser deraf, skal du visselig dø!« | 17 Men af Kundskabens Træ / paa got oc Ont / af det (siger jeg) skalt du icke æde : Thi paa hvilcken Dag du æder af det / da skalt du døø Døden. | 17 But of the tree of the knowledge of good and evil, thou shalt not eat of it: for in the day that thou eatest thereof thou shalt surely die. |
| 18 Derpå sagde Gud Herren: »Det er ikke godt for mennesket at være ene; jeg vil gøre ham en medhjælp, som passer til ham!« | 18 Oc Gud HErren sagde / Det er icke got / ad Mennisket er eene : Jeg vil giøre det en Medhielp / som kand være lige for det. | 18 And the LORD God said, It is not good that the man should be alone; I will make him an help meet for him. |
| 19 Og Gud Herren dannede af agerjorden alle markens dyr og himmelens fugle og førte dem hen til Adam for at se, hvad han ville kalde dem; thi hvad Adam kaldte de forskellige levende væsener, det skulle være deres navn. | 19 Oc Gud HErren hafde giort af Jorden allehonde Diur paa Marcken / oc allehonde Himmelens Fugle / oc hand lidde dem til Mennisket / ad see / hvad hand vilde kalde hver : Oc alt (det) som Adam kaldede et lefvendis Diur / det var det sammis nafn. | 19 And out of the ground the LORD God formed every beast of the field, and every fowl of the air; and brought them unto Adam to see what he would call them: and whatsoever Adam called every living creature, that was the name thereof. |
| 20 Adam gav da alt kvæget, alle himmelens fugle og alle markens dyr navne - men til sig selv fandt Adam ingen medhjælp, der passede til ham. | 20 Saa gaf Adam allehonde Qveg / oc Himmelens Fugle / oc alle Diur paa Marcken / hvert sit Nafn: Men hand fandt ingen Medhielp for sig / som kunde være lige som for hannem. | 20 And Adam gave names to all cattle, and to the fowl of the air, and to every beast of the field; but for Adam there was not found an help meet for him. |
| 21 Så lod Gud Herren dvale falde over Adam, og da han var sovet ind, tog han et af hans ribben og lukkede med kød i dets sted; | 21 Da lod Gud HErren falde en dyb Søfn paa Adam / oc hand sof : Oc hand tog et af hans Rifbeen / oc satte Kiød i steden derfor. | 21 And the LORD God caused a deep sleep to fall upon Adam, and he slept: and he took one of his ribs, and closed up the flesh instead thereof; |
| 22 og af ribbenet, som Gud Herren havde taget af Adam, byggede han en kvinde og førte hende hen til Adam. | 22 Oc Gud HErren giorde det Rifveen / som hand hafde tagit af Mennisket / til en Qvinde / oc lidde hende til Adam. | 22 And the rib, which the LORD God had taken from man, made he a woman, and brought her unto the man. |
| 23 Da sagde Adam: »Denne gang er det ben af mine ben og kød af mit kød; hun skal kaldes kvinde, thi af manden er hun taget!« | 23 Oc Da sagde Adam / Denne gang er det Been af mine Been / oc Kiød af mit Kiød : Hun skal kaldis Mandinde / Thi hun er tagen af Manden. | 23 And Adam said, This is now bone of my bones, and flesh of my flesh: she shall be called Woman, because she was taken out of Man. |
| 24 Derfor forlader en mand sin fader og moder og holder sig til sin hustru, og de to bliver eet kød. | 24 Derfor / skal Manden forlade sin Fader oc sin Moder / oc blifve fast hos sin Hustru / oc de skulle være eet Kiød. | 24 Therefore shall a man leave his father and his mother, and shall cleave unto his wife: and they shall be one flesh. |
| 25 Og de var begge nøgne, både Adam og hans hustru, men de bluedes ikke. | 25 Oc de vare baade nøgne / Adam oc hans Hustru / oc de bluedes icke. | 25 And they were both naked, the man and his wife, and were not ashamed. |