Første Mosebog 20 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Der på brød Abraham op derfra til Sydlandet og slog sig ned mellem kadesj og sjur og boede som fremmed i Gerar. | 1 XX. Capitel. OC Abraham drog der fra / i Landet Synder paa / oc boode imedlem Kades oc Sur / oc var fremmed i Gerar. | 1 And Abraham journeyed from thence toward the south country, and dwelled between Kadesh and Shur, and sojourned in Gerar. |
| 2 Da nu Abraham sagde om sin hustru Sara, at hun var hans søster, sendte kong Abimelek af Gerar bud og lod Sara hente til sig. | 2 Oc Abraham sagde om Sara sin Hustru / Hun er min Syster. Saa udsende Abimelech / Kongen af Gerar / oc tog Sara. | 2 And Abraham said of Sarah his wife, She is my sister: and Abimelech king of Gerar sent, and took Sarah. |
| 3 Men Gud kom til Abimelek i en drøm om natten og sagde til ham: »Se, du skal dø for den kvindes skyld, som du har taget, thi hun er en anden mands hustru!« | 3 Oc Gud kom til Abimelech i en Drøm om du hafver tagit / thi hun er en Mands Ectehustru. | 3 But God came to Abimelech in a dream by night, and said to him, Behold, thou art but a dead man, for the woman which thou hast taken; for she is a man's wife. |
| 4 Abimelek var imidlertid ikke kommet hende nær; og han sagde: »Herre, vil du virkelig.slå retfærdige folk ihjel? | 4 Oc Abimelech hafde icke holdt sig til hende / oc sagde / HErre / vilt du da oc slaa retfærdigt Folck ihiel? | 4 But Abimelech had not come near her: and he said, Lord, wilt thou slay also a righteous nation? |
| 5 Har han ikke sagt mig, at hun er hans søster? Og hun selv har også sagt, at han er hendes broder; i mit hjertes troskyldighed og med rene hænder har jeg gjort dette.« | 5 Hafver hand ey self sagt til mig / hun er min Syster? Oc hun hafver ocsaa self sagt / hand (er) min Broder? J mit Hiertis oprictighed oc med uskyldige Hænder giorde jeg det. | 5 Said he not unto me, She is my sister? and she, even she herself said, He is my brother: in the integrity of my heart and innocency of my hands have I done this. |
| 6 Da sagde Gud til ham i drømmen: »Jeg ved, at du har gjort det i dit hjertes troskyldighed, og jeg har også hindret dig i at synde imod mig; derfor tilstedte jeg dig ikke at røre hende. | 6 Oc Gud sagde til hannem i Drømmen / Jeg veed ocsaa ad du giore det af et oprictigt Hierte : derfor hafver jeg oc forhindrit dig / ad du skulde icke synde for mig : Derfor hafver jeg icke tilstedt dig / ad røre ved hende. | 6 And God said unto him in a dream, Yea, I know that thou didst this in the integrity of thy heart; for I also withheld thee from sinning against me: therefore suffered I thee not to touch her. |
| 7 Men send nu mandens hustru tilbage, thi han er en profet, så han kan gå i forbøn for dig, og du kan blive i live; men sender du hende ikke tilbage, så vid, at du og alle dine er dødsens!« | 7 Oc lad nu Manden faa sin Hustru igien / thi hand er en Prophete / oc hand skal bede for dig / oc du skalt lefve : Men lader du hende icke komme tilbage igien / da vjd / ad du skalt visseligen dø / du oc alt det dig hør til. | 7 Now therefore restore the man his wife; for he is a prophet, and he shall pray for thee, and thou shalt live: and if thou restore her not, know thou that thou shalt surely die, thou, and all that are thine. |
| 8 Tidligt næste morgen lod Abimelek alle sine tjenere kalde og fortalte dem det hele, og mændene blev såre forfærdede. | 8 Da stod Abimelech aarle op om Morgen / oc kaldede alle sine Tienere / oc sagde alle disse Ord for deres Øren : Oc Mændene fryctede saare. | 8 Therefore Abimelech rose early in the morning, and called all his servants, and told all these things in their ears: and the men were sore afraid. |
| 9 Men Abimelek lod Abraham kalde og sagde til ham: »Hvad har du dog gjort imod os? Og hvad har jeg forbrudt imod dig, at du bragte denne store synd over mig og mit rige? Du har gjort imod mig, hvad man ikke bør gøre!« | 9 Oc Abimelech kaldede Abraham / oc sagde til hannem / Hvad hafver du giort os? Oc hvad hafver jeg syndit imod dig / ad du hafver ført saa stor en synd ofver mig oc ofver mit Rige? Du hafver giofrt imod mig de TIng som icke burde ad skee. | 9 Then Abimelech called Abraham, and said unto him, What hast thou done unto us? and what have I offended thee, that thou hast brought on me and on my kingdom a great sin? thou hast done deeds unto me that ought not to be done. |
| 10 Og Abimelek sagde til Abraham: »Hvad bragte dig til at handle således?« | 10 Oc Abimelech sagde til Abraham / Hvad saa dig / oad du giorde det Stycke. | 10 And Abimelech said unto Abraham, What sawest thou, that thou hast done this thing? |
| 11 Abraham svarede: »Jo, jeg tænkte: her er sikkert ingen gudsfrygt på dette sted, så de vil slå mig ihjel for min hustrus skyld. | 11 Oc Abraham sagde / Jeg tænckte her er slæt ingen Guds Fryct i denne sted : Oc de skulle vel slaa mig ihiel for min Hustruis skyld. | 11 And Abraham said, Because I thought, Surely the fear of God is not in this place; and they will slay me for my wife's sake. |
| 12 Desuden er hun virkelig min søster, min faders datter, kun ikke min moders; men hun blev min hustru. | 12 Hun er dog ocsaa i sandhed min Syster / min Faders Datter / men icke min Moders Datter / oc hun er blefven mig til Hustru. | 12 And yet indeed she is my sister; she is the daughter of my father, but not the daughter of my mother; and she became my wife. |
| 13 Og da nu Gud lod mig flakke om fjernt fra min faders hus, sagde jeg til hende: den godhed må du vise mig, at du overalt, hvor vi kommer hen, siger, at jeg er din broder.« | 13 Oc det skeede / den Tjd Gud bad mig vandre hjd oc djd af min Faders Huus / sagde jeg til hende / Denne er den Barmhiertighed som du skalt giøre mod mig / hvort vi komme hen / da sjg om mig / Hand er min Broder. | 13 And it came to pass, when God caused me to wander from my father's house, that I said unto her, This is thy kindness which thou shalt show unto me; at every place whither we shall come, say of me, He is my brother. |
| 14 Derpå tog abimelelk småkvæg og hornkvæg, trælle og trælkvinder og gav Abraham dem og sendte hans hustru Sara tilbage til ham; | 14 Saa tog Abimelech Faar oc Fæ / oc Tienere oc TienistePiger / oc gaf Abraham / oc fick hannem Sara sin Hustru igien. | 14 And Abimelech took sheep, and oxen, and menservants, and womenservants, and gave them unto Abraham, and restored him Sarah his wife. |
| 15 og Abimelek sagde til ham: »Se, mit land ligger åbent for dig; slå dig ned, hvor du lyster!« | 15 Oc Abimelech sagde / See / mit Land ( er obit) for dig : Du maat boo hvor dig got siunis. | 15 And Abimelech said, Behold, my land is before thee: dwell where it pleaseth thee. |
| 16 Men til Sara sagde han: »Jeg har givet din broder 1000 sekel sølv, det skal være dig godtgørelse for alt, hvad der er tilstødt dig. Hermed har du fået fuld oprejsning.« | 16 Oc hand sagd eti Sara / See / jeg hafver gifvit din Broder tusinde Sølfpendinge : See / hand er dig skiul for Øyen / for alle dem som er hos dig / oc for alle (andre/) oc hun blef vjsere (der af.) | 16 And unto Sarah he said, Behold, I have given thy brother a thousand pieces of silver: behold, he is to thee a covering of the eyes, unto all that are with thee, and with all other: thus she was reproved. |
| 17 Men Abraham gik i forbøn hos Gud, og Gud helbredte Abimelek og hans hustru og medhustruer, så at de atter fik børn. | 17 Saa bad Abraham til Gud : Oc Gud helbredede Abimelech / oc hans Hustru / oc hans TienisteQvinder / oc de fødde. | 17 So Abraham prayed unto God: and God healed Abimelech, and his wife, and his maidservants; and they bare children. |
| 18 Herren havde nemlig lukket for ethvert moderliv i Abimeleks hus for Abrahams hustru Saras skyld. | 18 Thi HErren hafde aldelis luckt for hver Moders Ljf i Abimelechs Huus / for Sara Abrahams Hustruis skyld. | 18 For the LORD had fast closed up all the wombs of the house of Abimelech, because of Sarah Abraham's wife. |