Første Mosebog 21 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Herren så til Sara, som han havde lovet, og Herren gjorde ved Sara, som han havde sagt, | 1 XXI. Capitel. OC HErren besøgte Sara / som hand hafde lagt / oc HErren giorde Sara efter som hand hafde talit. | 1 And the LORD visited Sarah as he had said, and the LORD did unto Sarah as he had spoken. |
| 2 og hun undfangede og fødte Abraham en søn i hans alderdom, til den tid Gud havde sagt ham. | 2 Oc Sara undfick / oc fødde Abraham en Søn i hans Alderdom / paa den bestemte Tjd som Gud hafde sagt hannem. | 2 For Sarah conceived, and bare Abraham a son in his old age, at the set time of which God had spoken to him. |
| 3 Abraham kaldte den søn, han fik med Sara, Isak; | 3 Oc Abraham kaldede sin Søns nafn / som hannem var døt som Sara hafde født hannem / Jsaac. | 3 And Abraham called the name of his son that was born unto him, whom Sarah bare to him, Isaac. |
| 4 og Abraham omskar sin søn Isak, da han var otte dage gammel, således som Gud havde pålagt ham. | 4 OC Abraham omskaar Jsaac sin Søn / der hand var otte Dage gammel / som Gud hafde befalit hannem. | 4 And Abraham circumcised his son Isaac being eight days old, as God had commanded him. |
| 5 Abraham var 100 år gammel, da hans søn Isak fødtes ham. | 5 Oc Abraham var hundrede Aar gammel / der hans Søn Jsaac blef hannem fød. | 5 And Abraham was an hundred years old, when his son Isaac was born unto him. |
| 6 Da sagde Sara: »Gud ham beredt mig latter; enhver, der hører det, vil le ad mig.« | 6 Da sagde Sara / Gud hafver giort mig en Ladder : Hver som dette hører / maa lee ad mig. | 6 And Sarah said, God hath made me to laugh, so that all that hear will laugh with me. |
| 7 Og hun sagde: »Hvem skulle have sagt Abraham, at Sara ammer børn! Sandelig, jeg har født ham en søn i hans alderdom!« | 7 Oc hun sagde / Hvo skulde hafve sagt til Abraham / Sara hafver gifvit Børn ad dj / thi jeg hafver født en Søn i hans Alderdom? | 7 And she said, Who would have said unto Abraham, that Sarah should have given children suck? for I have born him a son in his old age. |
| 8 drengen voksede til og blev vænnet fra, og Abraham gjorde et stort gæstebud, den dag Isak blev vænnet fra. | 8 Oc Barnet voxte op / oc blef afvant / oc Abraham giorde et stort Giestebud den Dag Jsaac blef afvant. | 8 And the child grew, and was weaned: and Abraham made a great feast the same day that Isaac was weaned. |
| 9 Men da Sara så ægypterinden Hagars søn, som hun havde født Abraham, lege med hendes søn Isak, | 9 Oc Sara saa Agar den Ægyptiskis Søn / som hun hafde født Abraham / ad han bespottede. | 9 And Sarah saw the son of Hagar the Egyptian, which she had born unto Abraham, mocking. |
| 10 sagde hun til Abraham: »Jag den trælkvinde og hendes søn bort, thi ikke skal denne trælkvindes søn arve sammen med min søn, med Isak!« | 10 Oc hun sagd eti Abraham : Uddrif denne TienisteQvindis Søn skal icke arfve med min Søn Jsaac. | 10 Wherefore she said unto Abraham, Cast out this bondwoman and her son: for the son of this bondwoman shall not be heir with my son, even with Isaac. |
| 11 Derover blev Abraham såre ilde til mode for sin søns skyld; | 11 Oc det Ord behagede Abraham saa ilde for sin Søns skyld. | 11 And the thing was very grievous in Abraham's sight because of his son. |
| 12 men Gud sagde til Abraham: »Vær ikke ilde til mode over drengen og din trælkvinde, men adlyd Sara i alt, hvad hun siger dig, thi efter Isak skal dit afkom nævnes; | 12 Men Gud sagde til hannem / La det dig icke ilde behage for Drengen oc for din TinisteQvinde / i hvadsomheldst Saara skal skige / da lyd hendis Røst / thi udi Jsaac skal Sæden kaldis dig. | 12 And God said unto Abraham, Let it not be grievous in thy sight because of the lad, and because of thy bondwoman; in all that Sarah hath said unto thee, hearken unto her voice; for in Isaac shall thy seed be called. |
| 13 men også trælkvindens søn vil jeg gøre til et stort folk; han er jo dit afkom!« | 13 Jeg vil oc giøre TienistieQvindens Søn til Folck / thi hand der din Sød. | 13 And also of the son of the bondwoman will I make a nation, because he is thy seed. |
| 14 Tidligt næste morgen tog da Abraham brød og en sæk vand og gav Hagar det, og drengen satte han på hendes skulder, hvorpå han sendte hende bort. Som hun nu vandrede af sted, for hun vild i Be'ersjebas ørken, | 14 Da stod Abraham aarle op om Morgenenen / oc tog Brød oc en Flaske Vand / oc gaf Agar (oc) lagde paa hendis Skuldre : oc Drengen / oc lod hende fare : Da drog hun hen / oc foor vild i Bersaba Ørcken. | 14 And Abraham rose up early in the morning, and took bread, and a bottle of water, and gave it unto Hagar, putting it on her shoulder, and the child, and sent her away: and she departed, and wandered in the wilderness of Beersheba. |
| 15 og vandet slap op i hendes sæk; da lagde hun drengen hen under en af buskene | 15 Der vandet var nu drucket af Flasken / kaste hun Drengen bort under et af Træene / | 15 And the water was spent in the bottle, and she cast the child under one of the shrubs. |
| 16 og gik hen og satte sig i omtrent et pileskuds afstand derfra, idet hun sagde ved sig selv: »Jeg kan ikke udholde at se drengen dø!« Og således sad hun, medens drengen græd højt. | 16 Oc gick hen oc sætte sig tvers ofver / efter hun var gaait et Pjlskud der fra / thi hun sgde : Jeg gider icke seet paa Drengens Død. Saa sætte hun sig tvert ofver fra / oc opløfte sin Røst oc græd. | 16 And she went, and sat her down over against him a good way off, as it were a bowshot: for she said, Let me not see the death of the child. And she sat over against him, and lift up her voice, and wept. |
| 17 Da hørte Gud drengens gråd, og Guds engel råbte til Hagar fra himmelen og sagde til hende: »Hvad fattes dig, Hagar? Frygt ikke, thi Gud har hørt drengens røst der, hvor,han ligger; | 17 Da bøhørde Gud Drengens Røst / oc Guds Engel raabte til Agar af Himmel / oc sagde til hende : Hvad skader dig Agar? Rødis intet : Thi Gud bønhørde Drngens Røst / der som hand ligger. | 17 And God heard the voice of the lad; and the angel of God called to Hagar out of heaven, and said unto her, What aileth thee, Hagar? fear not; for God hath heard the voice of the lad where he is. |
| 18 rejs dig, hjælp drengen op og tag ham ved hånden, thi jeg vil gøre ham til et stort folk!« | 18 Stat op / tag Drengen / oc led hannem ved din Haand : Thi jeg vil giøre hannem til et stort Folck. | 18 Arise, lift up the lad, and hold him in thine hand; for I will make him a great nation. |
| 19 Da åbnede Gud hendes øjne, så hun fik øje på en brønd med vand; og hun gik hen og fyldte sækken med vand og gav drengen at drikke. | 19 Oc Gud oplod hendis Øyen / ad hun saa en Vandkilde: Saa gick hun / oc gaf Drengen ad dricke. | 19 And God opened her eyes, and she saw a well of water; and she went, and filled the bottle with water, and gave the lad drink. |
| 20 Og Gud var med drengen, og han voksede til; og han bosatte sig i ørkenen og blev bueskytte. | 20 Oc Gud var med Drengen : Oc hand voxte op oc boode i Ørcken / oc blef en skytte med Bue: | 20 And God was with the lad; and he grew, and dwelt in the wilderness, and became an archer. |
| 21 Han boede i Parans ørken, og hans moder tog ham en hustru fra Ægypten. | 21 Oc boode i den Ørcken Paran. Oc hans Moder tog hannem en Hustru af Ægypti Land. | 21 And he dwelt in the wilderness of Paran: and his mother took him a wife out of the land of Egypt. |
| 22 Ved den tid sagde Abimelek og hans hærfører pikol til Abraham: »Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for; | 22 Oc det skeede paa den tjd / Da talede Abimelech / oc Pichol hans StrjhdsHøfvizmand / Til Abraham / oc sagde : Gud er med dig i alt det du giør. | 22 And it came to pass at that time, that Abimelech and Phichol the chief captain of his host spake unto Abraham, saying, God is with thee in all that thou doest: |
| 23 tilsværg mig derfor her ved Gud, at du aldrig vil være troløs mod mig eller mine efterkommere, men at du vil handle lige så venligt mod mig og det land, du gæster, som jeg har handlet mod dig!« | 23 Saa svær mig nu ved Gud / See / dersom du liuger for mig oc for min Søn / oc for min Sønne Søn : Efter den Barmhiertighed / som jeg hafver giort med dig / skalt du giøre med mig / oc med Landet / i hvilcket du hafver værit fremmed udi. | 23 Now therefore swear unto me here by God that thou wilt not deal falsely with me, nor with my son, nor with my son's son: but according to the kindness that I have done unto thee, thou shalt do unto me, and to the land wherein thou hast sojourned. |
| 24 Da svarede Abraham: »Jeg vil sværge!« | 24 Da sagde Abraham : Jeg vil svære. | 24 And Abraham said, I will swear. |
| 25 Men Abraham krævede Abimelek til regnskab for en brønd, som Abimeleks folk havde tilranet sig. | 25 Oc Abraham skaffede Abimelech for den Brønd skyld / som Abimelech Tienere hafde borttagit med vold. | 25 And Abraham reproved Abimelech because of a well of water, which Abimelech's servants had violently taken away. |
| 26 Da svarede Abimelek: »Jeg ved intet om, hvem der har gjort det; hverken har du underrettet mig derom, ej heller har jeg hørt det før i dag!« | 26 Da svarde Abimelech : Jeg vudste icke hvo det giorde / Du hafver icke heller sagt mig det / Jeg hafver eey heller hørt det / før end i Dag. | 26 And Abimelech said, I wot not who hath done this thing: neither didst thou tell me, neither yet heard I of it, but to day. |
| 27 Da tog Abraham småkvæg og hornkvæg og gav Abimelek det, og derpå sluttede de pagt med hinanden. | 27 Da tg Abraham Faar oc Fæ / oc gaf Abimelech / oc de giorde begge et Forbund. | 27 And Abraham took sheep and oxen, and gave them unto Abimelech; and both of them made a covenant. |
| 28 Men Abraham satte syv lam til side, | 28 Oc Abraham stillede siu Lam af Hiorden for sig self. | 28 And Abraham set seven ewe lambs of the flock by themselves. |
| 29 og da Abimelek spurgte ham: »Hvad betyder de syv lam, du der har sat til side?« | 29 Da sagde Abimelech til Abraham : Hvad skulle disse samme siu Lam / som du sætte i sær? | 29 And Abimelech said unto Abraham, What mean these seven ewe lambs which thou hast set by themselves? |
| 30 svarede han: »Jo, de syv lam skal du modtage af min hånd til vidnesbyrd om, at jeg har gravet denne brønd.« | 30 Oc hand svarede / Du skalt tage siu Lam af min Haand / oc det skal være mig til et Vidnisbyrd / ad jeg hafver grafvit denne Brønd. | 30 And he said, For these seven ewe lambs shalt thou take of my hand, that they may be a witness unto me, that I have digged this well. |
| 31 Derfor kaldte man dette sted Be'ersjeba, thi der svor de hinanden eder; | 31 Derfor kaldede hand den sted Bersaba / thi der fore de begge. | 31 Wherefore he called that place Beersheba; because there they sware both of them. |
| 32 og de sluttede pagt ved Be'ersjeba. Så brød Abimelek og hans hærfører pikol op og vendte tilbage til filisternes land. | 32 Oc de giorde Forbund i Bersaba : Da stod Abimelech op / oc Phichol / hans TridsHøfvizmand / oc droge ind igien i Philisternes Land. | 32 Thus they made a covenant at Beersheba: then Abimelech rose up, and Phichol the chief captain of his host, and they returned into the land of the Philistines. |
| 33 Men Abraham plantede en Tamarisk i Be'ersjeba og påkaldte der Herren den evige Guds navn. | 33 Oc hand planted Træ i Bersaba / oc paakaldede der i HErrens den ævige Guds Nafn. | 33 And Abraham planted a grove in Beersheba, and called there on the name of the LORD, the everlasting God. |
| 34 Og Abraham boede en tid lang; som fremmed i filisternes land. | 34 Oc Abraham var fremmed i philisternes Land i lang tjd. | 34 And Abraham sojourned in the Philistines' land many days. |