Første Mosebog 24 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Abraham var blevet gammel og til års, og Herren havde velsignet ham i alle måder. | 1 XXIV. Capitel. OC Abraham var gammel / vel ved Alder / oc HErren hafde velsigniet Abraham i alting. | 1 And Abraham was old, and well stricken in age: and the LORD had blessed Abraham in all things. |
| 2 Da sagde Abraham til sin træl, sit hus's ældste, som stod for hele hans ejendom: »Læg din hånd under min lænd, | 2 Oc Abraham sagde til sin ældste Svend i sit Huus / som forstod alt hans Gods / Leg nu din Haand under min Lend. | 2 And Abraham said unto his eldest servant of his house, that ruled over all that he had, Put, I pray thee, thy hand under my thigh: |
| 3 så jeg kan tage dig i ed ved Herren, himmelens og jordens Gud, at du ikke vil tage min søn en hustru af Kana'anæernes døtre. blandt hvem jeg bor, | 3 Oc jeg vil lade dig svære mig ved HErren / Himmelens Gud oc Jordens Gud / ad du skalt icke tage min Søn en Hustru af de Cananiters Døttre / ibland hvilcke jeg boer : | 3 And I will make thee swear by the LORD, the God of heaven, and the God of the earth, that thou shalt not take a wife unto my son of the daughters of the Canaanites, among whom I dwell: |
| 4 men drage til mit land og min hjemstavn og tage min søn Isak en hustru derfra!« | 4 Thi du skalt fare bort i min Faædrene Land / oc til min Slect / oc tage min Søn Jsaac en Hustru. | 4 But thou shalt go unto my country, and to my kindred, and take a wife unto my son Isaac. |
| 5 Da sagde trællen: »Men hvis nu pigen ikke vil følge mig her til landet, skal jeg så bringe din søn tilbage til det land, du vandrede ud fra?« | 5 Oc Svenden sagde til hannem / Hvad / om Qvinden / maa skee / vil icke følge mig til dette Land / skal jeg da endelige føre din Søn djd hen igien til det Land / som du est kommen af? | 5 And the servant said unto him, Peradventure the woman will not be willing to follow me unto this land: must I needs bring thy son again unto the land from whence thou camest? |
| 6 Abraham svarede: »Vogt dig vel for at bringe min søn tilbage dertil! | 6 Oc Abraham sagde til hannem / Forvar dig derfor / ad du icke fører min Søn djd. | 6 And Abraham said unto him, Beware thou that thou bring not my son thither again. |
| 7 Herren, himmelens Gud, som tog mig bort fra min faders hus og min hjemstavns land, som talede til mig og tilsvor mig, at han vil give mit afkom dette land, han vil sende sin engel foran dig, så du kan tage min søn en hustru derfra; | 7 HErren / Himmelens Gud / som tog mig fra min Faders Huus / oc fra mit Fædrene Land / Oc den som talde med mig / oc den som foor mig / oc sagde / Dette Land vil jeg gifve din Sæd : Hand skal sende sin Engel for dig / Ad du skalt der fra tage min Søn en Hustru. | 7 The LORD God of heaven, which took me from my father's house, and from the land of my kindred, and which spake unto me, and that sware unto me, saying, Unto thy seed will I give this land; he shall send his angel before thee, and thou shalt take a wife unto my son from thence. |
| 8 men hvis pigen ikke vil følge dig, så er du løst fra eden til mig; men i intet tilfælde må du bringe min søn tilbage dertil!« | 8 Men vil Qvinden icke følge dig / da skalt du være frj for denne min Eed: Alleniste før min Søn icke der hen. | 8 And if the woman will not be willing to follow thee, then thou shalt be clear from this my oath: only bring not my son thither again. |
| 9 Da lagde trællen sin hånd under sin herre Abrahams lænd og svor ham eden. | 9 Da lagde Svenden sin Haand under Abrahams sin Herris Lend / oc soor hannem der paa. | 9 And the servant put his hand under the thigh of Abraham his master, and sware to him concerning that matter. |
| 10 Derpå tog trællen ti af sin herres kameler og alle hånde kostbare gaver fra sin herre og gav sig på vej til Nakors by i Aram Naharajim. | 10 Saa tog Svenden tj Kameele af sin Herris Kameele / oc foor bort / oc hafde allehonde af sin Herris Godz med sig / oc giorde sig rede / oc drog til Mesophotamiak til Nahors Stad. | 10 And the servant took ten camels of the camels of his master, and departed; for all the goods of his master were in his hand: and he arose, and went to Mesopotamia, unto the city of Nahor. |
| 11 Uden for byen lod han kamelerne knæle ved brønden ved aftenstid, ved den tid kvinderne går ud for at hente vand; | 11 Der lod hand Kameelene hvile dem / den for Staden / hos en Vand-Brønd / mod Aftens tjd / mod den Tjd som Qvindfolckene plejede ad gaa ud / der ad drage Vand. | 11 And he made his camels to kneel down without the city by a well of water at the time of the evening, even the time that women go out to draw water. |
| 12 og han bad således: »Herre. Du min herre Abrahams Gud, lad det lykkes for mig i dag og vis miskundhed mod min herre Abraham! | 12 Oc hand sagde HErre / min Herris Abrahams Gud / Lad det skee i Dag for mig / oc giør Miskundhed med min HErre Abrham. | 12 And he said, O LORD God of my master Abraham, I pray thee, send me good speed this day, and show kindness unto my master Abraham. |
| 13 Se, jeg stiller mig her ved vandkilden, nu bymændenes døtre går ud for at hente vand; | 13 See / Jeg staar hos denne Vandbrønd / oc Folckens Døttre af Staden komme hjd ud ad drage Vand. | 13 Behold, I stand here by the well of water; and the daughters of the men of the city come out to draw water: |
| 14 og siger jeg nu til en pige: hæld din krukke og giv mig at drikke! og siger så hun: drik kun, og jeg vil også give dine kameler at drikke! Lad det da være hende, du har udset til din tjener Isak; således vil jeg kunne kende, at du har vist miskundhed mod min herre!« | 14 Oc (naar det) skeer ad der kommer nu den Pige / til hvilcken jeg siger / Bøy nu din Krucke ned / oc lad mig dricke / oc hun siger / Drick / jeg vil end oc gifve dine Kameeler ad dricke / Ad hun er den / som du hafver forskickit til din Tienere Jsaac / ad jeg der paa kand kiende / ad der hafver giort Miskundhed med min Herre. | 14 And let it come to pass, that the damsel to whom I shall say, Let down thy pitcher, I pray thee, that I may drink; and she shall say, Drink, and I will give thy camels drink also: let the same be she that thou hast appointed for thy servant Isaac; and thereby shall I know that thou hast showed kindness unto my master. |
| 15 Knap var han færdig med at bede, se, da kom Rebakka, en datter af Betuel, der var en søn af Abrahams broder Nakors hustru Milka, gående med krukken på skulderen, | 15 Oc det skeede / før hand hafde endit ad tale / See / da kom Rebecca ud / som var Bethuels Datter / hvilcken var Milkæ Nahors Abrahams Broders Hustruis Søn / oc hendis Krucke var paa hendis Axel: | 15 And it came to pass, before he had done speaking, that, behold, Rebekah came out, who was born to Bethuel, son of Milcah, the wife of Nahor, Abraham's brother, with her pitcher upon her shoulder. |
| 16 en såre smuk kvinde, jomfru, endnu ikke kendt af nogen mand. Hun steg ned tilkilden, fyldte sin krukke og steg op igen. | 16 Oc Pigen var meget deylig til a see / en Jomfru / oc ingen Mand hafde bekient hende : Oc hun gick hen ned til Brønden / oc fylte sin Krucke / oc gick op (igien.) | 16 And the damsel was very fair to look upon, a virgin, neither had any man known her: and she went down to the well, and filled her pitcher, and came up. |
| 17 Da ilede trællen hen til hende og sagde: »Giv mig lidt vand at drikke af din krukke!« | 17 Da løb Abrahams Svend imod hende / oc sagde / Lad mig dricke nu lidet Vand af din Krucke. | 17 And the servant ran to meet her, and said, Let me, I pray thee, drink a little water of thy pitcher. |
| 18 Hun svarede: »Drik, herre!« og løftede straks krukken ned på sin hånd og lod ham drikke; | 18 Oc hun sagde / Druck min HErre / hun skynde sig / oc tog sin Krucke ned i sin Haand /oc gaf hannem ad dricke. | 18 And she said, Drink, my lord: and she hasted, and let down her pitcher upon her hand, and gave him drink. |
| 19 og da hun havde slukket hans tørst, sagde hun: »Jeg vil også øse vand til dine kameler, til de har slukket deres tørst.« | 19 Der hun hafde gifvit hannem ad dricke / da sagde hun / Jeg vil oc drage til dine Kameeler / til de hafde alle drucket. | 19 And when she had done giving him drink, she said, I will draw water for thy camels also, until they have done drinking. |
| 20 Så skyndte hun sig hen og tømte krukken i truget og løb tilbage til brønden for at øse, og således øste hun til alle hans kameler. | 20 Oc hun skyndede sig / oc lod af sin Krucke i Truet oc løb endnu til Brønden ad drage / oc hun drog til alle hens Kameele. | 20 And she hasted, and emptied her pitcher into the trough, and ran again unto the well to draw water, and drew for all his camels. |
| 21 Imidlertid stod manden og så tavs på hende for at få at vide, om Herren havde ladet hans rejse lykkes eller ej; | 21 Oc Manden undrede saare paa hende / oc taugde dog stille / indtil hand fick ad vide / om HErren hafde ladit hans reyse lyckis eller ey. | 21 And the man wondering at her held his peace, to wit whether the LORD had made his journey prosperous or not. |
| 22 og da kamelernes tørst var slukket, tog han en gylden næsering, der vejede en halv sekel, og to armbånd, der vejede ti guldsekel, og satte dem på hendes arme; | 22 Oc det skeede / der hans kameele hafde alle drucket / tog hand et Guld Spand / som veyde en half Sekel / oc (sætte) to Armringe paa hendis Hænder / de veyede tj Gylden. | 22 And it came to pass, as the camels had done drinking, that the man took a golden earring of half a shekel weight, and two bracelets for her hands of ten shekels weight of gold; |
| 23 og han sagde til hende: »Sig mig, hvis datter du er! Er der plads til os i din faders hus for natten?« | 23 Oc sagde / Datter / hvem hør du til? Sjg mig nu det / monne der være rum i din Faders Huus / ad herberge os i Nat? | 23 And said, Whose daughter art thou? tell me, I pray thee: is there room in thy father's house for us to lodge in? |
| 24 hun svarede: »Jeg er datter af Betuel, som Milka fødte Nakor;« | 24 Oc hun sagde til hannem / Jeg er Bethuels Daatter / hvilcken er Milkæ Søn / som hun fødde Nahor. | 24 And she said unto him, I am the daughter of Bethuel the son of Milcah, which she bare unto Nahor. |
| 25 Og videre sagde hun: »Der er rigeligt både af strå og foder hos os og plads til at overnatte« | 25 Oc hun sagde til hannem / Der er baade Straa oc megit Foder hos os / oc end rum til herberge i Nat. | 25 She said moreover unto him, We have both straw and provender enough, and room to lodge in. |
| 26 da bøjede manden sig og tilbad Herren, | 26 Oc Manden neyede sig / oc tilbad HErren: | 26 And the man bowed down his head, and worshipped the LORD. |
| 27 idet han sagde: »Lovet være Herren, min herre Abrahams Gud. som ikke har unddraget min herre sin miskundhed og trofasthed! Herren har ført mig på vejen til min herres broders hus.« | 27 Oc sagde : Lofvit være HErren / min Herris Abrahams Gud / som icke hafver forladit sin Miskundhed oc sin Sandhed mod min HErre : jeg er her / HErren hafver ført mig paa Veyen til min HErris Brødres huus. | 27 And he said, Blessed be the LORD God of my master Abraham, who hath not left destitute my master of his mercy and his truth: I being in the way, the LORD led me to the house of my master's brethren. |
| 28 pigen løb imidlertid hjem og fortalte alt dette i sin moders hus. | 28 Oc Pigen løb hiem / oc sagde alt dette i sin Moders huus. | 28 And the damsel ran, and told them of her mother's house these things. |
| 29 Men Rebakka havde en broder ved navn Laban; han løb ud til manden ved kilden; | 29 Oc Rebecha hafde en Broder oc han nafn var Laban / oc Laban løb ud til Manden / til Brønden. | 29 And Rebekah had a brother, and his name was Laban: and Laban ran out unto the man, unto the well. |
| 30 og da han så næseringen og armbåndene på sin søsters arme og hørte sin søster Rebakka fortælle, hvad manden havde sagt til hende, gik han ud til manden, som stod med sine kameler ved kilden; | 30 Oc det skeede / der hand saa Spannet oc ringene paa sin Systers Hænder / oc der hand hørde Rebeckæ sin Systers Ord / ad hun sagde / Saa hafver Manden sagt / da kom hand til Manden / oc see / hand stod hos kamelene hos Brønden. | 30 And it came to pass, when he saw the earring and bracelets upon his sister's hands, and when he heard the words of Rebekah his sister, saying, Thus spake the man unto me; that he came unto the man; and, behold, he stood by the camels at the well. |
| 31 og han sagde: »Kom, du Herrens velsignede, hvorfor står du herude? Jeg har ryddet op i huset og gjort plads til kamelerne.« | 31 Oc hand sagde / Gack ind / du HErrens Velsignede / Hvi staar du der ude? Thi jeg hafver beridt huset / oc rum til Kameelene. | 31 And he said, Come in, thou blessed of the LORD; wherefore standest thou without? for I have prepared the house, and room for the camels. |
| 32 Så kom manden hen til huset og tog seletøjet af kamelerne, og Laban bragte strå og foder til dem og vand til fodtvæt for manden og hans ledsagere. | 32 Saa gick Manden i huset / oc tog af Kameelene / oc hand gaf (dem) Straa oc Foder til Kameelene / oc Vand til ad too hans Fødder / oc de Mænds Fødder / som var med hannem: | 32 And the man came into the house: and he ungirded his camels, and gave straw and provender for the camels, and water to wash his feet, and the men's feet that were with him. |
| 33 Men da der blev sat mad for ham, sagde han: »Jeg vil intet nyde, før jeg har røgtet mit ærinde!« De svarede: »Sig frem!« | 33 Oc der blef sæt Mad for hannem : Men hand sagde / Jeg vil icke æde / før jeg hafver udrettit mit ærinde : Oc hand sagde / Tal. | 33 And there was set meat before him to eat: but he said, I will not eat, until I have told mine errand. And he said, Speak on. |
| 34 Så sagde han: »Jeg er Abrahams træl. | 34 Oc hand sagde / Jeg er Abrahams Svend. | 34 And he said, I am Abraham's servant. |
| 35 Herren har velsignet min herre i rigt mål, så han er blevet en velstående mand, og givet ham småkvæg og hornkvæg, sølv og guld, trælle og trælkvinder, kameler og æsler | 35 Oc HErren hafver velsignit min HErre meget / oc hand er blefven mæctig / oc hand hafver gifvit hannem Faar oc Fæ / oc Sølf oc Guld / oc Svenne oc Piger / oc Kameele oc Asne. | 35 And the LORD hath blessed my master greatly; and he is become great: and he hath given him flocks, and herds, and silver, and gold, and menservants, and maidservants, and camels, and asses. |
| 36 Og Sara, min herres hustru, har født ham en søn i hans alderdom, og ham har han givet alt, hvad han ejer. | 36 Oc Sara / min Herris Hustru / hafver født min HErre en Søn / efter hand var gammel : Oc den hafver hand gifvit alt det hand ever. | 36 And Sarah my master's wife bare a son to my master when she was old: and unto him hath he given all that he hath. |
| 37 Og nu har min herre taget mig i ed og sagt: du må ikke tage min søn en hustru blandt Kana'anæernes døtre, i hvis land jeg bor; | 37 Oc min HErre hafver tagit en Eed af mig / oc sagde / Du skalt icke tage min Søn nogen hustru af Cananeernes Døttre / i hves Land jeg boer. | 37 And my master made me swear, saying, Thou shalt not take a wife to my son of the daughters of the Canaanites, in whose land I dwell: |
| 38 men du skal drage til min faders hus og min slægt og tage min søn en hustru derfra! | 38 Men du befalt fare hen til min Faders huus / oc til min Slect / oc tage min Søn en Hustru. | 38 But thou shalt go unto my father's house, and to my kindred, and take a wife unto my son. |
| 39 Og da jeg sagde til min herre: Men hvis nu pigen ikke vil følge med mig? | 39 Oc jeg sagde til min Herre / hvad om Qvinden vil icke følge mig? | 39 And I said unto my master, Peradventure the woman will not follow me. |
| 40 Svarede han: Herren, for hvis åsyn jeg har vandret, vil sende sin engel med dig og lade din rejse lykkes, så du kan tage min søn en hustru af min slægt og min faders hus; | 40 Oc hand sagde til mig / HErren / fo rhvis Ansict jeg hafver vandrit / skal sende sin Engel med dig / oc gifve dig en lycksaling Reyse / ad du skalt tage min Søn en Hustru / af min Slect / oc af min Faders huus. | 40 And he said unto me, The LORD, before whom I walk, will send his angel with thee, and prosper thy way; and thou shalt take a wife for my son of my kindred, and of my father's house: |
| 41 i modsat fald er du løst fra eden til mig; kommer du til min slægt, og de ikke vil give dig hende, er du løst fra eden til mig! | 41 Saa skalt du være qvjt for min Eed / naar du kommer til min Slect : Oc om de ville icke gifve dig / saa est du min Eed qvjt. | 41 Then shalt thou be clear from this my oath, when thou comest to my kindred; and if they give not thee one, thou shalt be clear from my oath. |
| 42 Da jeg nu i dag kom til kilden, bad jeg således: Herre, du min herre Abrahams Gud! ville du dog lade den rejse lykkes, som jeg nu har for! | 42 Saa kom jeg i dag til Brønden / oc sagde / Herre / min Herris Abrahams Gud / hafver du nu gifvit mig Lycke paa denne Reyse / paa hvilcken jeg hafver vandrit : | 42 And I came this day unto the well, and said, O LORD God of my master Abraham, if now thou do prosper my way which I go: |
| 43 Se, jeg stiller mig her ved kilden, og siger jeg nu til den pige, der kommer for at øse vand: Giv mig lidt vand at drikke af din krukke! | 43 See / da staar jeg her hos denne Vandbrønd : Oc (naar det) skeer her kommer nu en Jomfru ud ad drage (Vand/) oc jeg siger til hende / Gif mig nu lidt Vand ad dricke af din Krucke : | 43 Behold, I stand by the well of water; and it shall come to pass, that when the virgin cometh forth to draw water, and I say to her, Give me, I pray thee, a little water of thy pitcher to drink; |
| 4 Og svarer så hun: drik selv, og jeg vil også øse vand til dine kameler! Lad hende da være den kvinde, Herren har udset til min herres søn! | 4 Oc hun siger til mig / Ja / druck du / oc jeg vil ocsaa drage til dine Kameele : Ad hun skal være den Qvinde / som HErren ahfver forskickit til min HErris Søn | 4 And she say to me, Both drink thou, and I will also draw for thy camels: let the same be the woman whom the LORD hath appointed out for my master's son. |
| 45 Og knap var jeg færdig med at tale således ved mig selv, se, da kom Rebakka med sin krukke på skulderen og steg ned til kilden og øste vand, og da jeg sagde til hende: Giv mig noget at drikke! | 45 Før end jeg hafde udtalit disse Ord i mit Hierte / See / da kom Rebecka hjd ud / oc hendis Krucke paa hendis Azel / oc gick hen ned til Brønden / oc drog (vand) op: Da sagde jeg til hende / Kiere gif mit ad dricke. | 45 And before I had done speaking in mine heart, behold, Rebekah came forth with her pitcher on her shoulder; and she went down unto the well, and drew water: and I said unto her, Let me drink, I pray thee. |
| 46 Løftede hun straks sin krukke ned og sagde: drik kun, og jeg vil også give dine kameler at drikke! Så drak jeg, og hun gav også kamelerne at drikke. | 46 Saa skyndede hun sig / oc tog sin Krucke ned af sig / oc sagde / Drick / oc jeg vil ocsaa gifve dine Kameele ad dricke : Oc jeg drack / saa gaf hun oc Kameelene ad dricke. | 46 And she made haste, and let down her pitcher from her shoulder, and said, Drink, and I will give thy camels drink also: so I drank, and she made the camels drink also. |
| 47 Da spurgte jeg hende: hvis datter er du? Og hun sagde: jeg er datter af Betuel, Nakors og milkas søn! Så satte jeg ringen i hendes næse og armbåndene på hendes arme; | 47 Oc jeg spurde hende ad / oc sagde / Hvis Datter est du? Oc hun sagde / Jeg er Bethuels Datter / hvilcken er Nahors Søn / den Milca fødde hannem. Saa hengde jeg et Span paa hendis Ansict / oc Armringe paa hendis Hænder. | 47 And I asked her, and said, Whose daughter art thou? And she said, The daughter of Bethuel, Nahor's son, whom Milcah bare unto him: and I put the earring upon her face, and the bracelets upon her hands. |
| 48 og jeg bøjede mig og tilbad Herren, og jeg lovede Herren, min herre Abrahams Gud, som havde ført mig den rigtige vej, så jeg: kunne tage min herres broderdatter til hans søn! | 48 Oc jeg bøyede mig / oc tilbad for HErren / oc lofvede HErren / min Herris Abrahams Gud / som ledde mig paa den rette Vey / ad tage min Herris Broders Datter til hans Søn. | 48 And I bowed down my head, and worshipped the LORD, and blessed the LORD God of my master Abraham, which had led me in the right way to take my master's brother's daughter unto his son. |
| 49 Hvis I nu vil vise min herre godhed og troskab, så sig mig det, og hvis ikke, så sig mig det. for at jeg kan have noget at rette mig efter!« | 49 Oc nu / dersom J ville giøre Barmhiertighed oc Sandhed med min HErre / saa saiger mig det : Men dersom j ville icke saa siger mig det (oc: ) ad jeg kand vende mig til den høyre eller til den venstre Side. | 49 And now if ye will deal kindly and truly with my master, tell me: and if not, tell me; that I may turn to the right hand, or to the left. |
| 50 Da sagde Laban og Betuel: »Denne sag kommer fra Herren,. vi kan hverken gøre fra eller til! | 50 Da svarede Laban oc Bethuel / oc de sagde /( Denne Handel er kommen af HErren : Vi kunde intet tale til dig / ont eller got. | 50 Then Laban and Bethuel answered and said, The thing proceedeth from the LORD: we cannot speak unto thee bad or good. |
| 51 Der står Rebakka foran dig, tag hende og drag bort, at hun kan: blive din herres søns hustru, således som Herren har sagt!« | 51 See (der er) Rebecka for dig / Tag (hende) oc gack / ad hun blifver din HErris Søns Hustru / som HErren hafver sagt. | 51 Behold, Rebekah is before thee, take her, and go, and let her be thy master's son's wife, as the LORD hath spoken. |
| 52 Da Abrahams træl hørte deres ord, kastede han sig til jorden for Herren. | 52 Oc der Abrahams Svend hørde deres Ord / da neyede hand sig ned for Jorden for HErren. | 52 And it came to pass, that, when Abraham's servant heard their words, he worshipped the LORD, bowing himself to the earth. |
| 53 Derpå fremtog trællen sølv og guldsmykker og klæder og gav Rebakka dem, og til hendes broder og moder uddelte han gaver. | 53 Oc Svenden tog Sølftøy oc Guldtøy / oc klæder / oc gaf Rebecka : Men hendis Broder oc hendis Moder gaf hand dyrebar skenck. | 53 And the servant brought forth jewels of silver, and jewels of gold, and raiment, and gave them to Rebekah: he gave also to her brother and to her mother precious things. |
| 54 Så spiste og drak han og hans ledsagere og overnattede der. Da, de var stået op næste morgen. sagde han: »Lad mig nu fare til. min herre!« | 54 Saa aade de oc drucke / oc de Mænd som vare med hannem / oc blefve der om Natten : Oc de stode op om Morgenen / oc hand sagde / Lader mig fare hiem til min Herre. | 54 And they did eat and drink, he and the men that were with him, and tarried all night; and they rose up in the morning, and he said, Send me away unto my master. |
| 55 Men Rebakkas broder og moder svarede: »Lad dog pigen blive hos os i nogen tid, en halv snes dage eller så, siden kan du drage bort« | 55 Da sagde hendis Broder oc hendis Moder / Lad dog Pigen blifve der hos os nogle Dage eller tj / (i det mindste) siden maat du fare. | 55 And her brother and her mother said, Let the damsel abide with us a few days, at the least ten; after that she shall go. |
| 56 Da sagde han til dem: »Ophold mig ikke, nu Herren har ladet min rejse lykkes; lad mig fare! jeg vil drage til min herre!« | 56 Oc hand sagde til dem / Holder mig icke op / thi HErren hafver gifvit mig en lycksaling Reyse / Lader mig fare / oc jeg vil vandre til min Herre. | 56 And he said unto them, Hinder me not, seeing the LORD hath prospered my way; send me away that I may go to my master. |
| 57 De svarede: »Lad os kalde på pigen og spørge hende selv!« | 57 Oc de sagde / Lader os kalde Pigen / oc spørge / hvad hun siger. | 57 And they said, We will call the damsel, and inquire at her mouth. |
| 58 Og de kaldte på Rebakka og; spurgte hende: »Vil du drage med denne mand?« Hun svarede: »Ja. jeg vil!« | 58 Saa kaldede de Rebecham / oc sgde til hende / Vilt du fare hen med denne Mand? Oc hun sagde / Jeg vil fare. | 58 And they called Rebekah, and said unto her, Wilt thou go with this man? And she said, I will go. |
| 59 Da tog de afsked med deres, søster Rebakka og hendes amme og med Abrahams træl og hans ledsagere; | 59 Saa lod de deres Søster Rebecham oc hendis Fostermoder oc Abrahams Svend oc hans Mænd / fare. | 59 And they sent away Rebekah their sister, and her nurse, and Abraham's servant, and his men. |
| 60 og de velsignede Rebakka og sagde: »Måtte du, vor søster, blive til ti tusind tusinder, og måtte dit afkom indtage dine fjenders porte!« | 60 Oc de vilsignede Rebecham / oc sagde til hende / Vor Syster / blif du til mange tusende maal tusende / oc din Sæd arfve sine Fienders port. | 60 And they blessed Rebekah, and said unto her, Thou art our sister, be thou the mother of thousands of millions, and let thy seed possess the gate of those which hate them. |
| 61 Så brød Rebakka og hendes piger op, og de satte sig på kamelerne og fulgte med manden; og trællen tog Rebakka og drog bort. | 61 Saa stod Rebecka op / oc hendis Piger / oc de sætte sig paa Kameele / oc fore efter Manden : Saa annammede Svenden Rebeckam / oc foor bort. | 61 And Rebekah arose, and her damsels, and they rode upon the camels, and followed the man: and the servant took Rebekah, and went his way. |
| 62 Isak var imidlertid draget til ørkenen ved be'erlahajro'i, og han boede i Sydlandet. | 62 Oc Jsaac kom flux gaaendis fra den Brønd ( somkaldis) den lefvendis / som seer mig : Thi hand boode i landet imod Synden. | 62 And Isaac came from the way of the well Lahairoi; for he dwelt in the south country. |
| 63 Da han engang ved aftenstid var gået ud på marken for at bede, så han op og fik øje på nogle kameler, der nærmede sig. | 63 Oc Jsaac var u dgangen ad giøre sin Bøn paa Marcken / imod Aften : Oc hand opløfte sine Øyen / oc saa / oc seer Kameele komme. | 63 And Isaac went out to meditate in the field at the eventide: and he lifted up his eyes, and saw, and, behold, the camels were coming. |
| 64 Men da Rebakka så op og fik øje på Isak, lod hun sig glide ned af kamelen | 64 Oc Rebecka lette sine Øyen op / oc saa Jsaac / oc stigede hastig ned af Kameelen : | 64 And Rebekah lifted up her eyes, and when she saw Isaac, she lighted off the camel. |
| 65 Og spurgte trællen: »Hvem er den mand der, som kommer os i møde på marken?« Trællen svarede: »Det er min herre!« Da tog hun sit slør og tilhyllede sig. | 65 Oc sagde til Svenden / Hvo er den Mand som gaar paa Marcken mod os? Oc Svenden sagde / det er min Herre : Saa tog hun Klædet oc skiulte sig. | 65 For she had said unto the servant, What man is this that walketh in the field to meet us? And the servant had said, It is my master: therefore she took a veil, and covered herself. |
| 66 Men trællen fortalte Isak alt, hvad han havde udrettet. | 66 Oc Svenden fortalde Jsaac all Sagen som hand hafde bestillit. | 66 And the servant told Isaac all things that he had done. |
| 67 Da førte Isak Rebakka ind i sin moder Saras telt og tog hende til hustru; og han fik hende kær. Således blev Isak trøstet efter sin moder. | 67 Saa ledde Jsaac hende i sin Moders Saræ Bolig / oc tog Rebeccam / oc hu blef hans Hustru / oc hand elskte hende : Oc Jsaac trøstede sig efter sin Moder. | 67 And Isaac brought her into his mother Sarah's tent, and took Rebekah, and she became his wife; and he loved her: and Isaac was comforted after his mother's death. |