Første Mosebog 26 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Da der opstod hungersnød i landet - en anden end den forrige på Abrahams tid - begav Isak sig til filisterkongen Abimelek i Gerar. | 1 XXVI. Capitel. OC der var hunger i Landet / foruden den forige hunger som var i Abrahams Tjd : Saa drog Jsaac til Abimelech / Philisternes Konge i Gerar. | 1 And there was a famine in the land, beside the first famine that was in the days of Abraham. And Isaac went unto Abimelech king of the Philistines unto Gerar. |
| 2 Og Herren åbenbarede sig for ham og sagde: »Drag ikke ned til Ægypten, men bliv i det land, jeg siger dig; | 2 Da Aabenbaredis HErren for hannem / oc sagde / Drag icke ned i Ægypten / boo i Landet som jeg siger til dig. | 2 And the LORD appeared unto him, and said, Go not down into Egypt; dwell in the land which I shall tell thee of: |
| 3 bo som fremmed i det land, så vil jeg være med dig og velsigne dig; thi dig og dit afkom vil jeg give alle disse lande og stadfæste den ed, jeg tilsvor din fader Abraham; | 3 Vær en Udlændig i dette Land / oc jeg vil være hos dig / oc velsigne dig / Thi dig oc din Sæd vil jeg gifve alle disse Lande / Oc stadfæste den Eed / som jeg hafver forit Abraham din Fader. | 3 Sojourn in this land, and I will be with thee, and will bless thee; for unto thee, and unto thy seed, I will give all these countries, and I will perform the oath which I sware unto Abraham thy father; |
| 4 og jeg vil gøre dit afkom talrigt som himmelens stjerner og give dit afkom alle disse lande, og i din sæd skal alle jordens folk velsignes, | 4 Oc vil formeere din Sæd / som Stierne paa himmelen / oc gifve din Sæd alle disse Lande : Oc i din Sæd skulle alle Folck paa Jorden velsignes. | 4 And I will make thy seed to multiply as the stars of heaven, and will give unto thy seed all these countries; and in thy seed shall all the nations of the earth be blessed; |
| 5 fordi Abraham adlød mine ord og holdt sig mine forskrifter efterrettelig, mine bud, anordninger og love.« | 5 Fordi / ad Abraham lydde min røst / oc bevarede det jeg vilde hafve bevarit / (som er) min Ræt / mine Bude / mine Skicke oc mine Love. | 5 Because that Abraham obeyed my voice, and kept my charge, my commandments, my statutes, and my laws. |
| 6 Så blev Isak boende i Gerar. | | 6 And Isaac dwelt in Gerar: |
| 7 Da nu mændene der på stedet forhørte sig om hans hustru, sagde han: »Det er min søster!« Thi han turde ikke sige, at hun var hans hustru, af frygt for at mændene der på stedet skulle slå ham ihjel for Rebakkas skyld; thi hun var meget smuk. | 7 Oc de Mænd i samme sted / spurde om hans Hustru / da sagde hand / Hun er min Syster / thi hand fryctede ad sige / Hun er min hustru / (tænckendis) Disse Jndbyggere tøre / maa skee / slaae mig ihel for Rebæcka skyld / thi hun var deylig til at see. | 7 And the men of the place asked him of his wife; and he said, She is my sister: for he feared to say, She is my wife; lest, said he, the men of the place should kill me for Rebekah; because she was fair to look upon. |
| 8 Men da han havde boet der en tid lang, hændte det, at filisterkongen Abimelek lænede sig ud af vinduet og så Isak kærtegne sin hustru Rebakka. | 8 Oc der hand hafde nu bot der en tjd lang saa Abimelech / Hilisternes Konge / ud igiennem Vinduet / oc saa / (oc see) Jsaac legte med Rebecka sine Hustru. | 8 And it came to pass, when he had been there a long time, that Abimelech king of the Philistines looked out at a window, and saw, and, behold, Isaac was sporting with Rebekah his wife. |
| 9 Så lod Abimelek Isak kalde og sagde: »Hun er jo din hustru; hvor kunne du da sige, at hun er din søster« Isak svarede: »Jo, jeg tænkte: Jeg vil ikke udsætte mig for at miste livet for hendes skyld.« | 9 Da kaldede Abimelech Jsaac / oc sagde / Sandeligen / see / hun der din hustru / Oc hvorlunde hafver du sagt / hun er min Syster? Oc Jsaac sagde til hannem / thi jeg tænckte / maa vel skee / jeg motte slais ihiel for hendis skyld. | 9 And Abimelech called Isaac, and said, Behold, of a surety she is thy wife: and how saidst thou, She is my sister? And Isaac said unto him, Because I said, Lest I die for her. |
| 10 Men Abimelek sagde: »Hvad er det dog, du har gjort imod os! Hvor let kunne det ikke være sket, at en af folket havde ligget hos din hustru, og så havde du bragt skyld over os!« | 10 Da sagde Abimelech / Hvi hafver du giort os dette? Det kunde snart skeet / ad een af Folcket hafde liggit hos din Hustru / saa hafde du ført synd ofver os. | 10 And Abimelech said, What is this thou hast done unto us? one of the people might lightly have lien with thy wife, and thou shouldest have brought guiltiness upon us. |
| 11 Så bød Abimelek alt folket: »Hver den, der rører denne mand eller hans hustru, skal lide døden.« | 11 Saa bød Abimelech alt Folcket / oc sagde / Hvo som rører ved denne Mand / oc hans Hustru / hand skal visseligen døø. | 11 And Abimelech charged all his people, saying, He that toucheth this man or his wife shall surely be put to death. |
| 12 Isak såede der i landet og fik samme år 100 fold; og Herren velsignede ham, | 12 Oc Jsaac saade der i Landet / oc fick samme Aar hundrede foldt : Oc HErren velsignede hannem. | 12 Then Isaac sowed in that land, and received in the same year an hundredfold: and the LORD blessed him. |
| 13 så han blev en mægtig mand og stadig gik frem, indtil han blev såre mægtig, | 13 Oc Manden blev mæctig / oc tog til oc voxte / til hand blev saare mæctig. | 13 And the man waxed great, and went forward, and grew until he became very great: |
| 14 og han havde småkvæg og hornkvæg og trælle i mængde. Derover blev filisterne skinsyge på ham. | 14 Oc hand hafde Gods / oc hand eyede baade Faar oc Fæ / oc mange Tiunde : Derfor baare Philisterne afvind ved hannem. | 14 For he had possession of flocks, and possession of herds, and great store of servants: and the Philistines envied him. |
| 15 Alle de brønde, hans faders trælle havde gravet i hans fader Abrahams dage, kastede filisterne til.og fyldte dem med jord; | 15 Oc alle Brønde / som hans Fædres Tienere hafde grafvet / i Abrahams hans Faders tjd / den stoppede Philisterne / oc fyldede demm med Jord. | 15 For all the wells which his father's servants had digged in the days of Abraham his father, the Philistines had stopped them, and filled them with earth. |
| 16 og Abimelek sagde til Isak: »Drag bort fra os, thi du er blevet os for stærk!« | 16 Oc Abimelech sagde til Jsaac / Drag fra os / thi du est blefven os for mæctig. | 16 And Abimelech said unto Isaac, Go from us; for thou art much mightier than we. |
| 17 Så drog Isak bort og slog lejr i Gerars dal og bosatte sig der. | 17 Saa drog Jsaac der fra / oc sætte sit Paulun i den dal Gerar / oc boode der. | 17 And Isaac departed thence, and pitched his tent in the valley of Gerar, and dwelt there. |
| 18 Men Isak lod atter de brønde udgrave, som hans fader Abrahams trælle havde gravet, og som filisterne havde tilkastet efter Abrahams død, og gav dem de samme navne, som hans fader havde givet dem. | 18 Oc Jsaac lod igien opkaste de Vandbrønde / som de hafde grafvet i Abrahams hans Faders tjd / oc Philisterne hafde stoppet efter Abrahams Død : Oc hand gaf dem nafne efter de nafne som has Fader hafde kaldit dem. | 18 And Isaac digged again the wells of water, which they had digged in the days of Abraham his father; for the Philistines had stopped them after the death of Abraham: and he called their names after the names by which his father had called them. |
| 19 Da nu Isaks trælle gravede i dalen, stødte de på en brønd med rindende vand; | 19 Saa grofve Jsaacs Tienere i Dalen / oc funde der en springendis Vandskilde. | 19 And Isaac's servants digged in the valley, and found there a well of springing water. |
| 20 men Gerars hyrder yppede kiv med Isaks og sagde: »Dette vand tilhører os!« Derfor kaldte han brønden esek, thi der stredes de med ham. | 20 Men Hyrderne af Gerar kjfvede med Jsaacs Hyrder / oc sagde / Vandet hor os til: Saa kaldede hand den Brønds nafn / Esek / thi de kjfvede med hannem. | 20 And the herdmen of Gerar did strive with Isaac's herdmen, saying, The water is ours: and he called the name of the well Esek; because they strove with him. |
| 21 Så flyttede han derfra og lod grave en ny brønd; og da de også yppede kiv om den, kaldte han den sitna. | 21 Saa gifve de en anden Brønd / oc de kjfvede oc for den : derfor kaldede hand den Sitna. | 21 And they digged another well, and strove for that also: and he called the name of it Sitnah. |
| 22 Så flyttede han derfra og lod grave en ny brønd; og da de ikke yppede kiv om den, kaldte han den Rehobot, idet han sagde: »Nu har Herren skaffet os plads, så vi kan blive talrige i landet« | 22 Da flycte han besværligen der fra / oc grof en anden Brønd / oc de kjfvede intet for den : Thi kaldede hand den Nehoboth / oc sagde / Nu hafver HErren gifvit os rum / oc vi ere voxne i Landet. | 22 And he removed from thence, and digged another well; and for that they strove not: and he called the name of it Rehoboth; and he said, For now the LORD hath made room for us, and we shall be fruitful in the land. |
| 23 Så drog han derfra til Be'ersjeba. | 23 Oc hand reyste op / der fra / til Bersaba. | 23 And he went up from thence to Beersheba. |
| 24 Samme nat åbenbarede Herren sig for ham og sagde: »Jeg er din fader Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig, og jeg vil velsigne dig og gøre dit afkom talrigt for min tjener Abrahams, skyld!« | 24 Oc HErren aabenbaredis for hannem samme Nat / oc sagde / Jeg er din Faders Abrahams Gud / Fryct icke / thi jeg er med dig / oc vil velsigne dig / oc formeere din Sæd / for min tieneris Abrahams skyld. | 24 And the LORD appeared unto him the same night, and said, I am the God of Abraham thy father: fear not, for I am with thee, and will bless thee, and multiply thy seed for my servant Abraham's sake. |
| 25 Da byggede Isak et alter der og påkaldte Herrens navn; og der opslog han sit telt, og hans trælle gravede der en brønd. | 25 Saa bygde han der et Altere / oc paakaldede i HErrens Nafn / oc udslog der sit Paulun : Oc Jsaacs Tienere grofve der en Brønd. | 25 And he builded an altar there, and called upon the name of the LORD, and pitched his tent there: and there Isaac's servants digged a well. |
| 26 Imidlertid kom Abimelek til ham fra Gerar med sin ven Ahuzzat og sin hærfører pikol. | 26 Oc Abimelech foor til hannem af Gerar / oc Alusath hans Ven / oc Phichol hans Stridshøfvizmand. | 26 Then Abimelech went to him from Gerar, and Ahuzzath one of his friends, and Phichol the chief captain of his army. |
| 27 Isak sagde til dem: »Hvorfor kommer I til mig, når I dog hader mig og har jaget mig bort fra eder?« | 27 Da sagde Jsaac til dem / Hvi komme j til mig? Hafve j mig ey for had / oc drefve mig fra eder? | 27 And Isaac said unto them, Wherefore come ye to me, seeing ye hate me, and have sent me away from you? |
| 28 Men de svarede: »Vi ser tydeligt, at Herren er med dig, derfor har vi tænkt: lad der blive et edsforbund mellem os og dig, og lad os slutte en pagt med dig, | 28 Oc de svarede / vi see klarligen / ad HErren er med dig / derfor sagde vi / der være en Eed imedlem os / ja imedlem os oc dig / oc vi ville giøre et Forbund med dig: | 28 And they said, We saw certainly that the LORD was with thee: and we said, Let there be now an oath betwixt us, even betwixt us and thee, and let us make a covenant with thee; |
| 29 at du ikke vil gøre os noget ondt, ligesom vi ikke har voldet dig men, men kun handlet vel imod dig og ladet dig fare i fred; du er og bliver jo Herrens velsignede!« | 29 Dersom du giør ont mod os / efter som vi hafve intet rørt dig / oc som vi hafve giort dig icke andet end got / oc vi lod dig fare i Fred : Du est nu HErrens Velsignede. | 29 That thou wilt do us no hurt, as we have not touched thee, and as we have done unto thee nothing but good, and have sent thee away in peace: thou art now the blessed of the LORD. |
| 30 Så gjorde han et gæstebud for dem, og de spiste og drak. | 30 Saa giorde han dem et Giestebud / oc de aade oc drucke. | 30 And he made them a feast, and they did eat and drink. |
| 31 Næste morgen svor de hinanden eder, og derefter tog Isak afsked med dem, og de drog bort i fred. | 31 Oc stode tjlige op om Morgenen / oc besoofre dem den eene med den anden : Oc Jsaac ledsagede dem / oc de droge fra hannem i Fred. | 31 And they rose up betimes in the morning, and sware one to another: and Isaac sent them away, and they departed from him in peace. |
| 32 samme dag kom Isaks trælle og bragte ham melding om den brønd, de havde gravet, og sagde: »Vi har fundet vand!« | 32 Oc det skeede / paa den Dag komme Jsaac Tienere oc forkyndede hannem om den Brønds leilighed / som de hafde grafvit / oc sagde til hannem / Vi hafve fundet Vand. | 32 And it came to pass the same day, that Isaac's servants came, and told him concerning the well which they had digged, and said unto him, We have found water. |
| 33 Så kaldte han den sjib'a; og derfor hedder byen den dag i dag Be'ersjeba. | 33 Oc hand kaldede den Sibea : Der af er Stadens nafn Bersaba indtil denne Dag. | 33 And he called it Shebah: therefore the name of the city is Beersheba unto this day. |
| 34 Da Esau var fyrretyve år gammel, tog han Judit, en datter af hetiten Be'eri, og Basemat, en datter af hetiten Elon, til ægte. | 34 Oc Esau var fyrretive Aar gammel / oc tog en hustru (som heed) Judith / Beris HEthiters datter / oc Basmath / Elons Hetiters Datter. | 34 And Esau was forty years old when he took to wife Judith the daughter of Beeri the Hittite, and Bashemath the daughter of Elon the Hittite: |
| 35 Det var Isak og Rebakka en hjertesorg. | 35 Oc de vare Jsaac oc Rabechæ hierte sorrig. | 35 Which were a grief of mind unto Isaac and to Rebekah. |