Første Mosebog 27 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Da Isak var blevet gammel og hans syn sløvet, så han ikke kunne se, kaldte han sin ældste søn Esau til sig og sagde til ham: »Min søn!« Han svarede: »Her er jeg!« | 1 XXVII. Capitel. OC det hende sig / der Jsaac blef gammel / oc hans Øyen blefve mørcke / ad hand kunde icke see / da kaldede han sin ældste Søn Esau / oc sagde til hannem / Min Søn : Oc hand sagde til hannem / see (her er) jeg. | 1 And it came to pass, that when Isaac was old, and his eyes were dim, so that he could not see, he called Esau his eldest son, and said unto him, My son: and he said unto him, Behold, here am I. |
| 2 Da sagde han: »Se, jeg er nu gammel og ved ikke, hvad dag døden kommer. | 2 Oc hand sagde / See nu / jeg er blefven gammel / (oc) veed icke min døds Dag. | 2 And he said, Behold now, I am old, I know not the day of my death: |
| 3 Tag derfor dine jagtredskaber, dit pilekogger og din bue og gå ud på marken og skyd mig et stykke vildt; | 3 Saa tag dog nu dit redskab / dit Kaager oc din Bue / oc gack ud paa Marcken / oc fly mig noget Vildt. | 3 Now therefore take, I pray thee, thy weapons, thy quiver and thy bow, and go out to the field, and take me some venison; |
| 4 lav mig en lækker ret mad efter min smag og bring mig den, at jeg kan spise, før at min sjæl kan velsigne dig, før jeg dør!« | 4 Oc Reed mig god Mad / som jeg hafver lyst til / oc bær mig det ad jeg maa æde : Ad min Siel skal velsigne / dig før jeg døer. | 4 And make me savoury meat, such as I love, and bring it to me, that I may eat; that my soul may bless thee before I die. |
| 5 Men Rebakka havde lyttet, medens Isak talte til sin søn Esau, og da, Esau var gået ud på marken for at skyde et stykke vildt til sin fader, | 5 Oc Rebecka hørde / der Jsaac talde til Esau sin Søn : Saa gick Esau paa Marcken / ad faa nogit Vildt ad bære hiem. | 5 And Rebekah heard when Isaac spake to Esau his son. And Esau went to the field to hunt for venison, and to bring it. |
| 6 sagde hun til sin yngste søn Jakob: »Se, jeg hørte din fader sige til din broder Esau: | 6 Da sagde Rebecka til Jacob sin Søn : See / Jeg hørde din Fader tale til Esau dit Broder / oc sige / | 6 And Rebekah spake unto Jacob her son, saying, Behold, I heard thy father speak unto Esau thy brother, saying, |
| 7 Hent mig et stykke vildt og lav mig en lækker ret mad, at jeg kan spise, før at jeg kan velsigne dig for Herrens åsyn før min død. | 7 Hent mig noget Vildt / oc reed mig god Mad / ad jeg kand æde / oc velsigne dig for HErren / før end jeg døør. | 7 Bring me venison, and make me savoury meat, that I may eat, and bless thee before the LORD before my death. |
| 8 Adlyd mig nu, min søn, og gør, hvad jeg pålægger dig: | 8 Saa adlyd nu min Røst / min Søn / efter som jeg befaler dig . | 8 Now therefore, my son, obey my voice according to that which I command thee. |
| 9 Gå ud til hjorden og hent mig to gode gedekid; så laver jeg af dem en lækker ret mad til din fader efter hans smag; | 9 Gac nu til Hiorden / oc hent mig der fra to gode Kid / ad jeg kand giorde din Fader en god Ræt af dem / som hand h afver lyst til. | 9 Go now to the flock, and fetch me from thence two good kids of the goats; and I will make them savoury meat for thy father, such as he loveth: |
| 10 bring så den ind til din fader, at han kan spise, for at han kan velsigne dig før sin død!« | 10 Oc den skalt du bære ind til din Fader / ad hand skal æde der af / paa det ad hand skal velsigne dig før end hand døer. | 10 And thou shalt bring it to thy father, that he may eat, and that he may bless thee before his death. |
| 11 Men Jakob sagde til sin moder Rebakka: »Se, min broder Esau er håret, jeg derimod glat; | 11 Da sagde Jacob til Rebecka sin Moder / see / Esau min broder er en laaden Mand / oc jeg er en slæt Mand : | 11 And Jacob said to Rebekah his mother, Behold, Esau my brother is a hairy man, and I am a smooth man: |
| 12 sæt nu, at min fader føler på mig, så står jeg for ham som en bedrager og henter mig en forbandelse og ingen velsignelse!« | 12 Maa vel skee / ad min Fader føler paa mig / oc jeg skal siunis for hannem som en Bedragere / oc føre saa Forbandelse ofver mig / oc icke Velsignelse. | 12 My father peradventure will feel me, and I shall seem to him as a deceiver; and I shall bring a curse upon me, and not a blessing. |
| 13 Men hans moder svarede: »Den forbandelse tager jeg på mig, min søn, adlyd mig blot og gå hen og hent mig dem!« | 13 Da sagde hans Moder til hannem / Dit Forbandelse komme paa mig / min Søn : Lyd ickun paa min Røst / oc gack / hent mig (dem.) | 13 And his mother said unto him, Upon me be thy curse, my son: only obey my voice, and go fetch me them. |
| 14 Så gik han hen og hentede dem og bragte sin moder dem, og hun tillavede en lækker ret mad efter hans faders smag. | 14 Saa gick hand bort oc hente / oc baar sin Moder : Saa ridde hans Moder en god Ræt / som hans Fader hafde lyst til. | 14 And he went, and fetched, and brought them to his mother: and his mother made savoury meat, such as his father loved. |
| 15 Derpå tog Rebakka sin ældste søn Esaus festklæder, som hun havde hos sig i huset, og gav sin yngste søn Jakob dem på; | 15 Oc Rebecka tog Esaus sin ældste Søns kostelige Klæder / som hun hafde i husit hos sig / oc iførde Jacob sin yngste Søn. | 15 And Rebekah took goodly raiment of her eldest son Esau, which were with her in the house, and put them upon Jacob her younger son: |
| 16 skindene af gedekiddene lagde hun om hans hænder og om det glatte på hans hals, | 16 Men Skindene af de unge Kid / fick hun hannem om hans Hænder / oc der som hand var slæt paa halfven: | 16 And she put the skins of the kids of the goats upon his hands, and upon the smooth of his neck: |
| 17 og så gav hun sin søn Jakob maden og brødet, som hun havde tillavet. | 17 Oc gaf saa op den gode Ræt / oc Brød / som hun hafde tilridt / i Jacobs sin Søns haand. | 17 And she gave the savoury meat and the bread, which she had prepared, into the hand of her son Jacob. |
| 18 Så bragte han det ind til sin fader og sagde: »Fader!« Han svarede: »Ja! hvem er du, min søn?« | 18 Oc hand gick ind til sin Fader / oc sagde / Min Fader : Oc hand sagde / See (her er) jeg : Hvo est du / min Søn? | 18 And he came unto his father, and said, My father: and he said, Here am I; who art thou, my son? |
| 19 Da svarede Jakob sin fader: »Jeg er Esau, din førstefødte; jeg har gjort, som du bød mig; sæt dig nu op og spis af mit vildt, for at din sjæl kan velsigne mig!« | 19 Oc Jacob sagde til sin Fader / Jeg Esau din førstefødde Søn / hafver giort / som du sagde til mig : Stat nu op / sid oc æd af min Vildbrad / paa det ad din Siæl skal velsigne mig. | 19 And Jacob said unto his father, I am Esau thy firstborn; I have done according as thou badest me: arise, I pray thee, sit and eat of my venison, that thy soul may bless me. |
| 20 Men Isak sagde til sin søn: »Hvor har du så hurtigt kunnet finde noget, min søn?« Han svarede: »Jo, Herren din Gud sendte mig det i møde!« | 20 Da sagde Jsaac til sin Søn / Hvorledis hafver dit saa snart fundit (det) min Søn. Oc hand sagde : HErren din Gud skickede mig det til hænde. | 20 And Isaac said unto his son, How is it that thou hast found it so quickly, my son? And he said, Because the LORD thy God brought it to me. |
| 21 Men Isak sagde til Jakob: »Kom hen til mig, min søn, så jeg kan føle på dig, om du er min søn Esau eller ej!« | 21 Da sagde Jsaac til Jacob / Kom dog nær hjd / oc jeg vil føle paa dig / min Søn / om du est min Søn Esau eller ey. | 21 And Isaac said unto Jacob, Come near, I pray thee, that I may feel thee, my son, whether thou be my very son Esau or not. |
| 22 Da trådte Jakob hen til sin fader, og efter at have følt på ham sagde Isak: »Røsten er Jakobs, men hænderne Esaus!« | 22 Oc Jacob gick nær til sin Fader Jsaac / oc hand følte paa hannem / oc sagde : røsten (er) Jacobs Røst / Men hænderne (ere) Esaus hænder. | 22 And Jacob went near unto Isaac his father; and he felt him, and said, The voice is Jacob's voice, but the hands are the hands of Esau. |
| 23 Og han kendte ham ikke, fordi hans hænder var hårede som hans broder Esaus. Så velsignede han ham. | 23 OC hand kiende hannem icke / thi hans hænder vare laadne / som Esaus hans Broders hænder : Saa velsignede han hannem. | 23 And he discerned him not, because his hands were hairy, as his brother Esau's hands: so he blessed him. |
| 24 Og han sagde: »Du er altså virkelig min søn Esau?« Han svarede: »Ja, jeg er!« | 24 Oc sagde / Est du den min Søn / Esau? Oc hand sagde / Jeg (er.) | 24 And he said, Art thou my very son Esau? And he said, I am. |
| 25 Da sagde han: »Bring mig det, at jeg kan spise af min søns vildt, for at min sjæl kan velsigne dig!« Så bragte han ham det, og han spiste, og han bragte ham vin, og han drak. | 25 Da sagde hand / Saa bær mig hjd / oc lad mig æde af min Søns Vildbrad / ad min Siel skal velsigne dig : Saa bar hand hannem det / oc hand aad / oc hand bar hannem Vjn / oc hand drack. | 25 And he said, Bring it near to me, and I will eat of my son's venison, that my soul may bless thee. And he brought it near to him, and he did eat: and he brought him wine, and he drank. |
| 26 Derpå sagde hans fader Isak til ham: »Kom hen til mig og kys mig, min søn!« | 26 Oc Jsaac hans Fader sagde til hannem / Kom nær nu oc kys mig / min Søn. | 26 And his father Isaac said unto him, Come near now, and kiss me, my son. |
| 27 Og da, han kom hen til ham og kyssede ham, mærkede han duften af hans klæder. Så velsignede han ham og sagde: »Se, duften af min søn er som duften af en mark, Herren har velsignet! | 27 Oc hand kom nær / oc kyste hannem : oc hand lucte Lucten af hans Klæder / oc velsignede hannem oc sagde : See / Min Søns Luct / som Lucten af en marck / som HErren hafver velsignit. | 27 And he came near, and kissed him: and he smelled the smell of his raiment, and blessed him, and said, See, the smell of my son is as the smell of a field which the LORD hath blessed: |
| 28 Gud give dig af himmelens væde og jordens fedme, korn og most i overflod! | 28 Oc Gud gifve dig af Himmelens Dug / oc af Jordens Fedme / oc meget Korn oc Vjnmost. | 28 Therefore God give thee of the dew of heaven, and the fatness of the earth, and plenty of corn and wine: |
| 29 Måtte folkeslag tjene dig og folkefærd bøje sigtil jorden for dig! Bliv hersker over dine brødre, og din moders sønner bøje sig til jorden for dig! Forbandet, hvo dig forbander; velsignet, hvo dig velsigner!« | 29 Folckene skulle kiene dig / oc Folckene skulle falde dig til fode. Vær en Herre ofver dine Brødre / oc din Moders Sønner skulle falde dig til fode : Hvo som forbander dig / være forbandet / oc hvo som velsigner dig / vorde velsignet. | 29 Let people serve thee, and nations bow down to thee: be lord over thy brethren, and let thy mother's sons bow down to thee: cursed be every one that curseth thee, and blessed be he that blesseth thee. |
| 30 Da Isak var færdig med at velsigne Jakob, og lige som Jakob var gået fra sin fader Isak, vendte hans broder Esau hjem fra jagten; | 30 Oc det skeede / der Jsaac hafde nu fulendt ad velsigne Jacob / ja det skeede / der Jacob var neppeligen udgangen fra sin Fader Jsaac / da kom esau hans Broder af sin Jact : | 30 And it came to pass, as soon as Isaac had made an end of blessing Jacob, and Jacob was yet scarce gone out from the presence of Isaac his father, that Esau his brother came in from his hunting. |
| 31 også han lavede en lækker ret mad, bragte den til sin fader og sagde: »Vil min fader sætte sig op og spise af sin søns vildt, for at din sjæl kan velsigne mig!« | 31 Oc hand tilridde oc en nydelig Ræt / oc bar ind til sin Fader /oc sagde til sin Fader / Min Fader staa op oc æde af sin Søns Vildbrad / ad din Siel skal velsigne mig. | 31 And he also had made savoury meat, and brought it unto his father, and said unto his father, Let my father arise, and eat of his son's venison, that thy soul may bless me. |
| 32 så sagde hans fader Isak: »Hvem er du?« Og han svarede: »Jeg er Esau, din førstefødte!« | 32 Da sagde Jsaac hans Fader / Hvo est du? Oc hand sagde / Jeg er din søn / din Førstefødde / Esau. | 32 And Isaac his father said unto him, Who art thou? And he said, I am thy son, thy firstborn Esau. |
| 33 Da blev Isak højlig forfærdet og sagde: »Men hvem var da han. der bragte mig et stykke vildt, som han havde skudt? Og jeg spiste, før du kom, og jeg velsignede ham og nu er og bliver han velsignet!« | 33 Da forfærdedis Jsaac / met en stor forfærdelse / ofvermaade / oc sagde / Hvo? (oc) hvor (er) den som fick det Vildt oc frembaar til mig / oc jeg aad af alt / før du komst / oc jeg hafver velsignit hannem : Hand skal ocsaa være velsignet. | 33 And Isaac trembled very exceedingly, and said, Who? where is he that hath taken venison, and brought it me, and I have eaten of all before thou camest, and have blessed him? yea, and he shall be blessed. |
| 34 Da Esau hørte sin faders ord: udstødte han et højt og hjerteskærende skrig og sagde: »Velsign dog også mig, fader!« | 34 Der Esau hørde denne sin Faders Tale / da raabte han med stoor oc ofvermaade bitter Raab : Oc sagde til sin Fader / Velsigne mig / jeg er oc (din Søn) min Fader. | 34 And when Esau heard the words of his father, he cried with a great and exceeding bitter cry, and said unto his father, Bless me, even me also, O my father. |
| 35 Men han sagde: »Din broder kom med svig og tog din velsignelse!« | 35 Hand sagde / Din Broder kom med list / oc fick din Velsignelse. | 35 And he said, Thy brother came with subtlety, and hath taken away thy blessing. |
| 36 Da sagde han: »Har man kaldt ham Jakob, fordi han skulle overliste mig? Nu har han gjort det to gange: Han tog min førstefødselsret, og nu har han også taget min velsignelse!« Og han sagde: »Har du ingen velsignelse tilbage til mig?« | 36 Da sagde han / Mod mand hafve derfor skal dit hans nafn Jacob / Thi hand hafver nu to gange skuffit mig : Min Førstefødsel hafver hand faait / oc see / nu fick hand min Velsignelse : Oc hand sagde / Hafver du icke bevarit mig en Velsignelse? | 36 And he said, Is not he rightly named Jacob? for he hath supplanted me these two times: he took away my birthright; and, behold, now he hath taken away my blessing. And he said, Hast thou not reserved a blessing for me? |
| 37 Men Isak svarede: »Se, jeg har sat ham til hersker over dig, og alle hans brødre har jeg gjort til hans trælle, med horn og most. har jeg betænkt ham hvad kan jeg da gøre for dig, min søn?« | 37 Oc Jsaac svarede / oc sagde til Esau / See / jeg hafver sæt hannem til en HErre ofver dig / oc giort alle hans Brødre / hannem til Tienere / oc forsørgit hannem med Korn oc Vjnmost : Hvad skal jeg dog nu giøre dig / min Søn? | 37 And Isaac answered and said unto Esau, Behold, I have made him thy lord, and all his brethren have I given to him for servants; and with corn and wine have I sustained him: and what shall I do now unto thee, my son? |
| 38 Da sagde Esau til sin fader: »Har du kun den ene velsignelse. Fader? Velsign også mig, fader!« og Esau opløftede sin røst og græd. | 38 Oc Esau sagde til sin Fader / Hafver du icke uden den eene Velsignelse / min Fader ? Velsign mig / jeg er ocsaa (din Søn/) min Fader : Oc Esau opløfte sin Røst / oc græd. | 38 And Esau said unto his father, Hast thou but one blessing, my father? bless me, even me also, O my father. And Esau lifted up his voice, and wept. |
| 39 Så tog hans fader Isak til orde og sagde til ham: »Se, fjern fra jordens fedme skal din bolig være og fjern fra himmelens væde ovenfra; | 39 Da svarede Jsaac / hans Fader / oc sagde til hannem / See / din Bolig skal (velsignis) af Jordens Fedme / oc af Himmelns Dug her ofven ned. | 39 And Isaac his father answered and said unto him, Behold, thy dwelling shall be the fatness of the earth, and of the dew of heaven from above; |
| 40 af dit sværd skal du leve, og din broder skal du tjene; men når du samler din kraft, skal du sprænge hans åg af din hals!« | 40 Oc ved dit Sverd skal du lefve / oc tiene din Broder. Oc der skal skee / ad naar du faar Herredom / da skalt du bryde hans Aag af din Hals. | 40 And by thy sword shalt thou live, and shalt serve thy brother; and it shall come to pass when thou shalt have the dominion, that thou shalt break his yoke from off thy neck. |
| 41 Men Esau pønsede på ondt mod Jakob for den velsignelse, hans fader havde givet ham, og Esau sagde ved sig selv: »Der er ikke længe til, at vi skal holde sorg over min fader, så vil jeg slå min broder Jakob ihjel!« | 41 Oc Esau var Jacob hadsk / for den Velsignelse skyld / som hans Fader hafde velsignit hannem med : Oc Esau sagde i sit Hierte / Det kommer snart / ad vi skulle sørge for min Fader / daa vil jeg slaa Jacob min Broder ihiel. | 41 And Esau hated Jacob because of the blessing wherewith his father blessed him: and Esau said in his heart, The days of mourning for my father are at hand; then will I slay my brother Jacob. |
| 42 Da nu Rebakka fik nys om sin ældste søn Esaus ord, sendte hun bud efter sin yngste søn Jakob og sagde til ham: »Din broder Esau vil hævne sig på dig og slå dig ihjel; | 42 Oc det blev Rebecka tilkiende gifvit / om Esau hendis ældste Søns Ord / Thi sende hun hen / oc lod kalde Jacob sin yngste Søn til sig / oc sagde til hannem / See / Esau din Broder trøster sig ofver dig / ad hand vil slaa dig ihiel. | 42 And these words of Esau her elder son were told to Rebekah: and she sent and called Jacob her younger son, and said unto him, Behold, thy brother Esau, as touching thee, doth comfort himself, purposing to kill thee. |
| 43 adlyd nu mig min søn: flygt til min broder Laban i Karan | 43 Oc nu / Min Søn / hør min Røst / oc stat op fly hen til Laban min Broder / i Haran. | 43 Now therefore, my son, obey my voice; and arise, flee thou to Laban my brother to Haran; |
| 44 Og bliv så hos ham en tid, til din broders harme lægger sig, | 44 Oc blif hos hannem en tjd lang / indtil din Broders hastighed vendis / | 44 And tarry with him a few days, until thy brother's fury turn away; |
| 45 til din broders vrede vender sig fra dig, og han glemmer, hvad du har gjort ham; så skal jeg sende bud og hente dig hjem. Hvorfor skal jeg miste eder begge på een dag!« | 45 Jandtil den Broders Vrede vendis fra dig / oc hand forglemmer det nu hafver giort hannem : Saa vil jeg sende bud / oc hente dig der fra : Hvi skulde jeg berøfvis ocsaa eder baade paa en dag? | 45 Until thy brother's anger turn away from thee, and he forget that which thou hast done to him: then I will send, and fetch thee from thence: why should I be deprived also of you both in one day? |
| 46 Men Rebakka sagde til Isak: »Jeg er led ved livet for hets døtres skyld; hvis Jakob tager sig sådan en hetitisk kvinde, en af landets døtre, til hustru, hvad skal jeg da med livet!« | 46 Oc Rebecka sagde til Jsaac / Mig fortyder ad lefve / for Hets Døttres skyld : Om Jacob tog sig en hustru af Hets Døttre / som de af dette Lands Døttre / hvor efter vilde jeg lefve? | 46 And Rebekah said to Isaac, I am weary of my life because of the daughters of Heth: if Jacob take a wife of the daughters of Heth, such as these which are of the daughters of the land, what good shall my life do me? |