Første Mosebog 28 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Da kaldte Isak Jakob til sig og velsignede ham, idet han bød ham: »Du må ikke tage dig en hustru blandt Kana'ans døtre. | 1 XXVIII. Capitel. OC Jsaac kaldede ad Jacob / oc velsignede hannem / oc bød hannem / oc sagde til hannem / Du skalt icke tage Hustru af Canaans Døttre: | 1 And Isaac called Jacob, and blessed him, and charged him, and said unto him, Thou shalt not take a wife of the daughters of Canaan. |
| 2 Drag til Paddan-Aram, til din morfader Betuels hus, og tag dig der en af din morbroder Labans døtre til hustru! | 2 (Men) stat op / far til Padan i Syrien / til Beihuset / din Moder Faders Huus / oc tag dig deden en Hustru / af Labans din Moder Broders Døtrre. | 2 Arise, go to Padanaram, to the house of Bethuel thy mother's father; and take thee a wife from thence of the daughters of Laban thy mother's brother. |
| 3 Gud den almægtige velsigne dig og gøre dig frugtbar og give dig et talrigt afkom, så du bliver til stammer i hobetal. | 3 Oc den Allmæctigste Gud velsigne dig / oc giøre dig fructbar / oc formeere dig / ad du skalt blifve til en stor hob Folck: | 3 And God Almighty bless thee, and make thee fruitful, and multiply thee, that thou mayest be a multitude of people; |
| 4 Han give dig og dit afkom med dig Abrahams velsignelse, så du får din udlændigheds land i eje, det,Gud skænkede Abraham!« | 4 Oc hand gifve dig Abrahams Velsignelse / dig oc din Sæd med dig / ad du kand arfve det Land / som du est fremmed udi / hvilcket Gud gaf Abraham. | 4 And give thee the blessing of Abraham, to thee, and to thy seed with thee; that thou mayest inherit the land wherein thou art a stranger, which God gave unto Abraham. |
| 5 så lod Isak Jakob fare, og han drog til Paddan-Aram, til aramæeren Laban, Betuels søn, som var broder til Rebakka, Jakobs og Esaus moder. | 5 Saa sende Jsaac Jacob hen / oc hand foor til Padan i Syrien til Laban Bethuels den Syrers Søn / Rebeckæ Broder / som var Jacobs og Esaus Moder. | 5 And Isaac sent away Jacob: and he went to Padanaram unto Laban, son of Bethuel the Syrian, the brother of Rebekah, Jacob's and Esau's mother. |
| 6 Men Esau fik at vide, at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham til Paddan-Aram for at tage sig en hustru der, og at han, da han velsignede ham, havde pålagt ham ikke at tage sig en hustru blandt Kana'ans døtre, | 6 Oc Esua saa / Aad Jsaac hafde velsignit Jacob / oc sendt hannem til Padan i Syrien / ad tage sig deden en Hustru / der hand velsignede hannem / oc hafde budit hannem / oc sagt / Du skalt icke tage en Hustru af Canaans Døttre: | 6 When Esau saw that Isaac had blessed Jacob, and sent him away to Padanaram, to take him a wife from thence; and that as he blessed him he gave him a charge, saying, Thou shalt not take a wife of the daughters of Canaan; |
| 7 og at Jakob havde adlydt sin fader og moder og var draget til Paddan-Aram. | 7 Oc Jacob var sin Fader oc sin Moder lydig / oc foor bort til Padan i Syria. | 7 And that Jacob obeyed his father and his mother, and was gone to Padanaram; |
| 8 Da skønnede Esau, at Kana'aos døtre vakte hans fader Isaks mishag, | 8 Oc Esau saa / ad Canaans Døttre behagede icke Jsaac sin Fader : | 8 And Esau seeing that the daughters of Canaan pleased not Isaac his father; |
| 9 og han gik til Ismael og tog mahalat, en datter af Abrahams søn Ismael og søster til nebajot, til hustru ved siden af sine andre hustruer. | 9 Saa gick Esau bort til Jsmael / oc tog Mathalath Jsmaels Abrahams Søns datter / Nebaioths Sysster /foruden sin (forrige) Hustruer / sig til Hustru. | 9 Then went Esau unto Ishmael, and took unto the wives which he had Mahalath the daughter of Ishmael Abraham's son, the sister of Nebajoth, to be his wife. |
| 10 Så drog Jakob bort fra Be'ersjeba og vandrede ad Karan til. | 10 Oc Jacob foor fra Bersaba / oc reyste til Haran : | 10 And Jacob went out from Beersheba, and went toward Haran. |
| 11 På sin vandring kom han til det hellige sted og overnattede der, da solen var gået ned; og han tog en af stenene på stedet og brugte den som hovedgærde og lagde sig til, hvile der. | 11 Oc kom til en sted / oc blev der om Natten / thi Solen var nedgangen : Oc hand tog af Steenen paa samme sted / oc lagde under sit Hofved / oc lagde sig paa den sted. | 11 And he lighted upon a certain place, and tarried there all night, because the sun was set; and he took of the stones of that place, and put them for his pillows, and lay down in that place to sleep. |
| 12 Da drømte han, og se, på jorden stod en stige, hvis top nåede til himmelen, og se, Guds engle steg op og ned ad den; | 12 Oc hand drømte oc see / en Stige var oprist paa Jorden / oc et øfverste der af naade til Himmelen : Oc see / Guds Engle stigede op oc ned der paa. | 12 And he dreamed, and behold a ladder set up on the earth, and the top of it reached to heaven: and behold the angels of God ascending and descending on it. |
| 13 og Herren stod foran ham og sagde: »Jeg er Herren, din fader Abrahams og Isaks Gud! det land, du hviler på, giver jeg dig og dit afkom; | 13 Oc see / HErren stod der ofven paa / oc sagde / Jeg er HErren din Faders Abrahams Gud / oc jsaacs Gud : Dette Land som du ligger paa / det vil jeg gifve dig / oc din Sæd. | 13 And, behold, the LORD stood above it, and said, I am the LORD God of Abraham thy father, and the God of Isaac: the land whereon thou liest, to thee will I give it, and to thy seed; |
| 14 dit afkom skal blive som jordensstøv, og du skal brede dig mod vest og øst, mod nord og syd; og i dig og i din sæd skal alle jordens slægter velsignes; | 14 Oc din Sæd skal blifve som Støf paa Jorden / oc du skalt udbredis mod Vester oc mod Øster / oc mod Norden oc mod Synder : oc i dag oc din Sæd skulle alle Slecter paa Jorden velsignes. | 14 And thy seed shall be as the dust of the earth, and thou shalt spread abroad to the west, and to the east, and to the north, and to the south: and in thee and in thy seed shall all the families of the earth be blessed. |
| 15 se, jeg vil være med dig og vogte dig, hvorhen du end går og føre dig tilbage til dette land; thi jeg vil ikke forlade dig, men opfylde alt, hvad jeg har lovet dig!« | 15 Oc see / jeg er med dig / oc vil bevare dig hvort du far / oc jeg vil føre dig til dette Land igien : Thi jeg vil icke forlade dig / før jeg hafver fuldkommit det jeg hafver sagt dig. | 15 And, behold, I am with thee, and will keep thee in all places whither thou goest, and will bring thee again into this land; for I will not leave thee, until I have done that which I have spoken to thee of. |
| 16 Da Jakob vågnede af sin søvn, sagde han: »Sandelig, Herren er på dette sted, og jeg vidste det ikke!« | 16 Oc Jacob opvognede af sin søfn / oc sgde / Sandeligen / HErren er paa denne sted / oc jeg vidste det icke. | 16 And Jacob awaked out of his sleep, and he said, Surely the LORD is in this place; and I knew it not. |
| 17 Og han blev angst og sagde: »Hvor forfærdeligt er dog dette sted! Visselig, her er Guds hus, her er himmelens port!« | 17 Oc hand fryctede / oc sagde / hvor forskræckelig er denne sted : Her er icke andet end Guds Huus / oc her er Himmelens Port . | 17 And he was afraid, and said, How dreadful is this place! this is none other but the house of God, and this is the gate of heaven. |
| 18 Tidligt næste morgen tog Jakob den sten, han havde brugt som hovedgærde rejste den som en stenstøtte og gød olie over den. | 18 Oc Jacob stod Aarle op om Morgenen / oc tog den Steen / som hand hafde lagt under sit Hofved / oc opreiste den til et Kiendemercke / oc lod Olie ofen paa den. | 18 And Jacob rose up early in the morning, and took the stone that he had put for his pillows, and set it up for a pillar, and poured oil upon the top of it. |
| 19 Og han kaldte dette sted Betel; før hed byen Luz. | 19 Oc kaldee samme sted BethEl : Oc elers var Luz Stadens nafn tilforn. | 19 And he called the name of that place Bethel: but the name of that city was called Luz at the first. |
| 20 Derpå gjorde Jakob følgende løfte: »Hvis Gud er med mig og vogter mig på den vej, jeg skal vandre, og giver mig brød at spise og klæder at iføre mig, | 20 Oc Jacob giorde et Løfte / oc sagde / om Gud bliver med mig / oc beskærmer mig paa denne Vey / som jeg nu reyser oc gifver mig Brød ad æde / oc Klæder ad drage udi : | 20 And Jacob vowed a vow, saying, If God will be with me, and will keep me in this way that I go, and will give me bread to eat, and raiment to put on, |
| 21 og hvis jeg kommer uskadt tilbage til min faders hus, så skal Herren være min Gud, | 21 Oc jeg kommer hiem igien til min Faders Huus med Fred / Da skal HErren være mig en Gud : | 21 So that I come again to my father's house in peace; then shall the LORD be my God: |
| 22 og denne sten, som jeg har rejst som en støtte, skal være Guds hus, og af alt, hvad du giver mig, vil jeg give dig tiende!« | 22 Oc denne Steen / som jeg hafver her oprist til et Kiendemercke / skal vorde Guds Huus : Oc jeg vil visseligen fortiende dig alt det du gifver mig. | 22 And this stone, which I have set for a pillar, shall be God's house: and of all that thou shalt give me I will surely give the tenth unto thee. |