Første Mosebog 29 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Derpå fortsatte Jakob sin vandring og drog til østens børns land. | 1 XXIX. Capitel. OC Jacob reyste fort / oc gick hen idet Folckets Land / som laa i Øster. | 1 Then Jacob went on his journey, and came into the land of the people of the east. |
| 2 Da fik han øje på en brønd på marken og tre hjorde af småkvæg, der var lejrede ved den. Ved den brønd vandede man hjordene; og over hullet lå der en stor sten, | 2 Oc hand saa / oc see / der var en Brønd paa Marcken : Oc see / der var etre Faare Hiorde / som laae hos den / thi de pleyede ad vende Hiordene af Brønden : Oc der (laa) en stor steen ofver hullet paa Brønden. | 2 And he looked, and behold a well in the field, and, lo, there were three flocks of sheep lying by it; for out of that well they watered the flocks: and a great stone was upon the well's mouth. |
| 3 som man først væltede bort, når alle hjordene var samlede, for siden, når dyrene var vandet, at vælte den på plads igen. | 3 Oc de pleyede ad sancke alle Hiorde djd / oc veltete saa Steenen af Brønden / oc vandede Faarene : oc de lagde Steenen igien ofver Hullit af Brønden / i sin sted. | 3 And thither were all the flocks gathered: and they rolled the stone from the well's mouth, and watered the sheep, and put the stone again upon the well's mouth in his place. |
| 4 Jakob spurgte dem: »Hvor er I fra, brødre?« De svarede: »Fra Karan!« | 4 Oc Jacob sagde til dem / Mine Brødre / hveden (ere) J? Oc de sagde / af Haran (ere) vi. | 4 And Jacob said unto them, My brethren, whence be ye? And they said, Of Haran are we. |
| 5 Da spurgte han dem: »Kender I Laban, Nakors søn?« De svarede: »Ja, ham kender vi godt.« | 5 Oc hand sagde til dem / Kiende J icke Laban Nahors Søn? Oc de sagde / Vi kiende (hannem) vel. | 5 And he said unto them, Know ye Laban the son of Nahor? And they said, We know him. |
| 6 Han spurgte da: »Går det ham vel? De svarede: »Ja, det går ham vel; se, hans datter Rakel kommer netop med hjorden derhenne!« | 6 Oc hand sagde til dem / Gaar det hannem vel? Oc de sagde / Vel : Oc see / Rachel hans Daatter kommer (der) med Faarene. | 6 And he said unto them, Is he well? And they said, He is well: and, behold, Rachel his daughter cometh with the sheep. |
| 7 Da sagde han: »Det er jo endnu højlys dag og for tidligt at drive kvæget sammen; vand dyrene og før dem ud på græsgangene!« | 7 Da sagde hand / See / det er endnu høyt paa Dagen / det er icke endnu hjd ad samle Qvægit : Vander Faarene / oc gaar hen / vocter (dem.) | 7 And he said, Lo, it is yet high day, neither is it time that the cattle should be gathered together: water ye the sheep, and go and feed them. |
| 8 Men de svarede: »Det kan vi ikke, før alle hyrderne er samlede; først når de vælter stenen fra brøndhullet, kan vi vande dyrene.« | 8 Oc de sagde / Vi kunde icke før end alle Hiorde komme tilhobe / oc de kunde da velte Steene af hullet paa Brønden / oc vi kunde vande Faarene. | 8 And they said, We cannot, until all the flocks be gathered together, and till they roll the stone from the well's mouth; then we water the sheep. |
| 9 Medens han således stod og talte med dem, var Rakel kommet derhen med sin faders hjord, som hun vogtede; | 9 Men hand saa talede med dem / kom Rachel med Faarene / som var hendis Faders : Thi hun voctede. | 9 And while he yet spake with them, Rachel came with her father's sheep: for she kept them. |
| 10 og så snart Jakob så sin morbroder Labans datter Rakel og hans hjord, gik han hen og væltede stenen fra brøndhullet og vandede sin morbroder Labans hjord. | 10 Oc det skeede / der Jacob saa Rachel / sin Moders Broders Labans Datter / oc Labans hans Moder broders Faar / Gick Jacob til / oc velte Steen af hullit paa Brønden / | 10 And it came to pass, when Jacob saw Rachel the daughter of Laban his mother's brother, and the sheep of Laban his mother's brother, that Jacob went near, and rolled the stone from the well's mouth, and watered the flock of Laban his mother's brother. |
| 11 Så kyssede han Rakel og brast i gråd; | 11 Oc vandede Labans sin Moder Broders Faar. Oc Jacob kyste Rachel / oc opløfte sin røst oc Græd. | 11 And Jacob kissed Rachel, and lifted up his voice, and wept. |
| 12 og han fortalte hende; at han var hendes faders frænde, en søn af Rebakka: Da skyndte hun sig hjem til sin fader og fortalte ham det« | 12 Oc Jacob sagde Rachel / ad han var hendis Faders Broder / oc ad han (var) Rebechkæ Søn : Saa løb un oc forkyndede sin Fader (det.) | 12 And Jacob told Rachel that he was her father's brother, and that he was Rebekah's son: and she ran and told her father. |
| 13 Og så snart Laban hørte om sin søstersøn Jakob, løb han ham i møde, omfavnede og kyssede ham og førte ham hjem til sit hus. Så fortalte Jakob ham alt, hvad der var sket; | 13 Oc det skeede / der Laban hørde rycte om Jacob hans Systersøn Y/ da løb hand ud omod hannem / oc tog hannem i Favn oc kyste hannem / oc følgede hannem ind i sit Huus : Da fortalde hand Laban alle disse Sager. | 13 And it came to pass, when Laban heard the tidings of Jacob his sister's son, that he ran to meet him, and embraced him, and kissed him, and brought him to his house. And he told Laban all these things. |
| 14 og Laban sagde: »Ja, du er mit kød og blod!« Han blev nu hos ham en månedstid. | 14 Da sagde Laban til hannem / Sandeligen / du est min Veen oc mit Kiød. Oc hand blef hos hannem en Maanets tjd : | 14 And Laban said to him, Surely thou art my bone and my flesh. And he abode with him the space of a month. |
| 15 Så sagde Laban til Jakob: »Skulle du tjene mig for intet fordi du er min frænde? Sig mig. hvad du vil have i løn!« | 15 Oc Laban sagde til Jacob / Est du icke min Broder /oc skulde du kiende mig for intet ? Sjg mig / hvad din Løn skal være? | 15 And Laban said unto Jacob, Because thou art my brother, shouldest thou therefore serve me for nought? tell me, what shall thy wages be? |
| 16 Nu havde Laban to døtre; den ældste hed Lea, den yngste Rakel; | 16 Oc Laban hafde to Døttre : Den ælstis nafn var Lea / oc den yngstis nafn Rachel. | 16 And Laban had two daughters: the name of the elder was Leah, and the name of the younger was Rachel. |
| 17 Leas øjne var matte, men Rakel havde en dejlig skikkelse og så dejlig ud, | 17 Oc Lea hafde ømme Øyen : Men Rachel var skøn paa Personen / oc deylig til ad see. | 17 Leah was tender eyed; but Rachel was beautiful and well favoured. |
| 18 og Jakob elskede Rakel; derfor sagde han: »Jeg vil tjene dig syv år for din yngste datter Rakel.« | 18 Oc Jacob fick kierlighed til Rachel / oc sagde : Jeg vil tiene dig i siu Aar for Rachel din yngste Datter | 18 And Jacob loved Rachel; and said, I will serve thee seven years for Rachel thy younger daughter. |
| 19 Laban svarede: »Jeg giver hende hellere til dig end til en fremmed; bliv kun hos mig!« | 19 Oc Laban sagde / Det er bedre / ad jeg gifver dig hende / ejd jeg gifver hende en anden Mand : blif hos mig. | 19 And Laban said, It is better that I give her to thee, than that I should give her to another man: abide with me. |
| 20 Så tjente Jakob syv år for Rakel; og de syntes ham kun nogle få dage, fordi han elskede hende. | 20 Saa tiente Jacob for Rachel i siun Aar : Oc de siuntis hannem ad være faa Dage / for hand hafde Kierlighed til hende. | 20 And Jacob served seven years for Rachel; and they seemed unto him but a few days, for the love he had to her. |
| 21 Derefter sagde Jakob til Laban: »Giv mig min hustru, nu min tjenestetid er ude, at jeg kan gå ind til hende!« | 21 Oc Jacob sagde til Laban / Gif (mig) min Hustru : Thi i min tjd er fuldkommen / oc jeg vil gaa ind til hende. | 21 And Jacob said unto Laban, Give me my wife, for my days are fulfilled, that I may go in unto her. |
| 22 Så indbød Laban alle mændene på stedet til gæstebud. | 22 Saa bød Laban alle Mænd i den Sted tilsammen / oc giorde et Giestebud. | 22 And Laban gathered together all the men of the place, and made a feast. |
| 23 Men da aftenen kom, tog han sin, datter Lea og bragte hende til ham, og han gik ind til hende. | 23 Oc det skede om Aftenen / ad Laban tog Lea sin Datter / oc ledde hende ind til hannem : Oc hand gick ind til hende. | 23 And it came to pass in the evening, that he took Leah his daughter, and brought her to him; and he went in unto her. |
| 24 Og Laban gav sin datter Lea sin trælkvinde Zilpa til trælkvinde. | 24 Oc Laban gf hende Silpa sin Tienisteipige / Lea (siger jeg) sin Datter til Pige. | 24 And Laban gave unto his daughter Leah Zilpah his maid for an handmaid. |
| 25 Da det nu om morgenen viste sig at være Lea, sagde Jakob til Laban: »Hvad er det, du har gjort imod mig? Er det ikke for Rakel, jeg,har tjent hos dig? Hvorfor har, du bedraget mig?« | 25 Oc det skeede om Morgenen / oc see / det var Lea : Oc hand sagde til Laban / Hvi giorde du saa imod mig? Hafver jeg ey tient hos dig for Rachel? Oc hvi hafver du bedragit mig? | 25 And it came to pass, that in the morning, behold, it was Leah: and he said to Laban, What is this thou hast done unto me? did not I serve with thee for Rachel? wherefore then hast thou beguiled me? |
| 26 Laban svarede: »Det er ikke skik og brug her til lands at give den yngste bort før den ældste; | 26 Oc Laban sagde / Mand giør icke saa i vort Land / ad mand udgifver den yngste for den ældste. | 26 And Laban said, It must not be so done in our country, to give the younger before the firstborn. |
| 27 men lad nu bryllupsugen gå til ende, så vil, jeg også give dig hende, imod at du bliver i min tjeneste syv år til.« | 27 Holt Ugen ud med denne : Saaa ville vi oc gifve dig denne / for den Tiniste som du skalt hos mig endnu siu andre Aar. | 27 Fulfil her week, and we will give thee this also for the service which thou shalt serve with me yet seven other years. |
| 28 Det gik Jakob ind på, og da bryllupsugen var til ende, gav Laban ham sin datter Rakel til hustru. | 28 Oc Jacob giorde saa / oc holt den Uge ud : Saa gaf hand hannem Rachel sin Datter til Hustru. | 28 And Jacob did so, and fulfilled her week: and he gave him Rachel his daughter to wife also. |
| 29 Og Laban gav sin datter Rakel sin trælkvinde bilha til trælkvinde. | 29 Oc Laban gaf Rachel sin Datter / Bilha sin Tienistepige / hende til Tienistepige. | 29 And Laban gave to Rachel his daughter Bilhah his handmaid to be her maid. |
| 30 Så gik Jakob også ind til Rakel, og han elskede Rakel højere end Lea. Derpå blev han i Labans tjeneste syv år til. | 30 Saa gick hand oc ind til Rachel / oc gafde oc Rachel kiere end Lea : Oc tiente hos hannem endnu siu Andre Aar. | 30 And he went in also unto Rachel, and he loved also Rachel more than Leah, and served with him yet seven other years. |
| 31 Da Herren så, at Lea blev tilsidesat, åbnede han hendes moderliv, medens Rakel var ufrugtbar. | 31 Der HErren saa / ad Lea var foractet / da giorde hand hende Fructsommelig: Oc Rachel (var) ufructsommelig. | 31 And when the LORD saw that Leah was hated, he opened her womb: but Rachel was barren. |
| 32 Så blev Lea frugtsommelig og fødte en søn, som hun gav navnet Ruben; thi hun sagde: »Herren har set til min ulykke; nu vil min mand elske mig!« | 32 Oc Lea undfangede / oc fødde en Søn / oc hun kaldede hans nafn Ruben : Thi hun sagde / HErren hafver seet paa min ælendighed : Thi nu skal min Mand elske mig. | 32 And Leah conceived, and bare a son, and she called his name Reuben: for she said, Surely the LORD hath looked upon my affliction; now therefore my husband will love me. |
| 33 siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en søn;og hun sagde: »Herren hørte, at jeg var tilsidesat, så gav han mig også ham!« Derfor gav hun ham navnet Simeon. | 33 Oc hun undgangede endnu / oc fødde en Søn / oc sagde / Fordi HErren hafver hørt / ad jeg var forsmaat / da hafver hand gifvit mig ocsaa denne: Saa kalde hun hans nafn Simeon. | 33 And she conceived again, and bare a son; and said, Because the LORD hath heard that I was hated, he hath therefore given me this son also: and she called his name Simeon. |
| 34 Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en søn; og hun sagde: »Nu må da endelig min mand bolde sig til mig, da jeg har født ham tre sønner.« Derfor gav hun ham navnet Levi. | 34 Oc hun undgangede endnu / oc fødde en Søn / oc sagde : Nu denne sinde skal min Mand føye sig til mig / Thi jeg hafver født hannem tre Sønner : Derfor kaldede hun hans nafn Levi. | 34 And she conceived again, and bare a son; and said, Now this time will my husband be joined unto me, because I have born him three sons: therefore was his name called Levi. |
| 35 siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en søn; og hun sagde: »Nu vil jeg prise Herren!« Derfor gav hun ham navnet Juda. Så fik hun ikke flere børn. | 35 Oc hun undgangede endnu / oc fødde en Søn / oc sagde / Denne sinde vil jeg bekiende HErren : Derfor kaldede hun hans nafn Juda : Saa holt hun op ad føde. | 35 And she conceived again, and bare a son: and she said, Now will I praise the LORD: therefore she called his name Judah; and left bearing. |