Første Mosebog 3 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Men slangen var træskere end alle markens andre dyr, som Gud Herren havde gjort og den sagde til kvinden: »Mon Gud virkelig ham sagt: I må ikke spise af noget træ i haven?« | 1 III. Capitel.OC Slangen var trædsekere end alle Diur paa Marcken / hvilcke Gud HErren hafde giort / oc den sagde til Qvinden / Ja / ad Gud skulde hafve sagt / J skulle icke æde af allehonde Træer i Haven? | 1 Now the serpent was more subtle than any beast of the field which the LORD God had made. And he said unto the woman, Yea, hath God said, Ye shall not eat of every tree of the garden? |
| 2 Kvinden svarede: »Vi har lov at spise af frugten på havens træer; | 2 Da sagde Qvinden til Slangen / Vi mue vel æde af Træernes Fruct i Haven. | 2 And the woman said unto the serpent, We may eat of the fruit of the trees of the garden: |
| 3 kun af frugten fra træet midt i haven, sagde Gud, må I ikke spise, ja, I må ikke røre derved, thi så skal I dø!« | 3 Men om det træis Fruct som (staar her) midt i Haven / sagde Gud / Æder icke der af / oc røer icke der ved / ad J icke / maa skee / skulle døe. | 3 But of the fruit of the tree which is in the midst of the garden, God hath said, Ye shall not eat of it, neither shall ye touch it, lest ye die. |
| 4 Da sagde slangen til kvinden: »I skal ingenlunde dø; | 4 Da sagde Slangen til Qvinden / J skulle icke døe Døden: | 4 And the serpent said unto the woman, Ye shall not surely die: |
| 5 men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes eders øjne, så I blive som Gud til at kende godt og ondt!« | 5 Men Gud veed / ad hvilcken Dag J æde der af / da skulle eders Øyen oplades / oc J skulle blifve lige som Gud / oc kiende Got oc Ont. | 5 For God doth know that in the day ye eat thereof, then your eyes shall be opened, and ye shall be as gods, knowing good and evil. |
| 6 Kvinden blev nu var, at træet var godt at spise af, en lyst for øjnene og godt at få forstand af; og hun tog af dets frugt og spiste og gav også sin mand, der stod hos hende, og han spiste. | 6 Oc Qvinden saa / ad Træet var got ad æde af / oc saare lysteligt til ad see / oc et ynskeligt Træ til at faa Forstand : Saa toot hun af dens Fruct / oc aad / oc gaf sin Mand ocsaa med sig / oc hand aad. | 6 And when the woman saw that the tree was good for food, and that it was pleasant to the eyes, and a tree to be desired to make one wise, she took of the fruit thereof, and did eat, and gave also unto her husband with her; and he did eat. |
| 7 Da åbnedes begges øjne, og de kendte, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om sig. | 7 Da oplodes begges deres Øyne / oc de kiende / ad de vare nøgne / oc de heftede Figenblade sammen oc giorde sig Skiørt. | 7 And the eyes of them both were opened, and they knew that they were naked; and they sewed fig leaves together, and made themselves aprons. |
| 8 Da dagen blev sval, hørte de Gud Herren vandre i haven, og Adam og hans hustru skjulte sig for ham inde mellem havens træer. | 8 Oc de hørde Guds HErrens Røst / som gick i Haften / der Dagen var blefven luftig / Da skiulte Adm oc hans Hustru sig fra Guds HErrens Ansict / iblant Træerne i Haven. | 8 And they heard the voice of the LORD God walking in the garden in the cool of the day: and Adam and his wife hid themselves from the presence of the LORD God amongst the trees of the garden. |
| 9 Da kaldte Gud Herren på Adam og råbte: »Hvor er du?« | 9 Oc Gud HErren kaldede ad Adaam / oc sagde til hannem / Hvor (est) du? | 9 And the LORD God called unto Adam, and said unto him, Where art thou? |
| 10 Han svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev angst, fordi jeg var nøgen, og så skjulte jeg mig!« | 10 Oc han sagde: Jeg hørde djn Røst i Haven / oc fryctede / Thi jeg er nøgen / oc jeg skiulte mig. | 10 And he said, I heard thy voice in the garden, and I was afraid, because I was naked; and I hid myself. |
| 11 Da sagde han: »Hvem fortalte dig, at du var nøgen. Mon du har spist af det træ, jeg sagde, du ikke måtte spise af?« | 11 Oc hand sagde / Hvo gaf dig tilkiende / ad du est Nøgn? Hafver du ædit af det Træ / om hvilcket jeg bød dig / ad du skulde icke æde der af? | 11 And he said, Who told thee that thou wast naked? Hast thou eaten of the tree, whereof I commanded thee that thou shouldest not eat? |
| 12 Adam svarede: »Kvinden, som du satte ved min side, gav mig af træet, og så spiste jeg.« | 12 Oc Adam sagde / Qvinden / som du gafst (ad hun skulde være) med mig / hun gaf mig af det Træ / oc aad. | 12 And the man said, The woman whom thou gavest to be with me, she gave me of the tree, and I did eat. |
| 13 Da sagde Gud Herren til kvinde: »Hvad har du gjort!« Kvinden svarede: »Slangen forførte mig, og så spiste jeg.« | 13 Da sagde Gud HErren til Qvinden / Hvi hafver du det giort? Oc Qvinden sagde / Slangen bedrog mig / oc jeg aad. | 13 And the LORD God said unto the woman, What is this that thou hast done? And the woman said, The serpent beguiled me, and I did eat. |
| 14 Da sagde Gud Herren til slangen: »Fordi du har gjort dette, være du forbandet blandt al kvæget og blandt alle markens dyr! På din bug skal du krybe, og støv skal du æde alle dit livs dage! | 14 Da sagde Gud HERren til Slangen / Efterdi ad du giorde det / da vær du forbandet / fræm for alt Qveg / oc fræm for alle Diur paa Marcken : Du skalt gaa paaa djn Bug / oc æde Støf alle dine Ljfs dage. | 14 And the LORD God said unto the serpent, Because thou hast done this, thou art cursed above all cattle, and above every beast of the field; upon thy belly shalt thou go, and dust shalt thou eat all the days of thy life: |
| 15 Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!« | 15 Oc jeg vil sætte Fiendskab imedlem dig oc imedlem Qvinden / oc imedlem djn Sæd oc imedlem hendis Sæd : Den samme skal sønderknuse dit Hofvet / oc du skalt sønderknuse hans Hæl. | 15 And I will put enmity between thee and the woman, and between thy seed and her seed; it shall bruise thy head, and thou shalt bruise his heel. |
| 16 Til kvinden sagde han: »Jeg vil meget mangfoldiggøre dit svangerskabs møje; med smerte skal du føde børn; men til din mand skal din attrå være, og han skal herske over dig!« | 16 (Men) til Qvinden sagde hand / Jeg vil meget mangfoldig giøre djn smerte / oc djn undfangelse / med smerte skalt dit føde Børn : Oc djn attraa skal være til djn Mand / oc hand skal herske ofver dig. | 16 Unto the woman he said, I will greatly multiply thy sorrow and thy conception; in sorrow thou shalt bring forth children; and thy desire shall be to thy husband, and he shall rule over thee. |
| 17 Og til Adam sagde han: »Fordi du lyttede til din hustrus tale og spiste af træet, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, skal jorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føde af den alle dit livs dage; | 17 Oc hand sagde til Adam : Efterdi du lydde djn Hustruis Røst / oc aadst af det Træ / om hvilcket jeg bød dig / oc sagde / Du skilt icke æde der af : Da vorde Jorden forbandet for djn skyld / med Arbeyde skalt du æde der af / alle dine Ljfs Dage. | 17 And unto Adam he said, Because thou hast hearkened unto the voice of thy wife, and hast eaten of the tree, of which I commanded thee, saying, Thou shalt not eat of it: cursed is the ground for thy sake; in sorrow shalt thou eat of it all the days of thy life; |
| 18 torn og tidsel skal den bære dig, og markens urter skal være din føde; | 18 Oc den skal bære dig Torn oc Tidzel / oc du skalt æde Urter paa Marcken. | 18 Thorns also and thistles shall it bring forth to thee; and thou shalt eat the herb of the field; |
| 19 i dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden; thi af den er du taget; ja, støv er du, og til støv skal du vende tilbage!« | 19 J dit Ansictis Sveed skal du æde Brød / indtil du blifver til Jord igien / thi du est tagen der af : Thi du est Støf / oc du skalt blifve til Støf igien. | 19 In the sweat of thy face shalt thou eat bread, till thou return unto the ground; for out of it wast thou taken: for dust thou art, and unto dust shalt thou return. |
| 20 Men Adam kaldte sin hustru Eva, thi hun blev moder til alt levende. | 20 Oc Adam kaldede sin Hustru Eva / thi hun var alle Lefvendes Moder. | 20 And Adam called his wife's name Eve; because she was the mother of all living. |
| 21 Derpå gjorde Gud Herren skindkjortlet til Adam og hans hustru og klædte dem dermed. | 21 Oc Gud HErren giorde Adam oc hans Hustru / Kiortel af Skind / oc iførde dem. | 21 Unto Adam also and to his wife did the LORD God make coats of skins, and clothed them. |
| 22 Men Gud Herren sagde: »Se, mennesket er blevet som en af os til at kende godt og ondt. Nu skal han ikke række hånden ud og tage også af livets træ og spise og leve evindelig!« | 22 Oc Gud HErren sagde : See / Adam er blefven som een af os / til ad kiende Got oc Ont: Men nu / paa det hand / maa skee / icke skal udræcke sin Haand / oc tage ocsaa af Ljfssens Træ oc æde oc lefve ævindeligen. | 22 And the LORD God said, Behold, the man is become as one of us, to know good and evil: and now, lest he put forth his hand, and take also of the tree of life, and eat, and live for ever: |
| 23 Så forviste Gud Herren ham fra edens have, for at han skulle dyrke jorden, som han var taget af; | 23 Da forvjste Gud HErren hannem ud af den Have Eden / ad dyrcke Jorden / den hand var tagen af / | 23 Therefore the LORD God sent him forth from the garden of Eden, to till the ground from whence he was taken. |
| 24 og han drev mennesket ud, og østen for edens have satte han keruberne med det glimtende flammesværd til at vogte vejen til livets træ. | 24 Oc hand dref Mennisket ud / oc sætte Cherubim Østen for den Have Eden / oc et draget rystende Sverd / ad bevocte Veyen til Ljfsens Træ. | 24 So he drove out the man; and he placed at the east of the garden of Eden Cherubims, and a flaming sword which turned every way, to keep the way of the tree of life. |