Første Mosebog 30 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Da Rakel så, at hun ikke fødte Jakob noget barn, blev hun skinsyg på sin søster og sagde til Jakob: »Skaf mig børn, ellers dør jeg!« | 1 XXX. Capitel. OC Rachel saa / ad hun icke fødde Jacob (Børn/) da baar Rachel Afvind ved sin syster : Oc sagde til Jacob / Fly mig Børn / oc giør du det icke / da døer jeg visseligen. | 1 And when Rachel saw that she bare Jacob no children, Rachel envied her sister; and said unto Jacob, Give me children, or else I die. |
| 2 Men Jakob blev vred på Rakel og sagde: »Er jeg i Guds sted? Det er jo ham, der har nægtet dig livsfrugt!« | 2 Oc Jacob blef saare ved paa Rachel / oc sagde / mon jeg være i Guds sted / som formeener dig Ljfsens Fruct? | 2 And Jacob's anger was kindled against Rachel: and he said, Am I in God's stead, who hath withheld from thee the fruit of the womb? |
| 3 så sagde hun: »Der er min trælkvinde bilha; gå ind til hende, så hun kan føde på mine knæ og jeg få sønner ved hende!« | 3 Da sagde hun / See / der er min Pige Bilha / gack ind til hende : Ad hun maa føde ofver mine Knæ / ad jeg kand ocsaa blifve opbygt af hende. | 3 And she said, Behold my maid Bilhah, go in unto her; and she shall bear upon my knees, that I may also have children by her. |
| 4 Og hun gav ham sin trælkvinde bilha til hustru, og Jakob gik ind til hende. | 4 Saa gaf hun hannem Bilha sin Pige til Hustru : oc Jacob gick ind til hende. | 4 And she gave him Bilhah her handmaid to wife: and Jacob went in unto her. |
| 5 Så blev bilha frugtsommelig og fødte Jakob en søn, | 5 Oc Bilha undgangede / oc fødde Jacob en Søn. | 5 And Bilhah conceived, and bare Jacob a son. |
| 6 og Rakel sagde: »Gud har hjulpet mig til min ret, han har hørt min røst og givet mig en søn.« Derfor gav hun ham navnet Dan. | 6 Da sagde Rachel / HErren hafver dømt mig / oc bønhørt ocaa min Røst / oc gifvit mig en Søn : Derfor kaldede hun hans nafn Dan. | 6 And Rachel said, God hath judged me, and hath also heard my voice, and hath given me a son: therefore called she his name Dan. |
| 7 Siden blev Rakels trælkvinde bilha frugtsommelig igen og fødte Jakob en anden søn; | 7 Oc hun undgangede endnu oc Bilha / Rachels Pige / fødde Jacob den anden Søn. | 7 And Bilhah Rachel's maid conceived again, and bare Jacob a second son. |
| 8 og Rakel sagde: »Gudskampe har jeg kæmpet med min søster og sejret.« Derfor gav hun ham navnet Naftali. | 8 Da sagde Rachel / Jeg hafver kampit en megit stoor Kampe med min syster : Jeg gaar (hende) end ofver: oc hun kadede hans nafn Naphtali. | 8 And Rachel said, With great wrestlings have I wrestled with my sister, and I have prevailed: and she called his name Naphtali. |
| 9 Men da Lea så, at hun ikke fik flere børn, tog hun sin trælkvinde Zilpa og gav Jakob hende til hustru; | 9 Oc Lea saa / ad un hafde huldit op ad føde / oc hun tog Silpa sin Pige / oc gaf Jacob hende til Hustru. | 9 When Leah saw that she had left bearing, she took Zilpah her maid, and gave her Jacob to wife. |
| 10 og da Leas trælkvinde Zilpa fødte Jakob en søn, | 10 Oc Silpa / Lea Tienisteipge / fødde Jacob en Søn. | 10 And Zilpah Leah's maid bare Jacob a son. |
| 11 sagde Lea: »Hvilken lykke!« Derfor gav hun ham navnet Gad. | 11 Da sagde Lea / (Her) Kommer en Hær : oc hun kaldede hans nafn Gad. | 11 And Leah said, A troop cometh: and she called his name Gad. |
| 12 Siden fødte Leas trælkvinde Zilpa Jakob en anden søn; | 12 Siden fødde Silpa / Lea Tienistepige / Jacob en anden Søn. | 12 And Zilpah Leah's maid bare Jacob a second son. |
| 13 og Lea sagde: »Held mig! Kvinderne vil prise mit held!« Derfor gav hun ham navnet Aser. | 13 Da sagde Lea / Min Lycksalinghed / thi Døttre hafve prjset mig salig : Oc hun kaldede hans nafn Aser. | 13 And Leah said, Happy am I, for the daughters will call me blessed: and she called his name Asher. |
| 14 Men da Ruben engang i hvedehøstens tid gik på marken, fandt han nogle kærlighedsæbler og bragte dem til sin moder Lea. Da sagde Rakel til Lea: »Giv mig nogle af din søns kærlighedsæbler!« | 14 Oc Ruben gick ud der mand høstede Hved oc fant Dudaim Paa Marcken / od b ar dem hiem til Lea sin Moder : Da sagde Rachel til Lea / Kiere / gif mig af din Søns Dudaim. | 14 And Reuben went in the days of wheat harvest, and found mandrakes in the field, and brought them unto his mother Leah. Then Rachel said to Leah, Give me, I pray thee, of thy son's mandrakes. |
| 15 Lea svarede: »Er det ikke nok, at du har taget min mand fra mig? Vil du nu også tage min søns kærlighedsæbler?« Men Rakel sagde: »Til gengæld for din søns kærlighedsæbler må han ligge hos dig i nat!« | 15 Oc hun sagde til hende / Er det en ringe Ting / ad du hafver tagit min Mand / oc du vilt nu ocsaa tage min Søns Dudaim? Oc Rachel sagde / Nuvel / Lad hannem sofve hos dig i nat for din Søns Dudadim. | 15 And she said unto her, Is it a small matter that thou hast taken my husband? and wouldest thou take away my son's mandrakes also? And Rachel said, Therefore he shall lie with thee to night for thy son's mandrakes. |
| 16 Da så Jakob kom fra marken om aftenen, gik Lea ham i møde og sagde: »Kom ind til mig i nat, thi jeg har købt dig for min søns kærlighedsæbler!« Og han lå hos hende den nat. | 16 Der nu Jacob kom hiem af Marcken om Aftenen / da gick Lea ud mod hannem / oc sagde / Du skalt gaa ind til mig / thi jeg hafver kiøbt dig for min Søns Dudaim : Saa sof hand hos hend eden Nat. | 16 And Jacob came out of the field in the evening, and Leah went out to meet him, and said, Thou must come in unto me; for surely I have hired thee with my son's mandrakes. And he lay with her that night. |
| 17 Så bønhørte Gud Lea, og hun blev frugtsommelig og fødte Jakob en femte søn; | 17 Oc Gud hørde Leam / oc hun undfangede / oc fødde Jacob den femte Søn. | 17 And God hearkened unto Leah, and she conceived, and bare Jacob the fifth son. |
| 18 og Lea sagde: »Gud har lønnet mig, fordi jeg gav min mand min trælkvinde.« Derfor gav hun ham navnet Issakar. | 18 Oc Lea sagde / Gud hafver givit mig Løn / for jeg gaf min Mand min Tienistepige : Oc hun kadede hans nafn Jsaschar. | 18 And Leah said, God hath given me my hire, because I have given my maiden to my husband: and she called his name Issachar. |
| 19 Siden blev Lea frugtsommelig igen og fødte Jakob en sjette søn; | 19 Oc Lea undfangede endnu / oc fødd Jacob den siette Søn: | 19 And Leah conceived again, and bare Jacob the sixth son. |
| 20 og Lea sagde: »Gud har givet mig en god gave, nu vil min mand blive hos mig, fordi jeg har født ham seks sønner.« Derfor gav hun ham navnet Zebulon. | 20 oc Lea sagde / Gud hafver gifvit mig en god Gafve / denne gang skal min Mand boo hos mig / thi jeg hafver føde hannem sex Sønner : Oc hun kaldede hans nafn Sebulon. | 20 And Leah said, God hath endued me with a good dowry; now will my husband dwell with me, because I have born him six sons: and she called his name Zebulun. |
| 21 Siden fødte hun en datter, som hun gav navnet Dina. | 21 Oc siden fødde hun en Datter : oc kaldede hendis nafn Dina. | 21 And afterwards she bare a daughter, and called her name Dinah. |
| 22 Så kom Gud Rakel i hu, og Gud bønhørte hende og åbnede hendes moderliv, | 22 Oc HErren ihukom Rachel / oc HErren bønhørde hende / oc giorde hende fructsommelig. | 22 And God remembered Rachel, and God hearkened to her, and opened her womb. |
| 23 så hun blev frugtsommelig og fødte en søn; og hun sagde: »Gud har borttaget min skændsel.« | 23 Oc hun undgangede oc fødde en søn : oc sagde / gud hafver borttaagit min Forsmædelse. | 23 And she conceived, and bare a son; and said, God hath taken away my reproach: |
| 24 Derfor gav hun ham navnet Josef; thi hun sagde: »Herren give mig endnu en søn!« | 24 Saa kaldede hun hans nafn Joseph / oc sagde : HErren tillegge mig en anden Søn. | 24 And she called his name Joseph; and said, The LORD shall add to me another son. |
| 25 Da Rakel havde født Josef. sagde Jakob til Laban: »Lad mig fare, at jeg kan drage til min hjemstavn og mit land; | 25 Oc det skeede / der Rachel hafde fød Joseph / sagde Jacob til Laban / Lad mig fare / oc jeg vil reyse til min sted oc til it Land. | 25 And it came to pass, when Rachel had born Joseph, that Jacob said unto Laban, Send me away, that I may go unto mine own place, and to my country. |
| 26 giv mig mine hustruer og mine børn som jeg har tjent dig for, og lad mig drage bort; du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig!« | 26 Gif (mig) mine Hustruer oc mine Børn / for hvilcke jeg hafver tient dig / oc jeg vil vandre : Thi du veedst min Tieniste / som jeg hafver tient dig. | 26 Give me my wives and my children, for whom I have served thee, and let me go: for thou knowest my service which I have done thee. |
| 27 Men Laban svarede: »Måtte jeg have fundet nåde for dine øjne! Jeg har udfundet, at Herren bar velsignet mig for din skyld.« | 27 Da sagde Laban til hannem / dersom jeg hafver fundit Naade for dine Øyen / da (blef hos mig: ) Jeg hafver forfarit / ad HErren hafver velsignit mig for din skyld / | 27 And Laban said unto him, I pray thee, if I have found favour in thine eyes, tarry: for I have learned by experience that the LORD hath blessed me for thy sake. |
| 28 Og han sagde: »Bestem, hvad du vil have i løn af mig, så vil jeg give dig den!« | 28 Oc hand sagde : Næfn din Løn fo rmig / oc (det) vil jeg gifve (dig.) | 28 And he said, Appoint me thy wages, and I will give it. |
| 29 Så sagde Jakob: »Du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig, og hvad din ejendom er blevet til under mine hænder; | 29 Oc hand sagde til hannem / Du veedst / ad jeg hafver tient dig / oc hvad Formue du hafver hast hos mig. | 29 And he said unto him, Thou knowest how I have served thee, and how thy cattle was with me. |
| 30 thi før jeg kom, ejede du kun lidet, men nu har du overflod; Herren har velsignet dig, hvor som helst jeg satte min fod. Men når kan jeg komme til at gøre noget for mit eget hus?« | 30 Thi du hafde lidet før jeg kom hjd / men nu er det mangfoldigen udbredt / oc HErren hafver velsignet dig siden jeg kom hjd : Oc nu / naar skal jeg giøre noget for mig self? | 30 For it was little which thou hadst before I came, and it is now increased unto a multitude; and the LORD hath blessed thee since my coming: and now when shall I provide for mine own house also? |
| 31 Laban svarede: »Hvad skal jeg da give dig?« Da sagde Jakob: »Du skal ikke give mig noget; men hvis du går ind på, hvad jeg nu foreslår dig, vedbliver jeg at værehyrde for dine hjorde og vogte dem. | 31 Oc hand sagde / Hvad skal jeg gifve dig? Oc Jacob sagde / Du skalt icke gifve mig noget : (Men) vilt du giøre mig dette / da vil jeg fremdeelis føde (ja) vocte dine Faar? | 31 And he said, What shall I give thee? And Jacob said, Thou shalt not give me any thing: if thou wilt do this thing for me, I will again feed and keep thy flock. |
| 32 Jeg vil i dag gå hele din hjord igennem og udskille alle spættede og blakkede dyr alle de sorte får og de blakkede eller spættede geder skal være min løn; | 32 Jeg vil i Dag gaa igiennem all din Hiord / oc skille der fra alle spættede oc spraglede Faar / oc alle sorte Faar iblant Lammene / oc de spraglede oc spættede iblant Gedder: Oc det skal være min Løn. | 32 I will pass through all thy flock to day, removing from thence all the speckled and spotted cattle, and all the brown cattle among the sheep, and the spotted and speckled among the goats: and of such shall be my hire. |
| 33 i morgen den dag skal min retfærdighed vidne for mig: når du kommer og syner den hjord, der skal være min løn, da er alle de« geder, som ikke er spættede eller blakkede, og de får, som ikke er sorte, stjålet af mig.« | 33 Saa skal min Retfærdighed vidne for mig i Dag / naar det kommer til min Løn for dig : Saa / ad hvad som icke er spettet oc spraglet iblant Gedderne / oc sort iblant Lammene / det skal være Tyfstaalet hos mig. | 33 So shall my righteousness answer for me in time to come, when it shall come for my hire before thy face: every one that is not speckled and spotted among the goats, and brown among the sheep, that shall be counted stolen with me. |
| 34 Laban svarede: »Vel, lad det blive, som du siger!« | 34 Da sagde Laban / See / Det maa vel være som du hafver sagt. | 34 And Laban said, Behold, I would it might be according to thy word. |
| 35 Så udskilte han samme dag de stribede og blakkede bukke og de spættede og blakkede geder, alle dem der havde hvide pletter, og alle de sorte får og overgav dem til sine sønner, | 35 Oc samme dag skilde hand alle brogede oc spraglede Bucke / oc alle spættede oc spraglede Gedder / ihvor der ickkunv ar noget hvit paa / oc alt det der var stort iblant Lammene / oc gaf (det) i sine Børns Hænder. | 35 And he removed that day the he goats that were ringstreaked and spotted, and all the she goats that were speckled and spotted, and every one that had some white in it, and all the brown among the sheep, and gave them into the hand of his sons. |
| 36 og han lod der være tre dagsrejser mellem dem og Jakob; og Jakob vogtede resten af Labans hjord. | 36 Oc giorde tre Dages Reyse imedlem sig oc Jacob : Oc Jacob voctede Labans Hiord som ofverblefve. | 36 And he set three days' journey betwixt himself and Jacob: and Jacob fed the rest of Laban's flocks. |
| 37 Men Jakob tog friske grene af hvidpopler, mandeltræer og plataner og afskrællede barken således, at der kom hvide striber på grenene; | 37 Oc Jacob tog sig Kippe af grønt Popeltræ / oc Hasle / oc Castanie / oc skavede hvide strigge paa Barcken paa dem / | 37 And Jacob took him rods of green poplar, and of the hazel and chestnut tree; and pilled white streaks in them, and made the white appear which was in the rods. |
| 38 og de afskrællede grene stillede han op i trugene foran dyrene, i vandrenderne, hvor dyrene kom hen og drak; og de parrede sig, når de kom for at drikke; | 38 Saa det hvide blev bart paa Kippene / oc lagde saa Kieppene / som hand hafde skavit / i Vandtruene : Dersom Qveget kom ad dricke tvert imod Qveget / oc de undfangede der de komme ad dricke. | 38 And he set the rods which he had pilled before the flocks in the gutters in the watering troughs when the flocks came to drink, that they should conceive when they came to drink. |
| 39 dyrene parrede sig foran grenene og fødte så stribet, spættet og blakket afkom. | 39 Oc saa undfick Qveget hos Kieppene / oc fødde brogede / spættede oc spraglede. | 39 And the flocks conceived before the rods, and brought forth cattle ringstreaked, speckled, and spotted. |
| 40 Og lammene udskilte Jakob. Og han lod dyrene vende hovedet mod de stribede og alle de sorte dyr i Labans hjord. På den måde fik han sine egne hjorde, som han ikke bragte sammen med Labans. | 40 Saa lod Jacob skille Lammene ad / oc skicke Qveget mod det brogede oc alt det soorte iblant Labans Qveg : Oc giorde sig Hiord for sig self alleene / oc dem lod hand icke komme til Labans Hiord. | 40 And Jacob did separate the lambs, and set the faces of the flocks toward the ringstreaked, and all the brown in the flock of Laban; and he put his own flocks by themselves, and put them not unto Laban's cattle. |
| 41 Og hver gang de kraftige dyr parrede sig, stillede Jakob grenene op foran dem i vandrenderne, for at de skulle parre sig foran grenene; | 41 Men der den tjdelige Qvegs løb var / da lagde Jacob Kieppene for Qvegets Øyen i renderne / ad de skulde undgange hos Kieppene. | 41 And it came to pass, whensoever the stronger cattle did conceive, that Jacob laid the rods before the eyes of the cattle in the gutters, that they might conceive among the rods. |
| 42 men når det var de svage dyr, stillede han dem ikke op; således kom de svage til at tilhøre Laban, de kraftige Jakob. | 42 Men for dem som løbbe silde paa Aaret / af Qveget / lagde hand dem icke : Saa blefvede sildefødde Labans / oc de tjdeligfødde Jacobs. | 42 But when the cattle were feeble, he put them not in: so the feebler were Laban's, and the stronger Jacob's. |
| 43 på den måde blev manden overmåde rig og fik småkvæg i mængde, trælkvinder og trælle, kameler og æsler. | 43 Der af blef Manden ofvermaade rjg / ad hand hafde megit Qveg / oc Piger oc Svenne / oc Kamele oc Asne. | 43 And the man increased exceedingly, and had much cattle, and maidservants, and menservants, and camels, and asses. |