Første Mosebog 31 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Men Jakob hørte Labans sønner sige: »Jakob har taget al vor faders ejendom, og deraf har han skabt sig al den velstand.« | 1 XXXI. Capitel. OC hand hørde Labans Børns Ord / som sagde / Jacob hafver tagit alt vor Faders Gods : Oc af vor Faders Gods faait saadan Rjgdom. | 1 And he heard the words of Laban's sons, saying, Jacob hath taken away all that was our father's; and of that which was our father's hath he gotten all this glory. |
| 2 Og Jakob læste i Labans ansigt, at han ikke var sindet mod ham som tidligere. | 2 Oc Jacob saa Labans Ansict / oc see / det var icke imod hannem / som tilforn. | 2 And Jacob beheld the countenance of Laban, and, behold, it was not toward him as before. |
| 3 Da sagde Herren til Jakob: »Vend tilbage til dine fædres land og din hjemstavn, så vil jeg være med dig!« | 3 Da sagde HErren til Jacob / Far tilbage igien til dine Fædres Land / oc til din Slect / oc jeg vil være med dig. | 3 And the LORD said unto Jacob, Return unto the land of thy fathers, and to thy kindred; and I will be with thee. |
| 4 så sendte Jakob bud og lod Rakel og Lea kalde ud på marken til sin hjord; | 4 Da sendte Jacob Bud hen / oc lod kalde Rachel oc Leam ud paa Marcken til sit Qveg: | 4 And Jacob sent and called Rachel and Leah to the field unto his flock, |
| 5 og han sagde til dem: »Jeg læser i eders faders ansigt, at han ikke er sindet mod mig som tidligere, nu da min faders Gud har været med mig; | 5 Oc sagde til dem / Jeg seer eders Faders Ansict / ad det er icke imod mig / som tilforn : Men min Faders Gud hafver værit med mig. | 5 And said unto them, I see your father's countenance, that it is not toward me as before; but the God of my father hath been with me. |
| 6 og I ved jo selv, at jeg har tjent eders fader af al min kraft, | 6 Oc J vide self / ad jeg hafver tient eders Fader / af all min Mact : | 6 And ye know that with all my power I have served your father. |
| 7 medens eders fader har bedraget mig og forandret min løn ti gange; men Gud tilstedte ham ikke at gøre mig skade; | 7 Oc hand hafver dragit mig / oc forvent min Løn tjt : Men Gud hafver icke tilstedt hannem / ad giøre mig ont. | 7 And your father hath deceived me, and changed my wages ten times; but God suffered him not to hurt me. |
| 8 sagde han, at de spættede dyr skulle være min løn, så fødte hele hjorden spættet afkom, og sagde han, at de stribede skulle være min løn, så fødte hele hjorden stribet afkom. | 8 Naar hand sa sagde / de spættede skulle være din Løn / saa fødde Qveget spættede : Oc om hand sagde saaa / de brogede skulle være din Løn / da fødde all Hiorden brogede. | 8 If he said thus, The speckled shall be thy wages; then all the cattle bare speckled: and if he said thus, The ringstreaked shall be thy hire; then bare all the cattle ringstreaked. |
| 9 Således tog Gud hjordene fra eders fader og gav mig dem. | 9 Oc Gud hafver borttagit eders Faders Gods / oc gifvit mig. | 9 Thus God hath taken away the cattle of your father, and given them to me. |
| 10 Og ved den tid dyrene parrede sig, så jeg i drømme, at bukkene, der sprang, var stribede, spættede og brogede | 10 Oc det skeede / naar tjden kom / ad Qveget skulde løbe / løfte jeg mine Øyen op / oc saa i Drømme / oc see / Bucke sprunge paa de brogede / spættede oc haglede Qveg. | 10 And it came to pass at the time that the cattle conceived, that I lifted up mine eyes, and saw in a dream, and, behold, the rams which leaped upon the cattle were ringstreaked, speckled, and grisled. |
| 11 Og Guds engel sagde til mig i drømme: Jakob! Jeg svarede: se, her er jeg! | 11 Oc Guds Engel sagde til mig i Drømmen / Jacob : Oc jeg svarede / See (her er ) jeg. | 11 And the angel of God spake unto me in a dream, saying, Jacob: And I said, Here am I. |
| 12 Da sagde han: løft dit blik og se, hvorledes alle bukkene, der springer, er stribede, spættede og brogede, thi jeg har set alt, hvad Laban har gjort imod dig. | 12 Oc hand sagde / Lad nu op din Øyen / oc see / ad alle Bucke springe paa det brogede / spættede oc haglede Qveg. Thi jeg hafver seet alt det Laban gior dig. | 12 And he said, Lift up now thine eyes, and see, all the rams which leap upon the cattle are ringstreaked, speckled, and grisled: for I have seen all that Laban doeth unto thee. |
| 13 Jeg er den Gud, som åbenbarede sig for dig i, Betel, der, hvor du salvede en stenstøtte og aflagde mig et løfte; bryd op og forlad dette land og vend tilbage til din hjemstavn!« | 13 Jeg er den Gud (i) BethEl / der som du salvede det Kiendemercke / der som du giorde mig løfte: Giør dig nu rede / far af dette Land / oc vandre igien til din Slectis land. | 13 I am the God of Bethel, where thou anointedst the pillar, and where thou vowedst a vow unto me: now arise, get thee out from this land, and return unto the land of thy kindred. |
| 14 Så svarede Rakel og Lea ham: »Har vi vel mere lod og del i vor faders hus? | 14 Da svarede Rachel oc Lea / oc sagde til hannem / Hafve vi endnu deel oc Arf i vor Faders Huus? | 14 And Rachel and Leah answered and said unto him, Is there yet any portion or inheritance for us in our father's house? |
| 15 har han ikke regnet os for fremmede kvinder, siden han solgte os og selv brugte de penge, han fik for os? | 15 Ere vi icke regnede for hannem som Fremmede? Thi hand hafver soldt os: Oc jo fortærit vor værd. | 15 Are we not counted of him strangers? for he hath sold us, and hath quite devoured also our money. |
| 16 al den rigdom, Gud har taget fra vor fader, tilhører os og vore børn gør du kun alt, hvad Gud sagde til dig!« | 16 Derfor / all den Rjgdom som Gud hafver tagit fra vor Fader / den hør os til oc vore Børn : Oc giør nu alt det som Gud hafver sagt til dig. | 16 For all the riches which God hath taken from our father, that is ours, and our children's: now then, whatsoever God hath said unto thee, do. |
| 17 Så satte Jakob sine børn og sine hustruer på kamelerne | 17 Saa giorde Jacob sig rede / oc satte sine Børn oc sine Hustruer paa Kameeler. | 17 Then Jacob rose up, and set his sons and his wives upon camels; |
| 18 Og tog alt sit kvæg med sig, og al den ejendom, han havde samlet sig, det kvæg, han ejede og havde samlet sig i Paddan-Aram, for at drage til sin fader Isak i Kana'ans, land. | 18 Oc bortførde alt sit Fæ / oc all sin Formue / som hand hafde hværfvit / det Gods hand ayede / som hand hafde bekommit (i Padan i Syria/) ad komme til Jsaac sin Fader i Canaans Land. | 18 And he carried away all his cattle, and all his goods which he had gotten, the cattle of his getting, which he had gotten in Padanaram, for to go to Isaac his father in the land of Canaan. |
| 19 Medens Laban var borte og klippede sine får, stjal Rakel sin faders husgud. | 19 (Oc Laban var gangen bort ad klippe sine Faar) oc Rachel stal sin Faders Afguders Billeder. | 19 And Laban went to shear his sheep: and Rachel had stolen the images that were her father's. |
| 20 Og Jakob narrede aramæeren Laban, idet han ikke lod ham mærke, at han ville flygte; | 20 Saa skal Jacob Laban den Syrers Hierte / i det ad hand icke gaf hannem tilkiende / ad hand flydde. | 20 And Jacob stole away unawares to Laban the Syrian, in that he told him not that he fled. |
| 21 og han flygtede med alt, hvad han ejede; han brød op og satte over floden og vandrede ad Gileads bjerge til. | 21 Saa flydde hand bort oc alt det hand hafde / oc giorde sig rede / oc foor ofver FLoden / oc drog ret imod det Bierg Gilead. | 21 So he fled with all that he had; and he rose up, and passed over the river, and set his face toward the mount Gilead. |
| 22 Tredjedagen fik Laban melding om, at Jakob var flygtet; | 22 Oc paa den tredie Dag blev det Laban tilkende gifvit / ad Jacob flydde. | 22 And it was told Laban on the third day that Jacob was fled. |
| 23 han tog da sine frænder med sig, satte efter ham så langt som syv dagsrejser og indhentede ham: i Gileads bjerge | 23 Saa tog hand sine Brødre til sig / oc forfulde hannem siu Dages reyse / oc naade hannem paa det Bierg Gilead. | 23 And he took his brethren with him, and pursued after him seven days' journey; and they overtook him in the mount Gilead. |
| 24 Men Gud kom til aramæeren Laban i en drøm om natten og sagde til ham: »Vogt dig vel for at sige så meget som et ondt ord til Jakob!« | 24 Men Gud kom til Laban den Syrer / i en Drøm / om Natten / oc sagde til hannem / Forvar dig / ad du ey / maa skee / taler med Jacob enten got eller ont. | 24 And God came to Laban the Syrian in a dream by night, and said unto him, Take heed that thou speak not to Jacob either good or bad. |
| 25 Da Laban traf Jakob havde han opslået sit telt på bjerget. Laban med sine frænder sit i Gileads bjerge | 25 Oc Laban kom nær til Jacob : Oc Jacob hafde slagit sit Paulun paa Bierget / oc Laban med sine Brødre sloge sit Pauluun oc paa det Bierg Gielad. | 25 Then Laban overtook Jacob. Now Jacob had pitched his tent in the mount: and Laban with his brethren pitched in the mount of Gilead. |
| 26 sagde Laban til Jakob: »Hvad har du gjort! Mig har du narret, og mine døtre har du ført bort. som var de krigsfanger! | 26 Da sagde Laban til Jacob / Hvad hafver du giort ad du hafver slaalit mit Hierte / oc bortført mine Døttre / lige som (de hafde været) fangne ved Sverd? | 26 And Laban said to Jacob, What hast thou done, that thou hast stolen away unawares to me, and carried away my daughters, as captives taken with the sword? |
| 27 Hvorfor har du holdt din flugt hemmelig og narret mig og ikke meddelt mig det; så jeg kunne tage afsked med dig med lystighed og sang, med håndpauker og harper? | 27 Hvi flydde du saa hemmeligen / oc hafver staalit (dig fra) mig / oc hafver icke gifvit mig det tilkiende / oc jeg vilde følget dig med Glæde / oc med Sang / Med Tromme oc med Cither? | 27 Wherefore didst thou flee away secretly, and steal away from me; and didst not tell me, that I might have sent thee away with mirth, and with songs, with tabret, and with harp? |
| 28 Du lod mig ikke kysse mine sønner og døtre - sandelig, det var dårligt gjort af dig! | 28 Oc du hafver icke ladit mig kysse mine Søtter oc min Døttre / Nu / du hafver giort daarligen. | 28 And hast not suffered me to kiss my sons and my daughters? thou hast now done foolishly in so doing. |
| 29 Det stod nu i min magt, at handle ilde med dig; men din faders Gud sagde til mig i nat: vogt dig vel for at sige så meget som et ondt ord til Jakob! | 29 Oc jeg hafde vel saa megen Mact i min Haand / ad jeg kunde giore ont ved eder : Men eders Faders Gud / talte til mig forgangen Nat / sigendis / Forvar dig / ad tale med Jacob ente got eller ont. | 29 It is in the power of my hand to do you hurt: but the God of your father spake unto me yesternight, saying, Take thou heed that thou speak not to Jacob either good or bad. |
| 30 nu vel, så drog du altså bort fordi du længtes så meget efter din faders hus men hvorfor stjal du min Gud?« | 30 Oc efterdi du vilde nu endeligen vandre / efterdi du lengdis saa saare til din Faders huus / hvi hafver du staalet mine Guder? | 30 And now, though thou wouldest needs be gone, because thou sore longedst after thy father's house, yet wherefore hast thou stolen my gods? |
| 31 Da svarede Jakob Laban: »Jeg var bange; thi jeg tænkte, du ville rive dine døtre fra mig! | 31 Oc Jacob svarede / oc sagde til Laban / thi jeg frycte mig / oc tænckte / ad du / maa skee / skulde tage dine Døttre fra mig. | 31 And Jacob answered and said to Laban, Because I was afraid: for I said, Peradventure thou wouldest take by force thy daughters from me. |
| 32 Men den, hos hvem du finder din Gud, skal lade sit liv! Gennemsøg i vore frænders påsyn, hvad: jeg har, og tag, hvad dit er!« Jakob vidste nemlig ikke, at Rakel havde; stjålet den. | 32 Men hos hvilcken du finder dine Guder / den skal icke lefve for vore Brødre / Kiendis ved det dig tilhører hos mig / oc tag dit det (Men Jacob vidste icke / ad Rachel hafde staalit dem.) | 32 With whomsoever thou findest thy gods, let him not live: before our brethren discern thou what is thine with me, and take it to thee. For Jacob knew not that Rachel had stolen them. |
| 33 Laban gik nu ind og ledte i Jakobs, i Leas og i de to tjenestekvinders telte men fandt intet; og fra Leas gik han, til Rakels, telt. | 33 Da gick Laban indi Jacobs Pauluun / oc i Leæ Pauluun / oc i bade Tienistiqvinders Pauluun / oc fant icke : Saa gick hand af Leæ Pauluun / oc kom i Rachels Pauluun : | 33 And Laban went into Jacob's tent, and into Leah's tent, and into the two maidservants' tents; but he found them not. Then went he out of Leah's tent, and entered into Rachel's tent. |
| 34 Men Rakel havde taget husguden og lagt den i kamelsadlen og sat sig på den. Da Laban nu havde gennemsøgt hele teltet og intet fundet, | 34 Men Rachel hafde tagit de Afgurder Billeder / oc lagt dem under Kameelens Klofve / oc sag paa dem. : Oc Laban randsagde det gandske Pauluun / oc fant icke. | 34 Now Rachel had taken the images, and put them in the camel's furniture, and sat upon them. And Laban searched all the tent, but found them not. |
| 35 sagde hun til sin fader: »Min herre tage mig ikke ilde op, at jeg ikke kan rejse mig for dig, da det går mig på kvinders vis!« Således ledte han efter husguden uden at finde den. | 35 Da sagde hun til sin Fader / Min Herre / vær icke vred / thi jeg kand icke staa op mod dig / fordi det gaar mig efter Qvenders sedvane : Saa leete hand / oc fant icke de Afguders Billeder. | 35 And she said to her father, Let it not displease my lord that I cannot rise up before thee; for the custom of women is upon me. And he searched, but found not the images. |
| 36 Da blussede vreden op i Jakob, og han gik i rette med Laban; og Jakob sagde til Laban: »Hvad er min brøde, og hvad er min synd, at du satte efter mig! | 36 Da blev Jacob vred / oc skændte paa Laban / oc Jacob svarede oc sagde til Laban / Hvad er min Misgierning / hvad er min synd / ad du est saa gram efter mig? | 36 And Jacob was wroth, and chided with Laban: and Jacob answered and said to Laban, What is my trespass? what is my sin, that thou hast so hotly pursued after me? |
| 37 Du har jo nu gennemsøgt alle mine ting! Hvad har du fundet af alle dine sager? Læg det frem for mine frænder og dine frænder, at de kan dømme os to imellem! | 37 Efterdi du hafver randsagit all mit Tøy / hvad hafver du her fundit af alt dit husis Tøy? Leg (det) her ned / for mine Brødre oc dine Brødre / ad de dømme imedlem os to. | 37 Whereas thou hast searched all my stuff, what hast thou found of all thy household stuff? set it here before my brethren and thy brethren, that they may judge betwixt us both. |
| 38 I de tyve år, jeg har været hos dig, fødte dine får og geder ikke i utide, din hjords vædre fortærede jeg ikke, | 38 Jeg hafver værit hos dig i tive Aar / oc dine Faar oc dine Gedder hafver icke haft Misbyrd : Oc Vædderne af dit Qveg hafver jeg icke ædit. | 38 This twenty years have I been with thee; thy ewes and thy she goats have not cast their young, and the rams of thy flock have I not eaten. |
| 39 det sønderrevne bragte jeg dig ikke, men erstattede det selv; af min hånd krævede du, hvad der blev stjålet både om dagen og om natten; | 39 Hvad som var refvit / hafvre jeg icke baarit til dig / jeg betalde det / du udkræfde det af min Haand : hvad heller det blev staalit om Dagen eller om natten. | 39 That which was torn of beasts I brought not unto thee; I bare the loss of it; of my hand didst thou require it, whether stolen by day, or stolen by night. |
| 40 om dagen fortærede heden mig, om natten kulden, og mine øjne kendte ikke til søvn. | 40 Om Dagen skeede det mig / ad heeden fortærede mig / oc Kild om Natten / oc der kom tjt icke søfn i mine Øyen. | 40 Thus I was; in the day the drought consumed me, and the frost by night; and my sleep departed from mine eyes. |
| 41 I tyve år har jeg tjent dig i dit hus, fjorten år for dine to døtre og seks år for dit småkvæg, og ti gange har du forandret min løn. | 41 Saa hafver jeg i disse tive Aar tient i dit huus / fiorten Aar for dine tvende Døttre / oc sex Aaar for dit Qveg : oc du hafver forvendt min Løn tjt. | 41 Thus have I been twenty years in thy house; I served thee fourteen years for thy two daughters, and six years for thy cattle: and thou hast changed my wages ten times. |
| 42 Havde ikke min faders Gud, Abrahams Gud og Isaks rædsel, stået mig bi, så havde du ladet mig gå med tomme hænder; men Gud så min elendighed og mine hænders møje, og i nat afsagde han sin kendelse!« | 42 Hafde icke min Faders Gud / Abrahams Gud / oc Jsaacs rædzel / værit paa min side / da hafde u ladit mig farit tomhændet fra dig : Gud hafver seet min ælendighed / oc mit Hænders møye / oc hand truede dig forgangen Nat. | 42 Except the God of my father, the God of Abraham, and the fear of Isaac, had been with me, surely thou hadst sent me away now empty. God hath seen mine affliction and the labour of my hands, and rebuked thee yesternight. |
| 43 Da sagde Laban til Jakob: »Døtrene er mine døtre, sønnerne er mine sønner, hjordene er mine hjorde, og alt, hvad du ser, er mit men hvad skulle jeg i dag kunne gøre imod mine døtre eller de sønner, de har født? | 43 Laban svarede oc sagde til Jacob / De Døttre ere min Døttre / oc de Sønner ere mine Sønner /oc det Qveg er mit Qveg / oc alt det du seer / er mit : Hvad kand jeg giøre disse mine Døtre i Dag / eller deres Sønner som de hafve født? | 43 And Laban answered and said unto Jacob, These daughters are my daughters, and these children are my children, and these cattle are my cattle, and all that thou seest is mine: and what can I do this day unto these my daughters, or unto their children which they have born? |
| 44 Lad os to slutte et forlig, og det skal tjene til vidne mellem os.« | 44 Saa kom nu / lad os giøre en Pact / jeg oc du / oc det skal være til et Vidnisbyrd imedlem mig oc imedlem dig. | 44 Now therefore come thou, let us make a covenant, I and thou; and let it be for a witness between me and thee. |
| 45 Så tog Jakob en sten og rejste den som en støtte; | 45 Da tog Jacob en Steen / oc reiste den op til det Kiendemercke : | 45 And Jacob took a stone, and set it up for a pillar. |
| 46 og Jakob sagde til sine frænder: »Sank sten sammen!« Og de tog sten og byggede en dysse og holdt måltid derpå. | 46 Oc Jacob sagde til sine Brødre / Sancker Steen. Oc de toge Steene / oc giorde en hob : Oc de aade der paa hoben. | 46 And Jacob said unto his brethren, Gather stones; and they took stones, and made an heap: and they did eat there upon the heap. |
| 47 Laban kaldte den Jegar-sahaduta, og Jakob kaldte den Galed. | 47 Oc Laban kaldede den Jegar Saadutha / men Jacob kaldede den Gilead. | 47 And Laban called it Jegarsahadutha: but Jacob called it Galeed. |
| 48 Da sagde Laban: »Denne dysse skal i dag være vidne mellem os to!« Derfor kaldte han den galed | 48 Da sagde Laban / denne Steenhob skal være et Vidnisbyrd i Dag imedlem mig oc imedlem dig : Derfor kaldede hand dens nafn Gilead : Oc Mizpah : | 48 And Laban said, This heap is a witness between me and thee this day. Therefore was the name of it called Galeed; |
| 49 Og Mizpa; thi han sagde: »Herren skal stå vagt mellem mig og dig, når vi skilles. | 49 Thi hand sagde / HErren skal see til imedlem mig oc imedlem dig / thi vi komme hver andre aff siune. | 49 And Mizpah; for he said, The LORD watch between me and thee, when we are absent one from another. |
| 50 Hvis du handler ilde med mine døtre eller tager andre hustruer ved siden af dem, da vid, at selv om intet menneske er til stede, er dog Gud vidne mellem mig og dig!« | 50 Oc du giør mine Døttre fortrød / oc tager Hustruer foruden mine Døttre : Her er icke et Menniske hos os / See / Gud er Vidne Imedlem mig oc imedlem dig . | 50 If thou shalt afflict my daughters, or if thou shalt take other wives beside my daughters, no man is with us; see, God is witness betwixt me and thee. |
| 51 Og Laban sagde til Jakob: »Se denne stendysse og se denne stenstøtte, som jeg har rejst mellem mig og dig! | 51 Oc Laban sagde til Jacob / See / det er den Steenhob / oc see / det er det Kiendemercke / som jeg hafver opreist imedlem mig oc imedlem dig : | 51 And Laban said to Jacob, Behold this heap, and behold this pillar, which I have cast betwixt me and thee; |
| 52 Vidne er denne dysse, og vidne er denne støtte på, at jeg ikke i fjendtlig hensigt vil gå forbi denne dysse ind til dig, og at du heller ikke vil gå forbi den ind til mig; | 52 Den samme Steen hob skal være Vidnisbyrd /oc det Kiendemercke skal være Vidnisbyrd / ad jeg skal icke fare til dig ofver denne Steenhob /oc du skalt icke fare til mig ofver denne Steenhob oc dette Kiendemercke / til onde. | 52 This heap be witness, and this pillar be witness, that I will not pass over this heap to thee, and that thou shalt not pass over this heap and this pillar unto me, for harm. |
| 53 Abrahams Gud og Nakors Gud, deres faders Gud, være dommer imellem os!« Så svor Jakob ved sin fader Isaks rædsel, | 53 Abrahams Gud / oc nahors Gud / deres Fædres Gud / skal dømme imedlem os : Oc Jacob soor ved sin Faders Jsaacs rædsel. | 53 The God of Abraham, and the God of Nahor, the God of their father, judge betwixt us. And Jacob sware by the fear of his father Isaac. |
| 54 og derpå holdt Jakob offerslagtning på bjerget og indbød sine frænder til måltid; og de holdt måltid og blev på bjerget natten over. | 54 Oc Jacob ofrede Offer paa Bierget / oc bad sine Brødre til maaltid : Oc de aade / oc blefve paa Bierget om Natten. | 54 Then Jacob offered sacrifice upon the mount, and called his brethren to eat bread: and they did eat bread, and tarried all night in the mount. |
| 55 Tidligt næste morgen kyssede Laban sine sønner og døtre, velsignede dem og drog bort; og Laban vendte tilbage til sin hjemstavn, | 55 Men om Morgenen stod Laban aarle op / oc kyste sine Sønner oc sine Døttre / oc velsignede dem : Oc drog hen / saa kom Laban tilbage til sin sted. | 55 And early in the morning Laban rose up, and kissed his sons and his daughters, and blessed them: and Laban departed, and returned unto his place. |