Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Første Mosebog 32

1931

1647

King James Version

1 men Jakob fortsatte sin rejse. Og Guds engle mødte ham; 1 XXXII. Capitel. OC Jacob foor sin Vey / oc Gud Engle møtte hannem. 1 And Jacob went on his way, and the angels of God met him.
2 og da Jakob så dem, sagde han: »Her er Guds lejr!« Derfor kaldte han stedet mahanajim.2 Oc der Jacob saa dem / sagde han / Denne er Guds Hær : Oc kaldede den samme Steds nafn / Mahanaim. 2 And when Jacob saw them, he said, This is God's host: and he called the name of that place Mahanaim.
3 Derpå sendte Jakob sendebud i forvejen til sin broder Esau i se'irs land på Edoms højslette, 3 Oc Jacob sende Bud hen for sig / til Esau sin Broder / til det Land Seir / udi Edoms Land: 3 And Jacob sent messengers before him to Esau his brother unto the land of Seir, the country of Edom.
4 og han bød dem: »Sig til min herre Esau: din træl Jakob lader dig vide, at jeghar levet som gæst hos Laban og boet der indtil nu; 4 Oc befool dem / oc sagde / Saa skulle J sige til min Herre / til Esau : Saa siger din Tienere Jacob / Jeg hafver værit fremmed hos Laban / oc dvellit der indtil nu 4 And he commanded them, saying, Thus shall ye speak unto my lord Esau; Thy servant Jacob saith thus, I have sojourned with Laban, and stayed there until now:
5 jeg har samlet mig okser,æsler og småkvæg, trælle og trælkvinder; og nu sender jeg bud til min herre med efterretning herom i håb om at finde nåde for dine øjne!« 5 Oc hafver faait Øxen oc Asne / Qveg / oc Svenne oc Tienistepiger / oc jeg hafver udsendt / ad gifve min Herre tilkiende / ad finde Naade for dine Øyen. 5 And I have oxen, and asses, flocks, and menservants, and womenservants: and I have sent to tell my lord, that I may find grace in thy sight.
6 Men sendebudene kom tilbage til Jakob og meldte: »Vi kom til din broder Esau, og nu drager han dig i møde med 400 Mand!« 6 Oc Budene komme igien til Jacob / oc sagde / Vi komme til din Broder til Esau / oc hand drager ocsaa imod dig / oc fire hundrede Mænd med hannem. 6 And the messengers returned to Jacob, saying, We came to thy brother Esau, and also he cometh to meet thee, and four hundred men with him.
7 Da blev Jakob såre forfærdet, og i sin angst delte han sine folk, småkvæget, hornkvæget og kamelerne i to lejre, 7 Da fryctede Jacob saare / oc hand blev bange / saa skilde hand Folcket ad / som car hos hannem / oc Qveget / oc Øxne / oc Cameelen / i to Hær / 7 Then Jacob was greatly afraid and distressed: and he divided the people that was with him, and the flocks, and herds, and the camels, into two bands;
8 idet han tænkte: »Hvis Esau møder den ene lejr og slår den, kan dog den anden slippe bort.«8 Oc sagde / Dersom Esau kommer til dene ene Hær /oc slaar den / da kand den Hær som blef til ofver /nedkomme. 8 And said, If Esau come to the one company, and smite it, then the other company which is left shall escape.
9 Derpå bad Jakob: »Min fader Abrahams og min fader Isaks Gud, herre, du, som sagde til mig: vend tilbage til dit land og din hjemstavn, så vil jeg gøre vel imod dig! 9 Oc Jacob sagde / Min Faders Abrahams Gud / oc min Faders Jsacs Gud / Herre / som sagde til mig / Drag igien i dit Land / oc til din Slect / oc jeg vil giøre vel mod dig. 9 And Jacob said, O God of my father Abraham, and God of my father Isaac, the LORD which saidst unto me, Return unto thy country, and to thy kindred, and I will deal well with thee:
10 jeg er for ringe til al den miskundhed og trofasthed, du har udvist mod din tjener; thi med min stav gik jeg over Jordan der, og nu er jeg blevet til to lejre; 10 Jeg er ringer end alle de Miskundheder / oc end all den Trofasthed / som du hafver giort mod din Tiener / Thi med min Staf gick jeg ofver denne Jordan / oc nu er eg vorden til to Hær. 10 I am not worthy of the least of all the mercies, and of all the truth, which thou hast showed unto thy servant; for with my staff I passed over this Jordan; and now I am become two bands.
11 frels mig fra min broder Esaus hånd, thi jeg frygter for, at han skal komme og slå mig, både moder og børn! 11 Frj mig nu fra min Broders haand / fra Esaus Haand : Thi jeg frycter mig for hannemm / ad hand skal / maa skee / kiomme oc slaa mig / Mordere med Børnene. 11 Deliver me, I pray thee, from the hand of my brother, from the hand of Esau: for I fear him, lest he will come and smite me, and the mother with the children.
12 Du har jo selv sagt, at du vil gøre vel imod mig og gøre mit afkom som havets sand, der ikke kan tælles for mængde!«12 Oc du hafver sagt / Jeg vil giøre megit vel mod dig / oc giøre din Sæd som Sanden i hafvit / hvilcken icke kand tællis for mangfoldighed. 12 And thou saidst, I will surely do thee good, and make thy seed as the sand of the sea, which cannot be numbered for multitude.
13 Og han blev der om natten. Af hvad han havde, udtog han så en gave til sin broder Esau, 13 Saa blef hand der den Nat / oc tog af det hand hafde ved haanden / ad skenckte sin Broder Esau. 13 And he lodged there that same night; and took of that which came to his hand a present for Esau his brother;
14 200 geder og 20 bukke, 200 får og 20 vædre, 14 To hundrede Gedder /c tive Bucke / to hundrede Faar / oc tive Vædre : 14 Two hundred she goats, and twenty he goats, two hundred ewes, and twenty rams,
15 34 diegivende kamelhopper med deres føl, 40 køer og 10 tyre, 20 aseninder og l0 æselhingste;15 Cameele som gafve ad dje / oc deres Føll / tredive / Køer fyrretive / oc Øxen tj / Asender tive oc tj Føll. 15 Thirty milch camels with their colts, forty kine, and ten bulls, twenty she asses, and ten foals.
16 han delte dem i flere hjorde og overlod sine trælle dem, idet han sagde til dem: »Gå i forvejen og lad en plads åben mellem hjordene!« 16 Oc antvordede dem under sine Tieneres Haand / hver Hiord særdelis : Oc sagde til sine Tienere / Gaar for mig hen / oc giører rum imedlem hver Hiord. 16 And he delivered them into the hand of his servants, every drove by themselves; and said unto his servants, Pass over before me, and put a space betwixt drove and drove.
17 Og han bød den første: »Når min broder Esau møder dig og spørger, hvem du tilhører, hvor du skal hen, og hvem din drift tilhører, 17 Saa befool hand den første / oc sagde : Naar Esau min Broder møder dig / oc spør dig ad oc siger / Hvem hører du til / oc hvort vilt du reyse hen / oc hvem hører det til som (drifvis) for dig? 17 And he commanded the foremost, saying, When Esau my brother meeteth thee, and asketh thee, saying, Whose art thou? and whither goest thou? and whose are these before thee?
18 skal du svare: Den tilhører din træl Jakob; det er en gave. han sender min herre Esau; selv kommer han bagefter!« 18 Da skalt du sige/ Det (hører) din Tiener Jacob til / det er en Skenck / sendt til min HErre / til Esau : Oc see / hand kommer ocsaa efter os. 18 Then thou shalt say, They be thy servant Jacob's; it is a present sent unto my lord Esau: and, behold, also he is behind us.
19 Og han bød den anden og den tredje og alle de andre, der fulgte med hjordene, at sige det samme til Esau, når de traf ham: 19 Oc hand befool den anden lige saa / oc den tredie / oc alle dem som følgende Hiorde / oc sagde / Saaledis skulle J sige til Esau / naar j see hannem / 19 And so commanded he the second, and the third, and all that followed the droves, saying, On this manner shall ye speak unto Esau, when ye find him.
20 »Din træl Jakob kommer selv bagefter!« Thi han tænkte: »Jeg vil søge at forsone ham ved den gave. der drager foran, og først bagefter vil jeg træde frem for ham; måske han da tager venligt imod mig!« 20 Oc siger ocsaa / See / din tienere Jacob (er) bag os: Thi hand tænckte ( jeg vil stille hannem tilfreds med den Skenck / som gaar her for mig / oc siden vil jeg see hans Ansict / kand skee / hand annammer mig venligen. 20 And say ye moreover, Behold, thy servant Jacob is behind us. For he said, I will appease him with the present that goeth before me, and afterward I will see his face; peradventure he will accept of me.
21 Så drog gaven i forvejen, medens han selv blev i lejren om natten. 21 Saa ginge da Gafver for hannem : Men hand blef den samme Nat hos hoben. 21 So went the present over before him: and himself lodged that night in the company.
22 Samme nat tog han sine to hustruer, sine to trælkvinder og sine elleve børn og gik over Jakobs vadested; 22 Oc stod op i samme Nat / oc tog sine to Hustruer / oc de to sine Tienisteqvinder / oc sine ellefve Børn / oc gick ofver det Vad Jaboc : 22 And he rose up that night, and took his two wives, and his two womenservants, and his eleven sons, and passed over the ford Jabbok.
23 han tog dem og bragte dem over bækken; ligeledes bragte han alt. hvad han ejede, over.23 Oc tog dem / oc lod dem drage ofver Becken / oc lod det komme ofver som hand hafde. 23 And he took them, and sent them over the brook, and sent over that he had.
24 Men selv blev Jakob alene tilbage. Da var der en, som brødes, med ham til morgengry; 24 Oc Jacob blef self tilbage elleene : Oc der brøds en med hannem indtil det dagdis. 24 And Jacob was left alone; and there wrestled a man with him until the breaking of the day.
25 og da han så, at han ikke kunne få bugt med ham, gav han ham et slag på hofteskålen; og Jakobs hofteskål gik af led, da han brødes med ham. 25 Oc der hand saa / ad han kunde icke overvinde hannem / rørde hand saa hart ved hans Hofteskaale / ad Jacobs Hofteskaale gick af Led / i det hand brøds med hannem. 25 And when he saw that he prevailed not against him, he touched the hollow of his thigh; and the hollow of Jacob's thigh was out of joint, as he wrestled with him.
26 Da sagde han: »Slip mig, thi morgenen gryr!« Men han svarede: »Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!« 26 Oc hand sagde / Lad mig gaa / thi det dagis / oc hand sagde / Jeg vil icke slippe dig / uden du velsigner mig. 26 And he said, Let me go, for the day breaketh. And he said, I will not let thee go, except thou bless me.
27 Så spurgte han: »Hvad er dit navn?« Han svarede: »Jakob!« 27 Oc hand sagde til hannem / Hvad er dit Nafn? Oc hand sagde / Jacob. 27 And he said unto him, What is thy name? And he said, Jacob.
28 Men han sagde: »Dit navn skal ikke mere være Jakob, men Israel; thi du har kæmpet med Gud og mennesker og sejret!« 28 Oc hand sagde / Dit nafn skal icke meere kaldis Jacob / men Jsrael : Thi du hafver holt dig Fyrsteligen med Gud / oc med Menniskene / oc fickst ofverhaand. 28 And he said, Thy name shall be called no more Jacob, but Israel: for as a prince hast thou power with God and with men, and hast prevailed.
29 Da sagde Jakob: »sig mig dit navn!« Men han svarede: »Hvorfor spørger du om mit navn?« Og han velsignede ham der. 29 Oc Jacob spurde hannem / oc sagde / Kundgiør du dit Nafn? Oc hand sagde / Hvi spør du det om mit Nafn? Oc hand velsignede hannem der. 29 And Jacob asked him, and said, Tell me, I pray thee, thy name. And he said, Wherefore is it that thou dost ask after my name? And he blessed him there.
30 Og Jakob kaldte stedet peniel, idet han sagde: »Jeg har skuet Gud ansigt til ansigt og har mit liv frelst.« 30 Oc Jacob kaldede Stedens nafn Pnuel / thi jeg hafver seet Gud Ansict til Anscit / oc min Siel er frælst. 30 And Jacob called the name of the place Peniel: for I have seen God face to face, and my life is preserved.
31 Og solen stod op, da han drog forbi penuel, og da haltede han på hoften. 31 Oc der hand kom ofver fra Pnuel / da gick Solen op : oc hand haltede paa sin Lend. 31 And as he passed over Penuel the sun rose upon him, and he halted upon his thigh.
32 Derfor undlader israeliterne endnu den dag i dag at spise hoftenerven, der ligger over hofteskålen, thi han gav Jakob et slag på hofteskålen, på hoftenerven.32 Derfor æde icke Jsraels Børn den Spendeseene som er paa Hofteskaalen / indtil denne Dag : Thi hand rørde Jacobs Hofteskaale paa Spendeseenen. 32 Therefore the children of Israel eat not of the sinew which shrank, which is upon the hollow of the thigh, unto this day: because he touched the hollow of Jacob's thigh in the sinew that shrank.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel