Første Mosebog 32 |
1931 | 1647 | King James Version |
1 men Jakob fortsatte sin rejse. Og Guds engle mødte ham; | 1 XXXII. Capitel. OC Jacob foor sin Vey / oc Gud Engle møtte hannem. | 1 And Jacob went on his way, and the angels of God met him. |
2 og da Jakob så dem, sagde han: »Her er Guds lejr!« Derfor kaldte han stedet mahanajim. | 2 Oc der Jacob saa dem / sagde han / Denne er Guds Hær : Oc kaldede den samme Steds nafn / Mahanaim. | 2 And when Jacob saw them, he said, This is God's host: and he called the name of that place Mahanaim. |
3 Derpå sendte Jakob sendebud i forvejen til sin broder Esau i se'irs land på Edoms højslette, | 3 Oc Jacob sende Bud hen for sig / til Esau sin Broder / til det Land Seir / udi Edoms Land: | 3 And Jacob sent messengers before him to Esau his brother unto the land of Seir, the country of Edom. |
4 og han bød dem: »Sig til min herre Esau: din træl Jakob lader dig vide, at jeghar levet som gæst hos Laban og boet der indtil nu; | 4 Oc befool dem / oc sagde / Saa skulle J sige til min Herre / til Esau : Saa siger din Tienere Jacob / Jeg hafver værit fremmed hos Laban / oc dvellit der indtil nu | 4 And he commanded them, saying, Thus shall ye speak unto my lord Esau; Thy servant Jacob saith thus, I have sojourned with Laban, and stayed there until now: |
5 jeg har samlet mig okser,æsler og småkvæg, trælle og trælkvinder; og nu sender jeg bud til min herre med efterretning herom i håb om at finde nåde for dine øjne!« | 5 Oc hafver faait Øxen oc Asne / Qveg / oc Svenne oc Tienistepiger / oc jeg hafver udsendt / ad gifve min Herre tilkiende / ad finde Naade for dine Øyen. | 5 And I have oxen, and asses, flocks, and menservants, and womenservants: and I have sent to tell my lord, that I may find grace in thy sight. |
6 Men sendebudene kom tilbage til Jakob og meldte: »Vi kom til din broder Esau, og nu drager han dig i møde med 400 Mand!« | 6 Oc Budene komme igien til Jacob / oc sagde / Vi komme til din Broder til Esau / oc hand drager ocsaa imod dig / oc fire hundrede Mænd med hannem. | 6 And the messengers returned to Jacob, saying, We came to thy brother Esau, and also he cometh to meet thee, and four hundred men with him. |
7 Da blev Jakob såre forfærdet, og i sin angst delte han sine folk, småkvæget, hornkvæget og kamelerne i to lejre, | 7 Da fryctede Jacob saare / oc hand blev bange / saa skilde hand Folcket ad / som car hos hannem / oc Qveget / oc Øxne / oc Cameelen / i to Hær / | 7 Then Jacob was greatly afraid and distressed: and he divided the people that was with him, and the flocks, and herds, and the camels, into two bands; |
8 idet han tænkte: »Hvis Esau møder den ene lejr og slår den, kan dog den anden slippe bort.« | 8 Oc sagde / Dersom Esau kommer til dene ene Hær /oc slaar den / da kand den Hær som blef til ofver /nedkomme. | 8 And said, If Esau come to the one company, and smite it, then the other company which is left shall escape. |
9 Derpå bad Jakob: »Min fader Abrahams og min fader Isaks Gud, herre, du, som sagde til mig: vend tilbage til dit land og din hjemstavn, så vil jeg gøre vel imod dig! | 9 Oc Jacob sagde / Min Faders Abrahams Gud / oc min Faders Jsacs Gud / Herre / som sagde til mig / Drag igien i dit Land / oc til din Slect / oc jeg vil giøre vel mod dig. | 9 And Jacob said, O God of my father Abraham, and God of my father Isaac, the LORD which saidst unto me, Return unto thy country, and to thy kindred, and I will deal well with thee: |
10 jeg er for ringe til al den miskundhed og trofasthed, du har udvist mod din tjener; thi med min stav gik jeg over Jordan der, og nu er jeg blevet til to lejre; | 10 Jeg er ringer end alle de Miskundheder / oc end all den Trofasthed / som du hafver giort mod din Tiener / Thi med min Staf gick jeg ofver denne Jordan / oc nu er eg vorden til to Hær. | 10 I am not worthy of the least of all the mercies, and of all the truth, which thou hast showed unto thy servant; for with my staff I passed over this Jordan; and now I am become two bands. |
11 frels mig fra min broder Esaus hånd, thi jeg frygter for, at han skal komme og slå mig, både moder og børn! | 11 Frj mig nu fra min Broders haand / fra Esaus Haand : Thi jeg frycter mig for hannemm / ad hand skal / maa skee / kiomme oc slaa mig / Mordere med Børnene. | 11 Deliver me, I pray thee, from the hand of my brother, from the hand of Esau: for I fear him, lest he will come and smite me, and the mother with the children. |
12 Du har jo selv sagt, at du vil gøre vel imod mig og gøre mit afkom som havets sand, der ikke kan tælles for mængde!« | 12 Oc du hafver sagt / Jeg vil giøre megit vel mod dig / oc giøre din Sæd som Sanden i hafvit / hvilcken icke kand tællis for mangfoldighed. | 12 And thou saidst, I will surely do thee good, and make thy seed as the sand of the sea, which cannot be numbered for multitude. |
13 Og han blev der om natten. Af hvad han havde, udtog han så en gave til sin broder Esau, | 13 Saa blef hand der den Nat / oc tog af det hand hafde ved haanden / ad skenckte sin Broder Esau. | 13 And he lodged there that same night; and took of that which came to his hand a present for Esau his brother; |
14 200 geder og 20 bukke, 200 får og 20 vædre, | 14 To hundrede Gedder /c tive Bucke / to hundrede Faar / oc tive Vædre : | 14 Two hundred she goats, and twenty he goats, two hundred ewes, and twenty rams, |
15 34 diegivende kamelhopper med deres føl, 40 køer og 10 tyre, 20 aseninder og l0 æselhingste; | 15 Cameele som gafve ad dje / oc deres Føll / tredive / Køer fyrretive / oc Øxen tj / Asender tive oc tj Føll. | 15 Thirty milch camels with their colts, forty kine, and ten bulls, twenty she asses, and ten foals. |
16 han delte dem i flere hjorde og overlod sine trælle dem, idet han sagde til dem: »Gå i forvejen og lad en plads åben mellem hjordene!« | 16 Oc antvordede dem under sine Tieneres Haand / hver Hiord særdelis : Oc sagde til sine Tienere / Gaar for mig hen / oc giører rum imedlem hver Hiord. | 16 And he delivered them into the hand of his servants, every drove by themselves; and said unto his servants, Pass over before me, and put a space betwixt drove and drove. |
17 Og han bød den første: »Når min broder Esau møder dig og spørger, hvem du tilhører, hvor du skal hen, og hvem din drift tilhører, | 17 Saa befool hand den første / oc sagde : Naar Esau min Broder møder dig / oc spør dig ad oc siger / Hvem hører du til / oc hvort vilt du reyse hen / oc hvem hører det til som (drifvis) for dig? | 17 And he commanded the foremost, saying, When Esau my brother meeteth thee, and asketh thee, saying, Whose art thou? and whither goest thou? and whose are these before thee? |
18 skal du svare: Den tilhører din træl Jakob; det er en gave. han sender min herre Esau; selv kommer han bagefter!« | 18 Da skalt du sige/ Det (hører) din Tiener Jacob til / det er en Skenck / sendt til min HErre / til Esau : Oc see / hand kommer ocsaa efter os. | 18 Then thou shalt say, They be thy servant Jacob's; it is a present sent unto my lord Esau: and, behold, also he is behind us. |
19 Og han bød den anden og den tredje og alle de andre, der fulgte med hjordene, at sige det samme til Esau, når de traf ham: | 19 Oc hand befool den anden lige saa / oc den tredie / oc alle dem som følgende Hiorde / oc sagde / Saaledis skulle J sige til Esau / naar j see hannem / | 19 And so commanded he the second, and the third, and all that followed the droves, saying, On this manner shall ye speak unto Esau, when ye find him. |
20 »Din træl Jakob kommer selv bagefter!« Thi han tænkte: »Jeg vil søge at forsone ham ved den gave. der drager foran, og først bagefter vil jeg træde frem for ham; måske han da tager venligt imod mig!« | 20 Oc siger ocsaa / See / din tienere Jacob (er) bag os: Thi hand tænckte ( jeg vil stille hannem tilfreds med den Skenck / som gaar her for mig / oc siden vil jeg see hans Ansict / kand skee / hand annammer mig venligen. | 20 And say ye moreover, Behold, thy servant Jacob is behind us. For he said, I will appease him with the present that goeth before me, and afterward I will see his face; peradventure he will accept of me. |
21 Så drog gaven i forvejen, medens han selv blev i lejren om natten. | 21 Saa ginge da Gafver for hannem : Men hand blef den samme Nat hos hoben. | 21 So went the present over before him: and himself lodged that night in the company. |
22 Samme nat tog han sine to hustruer, sine to trælkvinder og sine elleve børn og gik over Jakobs vadested; | 22 Oc stod op i samme Nat / oc tog sine to Hustruer / oc de to sine Tienisteqvinder / oc sine ellefve Børn / oc gick ofver det Vad Jaboc : | 22 And he rose up that night, and took his two wives, and his two womenservants, and his eleven sons, and passed over the ford Jabbok. |
23 han tog dem og bragte dem over bækken; ligeledes bragte han alt. hvad han ejede, over. | 23 Oc tog dem / oc lod dem drage ofver Becken / oc lod det komme ofver som hand hafde. | 23 And he took them, and sent them over the brook, and sent over that he had. |
24 Men selv blev Jakob alene tilbage. Da var der en, som brødes, med ham til morgengry; | 24 Oc Jacob blef self tilbage elleene : Oc der brøds en med hannem indtil det dagdis. | 24 And Jacob was left alone; and there wrestled a man with him until the breaking of the day. |
25 og da han så, at han ikke kunne få bugt med ham, gav han ham et slag på hofteskålen; og Jakobs hofteskål gik af led, da han brødes med ham. | 25 Oc der hand saa / ad han kunde icke overvinde hannem / rørde hand saa hart ved hans Hofteskaale / ad Jacobs Hofteskaale gick af Led / i det hand brøds med hannem. | 25 And when he saw that he prevailed not against him, he touched the hollow of his thigh; and the hollow of Jacob's thigh was out of joint, as he wrestled with him. |
26 Da sagde han: »Slip mig, thi morgenen gryr!« Men han svarede: »Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!« | 26 Oc hand sagde / Lad mig gaa / thi det dagis / oc hand sagde / Jeg vil icke slippe dig / uden du velsigner mig. | 26 And he said, Let me go, for the day breaketh. And he said, I will not let thee go, except thou bless me. |
27 Så spurgte han: »Hvad er dit navn?« Han svarede: »Jakob!« | 27 Oc hand sagde til hannem / Hvad er dit Nafn? Oc hand sagde / Jacob. | 27 And he said unto him, What is thy name? And he said, Jacob. |
28 Men han sagde: »Dit navn skal ikke mere være Jakob, men Israel; thi du har kæmpet med Gud og mennesker og sejret!« | 28 Oc hand sagde / Dit nafn skal icke meere kaldis Jacob / men Jsrael : Thi du hafver holt dig Fyrsteligen med Gud / oc med Menniskene / oc fickst ofverhaand. | 28 And he said, Thy name shall be called no more Jacob, but Israel: for as a prince hast thou power with God and with men, and hast prevailed. |
29 Da sagde Jakob: »sig mig dit navn!« Men han svarede: »Hvorfor spørger du om mit navn?« Og han velsignede ham der. | 29 Oc Jacob spurde hannem / oc sagde / Kundgiør du dit Nafn? Oc hand sagde / Hvi spør du det om mit Nafn? Oc hand velsignede hannem der. | 29 And Jacob asked him, and said, Tell me, I pray thee, thy name. And he said, Wherefore is it that thou dost ask after my name? And he blessed him there. |
30 Og Jakob kaldte stedet peniel, idet han sagde: »Jeg har skuet Gud ansigt til ansigt og har mit liv frelst.« | 30 Oc Jacob kaldede Stedens nafn Pnuel / thi jeg hafver seet Gud Ansict til Anscit / oc min Siel er frælst. | 30 And Jacob called the name of the place Peniel: for I have seen God face to face, and my life is preserved. |
31 Og solen stod op, da han drog forbi penuel, og da haltede han på hoften. | 31 Oc der hand kom ofver fra Pnuel / da gick Solen op : oc hand haltede paa sin Lend. | 31 And as he passed over Penuel the sun rose upon him, and he halted upon his thigh. |
32 Derfor undlader israeliterne endnu den dag i dag at spise hoftenerven, der ligger over hofteskålen, thi han gav Jakob et slag på hofteskålen, på hoftenerven. | 32 Derfor æde icke Jsraels Børn den Spendeseene som er paa Hofteskaalen / indtil denne Dag : Thi hand rørde Jacobs Hofteskaale paa Spendeseenen. | 32 Therefore the children of Israel eat not of the sinew which shrank, which is upon the hollow of the thigh, unto this day: because he touched the hollow of Jacob's thigh in the sinew that shrank. |