Første Mosebog 34 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Da Dina, den datter, Jakob havde med Lea, engang gik ud for at besøge landets døtre, | 1 XXX.IV. Capitel. OC Dina / Leæ Datter / den hund hafde født Jacob / gick ud ad see paa Landsens Døttre. | 1 And Dinah the daughter of Leah, which she bare unto Jacob, went out to see the daughters of the land. |
| 2 så Sikem, en søn af egnens høvding, hivviten hamor, hende og greb hende og lå hos hende; og han krænkede hende; | 2 Oc Sichem Hemors Heviters / Landsherrens søn / saa hende / oc tog hende oc sof hos hend e/ oc krænckede hende. | 2 And when Shechem the son of Hamor the Hivite, prince of the country, saw her, he took her, and lay with her, and defiled her. |
| 3 men hans hjerte hang ved Jakobs datter Dina, og han elskede pigen og talte godt for hende; | 3 Oc hans Hierte hengde ved Dina Jacobs Datter / oc hand hafde Pigen kier / oc talde venligen til Pigen. | 3 And his soul clave unto Dinah the daughter of Jacob, and he loved the damsel, and spake kindly unto the damsel. |
| 4 og Sikem sagde til sin fader hamor: »Skaf mig den pige til hustru!« | 4 Oc Sichem talde til sin Fader Hemor / oc sagde / Tag mig denne Pige til Hustru. | 4 And Shechem spake unto his father Hamor, saying, Get me this damsel to wife. |
| 5 Jakob hørte, at han havde skændet hans datter Dina; men da hans sønner dengang var med hans kvæg på marken, tav han, til de kom hjem.« | 5 Oc Jacob fornam / ad hand hafde skændit Dina / hans Datter / oc hans Sønner vare med hans Fæ paa Marcken / oc Jacob tagde stille indtil de komme. | 5 And Jacob heard that he had defiled Dinah his daughter: now his sons were with his cattle in the field: and Jacob held his peace until they were come. |
| 6 Sikems fader Hamor gik nu til Jakob for at tale med ham. | 6 Oc Hemor / Sichems Fader / gick ud til Jacob / ad tale med hannem . | 6 And Hamor the father of Shechem went out unto Jacob to commune with him. |
| 7 Men da Jakobs sønner hørte det, kom de hjem fra marken; og mændene græmmede sig og var ,såre opbragte, fordi han havde øvet skændselsdåd i Israel ved at ligge hos Jakobs datter; thi sligt bør ikke ske. | 7 Oc Jacobs Sønner komme af Marcdken / oc der de det hørde / fortrøde Mændende det / oc de blefve saare vrede / Ad hand hade bedrefvit saadan en Skam i Jsrael / ad sofve hos Jacobs Datter / oc mand skulde icke saa giøre. | 7 And the sons of Jacob came out of the field when they heard it: and the men were grieved, and they were very wroth, because he had wrought folly in Israel in lying with Jacob's daughter; which thing ought not to be done. |
| 8 Og hamor talte med dem og sagde: »Min søn Sikems hjerte hænger ved eders datter; giv ham hende til hustru. | 8 Da talde Hemor med dem / oc sagd e / Sichem min Søn Hierte hafver lyst til eders Daatter / Kiere / gifver hannem hende til Hustru. | 8 And Hamor communed with them, saying, The soul of my son Shechem longeth for your daughter: I pray you give her him to wife. |
| 9 Og indgå svogerskab med os; giv os eders døtre og gift eder med vore døtre; | 9 Oc giører Svogerskab med os : Gifver os eders Døttre / oc tager eder vore Døttre. | 9 And make ye marriages with us, and give your daughters unto us, and take our daughters unto you. |
| 10 tag ophold hos os, og landet skal stå eder åbent; slå eder ned og drag frit omkring og saml eder ejendom der!« | 10 Oc J skulle boe hos os : Oc Landet skal være (aabet) for eder: Boer oc handler der udi / oc flyer eder Eyedom der i. | 10 And ye shall dwell with us: and the land shall be before you; dwell and trade ye therein, and get you possessions therein. |
| 11 Og Sikem sagde til hendes fader og brødre: »Måtte jeg finde nåde for eders øjne! Alt, hvad I kræver, vil jeg give | 11 Oc Sichem sgde til hendis Fader oc til hendis Brødre / Lader mig finde Naade for eders Øyne : Oc jeg vil gifve eder / hvad J sige mig : | 11 And Shechem said unto her father and unto her brethren, Let me find grace in your eyes, and what ye shall say unto me I will give. |
| 12 Forlang så høj en brudesum og gave, I vil; jeg giver, hvad I kræver, når I blot vil give mig pigen til hustru!« | 12 Efter ickun frjligen af mig / Morgengafve oc Skenck / oc jeg vil gifve eder eftersom J sige til mig / oc gifver mig Pigen til Hustru. | 12 Ask me never so much dowry and gift, and I will give according as ye shall say unto me: but give me the damsel to wife. |
| 13 Da gav Jakobs sønner Sikem og hans fader hamor et listigt svar, fordi. han havde skændet deres søster Dina, | 13 Da svarede Jacobs Sønner / Sichem oc hans Fader Hemor / svigacteligen / oc sagde / thi hand saa hafde skændit Dina deres Syster : oc de sagde til dem / | 13 And the sons of Jacob answered Shechem and Hamor his father deceitfully, and said, because he had defiled Dinah their sister: |
| 14 og sagde til dem: »Vi er ikke i stand til at give vor søster til en uomskåren mand, thi det holder vi for en skændsel. | 14 Vi kunde icke giøre dette / ad vi gifve vor Syster en Mand / som hafver Forhud / thi det er os en vederstyggelighed. | 14 And they said unto them, We cannot do this thing, to give our sister to one that is uncircumcised; for that were a reproach unto us: |
| 15 Kun på det vilkår vil vi føje eder, at I bliver som vi og lader alle af mandkøn iblandt eder omskære; | 15 Dog ville vi være eder til villie / om J ville blifve som vi / ad lade omskære eder alt Mandkiøn. | 15 But in this will we consent unto you: If ye will be as we be, that every male of you be circumcised; |
| 16 i så fald vil vi give eder vore døtre og ægte eders døtre og bosætte os iblandt eder, så vi bliver eet folk; | 16 Da ville vi gifve eder vore Døttre / oc tage os eders Døttre / oc boe hos eder / oc vi ville være eet Folck. | 16 Then will we give our daughters unto you, and we will take your daughters to us, and we will dwell with you, and we will become one people. |
| 17 men hvis I ikke vil høre os og lade eder omskære, så tager vi vor datter og drager bort« | 17 Men ville j icke høre os / ad omskæris / da vllle vi tage vor daatter oc drage bort. | 17 But if ye will not hearken unto us, to be circumcised; then will we take our daughter, and we will be gone. |
| 18 deres tale tyktes Hamor og Sikem, hamors søn, god; | 18 Oc deres tale behagede Hemor oc Sichem Hemors Søn vel: | 18 And their words pleased Hamor, and Shechem Hamor's son. |
| 19 og den unge mand tøvede ikke med at gøre således, thi han var indtaget i Jakobs datter, og han var den, der havde mest at sige i sin faders hus. | 19 Oc Drengen tøfvede icke ad giøre dette / Thi hand hafde villie til Jacobs Datter / oc hand var i Act oc Ære / fræm for all sin Faders Huus. | 19 And the young man deferred not to do the thing, because he had delight in Jacob's daughter: and he was more honourable than all the house of his father. |
| 20 Og harnor og hans søn siken gik til deres bys port og sagde til, mændene i deres by: | 20 Saa kom Hemor oc Sichem / Hans Søn / til deres Stadsport / oc talede til deres Bymænd / oc sagde : | 20 And Hamor and Shechem his son came unto the gate of their city, and communed with the men of their city, saying, |
| 21 »Disse mænd er os velsindede; lad dem bosætte sig og drage frit om her i landet, der er jo plads nok til dem i landet; deres døtre vil vi tage til hustruer og give dem vore døtre til hustruer! | 21 Disse Mænd ere fredsommelige hos os / oc ville boe i landet oc handle der udi : Oc see / Landet er vjt nock for dem : Vi ville tage os deres Døttre til Hustruer / oc gifve dem vore Døttre: | 21 These men are peaceable with us; therefore let them dwell in the land, and trade therein; for the land, behold, it is large enough for them; let us take their daughters to us for wives, and let us give them our daughters. |
| 22 Men kun på det vilkår vil mændene føje os og bosætte sig hos os, så vi kan blive eet folk, at alle af mandkøn hos os lader sig omskære, således som de er omskårne. | 22 Men i saa maade ville Mændene være os til villie / ad boe hos os / ad blifve et Folck med os / om vi ville omskære alt Mandkiøn iblant oc / lige som de ere omskaarne. | 22 Only herein will the men consent unto us for to dwell with us, to be one people, if every male among us be circumcised, as they are circumcised. |
| 23 Deres hjorde og deres gods og alt deres kvæg bliver jo dog vort; lad os derfor føje dem, så de kan blive boende hos os!« | 23 Deres Fæ oc deres Gods oc alle deres Bæster blifve de icke vore? Om vi ickun ville giøre dem det til villie / da ville de boe hos os. | 23 Shall not their cattle and their substance and every beast of theirs be ours? only let us consent unto them, and they will dwell with us. |
| 24 Så adlød de Hamor og hans søn Sikem, så mange som færdedes i hans bys port, og alle af mandkøn, alle, som færdedes i hans bys port, lod sig omskære. | 24 Oc de lydde Hebor oc hans Søn Sichem ad / alle de som ginge ud ad hans Stadsport / oc alt Mandkiøn lod omskære sig / alle som gick ud ad hans Stadsport. | 24 And unto Hamor and unto Shechem his son hearkened all that went out of the gate of his city; and every male was circumcised, all that went out of the gate of his city. |
| 25 Men tredjedagen, da de havde sårfeber, tog Jakobs to sønner Simeon og Levi, Dinas brødre, hver sit sværd, trængte ind i byen, uden at nogen anede uråd, og slog alle mændene ihjel | 25 Oc det skeede / paa den tredie Dag / der de hafde smerte / da toge de to Jacobs Sønner / Simon oc Levi/ Dina Brødre / hver sit Sværd / oc komme i Staden dristeligen / oc sloge alt Mandkiøn ihiel : | 25 And it came to pass on the third day, when they were sore, that two of the sons of Jacob, Simeon and Levi, Dinah's brethren, took each man his sword, and came upon the city boldly, and slew all the males. |
| 26 Og dræbte hamor og hans søn Sikem med sværdet, tog Dina ud af Sikems hus og drog bort. | 26 Oc de sloge ocsaa Hemor oc hans Søn Sichem ihiel / med skarpe Sværd / oc toge Dina af Sichems Huus / oc ginge bort. | 26 And they slew Hamor and Shechem his son with the edge of the sword, and took Dinah out of Shechem's house, and went out. |
| 27 Så kastede Jakobs sønner sigover de faldne og plyndrede byen, fordi de havde skændet deres søster; | 27 (Saa) komme Jacobs Sønner ofver de Jhielslagne / oc røfvede Staden / fordi / ad de hafde skændit deres Syster. | 27 The sons of Jacob came upon the slain, and spoiled the city, because they had defiled their sister. |
| 28 deres småkvæg, hornkvæg og æsler, både hvad der var i byen og på markerne, tog de med sig, | 28 Deres Qvæg / oc deres Øxen / oc deres Asne / oc hvad der var i Staden / oc hvad der var paa Marcken / toge de / | 28 They took their sheep, and their oxen, and their asses, and that which was in the city, and that which was in the field, |
| 29 og al deres ejendom og alle deres børn og kvinder førte de bort som bytte, og de udplyndrede byen for alt, hvad der var der. | 29 Oc alt deres Gods / oc alle deres Børnoc deres Qvinder / fangede de / oc røfvede oc alt det som var i Husene. | 29 And all their wealth, and all their little ones, and their wives took they captive, and spoiled even all that was in the house. |
| 30 Men Jakob sagde til Simeon og Levi: »I styrter mig i ulykke ved at lægge mig for had hos landets indbyggere, Kana'anæerne og perizziterne; thi jeg råder kun over få folk; samler de sig mod mig og slår mig, så er det ude med mig og mit hus!« | 30 Da sagde Jacob til Simeon oc til Levi / J hafve forstyrret mig / i det J giorde mig stinckende for dette Land Jndbyggere / for Cananiter oc for Pherisiter / oc jeg er en liden hob / oc de kunde forsamle sig imod mig / oc slaa mig ihiel / oc jeg matte adspredis oc mit Huus. | 30 And Jacob said to Simeon and Levi, Ye have troubled me to make me to stink among the inhabitants of the land, among the Canaanites and the Perizzites: and I being few in number, they shall gather themselves together against me, and slay me; and I shall be destroyed, I and my house. |
| 31 Men de svarede: »Skal han behandle vor søster som en skøge!« | 31 Oc de sagde / Skulde hand da handle med vor Syster / som med en Skøge. | 31 And they said, Should he deal with our sister as with an harlot? |