Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Første Mosebog 37

1931

1647

King James Version

1 Men Jakob blev boende i sin faders udlændigheds land, i Kana'ans land 1 XXXVII. Capitel. OC Jacob booede i det Land / som hans fader hafde værit fremmed udi / (som var) i det land Canaan. 1 And Jacob dwelt in the land wherein his father was a stranger, in the land of Canaan.
2 dette er Jakobs slægtebog. Da Josef var sytten år gammel, vogtede han småkvæget sammen med sine brødre; som dreng var han hos sin faders hustruer Bilhas og Zilpas sønner, og han bragte ondt rygte om dem til deres fader. 2 Disse er Jacobs Slecter: Josehp var sytten Aar gammel / der hand voctede Fee med sine Brødre / oc hand var en (vacker) Dreng hos Bilha Sønner / oc hos Silpa Sønner / hans faders Hustruers (Børn:) Oc Joseph førde deres onde rycte for deres Fader. 2 These are the generations of Jacob. Joseph, being seventeen years old, was feeding the flock with his brethren; and the lad was with the sons of Bilhah, and with the sons of Zilpah, his father's wives: and Joseph brought unto his father their evil report.
3 Israel elskede Josef fremfor alle sine andre sønner, fordi han var hans alderdoms søn, og han lod gøre en fodsid kjortel med ærmer til ham. 3 Oc Jsrael hafde Joseph kier / frem for alle sine Sønner / fordi ad hand aulede hannem i sin Alderdom oc hand giorde hannem en Kiortel af adskillige Farfve.3 Now Israel loved Joseph more than all his children, because he was the son of his old age: and he made him a coat of many colours.
4 Men da hans brødre så, at deres fader foretrak ham for alle sine andre sønner, fattede de nag til ham og kunne ikke tale venligt til ham.4 Der hans Brødre saa nu / ad deres Fader elskte hanne meere end alle hans brødre / da finge de haad til hannem / oc kunde icke tale venligen til hannem. 4 And when his brethren saw that their father loved him more than all his brethren, they hated him, and could not speak peaceably unto him.
5 Men Josef havde en drøm, som han fortalte sine brødre, og som yderligere øgede deres had til ham. 5 Oc Joseph drømte en Drøm / oc forkyndede sine Brødre (den:) Da finge de end større Afvind til hannem. 5 And Joseph dreamed a dream, and he told it his brethren: and they hated him yet the more.
6 Han sagde til dem: »Hør dog, hvad jeg har drømt! 6 Oc hand sgde til dem / Kiere / hører den Drøm / som jeg hafver drømt. 6 And he said unto them, Hear, I pray you, this dream which I have dreamed:
7 Se, vi bandt neg ude på marken, og se, mit neg rejste sig op og blev stående, medens eders neg stod rundt omkring og bøjede sig for det!« 7 (Mig tyckte/) oc see / ad vi bunde neger paa marcken / oc see / min Neg reiste sig op / oc stood ocsaa / oc see / eders neger stode tring omkring / oc bøyede sig ned for min Neg. 7 For, behold, we were binding sheaves in the field, and, lo, my sheaf arose, and also stood upright; and, behold, your sheaves stood round about, and made obeisance to my sheaf.
8 da sagde hans brødre til ham: »Vil du måske være vor konge eller herske over os?« Og de hadede ham endnu mere for hans drømme og hans ord. 8 Da sagde hans Brødre til hannem / skulde du da visseligen blifve Konge ofver os / skulde du endelige herske ofver os? Saa finge de end meere Afvind til hannem / for hans Drøm oc for hans Ord. 8 And his brethren said to him, Shalt thou indeed reign over us? or shalt thou indeed have dominion over us? And they hated him yet the more for his dreams, and for his words.
9 Men han havde igen en drøm, som han fortalte sine brødre; han sagde: »Jeg har haft en ny drøm, og se, sol og måne og elleve stjerner bøjede sig for mig!« 9 Oc hand drømmte end en anden drøm / den fortalde hand sine Brødre / oc sagde / see / jeg drømde endnu en Drøm / oc see / ad Solen oc maanen oc allefve Stierner / bøyede dem ned for mig .9 And he dreamed yet another dream, and told it his brethren, and said, Behold, I have dreamed a dream more; and, behold, the sun and the moon and the eleven stars made obeisance to me.
10 Da han fortalte sin fader og sine brødre det, skændte hans fader på ham og sagde: »Hvad er det for en drøm, du der har haft skal virkelig jeg, din moder og dine brødre komme og bøje os til jorden for dig?« 10 Oc der hand sagde det til sn fader oc til sine Brødre / da snibbede hans fader hannem / oc sagde til hannem / Hvad er det for en Drøm / der du drømde? Mom jeg oc din Moder oc dine Børdre / skulle endelige komme / ad nedbøyede os for dig til Jorden? 10 And he told it to his father, and to his brethren: and his father rebuked him, and said unto him, What is this dream that thou hast dreamed? Shall I and thy mother and thy brethren indeed come to bow down ourselves to thee to the earth?
11 Og hans brødre fattede avind til ham, men hans fader gemte det i sit minde.11 Oc hans brødre afvindes ved hannem : Men hans fader giemte det Ord. 11 And his brethren envied him; but his father observed the saying.
12 Da hans brødre engang var gået hen for at vogte deres faders småkvæg ved Sikem, 12 Oc hans Brødre ginge hen / ad vocte deres Faders Qveg i Sichem : 12 And his brethren went to feed their father's flock in Shechem.
13 sagde Israel til Josef: »Dine brødre vogter jo kvæg ved Sikem; kom, jeg vil sende dig til dem!« Han svarede: »Her er jeg!« 13 Oc Jsrael sagde til jsoeph / vocte icke ine Brødre Qveg i Sichem? om / oc jeg vil sende dig til dem. Oc hand sagde til hannem / See / jeg (er rede.) 13 And Israel said unto Joseph, Do not thy brethren feed the flock in Shechem? come, and I will send thee unto them. And he said to him, Here am I.
14 Så sagde Israel til ham: »Gå hen og se, hvorledes det står til med dine brødre og kvæget, og bring mig bud tilbage!« Israel sendte ham så af sted fra Hebrons dal, og han kom til Sikem. 14 Oc hand sagde til hannem / gac nu /see / om det gaar vel med dine Brødre / oc vel med Qveget / oc sjg mig Svar igien : Saa sende hand hannem af den Dal Helbron / oc hand gick til Sichem. 14 And he said to him, Go, I pray thee, see whether it be well with thy brethren, and well with the flocks; and bring me word again. So he sent him out of the vale of Hebron, and he came to Shechem.
15 Som han nu flakkede om på marken, var der en mand, som traf ham og spurgte: »Hvad søger du efter?« 15 Da møtte en Mand hannem / oc see / hand foor vild paa Marcken / oc Manden spurde hannem ad / oc sagde / Hvad leder du efter? 15 And a certain man found him, and, behold, he was wandering in the field: and the man asked him, saying, What seekest thou?
16 Han svarede: »Efter mine brødre; sig mig, hvor de vogter deres kvæg!« 16 Oc hand sagde / Jeg leder efter mine Brødre : Kiere gif mig tilkiende / hvor de vocte. 16 And he said, I seek my brethren: tell me, I pray thee, where they feed their flocks.
17 Da sagde manden: »De er draget bort herfra, thi jeg hørte dem sige: Lad os gå til Dotan!« Så gik Josef efter sine brødre og fandt dem i Dotan.17 Oc manden sagde / de droge her fra / Thi jeg hørde (dem) sige / Lader os gaa til dothan : Saa gick Joseph efter sine Brødre /oc fandt dem i Dotham. 17 And the man said, They are departed hence; for I heard them say, Let us go to Dothan. And Joseph went after his brethren, and found them in Dothan.
18 Men da de så ham langt borte, før han endnu var kommet hen til dem, lagde de råd op om at dræbe ham 18 Der de saa hannem nu langt hen / oc før hand kom nær til demm / da lagde de Raad op mod hannem / ad de vilde slaa hannem ihiel : 18 And when they saw him afar off, even before he came near unto them, they conspired against him to slay him.
19 Og sagde til hverandre: »Se, der kommer den drømmem Ester! 19 Oc de sagde / den eene til den anden / See / der kommer den Drømmesker: 19 And they said one to another, Behold, this dreamer cometh.
20 Kom, lad os slå ham ihjel og kaste ham i en cisterne og sige, at et vildt dyr har ædt ham; så skal vi se, hvad der kommer ud af hans drømme!« 20 thi kommer nu / oc lader os ihielslaa hannem / oc kaste hannem i en Grafve / oc sige / Et ont Diur hafver ædit hannem op : Saa kunde vi see / hvad hans Drømme hafve været. 20 Come now therefore, and let us slay him, and cast him into some pit, and we will say, Some evil beast hath devoured him: and we shall see what will become of his dreams.
21 Men da Ruben hørte det, ville han redde ham af deres hånd og sagde: »Lad os ikke tage hans liv!« 21 Der Ruben det hørde / vilde hand frj hannem af deres Hænder / oc sagde / lader os icke slaa hannem ihiel. 21 And Reuben heard it, and he delivered him out of their hands; and said, Let us not kill him.
22 Og Ruben sagde til dem: »Udgyd dog ikke blod! Kast ham i cisternen her på marken, men læg ikke hånd på ham!« Han ville nemlig redde ham af deres hånd og bringe ham tilbage til faderen. 22 Oc rubens agde fræmdelis til dem / Udstyrter icke Blod / (Men) kaster hannem i denne Graf / som er her i Ørcken / oc legger icke Haand paa hannem : thi hand vilde frj hannem af deres haand / ad hand skunde fly hannem til sin fader igien. 22 And Reuben said unto them, Shed no blood, but cast him into this pit that is in the wilderness, and lay no hand upon him; that he might rid him out of their hands, to deliver him to his father again.
23 Da Josef nu kom hen til sine brødre, rev de hans kjortel af ham, ærmekjortelen, han havde på, 23 Oc det skeede / der Joseph kom til sine Brødre / førde de Joseph af sin Kiortel / de Kiortel / som (var) af adskillige Farfver / som hand hafde paa sig / 23 And it came to pass, when Joseph was come unto his brethren, that they stripped Joseph out of his coat, his coat of many colours that was on him;
24 tog ham og kastede ham i citernen; men cisternen var tom, der var intet vand i den.24 Oc toge hannem / oc kaste hannem i Grafven : Oc Grafven var to / der var intet Vand i den. 24 And they took him, and cast him into a pit: and the pit was empty, there was no water in it.
25 Derpå satte de sig til at holde måltid. Og da de så op, fik de øje på en karavane af ismaeliter, der kom fra Gilead, og deres kameler var belæssede med tragakantgummi, mastiksbalsam og cistusharpiks, som de var på vej til Ægypten med. 25 Saa satte de dem ned ad æde / idet løste deres Øyen op / oc saar / oc see / en hob Jsmaelitter kom fra Gilead med deres Kameele / som baare Urter / oc Balasam / oc Ladanum / oc reyste ad føre det ned til Ægypten. 25 And they sat down to eat bread: and they lifted up their eyes and looked, and, behold, a company of Ishmeelites came from Gilead with their camels bearing spicery and balm and myrrh, going to carry it down to Egypt.
26 Så sagde Juda til sine brødre: »Hvad vinder vi ved at slå vor broder ihjel og skjule mordet? 26 Da sgde Juda til sne Brødre / hvad gafner det / om vi ihielslae vor Border / oc dølle hand Blod? 26 And Judah said unto his brethren, What profit is it if we slay our brother, and conceal his blood?
27 Lad os hellere sælge ham til ismaeliterne og ikke lægge hånd på ham; han er jo dog vor broder, vort kød og blod!« Og hans brødre gik ind på forslaget. 27 Kommer oc lader os sellie de Jsrameliter hannem / ad vor haand skal icke være paa hannem / thi hand er vor Border / (ja) vort Kiød: Saa lydde hans Brødre hannem ad. 27 Come, and let us sell him to the Ishmeelites, and let not our hand be upon him; for he is our brother and our flesh. And his brethren were content.
28 Da nu midjanitiske købmænd kom der forbi, trak de Josef op af cisternen. Og de solgte Josef til ismaeliterne for tyve sekel sølv, og disse bragte ham så til Ægypten.28 Oc der de Madianitiske Mænd / som var Kiøbmænd / reyste der fræm / droge de oc tog Joseph op af Grafven / oc folde Joseph til Jsmaelitterne / for tifve Sølfpendinge : Oc de førde hannem ind i Ægypten. 28 Then there passed by Midianites merchantmen; and they drew and lifted up Joseph out of the pit, and sold Joseph to the Ishmeelites for twenty pieces of silver: and they brought Joseph into Egypt.
29 Da Ruben nu kom tilbage til cisternen, se, da var Josef der ikke. Så sønderrev han sine klæder 29 Oc Ruben kom til grafven igien /oc see / Joseph var icke i Grafen da ref hand sine Klæder :29 And Reuben returned unto the pit; and, behold, Joseph was not in the pit; and he rent his clothes.
30 Og gik tilbage til sine brødre og sagde: »Drengen er borte! Hvad skal jeg dog gøre!« 30 Oc kom igien til sine Brødre / oc sagde / drengen er icke (der/) oc jeg / hvort vil jeg gaa? 30 And he returned unto his brethren, and said, The child is not; and I, whither shall I go?
31 Så tog de Josefs kjortel og dyppede den i blodet af en gedebuk, som de slagtede; 31 Saa toge de Josephs Kiortel oc slactede en gedebuck / oc drypte kiortlen i Blodet :31 And they took Joseph's coat, and killed a kid of the goats, and dipped the coat in the blood;
32 og de sendte ærmekjortelen hjem til deres fader med det bud: »Den har vi fundet se efter, om det ikke er din søns kjortel!« 32 Oc sende den Kiortel af adskillige farfver hen / oc lode den skicke til deres Fader / oc sagde / denne hafve fundet : Act nu / omm det er dinSøns Skiortell eller ey. 32 And they sent the coat of many colours, and they brought it to their father; and said, This have we found: know now whether it be thy son's coat or no.
33 Da så han efter og udbrød: »Det er min søns kjortel! Et vildt dyr har ædt ham! Josef er visselig revet ihjel!« 33 Oc hand kiende den / oc sagde / det er min Søns kiortel / et ont Diur hafver opædit hannem : Joseph er visseligen refven ihiel. 33 And he knew it, and said, It is my son's coat; an evil beast hath devoured him; Joseph is without doubt rent in pieces.
34 Så sønderrev Jakob sine klæder og bandt sæk om sine lænder, og han sørgede over sin søn i mange dage. 34 Oc Jacob ref sine Klæder /oc tog en Sæckt om sine Lender / oc sørgede for sin Søn lang tjd. 34 And Jacob rent his clothes, and put sackcloth upon his loins, and mourned for his son many days.
35 Og skønt alle hans sønner og døtre kom til ham for at trøste ham, ville han ikke lade sig trøste, men sagde: »Nej, i min sørgedragt vil jeg stige ned til min søn i dødsriget!« Og hans fader begræd ham. 35 Oc alle hans Sønner oc alle hans Døttre lagde dem efter ad trste hannem / men hand vilde icke lade sig trøst e/ oc sagde / thi jeg maa fare ned til min Søn af sorrig i Grafven : Oc hans Fader begræd hannem. 35 And all his sons and all his daughters rose up to comfort him; but he refused to be comforted; and he said, For I will go down into the grave unto my son mourning. Thus his father wept for him.
36 Men midjaniterne solgte ham I Ægypten til Faraos hofmand Potifar, livvagtens øverste.36 Oc Madianiterne solde hanem til Ægypten / Poifar / som var Pharaos kammerjuncker oc Krigsøfveste. 36 And the Midianites sold him into Egypt unto Potiphar, an officer of Pharaoh's, and captain of the guard.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel