Første Mosebog 42 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Da Jakob hørte, at der var korn at få i Ægypten, sagde han til sine sønner: »Hvad venter I efter?« | 1 XLII. Capitel. DEr Jacob saa ad der var Korn fal i Ægypten / sagde Jacob til sine Sønner / Hvi see J paa hver andre? | 1 Now when Jacob saw that there was corn in Egypt, Jacob said unto his sons, Why do ye look one upon another? |
| 2 Og han sagde: »Jeg hører, at der er korn at få i Ægypten; drag ned og køb os noget, at vi kan blive i live og undgå døden!« | 2 Oc hand sagde / See / jeg hører / ad der selgis Korn i Ægyptren : Farer der ned / oc kiøber os der fra / ad vi kunde lefve / oc icke døe. | 2 And he said, Behold, I have heard that there is corn in Egypt: get you down thither, and buy for us from thence; that we may live, and not die. |
| 3 Så drog de ti af Josefs brødre ned for at købe korn i Ægypten; | 3 Saa fore Josephs tj Brødre hen ned / ad kiøbe Korn i Ægypten. | 3 And Joseph's ten brethren went down to buy corn in Egypt. |
| 4 men Jakob sendte ikke Josefs broder Benjamin med hans brødre, thi han tænkte, der kunne tilstøde ham en ulykke. | 4 Men Jacob lod icke BenJamin Josephs broder / fare med sine Brødre : Thi hand sagde / Hannem motte nogen ulycke vederfaris. | 4 But Benjamin, Joseph's brother, Jacob sent not with his brethren; for he said, Lest peradventure mischief befall him. |
| 5 Blandt dem, der kom for at købe korn, var også Israels sønner; thi der var hungersnød i Kana'ans land. | 5 Saa komm Jsraels Børn ad kiøbe Korn / iblant (andre) som komme : Thi der var hunger i det Land Canaan. | 5 And the sons of Israel came to buy corn among those that came: for the famine was in the land of Canaan. |
| 6 Og da Josef var hersker i landet, og han var den, der solgte korn til alt folket i landet, så kom Josefs brødre og kastede sig til jorden for ham. | 6 Oc Joseph var Regenter ofver Landet / hand solde alt Folcket i Landet : Oc er Brødrene komme til Joseph / fulde de ned for hannem paa deres Ansict til Jorden. | 6 And Joseph was the governor over the land, and he it was that sold to all the people of the land: and Joseph's brethren came, and bowed down themselves before him with their faces to the earth. |
| 7 Da Josef så sine brødre, kendte han dem; men han lod fremmed over for dem, talte dem hårdt til og sagde til dem: »Hvorfra kommer i?« De svarede: »Fra Kana'ans land for at købe føde!« | 7 Oc Joseph saa sine Brødre oc kiende dem / oc holt sig fremmed mod dem / oc talte hart med dem / oc sagde til dem / Hvæden komme J? Oc de sagde / Af det Land Canaan / ad kiøbe Spjse. | 7 And Joseph saw his brethren, and he knew them, but made himself strange unto them, and spake roughly unto them; and he said unto them, Whence come ye? And they said, From the land of Canaan to buy food. |
| 8 Josef kendte sine brødre, men de kendte ikke ham. | 8 Oc Joseph kiende sine Brødre / oc de kiende hannem icke. | 8 And Joseph knew his brethren, but they knew not him. |
| 9 Da kom Josef de drømme i hu. han havde drømt om dem; og han sagde til dem: »I er spejdere, I kommer for at se, hvor landet er åbent!« | 9 Oc Joseph kom de Drømme ihu / som hand hafde drømt om dem / oc sagde til dem / J ere Speidere / J ere komne ad besee / hvor Landet er blot. | 9 And Joseph remembered the dreams which he dreamed of them, and said unto them, Ye are spies; to see the nakedness of the land ye are come. |
| 10 De svarede: »Nej, herre, dine trælle kommer for at købe føde! | 10 Oc de sagde til hennem / Ney / min Herre : Men dine Tienere ere komne ad kiøbe spjse. | 10 And they said unto him, Nay, my lord, but to buy food are thy servants come. |
| 11 Vi er alle sønner af en og samme mand; vi er ærlige folk. dine trælle er ikke spejdere!« | 11 Vi alle (ere) een Mands Sønner : Vi (ere) redelige / oc dine Tienere ere icke Speidere. | 11 We are all one man's sons; we are true men, thy servants are no spies. |
| 12 Men han sagde: »Jo vist så! i kommer for at se, hvor landet er åbent!« | 12 Oc hand sagde til dem / Ney / men j ere komne at besee / hvo rLandet er blot. | 12 And he said unto them, Nay, but to see the nakedness of the land ye are come. |
| 13 De svarede: »Vi, dine trælle. var tolv brødre, sønner af en og samme mand i Kana'ans land; den yngste er for tiden hjemme hos vor fader, og een er ikkemere!« | 13 De svare hannem / Vi dine Tienere vare tolf Brødre / en Mands Sønner i det Land Canaan / oc see / den Yngste er endnu hos vor Fader / men den ene er icke meere til. | 13 And they said, Thy servants are twelve brethren, the sons of one man in the land of Canaan; and, behold, the youngest is this day with our father, and one is not. |
| 14 Men Josef sagde til dem: »Det er, som jeg siger eder: I er spejdere! | 14 Oc Joseph sagde til dem / Det er det som jeg hafver sagt il eder / der jeg sagde / J ere Speider. | 14 And Joseph said unto them, That is it that I spake unto you, saying, Ye are spies: |
| 15 Men nu skal I sættes på prøve: så sandt Farao lever, slipper I ikke herfra, uden at eders yngste broder kommer hid! | 15 Der paa skulle j prøfvis : Saa vist Pharao lefter / skull j icke komme heden / uden eders yngste Broder kommer hjd. | 15 Hereby ye shall be proved: By the life of Pharaoh ye shall not go forth hence, except your youngest brother come hither. |
| 16 Lad en af eder rejse hjem for at hente eders broder, og imedens holdes I andre fangne; så vil det. vise sig, om eders ord er sandhed; og hvis ikke, så er I, så sandt, Farao lever, spejdere!« | 16 Sender een af eder bort / oc lader ham hente eders Broder / men J skulle være fangne : Oc eders Ord skulle prøfves / om j fare med Sandhed : Thi hvis det icke er / da ere j / saa vist Pharao lefver / Speidere. | 16 Send one of you, and let him fetch your brother, and ye shall be kept in prison, that your words may be proved, whether there be any truth in you: or else by the life of Pharaoh surely ye are spies. |
| 17 Derpå holdt han dem i forvaring tre dage. | 17 Saa lod hand fænglslig anholde dem til sammen i tre Dage. | 17 And he put them all together into ward three days. |
| 18 Men tredjedagen sagde Josef til dem: »Vil I beholde livet, så skal I gøre således, thi jeg er en mand, der frygter Gud: | 18 Men den tredie Dag sagde Joseph til dem / Giører saa / ad j kunde lefve : Jeg frycter Gud. | 18 And Joseph said unto them the third day, This do, and live; for I fear God: |
| 19 er I virkelig ærlige folk, lad så en af eder blive tilbage som fange i det fængsel, som I sad i, medens I andre drager hjem med korn til at stille hungeren i eders huse; | 19 Ere j redelige / da lader een af eders Brødre bindis i eders Fængsels Huus / men farer j hen / oc fører hiem det som j hafve kiøbt for Hunger / for eders Huus. | 19 If ye be true men, let one of your brethren be bound in the house of your prison: go ye, carry corn for the famine of your houses: |
| 20 og bring så eders yngste broder til mig, så skal eders ord stå til troende, og I skal slippe for at dø!« Og således gjorde de. | 20 Oc henter eders yngste Broder til mig / saa skulle eders ord staae til tro / ad j skulle icke døe : Oc de giorde saa. | 20 But bring your youngest brother unto me; so shall your words be verified, and ye shall not die. And they did so. |
| 21 Da sagde de til hverandre: »Sandelig, nu må vi bøde for, hvad vi forbrød mod vor broder, da vi så hans sjælevånde, medens han bønfaldt os, og dog ikke hørte ham; derfor stedes vi nu i denne vånde!« | 21 Men de sagde / den eene til den anden / Vi skyndede sandeligen imod vor Broder / ad vi saae hans Siels Ansict / der hand bad os / oc vi vilde icke høre hannem : Derfor kommer den drøfvelse ofver os. | 21 And they said one to another, We are verily guilty concerning our brother, in that we saw the anguish of his soul, when he besought us, and we would not hear; therefore is this distress come upon us. |
| 22 Men Ruben tog til orde og sagde til dem: »Sagde jeg eder ikke dengang: forsynd eder ikke mod drengen! Men I ville ikke høre; se, nu kræves hans blod!« | 22 Oc Ruben svarede dem / oc sagde / Talede jeg det icke til eder / der jeg sgde / synder icke mod Drengen / oc j hørde det icke? Oc see / hans Blod udkræfvis ocsaa. | 22 And Reuben answered them, saying, Spake I not unto you, saying, Do not sin against the child; and ye would not hear? therefore, behold, also his blood is required. |
| 23 Således talte de. Men De vidste ikke, at Josef forstod det, thi han forhandlede med dem ved tolk; | 23 Men de vidste icke / ad Joseph forstod det : Thi Tolcken (talde) imedlem dem. | 23 And they knew not that Joseph understood them; for he spake unto them by an interpreter. |
| 24 og han vendte sig bort fra dem og græd. Siden vendte han sig til dem og talte med dem; og han tog Simeon fra dem og lod ham fængsle for deres øjne. | 24 Oc hand vende sig fra dem / oc græd : Oc hand vende sig til dem igien / oc talde med dem / oc hand tog fra dem Simeon / oc bant hannem for deres Øyen. | 24 And he turned himself about from them, and wept; and returned to them again, and communed with them, and took from them Simeon, and bound him before their eyes. |
| 25 Så gav Josef befaling til at fylde deres sække med korn og lægge pengene tilbage i hver enkelts sæk og give dem rejsekost; og således skete det. | 25 Oc Joseph gaf Befaling / ad mand skulle fylde deres Sæcke med Korn / oc gifve dem deres Pendinge igien / hver i sin Sæck / oc ad gifve dem Tæring paa Veyen : Oc hand giorde saa mod dem. | 25 Then Joseph commanded to fill their sacks with corn, and to restore every man's money into his sack, and to give them provision for the way: and thus did he unto them. |
| 26 Så læssede de deres korn på æslerne og drog bort. | 26 Oc de lagde deres Korn paa deres Asne / oc fore der fra. | 26 And they laded their asses with the corn, and departed thence. |
| 27 Men da en af dem i natteherberget åbnede sin sæk for at give sit æsel foder, fik han øje på sine penge, der lå oven i sækken; | 27 Men der een lod sin Sæck op / ad hand vilde gifve sin Asen Foder i Herberget / da saa hand sine Pendinge / oc see / de laae ofven i Sæcken. | 27 And as one of them opened his sack to give his ass provender in the inn, he espied his money; for, behold, it was in his sack's mouth. |
| 28 og han sagde til sine brødre: »Mine penge er kommet igen; se, de er i min sæk!« Da sank hjertet i livet på dem, og de så forfærdede på hverandre og sagde: »Hvad har Gud dog gjort imod os!« | 28 Oc hand sagde til sine Brødre / Mine Pendinge ere komne til mig igen / oc see / de ere ocsaa i min Sæck : Da falt dem deres Mod / oc de blefve forskræckede imedlem hver andre / oc sagde / Hvorfor hafver Gud giort os dette? | 28 And he said unto his brethren, My money is restored; and, lo, it is even in my sack: and their heart failed them, and they were afraid, saying one to another, What is this that God hath done unto us? |
| 29 Og da de kom hjem til deres fader Jakob i Kana'ans land, fortalte de ham alt, hvad der var hændet dem, og sagde: | 29 Oc de komme til Jacob deres Fader / ti det Land canaan / oc fortalde hannem alt det som dem var vederfarit / oc sagde : | 29 And they came unto Jacob their father unto the land of Canaan, and told him all that befell unto them; saying, |
| 30 Manden, der er landets herre, talte os hårdt til og holdt os i forvaring, som var vi folk, der ville udspejde landet; | 30 Den Mand som er Herren i Landet / talde os haardeligen til / oc holt os for Landsens Speidere. | 30 The man, who is the lord of the land, spake roughly to us, and took us for spies of the country. |
| 31 men vi sagde til ham: vi er ærlige folk og ikke spejdere; | 31 Oc der vi svarede hannem / Vi ere redelige / vi vare aldrig Speidere. | 31 And we said unto him, We are true men; we are no spies: |
| 32 vi var tolv brødre, sønner af en og samme fader; een er ikke mere, og den yngste er for tiden hjemme hos vor fader i Kana'ans land. | 32 Vi vare tolf Brødre vor Faders Sønner / Den eene er icke mere til / oc den yngeste er endnu hos vor Fader / i det Land Canaan. | 32 We be twelve brethren, sons of our father; one is not, and the youngest is this day with our father in the land of Canaan. |
| 33 så sagde manden, der er landets herre: Derpå vil jeg kende, at I er ærlige folk: lad en af eder blive hos mig, og tag I andre korn til at stille hungeren i eders huse og drag hjem! | 33 Da sagde Manden / som er Landsherre / til os / Der paa vil jeg kiende / ad J ere redelige : Lader een af eders Brødre blifve hos mig / oc tager Nødtørftighed mod Hunger / for eders Huus / oc fare hen : | 33 And the man, the lord of the country, said unto us, Hereby shall I know that ye are true men; leave one of your brethren here with me, and take food for the famine of your households, and be gone: |
| 34 Siden skal I bringe eders yngste broder til mig, for at jeg kan kende, at I ikke er spejdere, men ærlige folk; så vil jeg udlevere eders broder til eder, og I kan frit rejse i landet.« | 34 Oc henter eders yngste Broder til mig / saa kand jeg kiende / ad J ere icke Speidere / ad j ere redelige : Saa vil jeg oc gifve eder eders Broder igien / oc J mue drage omkring i Landet. | 34 And bring your youngest brother unto me: then shall I know that ye are no spies, but that ye are true men: so will I deliver you your brother, and ye shall traffic in the land. |
| 35 Da de nu tømte deres sække, fandt hver sin pengepose i sin sæk; og da de og deres fader så pengeposerne, blev de forfærdede. | 35 Oc det skeede / der de tømde deres Sæcke / see / da var hvers Pendingeknude i hans sæck : Oc de saae deres Pendingeknuder / de oc deres Fader / oc de blefve forfærdede. | 35 And it came to pass as they emptied their sacks, that, behold, every man's bundle of money was in his sack: and when both they and their father saw the bundles of money, they were afraid. |
| 36 Og deres fader Jakob sagde til dem: »I gør mig barnløs; Josef er ikke mere, og Simeon er ikke mere, og nu vil I tage Benjamin; det går alt sammen ud over mig!« | 36 Da sagde Jacob deres Fader til dem / J berøfve mig mine Børn fra : Joseph er icke meere til / oc Simeon er icke : oc BenJam vill J tage hen : Det gaar altsammen ofver mig. | 36 And Jacob their father said unto them, Me have ye bereaved of my children: Joseph is not, and Simeon is not, and ye will take Benjamin away: all these things are against me. |
| 37 Så sagde Ruben til sin fader: »Du må tage mine to sønners liv, hvis jeg ikke bringer ham til dig; betro ham til mig, og jeg skal bringe ham tilbage til dig!« | 37 Oc Ruben talde til sin Fader / oc sagde / Du maat slaa baade mine Sønner ihiel / om jeg fører hannem icke til dig igen. Antvorde hannem i min Haand / oc jeg vil føre hannem til dig igien. | 37 And Reuben spake unto his father, saying, Slay my two sons, if I bring him not to thee: deliver him into my hand, and I will bring him to thee again. |
| 38 Men han sagde: »Min søn skal ikke rejse derned med eder, thi hans broder er død, og han alene er tilbage; tilstøder der ham en ulykke på den rejse, I har for, så bringer I mine grå hår ned i dødsriget med sorg!« | 38 Oc hand sagde / Min Søn skal icke fare ned med eder / thi hans Broder er død / oc hand der alleene blefven igien : Oc dersom hannem kommer nogen ulycke til paa Veyen / som j reyse hen paa / da skulde j føre mine graa Haar med Hiertens sorg til Grafven. | 38 And he said, My son shall not go down with you; for his brother is dead, and he is left alone: if mischief befall him by the way in the which ye go, then shall ye bring down my gray hairs with sorrow to the grave. |
| 39 Men hungersnøden var hård i landet; | 39 Oc den Hunger var svaar i Landet. | 39 And the famine was sore in the land. |