Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Første Mosebog 44

1931

1647

King James Version

1 Derefter befalede han sin hushovmester: »Fyld mændenes sække med korn, så meget de kan have med sig, og læg hvers pengesum oven i hans sæk 1 XLIV. Capitel. OC hand befool den som forstood hans Huus / oc sagde / Fyld Mændenes Sæcke med Spjse / efter som de kunde føre / oc leg hvers Pndinge ofverst i hans Sæck. 1 And he commanded the steward of his house, saying, Fill the men's sacks with food, as much as they can carry, and put every man's money in his sack's mouth.
2 Og læg mit eget sølvbæger oven i den yngstes sæk sammen med pengene for hans korn!« Og han gjorde, som Josef bød. 2 Oc min Skaale den Sølfskaale / skalt du legge øfverst i den yngstis Sæck / oc Pendinge for hans Korn: Oc hand giorde fter Josephs Ord / som hand hafde sagt. 2 And put my cup, the silver cup, in the sack's mouth of the youngest, and his corn money. And he did according to the word that Joseph had spoken.
3 Da morgenen gryede, fik mændene lov at drage bort med deres æsler. 3 Om Morgene der det blev liust / da blefve mændene udlatte oc deres Asne. 3 As soon as the morning was light, the men were sent away, they and their asses.
4 Men før de var kommet ret langt fra byen, bød Josef sin hushovmester: »Sæt efter mændene, og når du indhenter dem, sig så til dem: Hvorfor har I gengældt godt med ondt? 4 Der de vare farne af Staden / oc icke komme tilbage / sagde Joseph til den som foorstod hans huus / Op / forølg de Mænd / oc (naar) du naar dem / da sjg til dem : Hvorfor hafve j betalet Got med Ont? 4 And when they were gone out of the city, and not yet far off, Joseph said unto his steward, Up, follow after the men; and when thou dost overtake them, say unto them, Wherefore have ye rewarded evil for good?
5 Hvorfor har I stjålet mit sølvbæger? Det er jo min herres mundbæger, som han bruger til at tage varsler af! Ilde har I handlet ved at gøre således!«5 Er den icke den / for min EHrre dricker af? Oc hand kand vist forfare der ved j hafve ilde giort det j hafve giort. 5 Is not this it in which my lord drinketh, and whereby indeed he divineth? ye have done evil in so doing.
6 Og da han havde indhentet dem, sagde han det til dem. 6 Oc hand naaede dem / oc talde disse ord til dem. 6 And he overtook them, and he spake unto them these same words.
7 Men de svarede: »Hvor kan min herre tale således? Det være langt fra dine trælle at gøre sligt! 7 Oc de sagde til hannem / Hvi taler min Herre saadanne Ord? Det være langt fra dine Tienere / ad giøre saadant. 7 And they said unto him, Wherefore saith my lord these words? God forbid that thy servants should do according to this thing:
8 Se, de penge, vi fandt oven i vore sække, bragte vi tilbage til dig fra Kana'ans land - hvorfor skulle vi da stjæle guld eller sølv fra din herres hus! 8 See / den Pendinge som vi kunde ofven i vore Sæcke / hafve vi ført til dig igen / af det Land Canaan : Oc hvorldis skulde vi da nu stile af din Herris Huus / Sølf eller Guld? 8 Behold, the money, which we found in our sacks' mouths, we brought again unto thee out of the land of Canaan: how then should we steal out of thy lord's house silver or gold?
9 Den af dine trælle, det findes hos, skal dø, og desuden vil vi andre være din herres trælle!« 9 Hvilcken den findis hos af dine Tienere / hand skal dø : der til ville vi oc saa være min HErre til Trælle. 9 With whomsoever of thy servants it be found, both let him die, and we also will be my lord's bondmen.
10 han svarede: »Vel, lad det blive, som I siger: den, bægeret findes hos, skal være min træl, men I andre skal være sagesløse!« 10 Oc hand sagde / Ja nu / det skal saa være som J hafve talet : Hos hvilcken den findis / hand skal være min Træl / men J skulle være uskyldige. 10 And he said, Now also let it be according unto your words: he with whom it is found shall be my servant; and ye shall be blameless.
11 Så skyndte de sig at løfte hver sin sæk ned på jorden og åbne den, 11 Saa hastede de / oc hver lagde sin Sæck af paa Jorden / oc hver opløfte sin Sæck. 11 Then they speedily took down every man his sack to the ground, and opened every man his sack.
12 og han undersøgte dem fra den ældstes til den yngstes, og bægeret blev fundet i Benjamins sæk. 12 Oc hand randsagede / oc begynte paa den ældste / oc endede paa den yngste / Oc Skaalen blef funden udi BenJamins Sæck. 12 And he searched, and began at the eldest, and left at the youngest: and the cup was found in Benjamin's sack.
13 Da sønderrev de deres klæder, og efter at have læsset sækkene hver på sit æsel vendte de tilbage til byen.13 Da refve de deres Kæder / oc hver lagde paa sin Asen / oc foroe i Staden igien. 13 Then they rent their clothes, and laded every man his ass, and returned to the city.
14 Da Juda og hans brødre kom ind i Josefs hus, hvor han endnu var, kastede de sig til jorden for ham; 14 Oc Juda kom oc hans Brødre til Josephs Huus / oc hand var endnu self der / oc fulde ned til Jorden for hannem. 14 And Judah and his brethren came to Joseph's house; for he was yet there: and they fell before him on the ground.
15 men Josef sagde til dem: »Hvad har I gjort! ved I ikke, at en mand som jeg forstår sig på hemmelige kunster?« 15 Da sagde Josehp til dem / hvad er det for en Gierning / som j hafve gjort? Vide j icke / ad en Mand som jeg er / kunde vist forfare? 15 And Joseph said unto them, What deed is this that ye have done? wot ye not that such a man as I can certainly divine?
16 Da sagde Juda: »Hvad skal vi svare min herre, hvad skal vi sige, og hvorledes skal vi retfærdiggøre os? Gud har fundet dine trælles brøde! Se, vi er min herres trælle, både vi andre og han, bægeret fandtes hos!« 16 Oc Juda sagde / Hvad skulde vi sige / min HErre / hvad skulle vi tale? Oc hvor med ville vi retfærdiggiøre os? Gud hafver fundit dine Tieneres synd. See / vi ere min Herris Tienere / baade vi oc den som skaalen er funden hos. 16 And Judah said, What shall we say unto my lord? what shall we speak? or how shall we clear ourselves? God hath found out the iniquity of thy servants: behold, we are my lord's servants, both we, and he also with whom the cup is found.
17 Men han svarede: »Det være langt fra mig at handle således; den, bægeret fandtes hos, skal være min træl, men I andre kan i fred drage hjem til eders fader.«17 Oc hand sagde / Det være langt fra mig / ad jeg skulde det giøre : Den mand som skaalen er funden hos / skal være min Tienere / men drager J op med Fred til eders Fader. 17 And he said, God forbid that I should do so: but the man in whose hand the cup is found, he shall be my servant; and as for you, get you up in peace unto your father.
18 Da trådte Juda hen til ham og sagde: »Hør mig, min herre, lad din træl tale et ord for min herres ører og lad ikke vreden blusse op i dig mod din træl, thi du er jo som Farao! 18 Da gic Joda fræm til hannem / oc sagde / Min kiere Herre : Lad din Tienere nu tale et Ord for min Herris Øren / 18 Then Judah came near unto him, and said, Oh my lord, let thy servant, I pray thee, speak a word in my lord's ears, and let not thine anger burn against thy servant: for thou art even as Pharaoh.
19 Min herre spurgte sine trælle har I fader eller broder? 19 Oc din Vrede forhaste sig icke paa din Tienere : Thi som dom du / saa er Pharao. Min Herre spurde sin Tienere ad / oc sagde : Hafve J oc en Fader eller Broder? 19 My lord asked his servants, saying, Have ye a father, or a brother?
20 Og vi svarede min herre: ja, vi har en gammel fader, og der er en dreng, som blev født i hans alderdom; en broder til ham er død, og selv er han den eneste, hans moder efterlod sig, og hans fader elsker ham. 20 Da sagde vi til min Herre / Vi hafve en gammel Fader / oc en ung Dreng / hand aulede i sin Alderdom / oc hand Broder er død / oc hand er eene igien efter sin Moder / oc hans Fader hafver hannem kier. 20 And we said unto my lord, We have a father, an old man, and a child of his old age, a little one; and his brother is dead, and he alone is left of his mother, and his father loveth him.
21 Så sagde du til dine trælle: Bring ham med herned til mig, at jeg kan se ham med egne øjne! 21 Da sagde du til dine tienere / Fører hannem ned til mig / ad jeg kand see hannem. 21 And thou saidst unto thy servants, Bring him down unto me, that I may set mine eyes upon him.
22 Men vi svarede min herre: Drengen kan ikke forlade sin fader, thi hans fader dør, hvis han forlader ham! 22 Da sagde vil til min HErre / Drengen kand icke komme fra sin Fader : Dersom hand kom fra sin Fader / da døer hand. 22 And we said unto my lord, The lad cannot leave his father: for if he should leave his father, his father would die.
23 Så sagde du til dine trælle: kommer eders yngste broder ikke med herned, så bliver I ikke mere stedt for mit åsyn! 23 Da sagde du til dine Tienere / Kommer icke eders yngste Broder ned med eder / da skulle J icke see mit Ansict meere. 23 And thou saidst unto thy servants, Except your youngest brother come down with you, ye shall see my face no more.
24 Vi rejste så op til din træl. min fader, og fortalte ham, hvad min herre havde sagt. 24 Oc det skeede / der vi fore hen op til din Tienere / min Fader / oc gafve hannem min Herris Tale tilkiende. 24 And it came to pass when we came up unto thy servant my father, we told him the words of my lord.
25 Da vor fader siden sagde: Rejs atter hen og køb os lidt føde! 25 Da sagde vor Fader / Drager bort igien / kiøber os lidet Fetalie. 25 And our father said, Go again, and buy us a little food.
26 Svarede vi: vi kan ikke rejse derned, hvis ikke vor yngste broder følger med, thi vi bliver ikke stedt for mandens åsyn, medmindre vor yngste broder er med! 26 Da sagde vi / Vi kunde icke fare hen ned / uden vor yngste Broder er med os / da ville vi reyse ned : Thi vi maa icke see den Mands Ansict / der som vor yngste Broder icke er med os. 26 And we said, We cannot go down: if our youngest brother be with us, then will we go down: for we may not see the man's face, except our youngest brother be with us.
27 Så sagde din træl, min fader. til os: I ved jo, at min hustru fødte mig to sønner; 27 Da sagde din Tienere / min Fader / til os: J vide / ad min Hustru hafver født mig to / 27 And thy servant my father said unto us, Ye know that my wife bare me two sons:
28 den ene gik bort fra mig, og jeg sagde: han er sikkerlig revet ihjel! Og jeg har ikke set ham siden; 28 Den eene gick hen ud fra mig / oc jeg sagde / hand er visseligen refven ihiel : Oc jeg saa hannem icke endnu. 28 And the one went out from me, and I said, Surely he is torn in pieces; and I saw him not since:
29 hvis I nu også tager denne fra mig, og der tilstøder ham en ulykke, bringer I mine grå hår i dødsriget med smerte! 29 Dersom J toge ocsaa denne fra mig / oc hannem kom ulycke til / da førde J mine graa Haar med ulycke ned til Grafven. 29 And if ye take this also from me, and mischief befall him, ye shall bring down my gray hairs with sorrow to the grave.
30 Kommer jeg derfor hjem til din træl, min fader, uden at drengen, ved hvem han hænger med hele sin sjæl, er med, 30 Oc nu / dersom jeg kommer til din Tienere / min Fader / oc Drengen var icke med os : Efterdi hand hafver hannem meget kier. 30 Now therefore when I come to thy servant my father, and the lad be not with us; seeing that his life is bound up in the lad's life;
31 så bliver det hans død, når han ser, at drengen ikke er med og dine trælle vil bringe din træl vor faders grå hår i dødsriget med sorg. 31 Da skeer det / naar hand seer / ad Drengen er icke der / ad hand døer : Saa førde da dine Tienere / din Tieneris vor Faders graa Haar / med Sorg til Grafven. 31 It shall come to pass, when he seeth that the lad is not with us, that he will die: and thy servants shall bring down the gray hairs of thy servant our father with sorrow to the grave.
32 Men din træl skal svare sin fader for drengen, og jeg har forpligtet mig til at være hans skyldner for bestandig, hvis jeg ikke bringer ham til ham; 32 Thi jeg / din Tienere / var god for Drengen / (der vi fore) fra min Fader / oc sagde / ører jeg dig hennem icke igen / da vil jeg lide skyld for min Fader / alle Dage. 32 For thy servant became surety for the lad unto my father, saying, If I bring him not unto thee, then I shall bear the blame to my father for ever.
33 lad derfor din træl blive tilbage i drengens sted som min herres træl, men lad drengen drage hjem med sine brødre! 33 Oc nu / kiere / lad derfor din Tienere blifve min HErris Tiener for Drengen / ad Drengen maa fare op med sine Brødre. 33 Now therefore, I pray thee, let thy servant abide instead of the lad a bondman to my lord; and let the lad go up with his brethren.
34 Thi hvorledes skulle jeg kunne drage hjem til min fader, når jeg ikke har drengen med? Jeg vil ikke kunne være vidne til den ulykke, der rammer min fader!«34 Thi hvorledis skulde jeg fare op til min Fader / oc Drengen skulde icke være med mig? Jeg maatte da see paa den ulycke / som min Fader skulde ofverkomme. 34 For how shall I go up to my father, and the lad be not with me? lest peradventure I see the evil that shall come on my father.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel