Første Mosebog 45 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Da kunne Josef ikke længer beherske sig over for alle dem der stod hos ham, og han råbte »Lad alle gå ud!« Således var der ingen til stede, da Josef gav sig til kende for sine brødre. | 1 XLV. Capitel. OC Joseph kunde icke holde sig / for alle dem som stode hos hannem / oc hand raabte / Lader hver mand gaa ud fra mig : Oc der stood icke et Menniske hos hannem / der Joseph lod sig kiende for sine Brødre. | 1 Then Joseph could not refrain himself before all them that stood by him; and he cried, Cause every man to go out from me. And there stood no man with him, while Joseph made himself known unto his brethren. |
| 2 Så brast han i lydelig gråd, så ægypterne hørte det, og det spurgtes i Faraos hus; | 2 Oc hand græd saa høyt / ad Ægypterne hørde det / oc Pharis Huus hørde det. | 2 And he wept aloud: and the Egyptians and the house of Pharaoh heard. |
| 3 og Josef sagde til sine brødre: »Jeg er Josef! Lever min fader endnu?« Men hans brødre kunne ikke svare ham, så forfærdede var de for ham. | 3 Oc Joseph sagde til sine Brødre / Jeg er Joseph / lever min Fader endnu? Oc hans Brødre kunde intet svare hannem / thi de blefve forfærde for hans Ansict. | 3 And Joseph said unto his brethren, I am Joseph; doth my father yet live? And his brethren could not answer him; for they were troubled at his presence. |
| 4 Så sagde Josef til sine brødre: »Kom hen til mig!« Og da de kom derhen, sagde Josef: »Jeg er eders broder Josef, som I solgte til Ægypten; | 4 Da sagde Joseph til sine Brødre / KOmmer dog hjd til mig / oc de ginge fræm : Oc hand sagde / Jeg er Joseph / eders Broder / den j solde til Ægypten. | 4 And Joseph said unto his brethren, Come near to me, I pray you. And they came near. And he said, I am Joseph your brother, whom ye sold into Egypt. |
| 5 men I skal ikke græmme eder eller være forknytte, fordi I solgte mig herhen, thi Gud har sendt mig forud for eder for at opholde liv; | 5 Bekymrer eder nu intet / oc lader det icke mishage for eders Øyne / ad j solde mig hjd : Thi ad j skulde blifve holdne ved Ljf / hafver Gud sendt mig for eder. | 5 Now therefore be not grieved, nor angry with yourselves, that ye sold me hither: for God did send me before you to preserve life. |
| 6 i to år har der nu været hungersnød i landet, og fem år endnu skal der hverken pløjes eller høstes; | 6 Thi der hafver nu værit to Aar hunger i Landet : O her er endnu fem Aar / i hvilcke der skal icke være pløynig eller Høst. | 6 For these two years hath the famine been in the land: and yet there are five years, in the which there shall neither be earing nor harvest. |
| 7 derfor sendte Gud mig forud for eder, for at I kan få efterkommere på jorden, og for at mange hos eder kan reddes og holdes i live. | 7 Men Gud hafver sendt mig for eder / ad hand vil lade eder blefve ved paa Jorden / oc gifve eder Føde til en stoor befrjselse. | 7 And God sent me before you to preserve you a posterity in the earth, and to save your lives by a great deliverance. |
| 8 Og nu, ikke I, men Gud har sendt mig hid, og han har gjort mig til fader hos Farao og til herre over hele hans hus og til hersker over hele Ægypten. | 8 Oc nu hafve j icke sendt mig hjd / men Gud / oc hand hafver sæt mig til Gharais Fader / oc til en herre ofver alt hans Huus / oc en hersker i alt Ægypti Land. | 8 So now it was not you that sent me hither, but God: and he hath made me a father to Pharaoh, and lord of all his house, and a ruler throughout all the land of Egypt. |
| 9 Skynd jer nu hjem til min fader og sig til ham: din søn Josef lader sige: Gud har sat mig til hersker over hele Ægypten; kom uden tøven ned til mig | 9 Skynder eder / oc reyser op til min Fder / oc siger til hannem / Saa siger din Søn Joseph / Gud hafver sæt mig til en Herre ofver all Æygpten : KOm ned til mig / tøf icke. | 9 Haste ye, and go up to my father, and say unto him, Thus saith thy son Joseph, God hath made me lord of all Egypt: come down unto me, tarry not: |
| 10 Og tag bolig i Gosens land og bo i min nærhed med dine sønner og sønnesønner, dit småkvæg og hornkvæg og alt, hvad du ejer og har; | 10 Oc du skalt boo i det Land Gosen / oc være hart hos mig / du oc dine Børn / oc dine Børnebørn / oc dit Qveg / oc dine Øxen / oc alt det du hafver : | 10 And thou shalt dwell in the land of Goshen, and thou shalt be near unto me, thou, and thy children, and thy children's children, and thy flocks, and thy herds, and all that thou hast: |
| 11 dèr vil jeg sørge for dit underhold - thi hungersnøden vil vare fem år endnu - for at ikke du, dit hus eller nogen, der hører dig til, skal gå til grunde! | 11 Oc jeg vil opholde dig der : Thi der ere endnu fem Aar Hunger : Paa det du skalt icke fordærfvis af Armod / du oc dit Huus / oc alt det som dig hør til. | 11 And there will I nourish thee; for yet there are five years of famine; lest thou, and thy household, and all that thou hast, come to poverty. |
| 12 Nu ser I, også min broder Benjamin, med egne øjne, at det er mig, der taler til eder; | 12 Oc see / Eders Øyne see / oc min Broders BenJamins Øyne / ad jeg taler mundeligen til eder. | 12 And, behold, your eyes see, and the eyes of my brother Benjamin, that it is my mouth that speaketh unto you. |
| 13 og I skal fortælle min fader om al min herlighed i Ægypten og om alt, hvad I har set, og så skal I skynde eder at bringe min fader herned.« | 13 Oc J skulle forkynde min Fader alle min Herlighed i Ægypten / oc alt det som j hafver seet : Oc skynder eder / oc lader min Fader komme hjd ned. | 13 And ye shall tell my father of all my glory in Egypt, and of all that ye have seen; and ye shall haste and bring down my father hither. |
| 14 Så faldt han grædende sin broder Benjamin om halsen, og Benjamin græd i hans arme. | 14 Saa falt hand om MenJamin sin Broders Hals / oc græd : Oc BenJamin græd om hans Hals. | 14 And he fell upon his brother Benjamin's neck, and wept; and Benjamin wept upon his neck. |
| 15 Og han kyssede alle sine brødre og græd ved deres bryst; og nu kunne hans brødre tale med ham. | 15 Oc hand kyte alle sine Brødre / oc græd ofver dem / der efter talede hans Brødre med hannem. | 15 Moreover he kissed all his brethren, and wept upon them: and after that his brethren talked with him. |
| 16 Men det spurgtes i Faraos hus, at Josefs brødre var kommet, og Farao og hans tjenere glædede sig derover: | 16 Oc det ryctedis i Pharais Huus / det sagde / Josephs Brødre ere komne : Det behagede Pharao vel oc alle hans tienere. | 16 And the fame thereof was heard in Pharaoh's house, saying, Joseph's brethren are come: and it pleased Pharaoh well, and his servants. |
| 17 Og Farao sagde til Josef: »Sig til dine brødre: således skal I gøre: læs eders dyr og drag til Kana'ans land, | 17 Oc Pharao sagde til Joseph / Sjg til dine Brødre / Gører saa : Belader eders Diur oc farer hen : Drager til det land Canaan / | 17 And Pharaoh said unto Joseph, Say unto thy brethren, This do ye; lade your beasts, and go, get you unto the land of Canaan; |
| 18 hent eders fader og eders familier og kom hid til mig, så vil jeg give eder det bedste, der er i Ægypten, og I skal nyde landets fedme. | 18 Oc tager eders Fader / oc eders Tiund / oc kommer til til mig / oc kommer til mig. Oc jeg vil gifve eder Gods i Ægypti Land / ad J skulle æde af Landens Fedm. | 18 And take your father and your households, and come unto me: and I will give you the good of the land of Egypt, and ye shall eat the fat of the land. |
| 19 Byd dem at gøre således: tag eder vogne i Ægypten til eders børn og kvinder, sæt eders fader op og kom hid; | 19 Oc det er dig befalit / giører lige saa : tager eder Vogne af Ægypti Land / til eders Børn oc eders Hustruer / oc tager eders Fader / kommer. | 19 Now thou art commanded, this do ye; take you wagons out of the land of Egypt for your little ones, and for your wives, and bring your father, and come. |
| 20 bryd eder ikke om eders ejendele, thi det bedste, der er i hele Ægypten, skal være eders!« | 20 Oc seer icke ved for eders Boohafve skyld : Thi alt det gode som er i Ægypti Land / er eders. | 20 Also regard not your stuff; for the good of all the land of Egypt is yours. |
| 21 Det gjorde Israels sønner så. Og efter Faraos bud gav Josef dem vogne og rejsekost med; | 21 Oc Jsraels Børn giorde saa : Oc Joseph fick dem Vogne / som Pharao befool / oc gaf dem Tæring paa Veyen. | 21 And the children of Israel did so: and Joseph gave them wagons, according to the commandment of Pharaoh, and gave them provision for the way. |
| 22 hver især gav han dem et sæt festklæder, men Benjamin gav han 300 sekel sølv og fem sæt festklæder; | 22 Hand gaf hver af dem alle et par Helligdags Klæder : Men BenJamin gaf hand tre hundrede Sølfpendige / oc fem par helligdags Klæder. | 22 To all of them he gave each man changes of raiment; but to Benjamin he gave three hundred pieces of silver, and five changes of raiment. |
| 23 og sin fader sendte han ti æsler med det bedste, der var i Ægypten og ti aseninder med korn, brød og rejsetæring til faderen. | 23 Oc hand sende sin Fader ligervjs / tj Asne / som baare af det bedst Gods af Ægypten / oc tj Aseninder / som bare Korn / oc Brød oc Fetalie / til sin Fader til Reysen. | 23 And to his father he sent after this manner; ten asses laden with the good things of Egypt, and ten she asses laden with corn and bread and meat for his father by the way. |
| 24 Så tog han afsked med sine brødre, og da de drog bort, sagde han til dem: »Kives ikke på vejen!« | 24 Oc hand lod sine Brødre fare / oc de fore bort / oc hand sagde til dem / Kjfves icke paa veyen. | 24 So he sent his brethren away, and they departed: and he said unto them, See that ye fall not out by the way. |
| 25 Således drog de hjem fra Ægypten og kom til deres fader Jakob i Kana'ans land; | 25 Saa droge de op af Ægypten / oc komme i det Land Canaan / til Jacob deres Fader / | 25 And they went up out of Egypt, and came into the land of Canaan unto Jacob their father, |
| 26 og de fortalte ham det og sagde: »Josef lever endnu, og han er hersker over hele Ægypten.« Men hans hjerte blev koldt, thi han troede dem ikke. | 26 Oc forkyndede hannem / oc sagde / Joseph lefver endnu / oc hand herefter end ofver alt Ægypti Land. Men hans Hierte blef svagt / thi hand troode dem icke. | 26 And told him, saying, Joseph is yet alive, and he is governor over all the land of Egypt. And Jacob's heart fainted, for he believed them not. |
| 27 Så fortalte de ham alt, hvad Josef havde sagt til dem; og da han så vognene, som Josef havde sendt for at hente ham, oplivedes deres fader Jakobs ånd atter; | 27 Da sagde de hannem alle Josephs ord / som hand hafde sagt til dem : Oc hand saa Vognene / som Joseph hafde sendt ad føre hannem paa / oc Jacob deres Faders Aand blef lefvende. | 27 And they told him all the words of Joseph, which he had said unto them: and when he saw the wagons which Joseph had sent to carry him, the spirit of Jacob their father revived: |
| 28 og Israel sagde: »Det er stort, min søn Josef lever endnu; jeg vil drage hen og se ham, inden jeg dør!« | 28 Oc Jsrael sagde / (Det er) migit Joseph min Søn lefver endnu : Jeg vil fare hen oc see hannem før jeg døør. | 28 And Israel said, It is enough; Joseph my son is yet alive: I will go and see him before I die. |