Første Mosebog 47 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Så drog Josef hen og meldte det til Farao og sagde: »Min fader og mine brødre er kommet fra Kana'ans land med deres småkvæg og hornkvæg og alt, hvad de ejer, og befinder sig i Gosen.« | 1 XLVII. Capitel. OC Joseph kom oc forkyndede Pharao (det/) oc sagde / Min Fader / oc mine Brødre / oc deres Faar oc deres Øxen / oc alt det de hafve / ere komne af det Land Canaan: Oc see / de ere i Gosen Land. | 1 Then Joseph came and told Pharaoh, and said, My father and my brethren, and their flocks, and their herds, and all that they have, are come out of the land of Canaan; and, behold, they are in the land of Goshen. |
| 2 Og han tog fem af sine brødre med sig og forestillede dem for Farao. | 2 Oc udaf sine Brødre tog hand fem Mænd oc skickede dem for Pharao. | 2 And he took some of his brethren, even five men, and presented them unto Pharaoh. |
| 3 Da nu Farao spurgte dem, hvad de var, svarede de: »Dine trælle er hyrder ligesom vore fædre!« | 3 Da sagde Pharao til hans Brødre / Hvad er eders Handel? Oc de sagde til Pharao / Dine Tienere ere Faarehyrder / baade vi oc vore Forfædre. | 3 And Pharaoh said unto his brethren, What is your occupation? And they said unto Pharaoh, Thy servants are shepherds, both we, and also our fathers. |
| 4 Og de sagde til Farao: »Vi er kommet for at bo som gæster i landet, thi der er ingen græsning for dine trælles småkvæg, da hungersnøden er trykkende i Kana'an, og nu ville dine trælle gerne bosætte sig i Gosen.« | 4 Oc de sagde til Pharao / Vi ere komne ad være fremmede i Landet / thi dine Tienere hafve ingen Føde til deres Qveg : Thi der er en svaar Hunger i det Land Caanan : Oc kiere lad nu dine Tienere boe i Gosen Land. | 4 They said moreover unto Pharaoh, For to sojourn in the land are we come; for thy servants have no pasture for their flocks; for the famine is sore in the land of Canaan: now therefore, we pray thee, let thy servants dwell in the land of Goshen. |
| 5 Da sagde Farao til Josef: »Din fader og dine brødre er kommet til dig; | 5 Oc Pharao tade til Joseph / oc sagde / Din Fader oc dine brødre ere komne til dig . | 5 And Pharaoh spake unto Joseph, saying, Thy father and thy brethren are come unto thee: |
| 6 Ægypten står til din rådighed, lad din fader og dine brødre bosætte sig i den bedste del af landet; de kan tage ophold i Gosens land; og hvis du ved, at der er dygtige folk iblandt dem, kan du sætte dem til opsynsmænd over mine hjorde!« | 6 Ægypti Land staar aabent for dig : Lad din Fader oc dine Brødre bo paa den beste Sted i Landet / lad dem boe i Gosen Land : Oc dersom du veedst ad der oc ere duelige Mænd iblant dem / da sæt dem til Forstander ofver det Fæ som jeg hafver. | 6 The land of Egypt is before thee; in the best of the land make thy father and brethren to dwell; in the land of Goshen let them dwell: and if thou knowest any men of activity among them, then make them rulers over my cattle. |
| 7 Da hentede Josef sin fader Jakob og forestillede ham for Farao, og Jakob velsignede Farao. | 7 Oc Joseph lidde oc Jacob sin Fader ind / oc skickede hannem for Pharao : Oc Jacob velsignede Pharao. | 7 And Joseph brought in Jacob his father, and set him before Pharaoh: and Jacob blessed Pharaoh. |
| 8 Farao spurgte Jakob: »Hvor mange er dine leveår?« | 8 Men pharao sagde til Jacob / Hvor gammel est du? | 8 And Pharaoh said unto Jacob, How old art thou? |
| 9 Jakob svarede ham: »Min udlændigheds år er 130 år; få og onde var mine leveår, og ikke når de op til mine fædres år i deres udlændigheds tid.« | 9 Oc Jacob sagde til Pharao / Min udlændigheds Tjd er hundrede oc tredive Aar : Liden oc ond er min Ljfs tjd / oc naar icke mine Forfædres Ljfs tid i deres ulændigheds tjd. | 9 And Jacob said unto Pharaoh, The days of the years of my pilgrimage are an hundred and thirty years: few and evil have the days of the years of my life been, and have not attained unto the days of the years of the life of my fathers in the days of their pilgrimage. |
| 10 Derpå velsignede Jakob Farao og gik bort fra ham. | 10 Saa velsignede Jacob Pharao / oc gick ud fra Pharao. | 10 And Jacob blessed Pharaoh, and went out from before Pharaoh. |
| 11 Men Josef lod sin fader og sine brødre bosætte sig og gav dem jordegods i Ægypten, i den bedste del af landet, i landet rameses, som Farao havde befalet. | 11 Men Joseph skickede sin Fader oc sine Bødre Bolige / oc gaf dem en Eyedom i Ægypti Land / paa den beste sted i landet / (som var) i det Land Rameses : Som Pharao hafde befalit. | 11 And Joseph placed his father and his brethren, and gave them a possession in the land of Egypt, in the best of the land, in the land of Rameses, as Pharaoh had commanded. |
| 12 Og Josef forsørgede sin fader og sine brødre og hele sin faders hus med brød efter børnenes tal. | 12 Oc Joseph ophult sin Fader oc sine Brødre / oc alt hans Faders Huus / med Brød / efter som hver hafve Børn til. | 12 And Joseph nourished his father, and his brethren, and all his father's household, with bread, according to their families. |
| 13 Der fandtes ikke mere brød korn i landet, thi hungersnøden var overvættes stor, og Ægypten og Kana'an vansmægtede af sult. | 13 Der var icke Brød i alle Land / thi Hungeren var megit svaar / saa ad det land Ægypten oc Canaans Land forsmæctede for Hungers skyld. | 13 And there was no bread in all the land; for the famine was very sore, so that the land of Egypt and all the land of Canaan fainted by reason of the famine. |
| 14 Da lod Josef alle de penge samle, som var indkommet i Ægypten og Kana'an for det korn, der købtes, og lod dem bringe til Faraos hus. | 14 Oc Joseph samlede alle Pendinge / som fandtis i Ægypti Land oc i Canaans Land / for det Korn som de kiøbte / oc Joseph førde Pendingen i pharais Huus. | 14 And Joseph gathered up all the money that was found in the land of Egypt, and in the land of Canaan, for the corn which they bought: and Joseph brought the money into Pharaoh's house. |
| 15 Men da pengene slap op i Ægypten og Kana'an, kom hele Ægypten til Josef og sagde: »Giv os brødkorn, at vi ikke skal dø for dine øjne, thi pengene er sluppet op!« | 15 Oc der Pendinge vare udgifvne af Ægypti Land oc af Cnaans Land / komme alle Ægypterne til Joseph / oc sagde / Fl os Brød / hvi skulle vi døe for dig / thi Pendinge ere borte? | 15 And when money failed in the land of Egypt, and in the land of Canaan, all the Egyptians came unto Joseph, and said, Give us bread: for why should we die in thy presence? for the money faileth. |
| 16 Josef svarede: »Kom med eders hjorde, så vil jeg give eder brødkorn for dem, siden pengene er sluppet op.« | 16 Oc Joseph sagde / Flyer hjd eders Fæ / saa vil jeg gifve eder for eders Fæ / om Pendinge ere borte. | 16 And Joseph said, Give your cattle; and I will give you for your cattle, if money fail. |
| 17 Da bragte de deres hjorde til Josef, og han gav dem brødkorn for hestene, for deres hjorde af småkvæg og hornkvæg og for æslerne; og han forsørgede dem i det år med brødkorn for alle deres hjorde. | 17 Saa førde de eders Fæ til Joseph / oc Joseph gaf dem Brød for deres Heste / oc for Qveg som de eyede / oc for Øcen som de eyede / oc for Asne : Saa hialp hand dem med Brød / for alt deres Fæ / i det Aar. | 17 And they brought their cattle unto Joseph: and Joseph gave them bread in exchange for horses, and for the flocks, and for the cattle of the herds, and for the asses: and he fed them with bread for all their cattle for that year. |
| 18 Men da året var omme, kom de til ham det følgende år og sagde: »Vi vil ikke dølge det for min herre; men pengene er sluppet op, og kvæget har vi bragt til min herre; nu er der ikke andet tilbage for min herre end vore kroppe og vor jord; | 18 Der det Aar hafde ende / komme de det andet Aar til hannem / oc agde til Hannem / Vi ville icke døllie det for min herre / ad icke alleene Pendinge ere borte / men ocsaa Fæet / som vi eyede / (er kommit) til min Herre : Vi hafve intet meere igen til min HErre / uden vore Legemer / oc vore Agre. | 18 When that year was ended, they came unto him the second year, and said unto him, We will not hide it from my lord, how that our money is spent; my lord also hath our herds of cattle; there is not ought left in the sight of my lord, but our bodies, and our lands: |
| 19 lad os dog ikke dø for dine øjne, vi sammen med vor jord, men køb os og vor jord for brødkorn, og lad os med vor jord blive livegne for Farao, og giv os derfor såsæd, så vi kan blive i live og slippe for døden, og vor jord undgå at lægges øde!« | 19 Hvi skulle vi døe for dine Øyen? (Vi biude dig) baade os vort til . Kiøb os oc vor Jord for Brød / oc vi / med vor Jord / ville være Pharais Trælle / oc gif (os) Sæd / ad vi mue lefve / oc icke døe / oc ad Jorden icke blifver øde. | 19 Wherefore shall we die before thine eyes, both we and our land? buy us and our land for bread, and we and our land will be servants unto Pharaoh: and give us seed, that we may live, and not die, that the land be not desolate. |
| 20 Da købte Josef al jord i Ægypten til Farao, idet enhver ægypter solgte sin mark, fordi hungersnøden tvang dem, og således komlandet i Faraos besiddelse; | 20 Saa kiøbte Joseph gandske Ægyti Land til Pharao / thi de Ægypter solde hver sine Aggre / fordi den hunger blef saa svaar ofver dem : Oc Landet blev Pharais. | 20 And Joseph bought all the land of Egypt for Pharaoh; for the Egyptians sold every man his field, because the famine prevailed over them: so the land became Pharaoh's. |
| 21 og befolkningen gjorde han til hans trælle i hele Ægypten fra ende til anden. | 21 Oc hand lod Folcket flytte / til Stæderne / fra den eene Grændzis ende udi Ægypten / oc til den anden ende der paa. | 21 And as for the people, he removed them to cities from one end of the borders of Egypt even to the other end thereof. |
| 22 Kun præsternes jord købte han ikke, thi de havde faste indtægter fra Farao, og de levede af de indtægter, Farao havde skænket dem; derfor behøvede de ikke at sælge deres jord. | 22 Alleeniste Præsternes Jord kiøbte hand icke / Thi Præsterne hafde deres beskickede deel af Pharao / oc aade deres beskickede deel / som Pharao hafde gifvit dem : derfor soldede icke deres Jord. | 22 Only the land of the priests bought he not; for the priests had a portion assigned them of Pharaoh, and did eat their portion which Pharaoh gave them: wherefore they sold not their lands. |
| 23 Derpå sagde Josef til folket: »Nu har jeg købt eder og eders jord til Farao; nu har I såsæd til jorden; | 23 Da sagde Joseph til Folcket / See / Jeg hafver i dag kiøbt eder oc eders Jord til Pharao : See / der hafve j Sæd / oc j skulle saae Jorden. | 23 Then Joseph said unto the people, Behold, I have bought you this day and your land for Pharaoh: lo, here is seed for you, and ye shall sow the land. |
| 24 men af afgrøden skal I afgive en femtedel til Farao, medens de fire femtedele skal tjene eder til såsæd på marken og til føde for eder og eders husstand og til føde for eders børn.« | 24 Oc et skal være til fræmvæxt / oc J skulle gifve Pharao den femte Part : Oc de fire Parter skull J beholde / til ad saae i Jorden / oc til eders Kaast / oc som dem som ere i eders Huus / oc til eders Børn ad æde. | 24 And it shall come to pass in the increase, that ye shall give the fifth part unto Pharaoh, and four parts shall be your own, for seed of the field, and for your food, and for them of your households, and for food for your little ones. |
| 25 De svarede: »Du har reddet vort liv; måtte vi eje min herres gunst, så vil vi være Faraos trælle!« | 25 De sagde / Du hafver huldit os ved Ljfvet / Lad os finde Naade for min ehrris Øyne. Oc vi ville være Hparis Træll | 25 And they said, Thou hast saved our lives: let us find grace in the sight of my lord, and we will be Pharaoh's servants. |
| 26 Således gjorde Josef det til en vedtægt, der endnu den dag i dag gælder i Ægypten, at afgive en femtedel til Farao; kun præsternes jord kom ikke i Faraos besiddelse. | 26 Saa giorde Joseph det til en Skick indtil denne dag / ofver Ægypti Land : Ad Pharao skulde hafve ræt til den femte Part : Alleeniste Præstens Jord særdelis blef icke Pharais. | 26 And Joseph made it a law over the land of Egypt unto this day, that Pharaoh should have the fifth part; except the land of the priests only, which became not Pharaoh's. |
| 27 Israel bosatte sig nu i Ægypten, i Gosens land; og de tog fast ophold der, blev frugtbare og såre talrige. | 27 Oc Jsrael boode i Ægypti Land / i det Land Gosen : Oc de hulde sig der / oc voxte oc formeeredis meget . | 27 And Israel dwelt in the land of Egypt, in the country of Goshen; and they had possessions therein, and grew, and multiplied exceedingly. |
| 28 Jakob levede i Ægypten i sytten år, så at Jakobs levetid blev 147 år. | 28 Oc Jacob lefde i Ægypti Land sytten Aar : Oc Jacobs Ljf tid var hundrede siu oc fyrretive Aar. | 28 And Jacob lived in the land of Egypt seventeen years: so the whole age of Jacob was an hundred forty and seven years. |
| 29 Da nu tiden nærmede sig, at Israel skulle dø, kaldte han sin søn Josef til sig og sagde til ham: »Hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så læg din hånd under min lænd og lov mig at vise mig den kærlighed og trofasthed ikke at jorde mig i Ægypten. | 29 Oc Jsraels tjd kom nær / ad hand skulle døø / oc hand kaldede ad sin Søn Joseph / oc sagde til hannem / kiere / hafver jeg fundit Naade for dig / da leg nu din Haand under min Lend / oc bevjs Kierlighed oc Troskab med mig / Kiere / bagraf mig icke i Ægypten. | 29 And the time drew nigh that Israel must die: and he called his son Joseph, and said unto him, If now I have found grace in thy sight, put, I pray thee, thy hand under my thigh, and deal kindly and truly with me; bury me not, I pray thee, in Egypt: |
| 30 Når jeg har lagt mig til hvile hos mine fædre, skal du føre mig fra Ægypten og jorde mig i deres grav!« Han svarede: »Jeg skal gøre, som du siger.« | 30 Oc lad mig ligge hos mine Forfædre / oc du skalt føre mig af Ægypten / oc jorde mig ideres Graf : Oc hand sagde / Jeg vil giøre som du hafver sagt. | 30 But I will lie with my fathers, and thou shalt carry me out of Egypt, and bury me in their buryingplace. And he said, I will do as thou hast said. |
| 31 Da sagde han: »Tilsværg mig det!« Og han tilsvor ham det. Da bøjede Israel sig tilbedende over lejets hovedgærde. | 31 Men hand sagde / Svær mig / Oc hand soor hannem : Oc Jsrael bøyde sig ofver Hofuitgærden i Sengen. | 31 And he said, Swear unto me. And he sware unto him. And Israel bowed himself upon the bed's head. |