Første Mosebog 48 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Efter disse begivenheder fik Josef melding om, at hans fader var syg. Da tog han sine sønner, Manasse og Efraim, med sig | 1 XLVIII. Capitel. OC det skeede der efter / ad een sagde til Joseph / See / din Fader er siug. Oc hand tog baade sine Sønner med sig / Manasse oc Ephraim. | 1 And it came to pass after these things, that one told Joseph, Behold, thy father is sick: and he took with him his two sons, Manasseh and Ephraim. |
| 2 da det nu meldtes Jakob, at hans søn Josef var kommet, tog Israel sig sammen og satte sig oprejst på lejet | 2 Oc een gaf Jacob tilkiende / oc sagde / See / din Søn Joseph kommer til dig : Saa giorde Jsrael sig sterck / oc sad paa Sengen / | 2 And one told Jacob, and said, Behold, thy son Joseph cometh unto thee: and Israel strengthened himself, and sat upon the bed. |
| 3 Jakob sagde til Josef: »Gud den almægtige åbenbarede sig for mig i Luz i Kana'ans land og velsignede mig; | 3 Oc Jacob sagde til Joseph / Den Allmæctigste Gud aanbebarede sig for mig i Lyz / udi det Land Canaan / oc velsignede mig : | 3 And Jacob said unto Joseph, God Almighty appeared unto me at Luz in the land of Canaan, and blessed me, |
| 4 og han sagde til mig: Jeg vil gøre dig frugtbar og give dig et talrigt afkom og gøre dig til en mængde stammer, og jeg vil give dit afkom efter dig land til evigt eje! | 4 Oc sagde til mig / See / jeg vil lade dig voxe oc lade dig formeeris / oc giøre dig til en hob Folck / oc jeg vil gifve din Afkom / efter dig / dette Land til ejendom evindeligen. | 4 And said unto me, Behold, I will make thee fruitful, and multiply thee, and I will make of thee a multitude of people; and will give this land to thy seed after thee for an everlasting possession. |
| 5 Nu skal dine to sønner, der er født dig i Ægypten før mit komme til dig her i Ægypten, være mine, Efraim og Manasse skal være mine så godt som Ruben og Simeon; | 5 Saa skulle nu dine to Sønner / som dig ere fødde i Ægypti Land / før jeg kom til dig Ægypten / de skulle høre mig til : Ephraim oc Manasse skulle høre mig til / som Ruben oc Simeon. | 5 And now thy two sons, Ephraim and Manasseh, which were born unto thee in the land of Egypt before I came unto thee into Egypt, are mine; as Reuben and Simeon, they shall be mine. |
| 6 derimod skal de børn, du har fået efter dem, være dine; men de skal nævnes efter deres brødres navne i deres arvelod | 6 Men din Afkom / som du skalt aule efter dem skulle høre dig til / de skulle kaldes efter deres Brødres nafn / i deres Arfvedeel | 6 And thy issue, which thou begettest after them, shall be thine, and shall be called after the name of their brethren in their inheritance. |
| 7 da jeg kom fra Paddan, døde Rakel for mig, medens jeg var undervejs i Kana'an, da vi endnu var et stykke vej fra Efrat, og jeg jordede hende der på vejen til Efrat, det er Betlehem« . | 7 Oc der jeg kom af Padan / døde Rachel for mig i det land Canaan / paa veyen / der jeg hafde endnu et stycke veys til Ephrath : Oc jeg begrof hende der paa Veyen til Ephrath / hvilcken er Bethlehem. | 7 And as for me, when I came from Padan, Rachel died by me in the land of Canaan in the way, when yet there was but a little way to come unto Ephrath: and I buried her there in the way of Ephrath; the same is Bethlehem. |
| 8 Da Israel så Josefs sønner, sagde han: »Hvem bringer du der?« | 8 Oc Jsrael saa Josephs Sønner / oc sagde / Hvis (ere) de? | 8 And Israel beheld Joseph's sons, and said, Who are these? |
| 9 Josef svarede sin fader: »Det er mine sønner, som Gud har skænket mig her.« Da sagde han: »bring dem hen til mig, at jeg kan velsignedem!« | 9 Oc Joseph sagde til sin Fader / De ere mine Sønner / som Gud hafver her gifvit mig : Oc hand sagde / Kiere / Leed dem til mig / ad jeg velsigner dem : | 9 And Joseph said unto his father, They are my sons, whom God hath given me in this place. And he said, Bring them, I pray thee, unto me, and I will bless them. |
| 10 Men Israels øjne var svækkede af alderdom, så at han ikke kunne se. Da førte han dem hen til ham. og han kyssede og omfavnede dem. | 10 Oc Jsraels Øyne vare dumme ad Alder / hand kunde icke see : Oc hand lidde dem til hannem / oc hand kyste dem oc tog dem i favn. | 10 Now the eyes of Israel were dim for age, so that he could not see. And he brought them near unto him; and he kissed them, and embraced them. |
| 11 Og Israel sagde til Josef: »Jeg: havde ikke turdet håbe at få dit ansigt at se, og nu har Gud endog: ladet mig se dit afkom!« | 11 Oc Jsrael sagde til Joseph / Jeg hafver icke tænckt ad see dit Ansict / oc see / Gud haf er end oc ladit mig see din Afkom. | 11 And Israel said unto Joseph, I had not thought to see thy face: and, lo, God hath showed me also thy seed. |
| 12 Derpå tog Josef dem bort fra hans knæ og kastede sig til jorden. på sit ansigt. | 12 Oc Joseph tog dem fra hans Knæ / oc bøyde sig med sit Ansict til Jorden. | 12 And Joseph brought them out from between his knees, and he bowed himself with his face to the earth. |
| 13 Josef tog så dem begge, Efraim i sin højre hånd til venstre for Israel og Manasse i sin venstre hånd til højre for Israel, og førte dem hen til ham; | 13 Oc Joseph tog dem baade / Ephra im sin høyre Haand / fra Jsraels venstre Hannd / oc Manasse i sin venstre Haand / fra Jsraels høyre Haand / oc lidde (dem) til hannem. | 13 And Joseph took them both, Ephraim in his right hand toward Israel's left hand, and Manasseh in his left hand toward Israel's right hand, and brought them near unto him. |
| 14 men Israel udrakte sin højre hånd og lagde den på Efraims hoved, uagtet han var den yngste.. og sin venstre hånd lagde han på Manasses hoved, så at han lagde hænderne over kors; thi Manasse var den førstefødte. | 14 Saa racte Jsrael sin høyre Haand ud / oc lagde paa Epharaims hofvit / oc hand var yngst / oc sin venstre Haand / paa Manasses Hofvit. Med vidskab udracte hand sine Hænder / Thi Manasse var den Førstefødde. | 14 And Israel stretched out his right hand, and laid it upon Ephraim's head, who was the younger, and his left hand upon Manasseh's head, guiding his hands wittingly; for Manasseh was the firstborn. |
| 15 Derpå velsignede han Josef og sagde: »Den Gud, for hvis åsyn mine fædre Abraham og Isak vandrede, den Gud, der har vogtet mig: Fra min første færd og til nu, | 15 Oc hand velsigned Joseph / oc sagde / Gud / for hvis Ansict mine Forfædr / Abraham oc Jsaac / vandrede / Gud / som føder mig / fra jeg blef til / indtil denne dag : | 15 And he blessed Joseph, and said, God, before whom my fathers Abraham and Isaac did walk, the God which fed me all my life long unto this day, |
| 16 den engel, der har udløst mig fra alt ondt, velsigne drengene, så at mit navn og mine fædre Abrahams og Isaks navn må blive nævnet ved dem, og de må vokse i mængde i landet!« | 16 Den Engel som jeg hafver frelst fra alt Ont / hand velsigne Drengene / ad de mue kaldes efter mit nafn / oc efter min Forfædres / Abrahams oc Jsaacs nafn / oc ad de som fkiske / maa blifve mange midt i Landet. | 16 The Angel which redeemed me from all evil, bless the lads; and let my name be named on them, and the name of my fathers Abraham and Isaac; and let them grow into a multitude in the midst of the earth. |
| 17 Men da Josef så, at hans fader lagde sin højre hånd på Efraims hoved, var det ham imod,. og han greb sin faders hånd for at tage den bort fra Efraims hoved og lægge den på Manasses; | 17 Der Joseph saa / ad hans Fader lagde den høyre Haand paa Ephraims Hofvit / da mishagde det hannem : Oc hand løfte sin Faders Haand op / ad føre den fra Eprahims Hofvit ofver Manasses Hofvit. | 17 And when Joseph saw that his father laid his right hand upon the head of Ephraim, it displeased him: and he held up his father's hand, to remove it from Ephraim's head unto Manasseh's head. |
| 18 og Josef sagde til sin fader: »Nej, ikke således, fader, thi denne er den førstefødte; læg din højre hånd på hans hoved!« | 18 Oc Joseph sagde til sin Fader / Jcke saa / min Fader / thi denne er den Førstefødde : Leg din høyre Haand pa hans Hofvit. | 18 And Joseph said unto his father, Not so, my father: for this is the firstborn; put thy right hand upon his head. |
| 19 Men hans fader vægrede sig og sagde: »Jeg ved det, min søn, jeg ved det! Også han skal blive til et folk, også han skal blive stor; men hans yngre broder skal blive større end han, og hans afkom skal blive en mangfoldighed affolkeslag!« | 19 Men hans Fader nectede (det) oc sagde / Jeg veed det / min Søn / jeg veed det : Hand skal oc blifve til Folck / oc hand skal oc blifve stoor : Men hans yngste Broder skal sandeligen blifve større end hand /oc hans Afkom skal vorde en stoor hob Folck. | 19 And his father refused, and said, I know it, my son, I know it: he also shall become a people, and he also shall be great: but truly his younger brother shall be greater than he, and his seed shall become a multitude of nations. |
| 20 Således velsignede han dem på den dag og sagde: »Med eder skal Israel velsigne og sige: Gud gøre dig som Efraim og Manasse!« Og han stillede Efraim foran Manasse. | 20 Saa velsignede hand dem paa den Dag / oc sagde / Ved dig skal jsrael velsigne / oc sige / Gud sætte dig som Ephraim oc som Manasse : Oc hand sætte Phraim for Manasse. | 20 And he blessed them that day, saying, In thee shall Israel bless, saying, God make thee as Ephraim and as Manasseh: and he set Ephraim before Manasseh. |
| 21 Da sagde Israel til Josef: »Jeg skal snart dø, men Gud skal være med eder og føre eder tilbage til eders fædres land. | 21 Oc jsrael sagde til Joseph / See / jeg døør / oc Gud skal være med eder / oc føre eder til eders Fædre Land igien. | 21 And Israel said unto Joseph, Behold, I die: but God shall be with you, and bring you again unto the land of your fathers. |
| 22 Dig giver jeg ud over dine brødre en højderyg, som jeg har fravristet amonterne med mit sværd og min bue!« | 22 Oc jeg hafver gifvit dig et stycke (Land) meere end dine Brødre / Hvilcket jeg tog af Amorittens Haand / med mit Sverd oc min Bue. | 22 Moreover I have given to thee one portion above thy brethren, which I took out of the hand of the Amorite with my sword and with my bow. |