Første Mosebog 49 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Derpå kaldte Jakob sine sønner til sig og sagde: »Saml eder, så vil jeg forkynde eder, hvad der skal hændes eder i de sidste dage: | 1 XLIX Capitel. OC Jacob kaldede ad sine Sønner / oc sagde / Forsamler eder / oc jeg vil forkynde eder / hvad eder skal vederfares her efter. | 1 And Jacob called unto his sons, and said, Gather yourselves together, that I may tell you that which shall befall you in the last days. |
| 2 kom hid og hør, Jakobs sønner, lyt til eders fader Israel! | 2 Kommer tilhobe / oc hører Jacob s Sønner / oc grifver act paa Jsrael eders Fader. | 2 Gather yourselves together, and hear, ye sons of Jacob; and hearken unto Israel your father. |
| 3 Ruben, du er min førstefødte, min styrke og min mandskrafts første, ypperst i højhed, ypperst i kraft! | 3 Ruben du est min Førstefødde / min Kraft / oc min første Mact / synderlig i værdighe oc synderlig i styrcke. | 3 Reuben, thou art my firstborn, my might, and the beginning of my strength, the excellency of dignity, and the excellency of power: |
| 4 du skummer over som vandet, men du mister din forret; thi du besteg din faders leje.skændigt handled du da han besteg mit leje! | 4 Hast / som Vand / Du skalt icke være ypperlig / thi du opstigede i din Faders Leye / da besmitted du (den) hand hafver opstiget paa min Seng. | 4 Unstable as water, thou shalt not excel; because thou wentest up to thy father's bed; then defiledst thou it: he went up to my couch. |
| 5 Simeon og Levi, det broder par, voldsredskaber er deres våben. | 5 Simeon oc Levi (ere) Brædre / Deres Sverd er onskabs Vaaben. | 5 Simeon and Levi are brethren; instruments of cruelty are in their habitations. |
| 6 I deres råd giver min sjæl ej møde, i deres forsamling tager min ære ej del; thi i vrede dræbte de mænd, egenrådigt lamslog de okser. | 6 Min Siel skal icke komme i deres hemmelige Raad / min Ære skal icke foreene sig med deres Forsamling : Thi i deres Vrede hafve de slaget Mand ihiel / oc i deres egenvillighed hafve de omkast Muuren. | 6 O my soul, come not thou into their secret; unto their assembly, mine honour, be not thou united: for in their anger they slew a man, and in their selfwill they digged down a wall. |
| 7 forbandet være deres vrede, så vild den er, deres hidsighed, så voldsom den er! Jeg spreder dem i Jakob, splitter dem ad i Israel! | 7 Forbandet være deres Vrede / thi den er streng / oc deres hastighed / thi den er haard : Jeg vil deele dem i jacob / oc adsprede dem i Jsrael. | 7 Cursed be their anger, for it was fierce; and their wrath, for it was cruel: I will divide them in Jacob, and scatter them in Israel. |
| 8 Juda, dig skal dine brødre prise, din hånd skal gribe dine fjender i nakken, din faders sønner skal bøje sig for dig. | 8 Juda du (est den rette ) dig skulle dine Brødre lofve / din Haand skal være paa dine Fienders Baghals : For dig skulle din Faders Sønner bucke sig. | 8 Judah, thou art he whom thy brethren shall praise: thy hand shall be in the neck of thine enemies; thy father's children shall bow down before thee. |
| 9 en løveunge er Juda. Fra rov stiger du op, min søn! han ligger og strækker sig som en løve, ja, som en løvinde, hvo tør vække ham! | 9 Joda er en u ng Løve / du opstigede fra Rof min Søn : Hand hafver nedbøyet sig / hand lagde sig som en Lve / oc som en stoor Løve / Hvo vil væcke hannem ? | 9 Judah is a lion's whelp: from the prey, my son, thou art gone up: he stooped down, he couched as a lion, and as an old lion; who shall rouse him up? |
| 10 Ikke viger kongespir fra Juda, ej herskerstav fra hans fødder, til han, hvem den tilhører; kommer, ham skal folkene lyde. | 10 Der skal icke vige Spjr fra Juda / oc Læremestere fra hans Fødder / indtil Siloh kommer / oc Folckene skulle lyde hannem. | 10 The sceptre shall not depart from Judah, nor a lawgiver from between his feet, until Shiloh come; and unto him shall the gathering of the people be. |
| 11 Han binder sit æsel ved vinstokken, ved ranken asenindens fole, tvætter i vin sin kjortel, sin kappe i drueblod, | 11 Hand er den som binder sin Fole til Vjntræit / oc sin Aseninde min Søn til den ædele Vjnqvist / Hand hafver toit sine Klæder i Vjn / oc sin Kaabe i Vjndrueblod. | 11 Binding his foal unto the vine, and his ass's colt unto the choice vine; he washed his garments in wine, and his clothes in the blood of grapes: |
| 12 med øjnene dunkle af vin og tænderne hvide af mælk! | 12 Hand er rødere i Øyene end Vjn / oc hvidere paa Tænder end Melck. | 12 His eyes shall be red with wine, and his teeth white with milk. |
| 13 Zebulon har hjemme ved havets byst, han bor ved skibenes kyst, hans side er vendt mod Zidon. | 13 Sebulon skal boo hos Hafnen ed Hafvit / oc h and skal være hos Skibenes Hafn / oc hans side ( recke) til Zidon. | 13 Zebulun shall dwell at the haven of the sea; and he shall be for an haven of ships; and his border shall be unto Zidon. |
| 14 Issakar, det knoglede æsel, der strækker sig mellem foldene, | 14 Jsaschar skal være et Been-Asen som legger sig imedlem tvende landemercke. | 14 Issachar is a strong ass couching down between two burdens: |
| 15 fandt hvilen sød og landet lifligt; derfor bøjed han ryg under byrden og blev en ufri træl. | 15 Oc hand saa ad Hvilken var god / oc ad Leandet var deyligt / oc hand hafver bøyed sine Skuldrer til ad bære / oc blefven en Skatskyldig Tienere. | 15 And he saw that rest was good, and the land that it was pleasant; and bowed his shoulder to bear, and became a servant unto tribute. |
| 16 Dan dømmer sit folk så godt som nogen Israels stamme. | 16 Dab sjak dømme sit Folck / som een af jsraels Stammer. | 16 Dan shall judge his people, as one of the tribes of Israel. |
| 17 Dan blive en slange ved vejen, en giftsnog ved stien, som bider hesten i hælen,så rytteren styrter bagover! | 17 Dan skal blifve en Slange paa Veyen / en Pjlslange paa Stjen / som beed Hesten i Hælene / oc Rytteren der paa falde tilbage. | 17 Dan shall be a serpent by the way, an adder in the path, that biteth the horse heels, so that his rider shall fall backward. |
| 18 på din frelse bier jeg, herre! | 18 HErre / jeg bier efter din Salighed. | 18 I have waited for thy salvation, O LORD. |
| 19 Gad, på ham gør krigerskarer indhug, men han gør indhug i hælene på dem. | 19 Gad / eh Hær skal forærie hannem / oc hand skal forhærie (andre) omsier. | 19 Gad, a troop shall overcome him: but he shall overcome at the last. |
| 20 Aser, hans føde er fed, lækkerier for konger har han at give. | 20 Af Asser kommer hans fede Brød / oc hand skal gifve Kongelig træsenhed. | 20 Out of Asher his bread shall be fat, and he shall yield royal dainties. |
| 21 Naftali er en løssluppen hind, han fremfører yndig tale. | 21 Nephthali er en undsluppen Hind / som gifver lystelig tale. | 21 Naphtali is a hind let loose: he giveth goodly words. |
| 22 Et yppigt vintræ er Josef, et yppigt vintræ ved kilden, ranker slynger sig over muren. | 22 Joseph er en Qvist / som voxer / ja en Qvist som voxer hos en Kild e: Døttre ginge ofven paa muren. | 22 Joseph is a fruitful bough, even a fruitful bough by a well; whose branches run over the wall: |
| 23 bueskytter fejder imod ham, strides med ham, gør angreb på ham, | 23 Oc Skytterne forbittrede hannem / oc skøde / oc hadede hannem : | 23 The archers have sorely grieved him, and shot at him, and hated him: |
| 24 men hans bue er stærk, hans hænders arme rappe; det kommer fra Jakobs vældige, fra hyrden, Israels klippe, | 24 Oc hans Bue blef dog stærck / oc hans Hænders Arme sktyrckede sig af den mæctige Jacobs Hænder / der af (er hand) en Hyrde af Steen i jsrael | 24 But his bow abode in strength, and the arms of his hands were made strong by the hands of the mighty God of Jacob; (from thence is the shepherd, the stone of Israel:) |
| 25 fra din faders Gud han hjælpe dig!og Gud den almægtige, han velsigne dig med himmelens velsignelser oventil og dybets velsignelser nedentil, med brysters og moderlivs velsignelser! | 25 (Det kommer ) fra din Faders Gud / oc hand skal hielpe dig / oc fra den almæctige / oc hand skal velsigne dig / med Velsignelser af Himmelen / ofven af / med Velsignelser af Afgrunden / som ligger her under / med Brystens oc Ljfs Velsignelse. | 25 Even by the God of thy father, who shall help thee; and by the Almighty, who shall bless thee with blessings of heaven above, blessings of the deep that lieth under, blessings of the breasts, and of the womb: |
| 26 Din faders velsignelser overgår de ældgamle bjerges velsignelser, de evige højes herlighed. Måtte de komme over Josefs hoved, over issen på fyrsten blandt brødre! | 26 Din Faders Velsignelser / ofvergaae mine Forældres Velsignelser (indtil de ævigeHæyers Grendzer) de skulle komme paa Joseh Hofvit / oc paa Nazarenis Jsse iblant hans Brødre. | 26 The blessings of thy father have prevailed above the blessings of my progenitors unto the utmost bound of the everlasting hills: they shall be on the head of Joseph, and on the crown of the head of him that was separate from his brethren. |
| 27 Benjamin, den rovlystne ulv, om morgenen æder han rov, om aftenen deler han bytte!« | 27 BenJamin skal rifve (som) en Ulf / om Morgenen skal hand æde rof / oc om Aftenen skal hand uddeele Bytte. | 27 Benjamin shall ravin as a wolf: in the morning he shall devour the prey, and at night he shall divide the spoil. |
| 28 Alle disse er Israels stammer, tolv i tal, og det var, hvad deres fader talte til dem, og han velsignede dem, hver især af dem gav han sin særlige velsignelse. | 28 Alle disse ere de tolf Jsraels Stammer / oc dette er det som deres Fæder talede med dem / oc velsignede dem / hver efter sin Velsignelse velsignede hand dem. | 28 All these are the twelve tribes of Israel: and this is it that their father spake unto them, and blessed them; every one according to his blessing he blessed them. |
| 29 Og han sagde til dem som sin sidste vilje: »Nu samles jeg til mit folk; jord mig da hos mine fædre i hulen på hetiten Efrons mark. | 29 Oc hand befalede dem / oc sagde til dem / Jeg samlis til mit Folck / Begrafver mi hos mine Fædre / | 29 And he charged them, and said unto them, I am to be gathered unto my people: bury me with my fathers in the cave that is in the field of Ephron the Hittite, |
| 30 I hulen på makpelas mark over for Mamre i Kana'ans land. Den mark, som Abraham købte af hetiten Efron til gravsted, | 30 J den Hule paa den dobbelt Hulis Agger mod Mamre / som er i det Land Canaan / hvilcken Abraham kiøbte / med Aggeren / af Ephron Hethiter / til Arfve begrafvelse : | 30 In the cave that is in the field of Machpelah, which is before Mamre, in the land of Canaan, which Abraham bought with the field of Ephron the Hittite for a possession of a buryingplace. |
| 31 hvor de jordede Abraham og hans hustru Sara, hvor de jordede Isak og hans hustru Rebakka, og hvor jeg jordede Lea. | 31 Der hafde de begrafvit Abraham / oc Sara hans Hustru : der hafde de begrafvit Jsaac / oc Rebacka hans Hustru : Oc der hafver jeg begrafvit Lea: | 31 There they buried Abraham and Sarah his wife; there they buried Isaac and Rebekah his wife; and there I buried Leah. |
| 32 Marken og hulen derpå blev købt af hetiterne.« | 32 Den Agger oc den Hule der paa / er kiøbt af Heths Børn. | 32 The purchase of the field and of the cave that is therein was from the children of Heth. |
| 33 Dermed havde Jakob givet sine sønner sin vilje til kende, og han strakte sine fødder ud på lejet. udåndede og samledes til sin slægt. | 33 Der Jacob hafde giort ende paa ad biude sine Børn (dette/) tog hand sine Fødder til sig op paa Sengen / oc døde / oc blef samlit til sine Folck. | 33 And when Jacob had made an end of commanding his sons, he gathered up his feet into the bed, and yielded up the ghost, and was gathered unto his people. |