Første Mosebog 50 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Da kastede Josef sig over sin faders ansigt, græd og kyssede ham; | 1 L. Capitel. DA falt Joseph ofver sin Faders Ansict / oc græd ofver hannem / oc kyste hannem. | 1 And Joseph fell upon his father's face, and wept upon him, and kissed him. |
| 2 og Josef befalede de lægekyndige blandt sine tjenere at balsamere hans fader, og lægerne balsamerede Israel. | 2 Oc Joseph befalede sine Tiener / som vare læger / ad de skulde balsamere hans Fader. Saa balsamerede Lægerne Jsrael / | 2 And Joseph commanded his servants the physicians to embalm his father: and the physicians embalmed Israel. |
| 3 Dermed gik fyrretyve dage, thi så lang tid tager balsameringen: og ægypterne begræd ham i halvfjerdsindstyve dage. | 3 Oc der blefve fulende fyrretive Dage paa hannem : Thi saa fuldendis deres Dage som balsameris : Oc Ægypterne begrædde hannem halffierdesindstive Dage. | 3 And forty days were fulfilled for him; for so are fulfilled the days of those which are embalmed: and the Egyptians mourned for him threescore and ten days. |
| 4 Da grædetiden var omme, sagde Josef til Faraos husfolk: »Hvis I har godhed for mig, så sig på mine vegne til Farao: | 4 Oc der Grædedagene ofver hannem vare for ofver / da talde Jsoeph til Pharais Tinere / oc sagde / Hafver jeg nu fundit Naade hos eder / da taler nu med Pharao / oc siger : | 4 And when the days of his mourning were past, Joseph spake unto the house of Pharaoh, saying, If now I have found grace in your eyes, speak, I pray you, in the ears of Pharaoh, saying, |
| 5 Min fader tog mig i ed, idet han sagde: når jeg er død, så jord mig i den grav, jeg lod mig grave i Kana'ans land! Lad mig derfor drage op og jorde min fader og så vende tilbage hertil!« | 5 Min Fader tog en Eed af mig / oc sagde / See / jeg døer / J min graf / som jeg lod grafve mig idet Land Canaan / der skalt du gjorde mig : Oc nu kiere / lad mig fare op / oc begrafve min Fader / oc jeg vil komme igien. | 5 My father made me swear, saying, Lo, I die: in my grave which I have digged for me in the land of Canaan, there shalt thou bury me. Now therefore let me go up, I pray thee, and bury my father, and I will come again. |
| 6 Da sagde Farao: »Drag kun op og jord din fader, som han har ladet dig sværge.« | 6 Oc Pharao sagde / Far hen op / oc jord din Fader / som hand tog Eed af dig (der paa.) | 6 And Pharaoh said, Go up, and bury thy father, according as he made thee swear. |
| 7 Så drog Josef op for at jorde sin fader, og med ham drog alle Faraos tjenere, de ypperste i hans hus og de ypperste i Ægypten, | 7 Saa foor Joseph op / ad jorde sin Fader / oc der foore med hannem alle Pharais tienere / de Ældste af hans Huus / oc alle de Ældste af Ægypti Land / | 7 And Joseph went up to bury his father: and with him went up all the servants of Pharaoh, the elders of his house, and all the elders of the land of Egypt, |
| 8 hele Josefs hus og hans brødre og hans faders hus, kun deres kvinder og børn, småkvæg og hornkvæg lod de blive tilbage i Gosen; | 8 Oc Joseph gandske huus / oc hans Brødre / oc hans Faders Huus : Alleene deres Børn / oc deres Faar / oc deres Øxen / lode de blifve tilbage i Gosen Land. | 8 And all the house of Joseph, and his brethren, and his father's house: only their little ones, and their flocks, and their herds, they left in the land of Goshen. |
| 9 og med ham fulgte både stridsvogne og ryttere, så det blev en overmåde stor karavane. | 9 Oc der droge med ham / baade Vogne oc Rytere / saa det var en meget stor Hær. | 9 And there went up with him both chariots and horsemen: and it was a very great company. |
| 10 Da de kom til Gorenhåtad hinsides Jordan, holdt de der en overmåde stor og højtidelig dødeklage, og han fejrede sørgefest for sin fader i syv dage. | 10 Der de komme nu til den Gaard Atad / som ligger ofver Jordanen / da hulde de der en stoor oc saare bitter Klage / oc hand lod holde sorrig for sin Fader siu dage. | 10 And they came to the threshingfloor of Atad, which is beyond Jordan, and there they mourned with a great and very sore lamentation: and he made a mourning for his father seven days. |
| 11 Men da landets indbyggere, Kana'anæerne, så denne sørgefest i Gorenhåtad, sagde de: »Ægypterne holder en højtidelig sørgefest.« Derfor gav man det navnet Abel mizrajim; det ligger hinsides Jordan. | 11 Oc der Folcket i Landet / Cananiterne / saae den graa d / som den Gaard Atad / sagde de / Denne er en stor Sorrig for Ægypterne : Derfor kalde mand dens nafn / Ægypternes sorg / som er ofver jOrdanen. | 11 And when the inhabitants of the land, the Canaanites, saw the mourning in the floor of Atad, they said, This is a grievous mourning to the Egyptians: wherefore the name of it was called Abelmizraim, which is beyond Jordan. |
| 12 Og hans sønner gjorde, som han havde pålagt dem; | 12 Saa giorde hans Sønner hannem saa / som hand hafde befalit dem. | 12 And his sons did unto him according as he commanded them: |
| 13 hans sønner førte ham til Kana'ans land og jordede ham i hulen på makpelas mark, den mark, som Abraham havde købt til gravsted af hetiten Efron over for Mamre. | 13 Oc hans Sønner førde hannem i det Land / oc begrofve hannem i den Hule / paa Abraham afde kiøbt / med aggeren / til Arfvebegrafvelse / af Ephron Hetiter / tvert ofver fra Mamre. | 13 For his sons carried him into the land of Canaan, and buried him in the cave of the field of Machpelah, which Abraham bought with the field for a possession of a buryingplace of Ephron the Hittite, before Mamre. |
| 14 Efter at have jordet sin fader vendte Josef tilbage til Ægypten med sine brødre og alle dem, der var draget op med ham til hans faders jordefærd. | 14 Oc Joseph kom igien til Ægypten / hand oc hans Brødre / oc alle de som vare opfarne med hannem / ad begrafve hans Fader / der hand hafde begrafvit sin Fader. | 14 And Joseph returned into Egypt, he, and his brethren, and all that went up with him to bury his father, after he had buried his father. |
| 15 Da Josefs brødre så, at deres fader var død, sagde de: »Blot nu ikke Josef vil vise sig fjendsk mod os og gengælde os alt det onde, vi har gjort ham!« | 15 Oc Josephs Brødre saa ad deres Fader var død / oc sagde : Joseph tør hade os / oc visseligen betale os / alt det onde / som vi hafve giort hannem. | 15 And when Joseph's brethren saw that their father was dead, they said, Joseph will peradventure hate us, and will certainly requite us all the evil which we did unto him. |
| 16 Derfor sendte de bud til Josef og sagde: »Din fader pålagde os før sin død | 16 Oc de lode biude Joseph / sigendis : Din Fader befalede før hand døde / oc sagde : | 16 And they sent a messenger unto Joseph, saying, Thy father did command before he died, saying, |
| 17 at sige til Josef: tilgiv dog dine brødres brøde og synd, thi de har gjort ondt imod dig! Så tilgiv nu din faders Guds tjenere deres brøde!« Da græd Josef over deres ord til ham. | 17 Saa skulle J sige til Joseph / Kiere / forlad nu dine Brødres Misgierning oc deres Synd / ad de giorde ilde mimod dig : Kiere / saa forlad nu os / din faders Gud Tienere / den Misgierning : Da græd Joseph / der de talede dette med hannem. | 17 So shall ye say unto Joseph, Forgive, I pray thee now, the trespass of thy brethren, and their sin; for they did unto thee evil: and now, we pray thee, forgive the trespass of the servants of the God of thy father. And Joseph wept when they spake unto him. |
| 18 Siden kom hans brødre selv og faldt ham til fode og sagde: »Se, vi vil være dine trælle!« | 18 Oc hans Brødre ginge ocsaa / oc fulde ned for hannem / oc sagd e/ See / vi ere dine Tienere. | 18 And his brethren also went and fell down before his face; and they said, Behold, we be thy servants. |
| 19 Da sagde Josef til dem: »Frygt ikke, er jeg vel i Guds sted? | 19 Oc Joseph sgde til dem : Frycter icke / Thi mon jeg være i Guds sted? | 19 And Joseph said unto them, Fear not: for am I in the place of God? |
| 20 I tænkte ondt mod mig, men Gud tænkte at vende det til det gode for at gøre, hvad nu er sket, og holde mange folk i live; | 20 Oc J tænckte ont imod mig / Gud betænckte det til gode / ad hand vilde giøre det (mand seer) paa dnne Dag / ad hold emeget Folck ved Lifvit. | 20 But as for you, ye thought evil against me; but God meant it unto good, to bring to pass, as it is this day, to save much people alive. |
| 21 frygt ikke, jeg vil sørge for eder og eders kvinder og børn!« Således trøstede han dem og satte mod i dem. | 21 Saa frycter nu icke / Jeg vil føde eder oc eders Børn : Saa trøstede hand dem / oc talde venligen med dem. | 21 Now therefore fear ye not: I will nourish you, and your little ones. And he comforted them, and spake kindly unto them. |
| 22 Josef blev nu i Ægypten, både han og hans faders hus, og Josef blev 110 år gammel. | 22 Saa boode Joseph i Ægypten / hand oc hans Faders Huus / oc Joseph lefde hundrede oc tj Aar. | 22 And Joseph dwelt in Egypt, he, and his father's house: and Joseph lived an hundred and ten years. |
| 23 Josef så børn i tredje led af Efraim; også børn af Manasses søn Makir fødtes på Josefs knæ. | 23 Oc Joseph saa Ephraims Sønner i tredie Led : dislige Machiers / Manasses søns Sønner / blefve oc fødde paa Josephs Knæ. | 23 And Joseph saw Ephraim's children of the third generation: the children also of Machir the son of Manasseh were brought up upon Joseph's knees. |
| 24 Derpå sagde Josef til sine brødre: »Jeg dør snart, men Gud vil se til eder og føre eder fra landet her til det land, han tilsvor Abraham, Isak og Jakob.« | 24 Oc Joseph sgde til sine Brødre / Jeg døer / oc Gud skal visseligen besøge eder / oc føre eder af dette Land / til dette Land som hand hafver soorit Abraham / Jsaaco oc Jacob. | 24 And Joseph said unto his brethren, I die: and God will surely visit you, and bring you out of this land unto the land which he sware to Abraham, to Isaac, and to Jacob. |
| 25 Og Josef tog Israels sønner i ed og sagde: »Når Gud ser til eder, skal I føre mine ben bort herfra!« | 25 Oc Joseph tog en Eed af Jsraels Børn / oc sagde / Naar Gud skal visseligen besøge eder / da skulle J føre mine Been her fra. | 25 And Joseph took an oath of the children of Israel, saying, God will surely visit you, and ye shall carry up my bones from hence. |
| 26 Josef døde 110 år gammel, og man balsamerede ham og lagde ham i kiste i Ægypten. | 26 Saa døde Joseph / der hand var hundrede oc tj Aar gammel : oc de balsamerede hannem / oc mand lagde (hannem) i Kisten i Ægypten. Ende paa Mose I. Bog. | 26 So Joseph died, being an hundred and ten years old: and they embalmed him, and he was put in a coffin in Egypt. |