Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Første Mosebog 8

1931

1647

King James Version

1 Da ihukom Gud Noa og alle de vilde dyr og kvæget, som var hos ham i arken; og Gud lod en storm fare hen over jorden, så at vandet begyndte at falde; 1 VIII. Capitel. OC Gud ihukom Noe / oc alle Diur / oc alt Qveg / som vr med hannem i Arcken / oc Gud lod Vær fare ofver Jorden / oc Vandet faldt. 1 And God remembered Noah, and every living thing, and all the cattle that was with him in the ark: and God made a wind to pass over the earth, and the waters asswaged;
2 verdensdybets kilder og himmelens sluser lukkedes, regnen fra himmelen standsede, 2 Oc Kilderne i Afgrunden blefve igien stoppede / oc Sluser paa Himmelen: Oc Regnen af Himmelen blev ophulden. 2 The fountains also of the deep and the windows of heaven were stopped, and the rain from heaven was restrained;
3 og vandet veg lidt efter lidt bort fra jorden, og vandet tog af efter de 150 dages forløb. 3 Oc Vandet forløb af Jorden / hjd oc djd / oc Vandet formindskedis efter hundrede oc halftrediesindstive Dage vare forløbne. 3 And the waters returned from off the earth continually: and after the end of the hundred and fifty days the waters were abated.
4 På den syttende dag i den syvende måned sad arken fast på ararats bjerge, 4 Oc Arcken blev staaendis i den sivende Maaned / paa (en af) Aratat Bierge. 4 And the ark rested in the seventh month, on the seventeenth day of the month, upon the mountains of Ararat.
5 og vandet vedblev at synke indtil den tiende måned, og på den første dag i denne måned dukkede bjergenes toppe frem. 5 Oc Vandet foer hjd oc djd / indtil den tiende Maaned : J den tiende (Maaned) paa den første Dag i Maaneden / lode Toppene af Biergene dem til siune. 5 And the waters decreased continually until the tenth month: in the tenth month, on the first day of the month, were the tops of the mountains seen.
6 Da der var gået fyrretyve dage: åbnede Noa den luge, han havde lavet på arken, 6 Oc det hende sig / der de fyrretive Dage vare ud / ad Noe oplod Vinduet paa Arcken / hvilcken hand hafde giort / 6 And it came to pass at the end of forty days, that Noah opened the window of the ark which he had made:
7 og sendte en ravn ud; den fløj frem og tilbage, indtil vandet var tørret bort fra jorden. 7 Oc hand udlod en Rafn: den fløy stedse hjd oc djd / indtil Vandet borttørredis af Jorden. 7 And he sent forth a raven, which went forth to and fro, until the waters were dried up from off the earth.
8 Da sendte han en due ud for at se, om vandet var sunket fra jordens overflade; 8 Oc hand udlod en Due fra sig / ad see om Vandet var faldet af Jorden. 8 Also he sent forth a dove from him, to see if the waters were abated from off the face of the ground;
9 men duen fandt intet sted at sætte sin fod og vendte tilbage til ham i arken, fordi der endnu var vand over hele jorden; og han rakte hånden ud og tog den ind i arken til sig. 9 Oc der Duen faldt icke det den kunde hvile sin Food paa / da kom den igien til hannem i Arcken / fordi ad Vandet var ad da over den gandske Jord : Saa udracte han sin Haand / oc annammede den / oc tog den ind til sig i Arcken. 9 But the dove found no rest for the sole of her foot, and she returned unto him into the ark, for the waters were on the face of the whole earth: then he put forth his hand, and took her, and pulled her in unto him into the ark.
10 Derpå biede han yderligere syv dage og sendte så atter duen ud fra arken; 10 Da bjde hand end i siu andre Dage / oc udlod atter en Due af Arcken. 10 And he stayed yet other seven days; and again he sent forth the dove out of the ark;
11 ved aftenstid kom duen tilbage til ham, og se,den havde et friskt olieblad i næbbet. Da skønnede Noa, at vandet var svundet bort fra jorden. 11 Oc den Due kom til hannem ved Aftens tjd / Oc see / (den hafde) et afbrut Olieblad i sin Mund : Da fornam Noe / ad Vandet var faldit af Jorden. 11 And the dove came in to him in the evening; and, lo, in her mouth was an olive leaf plucked off: so Noah knew that the waters were abated from off the earth.
12 Derpå biede han syv dage til, og da han så sendte duen ud, kom den ikke mere tilbage til ham. 12 Men hand bjde endda andre siu Dage / oc udlod en Due / oc den kom icke til hannem ydermeere. 12 And he stayed yet other seven days; and sent forth the dove; which returned not again unto him any more.
13 I Noas 601ste leveår på den første dag i den første måned var vandet tørret bort fra jorden. Da tog Noa dækket af arken, og da han så sig om, se, da var jordens overflade tør. 13 Oc det skeede det første oc sex hundrede Aar / i den første Maaned / paa den første Dag i Maaneden / borttørredis Vandet af Jorden : Da tog Noe Teckit af Arcken / oc saa / oc see Jorden var tør. 13 And it came to pass in the six hundredth and first year, in the first month, the first day of the month, the waters were dried up from off the earth: and Noah removed the covering of the ark, and looked, and, behold, the face of the ground was dry.
14 På den syv og tyvende dag i den anden måned var jorden tør.14 Oc i den anden Maaned / paa den siu oc tivende Dag i Maaneden / blef Jorden tør. 14 And in the second month, on the seven and twentieth day of the month, was the earth dried.
15 Da sagde Gud til Noa: 15 Da talde Gud med Noe / oc sagde / 15 And God spake unto Noah, saying,
16 »Gå ud af arken med din hustru, dine sønner og dine sønnekoner 16 Gack af Arcken / du oc din Hustru / oc dine Sønner / oc dine Sønners Hustruer med dig. 16 Go forth of the ark, thou, and thy wife, and thy sons, and thy sons' wives with thee.
17 Og for alle dyr, der er hos dig, alt kød, fugle, kvæg og alt kryb, der kryber på jorden, ud med dig, at de kan vrimle på jorden og blive frugtbare og mangfoldige på jorden!« 17 Allehonde Diur som ere hos dig / af allehonde Kiød / af Fugle / oc af Qveg / oc af allehonde Orme / som krybe paa Jorden / udfør dem med dig: Oc de skulle krybe paa Jorden / oc være fructsommelig oc formeere sig paa Jorden. 17 Bring forth with thee every living thing that is with thee, of all flesh, both of fowl, and of cattle, and of every creeping thing that creepeth upon the earth; that they may breed abundantly in the earth, and be fruitful, and multiply upon the earth.
18 Da gik Noa ud med sine sønner, sin hustru og sine sønnekoner; 18 Saa gick Noe ud / oc hans Sønner / oc hans Hustru / oc hans Sønners Hustru med hannem. 18 And Noah went forth, and his sons, and his wife, and his sons' wives with him:
19 og alle de vildtlevende dyr, alt kvæget, alle fuglene og alt krybet, der kryber på jorden, efter deres slægter, gik ud af arken.19 Allehonde Diur / oc allehonde Orme / oc allehonde Fugle / alt hvad der kryber paa Jorden / hver efter sin art / ginge ud af Arcken. 19 Every beast, every creeping thing, and every fowl, and whatsoever creepeth upon the earth, after their kinds, went forth out of the ark.
20 Derpå byggede Noa Herren et alter og tog nogle af alle de rene dyr og fugle og ofrede brændofre på alteret. 20 Oc Nye bygde HErren et Altere / oc tog af allehonde reent Qveg oc af allehonde reene Fugle / oc ofrede Brændoffer paa Altert. 20 And Noah builded an altar unto the LORD; and took of every clean beast, and of every clean fowl, and offered burnt offerings on the altar.
21 Og da Herren indåndede den liflige duft, sagde han til sig selv: »Jeg vil aldrig mere forbande jorden for menneskenes skyld, thi menneskehjertets higen er ond fra ungdommen af, og jeg vil aldrig mere tilintetgøre alt, hvad der lever, således som jeg nu har gjort! 21 Oc HErren luctede en behagelige Luct: Da sagde HErren i sit Hierte / Jeg vil icke meere her efter forbande Jorden for Menniskens skyld : Thi Menniskenes Hiertis Tancke er ond af hans ungdom : Oc jeg vil icke mere her efter slaa alt hvad der lever / som jeg hafver giort. 21 And the LORD smelled a sweet savour; and the LORD said in his heart, I will not again curse the ground any more for man's sake; for the imagination of man's heart is evil from his youth; neither will I again smite any more every thing living, as I have done.
22 Herefter skal, så længe jorden står, sæd og høst, kulde og hede, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre!«22 Saa længe som Jorden blifver endnu / skal Sæd oc Høst / oc Frost oc Hede / oc Sommer oc Vinter / Dag oc Nat / icke aflade. 22 While the earth remaineth, seedtime and harvest, and cold and heat, and summer and winter, and day and night shall not cease.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel