Første Peters brev 2 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Derfor skal I aflægge al ondskab og al svig og hykleri og misundelse og alskens bagtalelse | 1 II.Capitel. SAa aflegger nu all Ondskab oc all Svjg / oc Hycklerj oc Avind / oc all bagtalelse / | 1 Wherefore laying aside all malice, and all guile, and hypocrisies, and envies, and all evil speakings, |
| 2 og som nyfødte børn hige efter ordets uforfalskede mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse. | 2 Oc som nyfødde Børn / begierer den fornuftige / usvigelige Melck / Ad I kunde voxe i det: | 2 As newborn babes, desire the sincere milk of the word, that ye may grow thereby: |
| 3 så sandt I har »smagt, at Herren er god«. | 3 Dersom i ellers hafve smaget / ad HErren er from. | 3 If so be ye have tasted that the Lord is gracious. |
| 4 Kom til ham, den levende sten, der vel er vraget af mennesker, men udvalgt og kostelig i Guds øjne, | 4 Til hvilcken I ere komne (som er) en lefvende Steen / forskut af Menniskene / Men udvald (ja) dyrebar for Gud: | 4 To whom coming, as unto a living stone, disallowed indeed of men, but chosen of God, and precious, |
| 5 og lad jer selv som levende stene opbygge til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som ved Jesus Kristus er velbebagelige for Gud. | 5 Oc bygges I / som lefvendes Steene / (ad I vorde) et Aandeligt Huus / et helligt prsætedom / ad offre Aandelige Offer / som ere velbehagelige for Gud / ved Jesum Christum. | 5 Ye also, as lively stones, are built up a spiritual house, an holy priesthood, to offer up spiritual sacrifices, acceptable to God by Jesus Christ. |
| 6 Thi det hedder et sted i skriften: »Se, jeg lægger i Zion en hovedhjørnesten, udvalgt og kostelig, og den, som tror på ham, skal ingenlunde blive til skamme.« | 6 Derfor indholdis oc det i Skriften / See / Jeg sætter i Zion en Hofved-Hiørnesteen / (som er) udvald / (ja) dyrebar: Oc hvo som troor paa hannem / hand skal ingenlunde beskæmmis. | 6 Wherefore also it is contained in the scripture, Behold, I lay in Sion a chief corner stone, elect, precious: and he that believeth on him shall not be confounded. |
| 7 Denne ære tilkommer altså jer, som tror; men for de vantro er den sten, som bygningsmændene vragede, blevet en hovedhjørnesten | 7 Derfor hører denne Ære til eder som troe: Men de Vantroe er den Steen / som de der bygte forskiøde / blefven til en Hofved Hiørne Steen / Oc en anstøds Steen oc en Forargelsis Klippe / | 7 Unto you therefore which believe he is precious: but unto them which be disobedient, the stone which the builders disallowed, the same is made the head of the corner, |
| 8 og en anstødssten og en klippe til fald; i deres ulydighed mod ordet tager de anstød, og dertil var de også bestemt. | 8 De sog støde paa Ordet / som troe icke / til hvilcket de oc vare i satte. | 8 And a stone of stumbling, and a rock of offence, even to them which stumble at the word, being disobedient: whereunto also they were appointed. |
| 9 Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomskraft, som kaldte jer fra mørket til sit underfulde lys, | 9 Men I iere en udvald Slect / et kongelige Præstedom / et helligt Folck / et Folck til Eyedom / ad I skulle forkynde hans Dyder / som kaldede eder fra Mørcket / til sit underlige Lius. | 9 But ye are a chosen generation, a royal priesthood, an holy nation, a peculiar people; that ye should show forth the praises of him who hath called you out of darkness into his marvellous light: |
| 10 I, som før ikke var et folk, men nu er Guds folk, I, som ikke fandt barmhjertighed, men nu har fundet barmhjertighed. | 10 I som i fordum tjd icke vare et Folck / Men nu Guds Folck / som icke vare i Naade / men nu tagne til naade. | 10 Which in time past were not a people, but are now the people of God: which had not obtained mercy, but now have obtained mercy. |
| 11 I elskede! jeg formaner jer som fremmede og udlændinge: Hold jer fra de kødelige lyster, som fører krig imod sjælen, | 11 I Elskelige / Jeg formaner (eder) som Huusfolck oc udlændinge / ad I holde eder fra Kiødelige be | 11 Dearly beloved, I beseech you as strangers and pilgrims, abstain from fleshly lusts, which war against the soul; |
| 12 og lad jeres færd blandt hedningerne være god, så de på grund af de gode gerninger, de får at se på deres besøgelsesdag kan prise Gud netop for det, de nu bagtaler jer for, som om I var forbrydere. | 12 gierninger / som strjde imod Siælen / I det I hafve eders gode omgængelse iblant Hedningene / Paa det / ad i det de tale ilde paa eder / som Misdædere / kunde af eders gode Gierninger / som de see paa / prjse Gud / paa Besøgelsens Dag. | 12 Having your conversation honest among the Gentiles: that, whereas they speak against you as evildoers, they may by your good works, which they shall behold, glorify God in the day of visitation. |
| 13 For Herrens skyld skal I underordne jer enhver menneskelig ordning, hvad enten det er kongen som den øverste, | 13 Værer derfor all menniselig Creatur underdanige / for HErrens skyld : Være sig en Konge / som den Øfverste: | 13 Submit yourselves to every ordinance of man for the Lord's sake: whether it be to the king, as supreme; |
| 14 eller landshøvdinger som mænd, der sendes af ham til straf for dem, der gør det onde, og til ros for dem, som gør det gode. | 14 Eller Høfvizmænd / som de der udsendes af hannem / Til Hefn ofver misdædere / men dom til Lof / som giøre got. | 14 Or unto governors, as unto them that are sent by him for the punishment of evildoers, and for the praise of them that do well. |
| 15 Thi det er Guds vilje, at I ved at gøre det gode skal lukke munden på de tåbelige og uforstandige mennesker; | 15 Thi det er saa Guds villie / ad I skulle / i det I giøre got / tilstoppe de daarlige Menniskers vanvittighed / | 15 For so is the will of God, that with well doing ye may put to silence the ignorance of foolish men: |
| 16 som frie, dog ikke som de, der bruger friheden til skalkeskjul, men som Guds tjenere. | 16 Som Frje / Oc icke som de der hafve Frjheden til Ondskabs Skiul / men som Guds Tienere. | 16 As free, and not using your liberty for a cloak of maliciousness, but as the servants of God. |
| 17 Ær alle, elsk brødrene, »frygt Gud, ær kongen«! | 17 Ærer alle. Elsker Broderskabet. Frycter Gud. Ærer Kongen. | 17 Honour all men. Love the brotherhood. Fear God. Honour the king. |
| 18 I tjenestefolk skal i al frygt underordne jer under jeres herrer, ikke blot de gode og milde, men også de urimelige. | 18 I Tienere / værer Herrerne underdanige / i all Fryct / icke alleeniste de Gode oc Midle / men ocsaa de vanartige. | 18 Servants, be subject to your masters with all fear; not only to the good and gentle, but also to the froward. |
| 19 Thi da er man under nåden, om man, bunden til Gud i sin samvittighed, finder sig i genvordigheder, selv om man lider med urette. | 19 Thi det er en Naade / dersom nogen fordrager Sorg / som ljder uret for Samvittigheds skyld til Gud. | 19 For this is thankworthy, if a man for conscience toward God endure grief, suffering wrongfully. |
| 20 Thi hvad ros fortjener det, om I tålmodigt finder jer i at blive slået, når I forsynder jer? Men finder I jer i at lide, skønt I gør det gode, da er I under Guds nåde. | 20 Thi hvad er det for en roos / dersom I synde oc blifve flagne paa Mund / oc taale det? Men dersom I giøre got / oc ljde oc taale det / Det er Naade for Gud. | 20 For what glory is it, if, when ye be buffeted for your faults, ye shall take it patiently? but if, when ye do well, and suffer for it, ye take it patiently, this is acceptable with God. |
| 21 Thi dertil blev I kaldet, fordi også Kristus led for jer og efterlod jer et forbillede, for at I skal gå i hans fodspor | 21 Thi I ere oc der til kaldede / efterdi ad Christus hafver oc ljdt for os / som efterlod os Exempel / ad I skulle efterfølge hans Fodspor. | 21 For even hereunto were ye called: because Christ also suffered for us, leaving us an example, that ye should follow his steps: |
| 22 »han, som ikke gjorde synd, og i hvis mund der ikke blev fundet svig,« | 22 Hvilcken som icke hafvre giort Synd / Der blef oc icke funden Svjg i hans Mund. | 22 Who did no sin, neither was guile found in his mouth: |
| 23 han, som ikke skældte igen, når han blev udskældt, ikke truede, når han led ondt, men overgav sin sag til ham, der dømmer retfærdigt, | 23 Hvilcken / der hand blef ofverskiende / icke skiendede igien / der hand lidde / icke truude: Men befalede den det / som dømmer retfærdeligen. | 23 Who, when he was reviled, reviled not again; when he suffered, he threatened not; but committed himself to him that judgeth righteously: |
| 24 han, som selv bar vore synder på sit legeme op på korsets træ, for at vi, afdøde fra vore synder, skal leve for retfærdigheden, han, »ved hvis sår I fik lægedom. | 24 Hvilcken som self opofrede vore Synder / paa sit Legome / paa Træet / paa det ad vi døde fra Synden / skulde lefve i Retfærdighed: Formedelst hvis Saar I sere lægte. | 24 Who his own self bare our sins in his own body on the tree, that we, being dead to sins, should live unto righteousness: by whose stripes ye were healed. |
| 25 Thi I var vildfarende som får, men er nu vendt om til jeres sjæles hyrde og tilsynsmand«. | 25 Thi I vare som vilfarne Faar: Men I ere nu omvende til eders Siels Hyrde oc Biscop. | 25 For ye were as sheep going astray; but are now returned unto the Shepherd and Bishop of your souls. |