Første Samuelsbog 1 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Der var en mand fra Ramatajim, en Zufit fra Efraims bjerge ved navn Elkana, en søn af Jerobam, en søn af Elihu, en søn af tohu, en søn af Zuf, en Efraimit. | 1 Samuels Første - I Capitel OC der var en Mand af Ramathaim / de Zophiters / af Ephraims Bierg / hvis Nafn var ElKana / Jerohams Søn / Elihu Søns / Thohu Søns / Zuph Ephratiters Søn. | 1 Now there was a certain man of Ramathaimzophim, of mount Ephraim, and his name was Elkanah, the son of Jeroham, the son of Elihu, the son of Tohu, the son of Zuph, an Ephrathite: |
| 2 Han havde to hustruer; den ene hed Hanna, den anden Peninna; Peninna havde børn, men Hanna ikke. | 2 Oc hand hafde to Hustruer / den eenis Nafn var HAnna / oc den andens Nafn Peninna: Oc Peninna hafde Børn / men Hanna hafde icke Børn. | 2 And he had two wives; the name of the one was Hannah, and the name of the other Peninnah: and Peninnah had children, but Hannah had no children. |
| 3 Denne mand drog hvert år op fra sin by for at tilbede Hærskarers Herre og ofre til ham i Silo, hvor Elis to sønner Hofni og Pinehas var præster for Herren. | 3 Oc den samme Mand gick hen op af sin Stad / Aarligen / ad tilbede oc ad offre / til den HErre Zebaoth i Silo : Oc der (vare) to Eli Sønner / Hophni oc Pinehas / Præster for HErren. | 3 And this man went up out of his city yearly to worship and to sacrifice unto the LORD of hosts in Shiloh. And the two sons of Eli, Hophni and Phinehas, the priests of the LORD, were there. |
| 4 en dag ofrede nu Elkana han plejede at give sin hustru Peninna og alle hendes sønner og døtre flere dele, | 4 Oc det skeede paa en Dag / ad ElKana offrede / Da gaf hand Peninna sin Hustru / oc alle hendis Sønner oc hendis Døttre / Deele. | 4 And when the time was that Elkanah offered, he gave to Peninnah his wife, and to all her sons and her daughters, portions: |
| 5 men skønt han elskede Hanna, gav han hende kun een del, fordi Herren havde tillukket hendes moderliv; | 5 Men hand gaf Hanna et Styrck /som var anseenligt / thi hand elskte Hanna / Men HErren hafd etilluckt hendis Ljf. | 5 But unto Hannah he gave a worthy portion; for he loved Hannah: but the LORD had shut up her womb. |
| 6 hendes medbejlerske tilføjede hende også grove krænkelser for den skam, at Herren havde tillukket hendes moderliv. | 6 Oc hendis Modstanderinde irsede hende oc saare / ad hun kunde giøre hende fnysende / fordi HErren hafde luckt til for hendis Ljf. | 6 And her adversary also provoked her sore, for to make her fret, because the LORD had shut up her womb. |
| 7 Således gik det år efter år: hver gang de drog op til Herrens hus, krænkede hun hende således så skete det, at hun græd og ikke ville spise. | 7 Oc saa skeede det hvert Aar / naar hun gick op til HErrens Huus / saa irrede hun hende : Oc hun græd / oc aad icke. | 7 And as he did so year by year, when she went up to the house of the LORD, so she provoked her; therefore she wept, and did not eat. |
| 8 Da sagde hendes mand Elkana til hende: »Hanna, hvorfor græder du, og hvorfor spiser du ikke? Hvorfor er du mismodig? Er jeg dig ikke mere værd end ti sønner?« | 8 Da sagde ElKana / hendis Mand / til hende / Hanna / hvi monne du græde? Oc hvi monne du icke æde? Ov hvi hafver dit hierte (saa) ont? Er jeg dig icke bedre end tj Sønner? | 8 Then said Elkanah her husband to her, Hannah, why weepest thou? and why eatest thou not? and why is thy heart grieved? am not I better to thee than ten sons? |
| 9 Men da de havde holdt måltid i Silo, stod Hanna op og trådte hen for Herrens åsyn, medens præsten Eli sad på sin stol ved en af dørstolperne i Herrens hus; | 9 Da stood Hanna op / efter de hafde ædet / oc efter de hafde drucket / i Silo / (oc Eli / Præsten / sad paa en Stool / hos HErrens Tempels Dørstolpe/) | 9 So Hannah rose up after they had eaten in Shiloh, and after they had drunk. Now Eli the priest sat upon a seat by a post of the temple of the LORD. |
| 10 og i sin vånde bad hun under heftig gråd til Herren | 10 Oc hunv ar meget sorrigfuld i sit hierte / oc bad til HErren / oc græd saare: | 10 And she was in bitterness of soul, and prayed unto the LORD, and wept sore. |
| 11 Og aflagde det løfte: »Hærskarers herre! Hvis du vil se til din tjenerindes nød og komme mig i hu og ikke glemme din tjenerinde, men give din tjenerinde en søn, så vil jeg give ham til Herren alle hans levedage, og ingen ragekniv skal komme på hans hoved!« | 11 Oc hun lofvede et Løfte / oc sagde: HErre Zebaoth / Om du seer jo til din Tienisteqvindis ælnedighed / oc kommer mig ihu / oc icke forglemmer din Tienisteqvinde / oc du gifver djn Tienisteqvinde en Søn / da vil jeg oc gifve HErren hannem / alle hans Ljfvis Dage / oc der skal ingen Rageknjf komme paa hans Hofvet. | 11 And she vowed a vow, and said, O LORD of hosts, if thou wilt indeed look on the affliction of thine handmaid, and remember me, and not forget thine handmaid, but wilt give unto thine handmaid a man child, then I will give him unto the LORD all the days of his life, and there shall no razor come upon his head. |
| 12 Således bad hun længe for Herrens åsyn, og Eli iagttog hendes mund; | 12 Oc det skeede / der hun længe bad for HErren / da gaf Eli act paa hendis Mund. | 12 And it came to pass, as she continued praying before the LORD, that Eli marked her mouth. |
| 13 men da Hanna talte ved sig selv, så kun hendes læber bevægede sig, og hendes stemme ikke kunne høres, troede Eli, at hun var beruset, | 13 Thi Hanna talde i sit hierte / oc hendis Læber rørde sig alleeniste / oc hendis Røst hørdis icke : Derfor holt Eli hende for ad være drucken. | 13 Now Hannah, she spake in her heart; only her lips moved, but her voice was not heard: therefore Eli thought she had been drunken. |
| 14 og sagde til hende: »Hvor længe vil du gå og være drukken? Se at komme af med din rus!« | 14 Oc Eli sagde til hende : Hvo rlænge vilt du være drucken? Skil dig af med Vjnen. | 14 And Eli said unto her, How long wilt thou be drunken? put away thy wine from thee. |
| 15 Men Hanna svarede: »Nej, herre! Jeg er en hårdt prøvet kvinde; vin og stærk drik har jeg ikke drukket; jeg udøste kun min sjæl for Herrens åsyn. | 15 Oc Hanna svarede / oc sagde : Ney / mjn HErre / Jeg er en bedrøfvet Qvinde / jeg hafver icke druckit Vjn eller sterck Drick / Men jeg hafver udøst mit hierte for HErrens Ansict. | 15 And Hannah answered and said, No, my lord, I am a woman of a sorrowful spirit: I have drunk neither wine nor strong drink, but have poured out my soul before the LORD. |
| 16 Regn ikke din trælkvinde for en dårlig kvinde! Nej, hele tiden har jeg talt ud af min dybe kummer og kvide!« | 16 Act icke djn Tienisteqvinde Ansict. Act icke djn Tienisteqvinde for en løs Qvinde : Thi jeg hafver her til talet af min Drøfvelses oc min harms mangflodighed. | 16 Count not thine handmaid for a daughter of Belial: for out of the abundance of my complaint and grief have I spoken hitherto. |
| 17 Eli svarede: »Gå bort i fred! Israels Gud vil give dig, hvad du har bedt ham om!« | 17 Oc Eli svarede oc sagde : Gack hen med Fred / oc Jsrael Gud givfe dig din Begæring / som du begærde den hannem. | 17 Then Eli answered and said, Go in peace: and the God of Israel grant thee thy petition that thou hast asked of him. |
| 18 Da sagde hun: »Måtte din trælkvinde finde nåde for dine øjne!« Så gik kvinden sin vej, og hun spiste og så ikke længer forgræmmet ud. | 18 Oc hun sagde : Lad din Tienisteqvinde finde Naade for dine Øyne. Da gick Qvinden hen sin Vey oc aad / oc saa icke meere saa ilde ud. | 18 And she said, Let thine handmaid find grace in thy sight. So the woman went her way, and did eat, and her countenance was no more sad. |
| 19 Næste morgen stod de tidligt op og kastede sig ned for Herrens åsyn; og så vendte de tilbage og kom hjem til deres hus i Rama. Og Elkana kendte sin hustru Hanna, og Herren kom hende i hu; | 19 Om Morgen stoode de tjlige op / oc der de hafde tilbedet for HErrens Ansict / da vendte de dem tilbage igien / oc komme til deres huus i Ramah : Oc ElKana bekiende Hanna sin Hustru / oc HErren Kom hende ihu. | 19 And they rose up in the morning early, and worshipped before the LORD, and returned, and came to their house to Ramah: and Elkanah knew Hannah his wife; and the LORD remembered her. |
| 20 og hun blev frugtsommelig og fødte en søn året efter og gav ham navnet Samuel; »Thi,« sagde hun, »Jeg har bedt mig ham til hos Herren!« | 20 Oc det skeede / efter nogle Dage vare omme / da undgangede Hanna / oc fødde en Søn / oc hun kalde hans Nafn Samuel : Thi jeg (sagde hun) hafver beoet hannem af HERREN. | 20 Wherefore it came to pass, when the time was come about after Hannah had conceived, that she bare a son, and called his name Samuel, saying, Because I have asked him of the LORD. |
| 21 Da Elkana nu med hele sit hus drog op for at bringe Herren det årlige offer og sit løfteoffer, | 21 Oc der den Mand ElKana foor op / oc hans gandske huus / ad offre til HErren offer paa den sedvanlige Tjd / oc sit Løfdte: | 21 And the man Elkanah, and all his house, went up to offer unto the LORD the yearly sacrifice, and his vow. |
| 22 drog Hanna ikke med; thi hun sagde til sin mand: »Jeg vil vente, til drengen er vænnet fra, så vil jeg bringe ham derhen, for at han kan stedes for Herrens åsyn og blive der for stedse!« | 22 Da foor Hanna icke op (med/) Thi hun sagde til sin Mand: (Jeg vil bie) indtil Barnet blifver afvant / oc da vil jeg føre hannem djd / ad hand skal seets for HErrens Ansict / oc blifve der ævindelig. | 22 But Hannah went not up; for she said unto her husband, I will not go up until the child be weaned, and then I will bring him, that he may appear before the LORD, and there abide for ever. |
| 23 Da sagde hendes mand Elkana til hende: »Gør, som du synes! Bliv her, indtil du har vænnet ham fra! Måtte Herren kun gøre dit ord til virkelighed!« Så blev kvinden hjemme og ammede sin søn, indtil hun vænnede ham fra. | 23 Oc ElKana / hendis Huusbonde / sagde til hende : Giør som dig tyckis got ad være / Bu til du hafver vant hannem af / HErren stadfæste alleene det hand hafver sagt : Saa blef Qvinden hiemme / oc gaf sin Søn ad du / indtil hun hafde afvant hannem. | 23 And Elkanah her husband said unto her, Do what seemeth thee good; tarry until thou have weaned him; only the LORD establish his word. So the woman abode, and gave her son suck until she weaned him. |
| 24 Men da hun havde vænnet ham fra, tog hun ham med, desuden en treårs tyr, en efa mel og en dunk vin, og hun kom til Herrens hus i Silo og havde drengen med. | 24 Oc hun førde hannem op med sig / efter ad hun hafde vaant hannem af / med tre Stude / oc en Epha Meel / oc en Flaske Vjn / oc lod hannem komme i HErrens Huus i Silo: Oc Barnet var et Barn. | 24 And when she had weaned him, she took him up with her, with three bullocks, and one ephah of flour, and a bottle of wine, and brought him unto the house of the LORD in Shiloh: and the child was young. |
| 25 Da nu tyren var slagtet, kom drengens moder til Eli | 25 Oc de slactede en Stuud / oc baare Barnet til Eli. | 25 And they slew a bullock, and brought the child to Eli. |
| 26 Og sagde: »Hør mig, herre! Så sandt du lever, herre, jeg er den kvinde, som stod her ved din side og bad til Herren. | 26 Oc hun sagde: Ah min HErre / saa sandelige som din Siel lefver / mjn HErre / Jeg er den Qvinde / som stood her hos dig / ad bede til HErren. | 26 And she said, Oh my lord, as thy soul liveth, my lord, I am the woman that stood by thee here, praying unto the LORD. |
| 27 Om denne dreng bad jeg, og Herren gav mig, hvad jeg bad ham om. | 27 Jeg bad om denne Dreng: Oc HErren hafver gifvit mig min Begæring / som jeg begærde af hannem. | 27 For this child I prayed; and the LORD hath given me my petition which I asked of him: |
| 28 Derfor vil jeg også overlade ham til Herren; hele sit liv skal han være overladt til Herren!« Og hun lod ham blive der for Herrens åsyn. | 28 Derfor lofvede jeg ocsaa HErren hannem alle Dage / som hand blef begæret paa for HErren : Oc hand tilbad der for HErren. | 28 Therefore also I have lent him to the LORD; as long as he liveth he shall be lent to the LORD. And he worshipped the LORD there. |