Første Samuelsbog 17 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Filisterne samlede deres hær til kamp. De samlede sig ved Soko i Juda og slog lejr mellem Soko og Azeka i Efes-Dammim. | 1 XVII. Capitel. OC Philisterne hafde samlit deres Hær til strjd / oc komme til sammen i Socho / som er i Juda / oc de leyrede dem imedlem Socho oc Aseka / hos enden af Damin. | 1 Now the Philistines gathered together their armies to battle, and were gathered together at Shochoh, which belongeth to Judah, and pitched between Shochoh and Azekah, in Ephesdammim. |
| 2 ligeledes samlede Saul og Israels mænd sig og slog lejr i terebintedalen og gjorde sig rede til at angribe filisterne. | 2 Oc Saul oc Jarels Mænd komme tilhobe / oc leyrede dem i Egens Dal / oc beskickede dem til Strjd imod Philisterne. | 2 And Saul and the men of Israel were gathered together, and pitched by the valley of Elah, and set the battle in array against the Philistines. |
| 3 Filisterne stod ved bjerget på den ene side, israeliterne ved bjerget på den anden, med dalen imellem sig. | 3 Oc Philisterne stoode på Bierget / paa hjn sjde / oc Jsraeliterne stoode på Bierget paa denne sjde / oc Dalen (var) imedlem dem. | 3 And the Philistines stood on a mountain on the one side, and Israel stood on a mountain on the other side: and there was a valley between them. |
| 4 Da trådte en tvekæmper ved navn Goliat fra Gat ud af filisternes rækker, seks alen og et spand høj. | 4 Da udgick der en kiempe af Philisternes Leyr / hans hafn var Goliat af Gath / hand var sex Alne oc en Haandsbred høy : | 4 And there went out a champion out of the camp of the Philistines, named Goliath, of Gath, whose height was six cubits and a span. |
| 5 Han havde en kobberhjelm på hovedet, var iført en skælbrynje, hvis kobber vejede 5000 sekel, | 5 Oc (der var) en Kaabberhielpm paa hans Hofvet / oc hand var ført i en Skildkyrez / oc hans Kyrizes Vect var fem tusinde Seckel Kaabber: | 5 And he had an helmet of brass upon his head, and he was armed with a coat of mail; and the weight of the coat was five thousand shekels of brass. |
| 6 og havde kobberskinner på benene og et kobberspyd over skulderen. | 6 Oc hafde en Beenharnisk af Kaabber paa hans Beene / oc (der hengde) en Kaabberskiold imedlem hans Skuldre: | 6 And he had greaves of brass upon his legs, and a target of brass between his shoulders. |
| 7 Hans spydstage var som en væverbom, og hans spydsod var af jern og vejede 600 sekel; hans skjolddrager gik foran ham. | 7 Oc hans Spiudsstage var som en Væfverstang / oc Bladet aaa hans Spiud var sex hundrede seckel Jern / oc hans Skiolddrager gick for hannen. | 7 And the staff of his spear was like a weaver's beam; and his spear's head weighed six hundred shekels of iron: and one bearing a shield went before him. |
| 8 Han stod frem og råbte over til Israels slagrækker: »Hvorfor drager I ud til angreb? Er jeg ikke en filister og I Sauls trælle? Vælg jer en mand og lad ham komme herned til mig! | 8 Oc hand stood oc raabte imdo Jsraels KrjgsOrdene / oc sade til dem: Hvorfor droge j ud ad ryste eder til strjd? Er jeg icke en Philister / oc j Sauls Tienere? Udvæler eder en Mand / ad hand kommer ned til mig. | 8 And he stood and cried unto the armies of Israel, and said unto them, Why are ye come out to set your battle in array? am not I a Philistine, and ye servants to Saul? choose you a man for you, and let him come down to me. |
| 9 Hvis han kan tage kampen op med mig og dræber mig, vil vi være eders trælle, men får jeg bugt med ham og dræber ham, skal I være vore trælle og trælle for os!« | 9 Kand han strjde imod mig / oc slaa mig / saa ville vi være eders Tjenere; oc om jeg kand faa Mact ofver hannem / oc slaa hannem / da skulle j være vore Tienere / oc tiene os. | 9 If he be able to fight with me, and to kill me, then will we be your servants: but if I prevail against him, and kill him, then shall ye be our servants, and serve us. |
| 10 Yderligere sagde filisteren: »I dag har jeg hånet Israels slagrækker; kom med en mand, så vi kan kæmpe sammen!« | 10 Fræmdelis sade den Philister : Jeg hafver forhaanit Jsraels Slact Orden i Dag / (sigendis) Gifver mig en Mand / ad vi kunde strjde til hobe. | 10 And the Philistine said, I defy the armies of Israel this day; give me a man, that we may fight together. |
| 11 Da Saul og hele Israel hørte disse filisterens ord, blev de forfærdede og grebes af rædsel. | 11 Der Saul oc all Jsrael hørde disse den Philisteers Ord /( da belfve de forfærde / oc fryctede saare. | 11 When Saul and all Israel heard those words of the Philistine, they were dismayed, and greatly afraid. |
| 12 David var søn af en efratit i Betlehem i Juda ved navn Isaj, som havde otte sønner. Denne mand var på Sauls tid gammel og til års. | 12 Oc David var en Mands søn / den Ephratiterss af Bethelehem i Juda / hvis nafn var Jsai / oc hand hafde otte sønner : oc Manden var i Sauls tjd en gammel Mand / som var (kommen til Alder) iblant Mændene. | 12 Now David was the son of that Ephrathite of Bethlehemjudah, whose name was Jesse; and he had eight sons: and the man went among men for an old man in the days of Saul. |
| 13 Isajs tre ældste sønner havde fulgt Saul i krigen, og navnene på hans tre ældste sønner, som var draget i krigen, var Eliab, den førstefødte, abinadab, den næstældste, og sjamma, den tredje; | 13 Oc de tre største Jsai sønner var uddragne / de skulde Saul efter i strjden : Oc hans tre sønners nafne / som vare dragne til strjden / var / Eliab den Forstefødde / oc hans anden (søn) Abinadab / oc den tredje Samma : | 13 And the three eldest sons of Jesse went and followed Saul to the battle: and the names of his three sons that went to the battle were Eliab the firstborn, and next unto him Abinadab, and the third Shammah. |
| 14 David var den yngste. De tre ældste havde fulgt Saul; | 14 Men David var den yngste. Oc de tre Ældste vare dragne efter Saul. | 14 And David was the youngest: and the three eldest followed Saul. |
| 15 og David gik af og til hjem fra Saul for at vogte sin faders småkvæg i Betlehem. | 15 Oc David gick (hen) oc kom tilbage fra Saul / ad vocte sin Faders Faar i Bethlehem. | 15 But David went and returned from Saul to feed his father's sheep at Bethlehem. |
| 16 Men filisteren trådte frem og tilbød kamp hver morgen og aften i fyrretyve dage. | 16 Oc den Philister gick fræm om Morgenen oc om Aftenen / oc bød sig til i fyrretive Dage. | 16 And the Philistine drew near morning and evening, and presented himself forty days. |
| 17 nu sagde Isaj engang til sin søn David: »Tag en efa af det ristede korn her og disse ti brød til dine brødre og løb hen til dem i lejren med det | 17 Oc Jsai sagde til David sin søn: Tag nu til dine Brødre denne Epha svedne Ax / oc disse tj Brød / oc løb til Hæren til dine Brødre : | 17 And Jesse said unto David his son, Take now for thy brethren an ephah of this parched corn, and these ten loaves, and run to the camp to thy brethren; |
| 18 Og bring disse ti skiver flødeost til tusindføreren; og se så, hvorledes det går dine brødre, og få et pant af dem; | 18 Men disse tj ferske Oste skalt du bære Høfvezmanden ofver tusinde / oc du skalt besøge dine Brødre / om det gaar dem vel / oc tag et Tegn fra dem. | 18 And carry these ten cheeses unto the captain of their thousand, and look how thy brethren fare, and take their pledge. |
| 19 Saul ligger med dem og alle Israels mænd i terebintedalen og kæmper med filisterne!« | 19 Oc Saul oc de / oc alle Jsraels Mænd / vare i Egens Dal / som stridde imod Philisterne. | 19 Now Saul, and they, and all the men of Israel, were in the valley of Elah, fighting with the Philistines. |
| 20 Næste morgen tidlig overlod David småkvæget til en vogter, tog sagerne og gav sig på vej,som Isaj havde pålagt ham; og han kom til vognborgen, netop som hæren rykkede ud til slag og opløftede kampråbet. | 20 Da stood David tjlig op om Morgenen / oc befool Hyrden Faarene / oc baar (det) oc gick bort som Jsai hafde befalet hannem: Oc hand kom til Vognborgen / der Hæren var uddragen i SlactOrdenen / oc hafde raaabt ud til strjd. | 20 And David rose up early in the morning, and left the sheep with a keeper, and took, and went, as Jesse had commanded him; and he came to the trench, as the host was going forth to the fight, and shouted for the battle. |
| 21 både Israel og filisterne stod rede til kamp, slagorden mod slagorden. | 21 Oc Jsrael hafde rystet sig / oc Philisterne / Slactorden mod Slactorden. | 21 For Israel and the Philistines had put the battle in array, army against army. |
| 22 David lagde sine sager fra sig og overlod dem til vagten ved trosset, løb ind mellem slagrækkerne og gik hen og hilste på sine brødre. | 22 Da forlod David det Tøy som hand baar / hos hannem som bevarede Tøyet / oc løb hen til Slactordenen / oc kom djd oc hilsede sine Brødre. | 22 And David left his carriage in the hand of the keeper of the carriage, and ran into the army, and came and saluted his brethren. |
| 23 Medens han talte med dem, se, da kom tvekæmperen - filisteren Goliat hed han og var fra Gat - frem fra filisternes slagrækker og talte, som han plejede, medens David hørte på det. | 23 Oc som hand talede med den / se / da opkom en Kiempe / hvis nafn var Goliath / den Philister af Gath / af Philisternes Hær / oc talde paa samme vjs / som tilforn / oc david hørde det. | 23 And as he talked with them, behold, there came up the champion, the Philistine of Gath, Goliath by name, out of the armies of the Philistines, and spake according to the same words: and David heard them. |
| 24 Da Israels mænd så manden, flygtede de alle rædselsslagne for ham. | 24 Men hver Mand af Jsrael / naar de saae Manden / da flydde de for hannem / oc fryctede saare. | 24 And all the men of Israel, when they saw the man, fled from him, and were sore afraid. |
| 25 Og Israels mænd sagde: »Ser I den mand, som kommer der? Det er for at håne Israel, han kommer; den, som dræber ham, vil kongen give stor rigdom; sin datter vil han give ham, og hans fædrenehus vil han fritage for skat i Israel!« | 25 Oc hver Mand af Jsrael sagde : hafve j set denne Mand som kommer her op? Thi hand opkommer ad forhaane Jsrael: oc det skal ske / den Mand som slaar hannem / den vil Kongen giøre saare meget rjg / oc gifve hannem sin Daatter / oc vil giøre hans Faders Huus frj i Jsrael. | 25 And the men of Israel said, Have ye seen this man that is come up? surely to defy Israel is he come up: and it shall be, that the man who killeth him, the king will enrich him with great riches, and will give him his daughter, and make his father's house free in Israel. |
| 26 David spurgte da de mænd,som stod om ham: »Hvilken løn får den, som dræber denne filister og tager skammen fra Israel? Thi hvem er vel denne uomskårne filister, at han vover at håne den levende Guds slagrækker?« | 26 Da sagde David til Mændene / som stoode hos hannem / sigendis : Hvad skal mand giøre den Mand som slaar denne Philister / oc borttager forhaanelsen fra Jsrael? Thi hvo er denne Philister med Forhud / ad hand forhaanede den levendeis Guds Slact-Orden? | 26 And David spake to the men that stood by him, saying, What shall be done to the man that killeth this Philistine, and taketh away the reproach from Israel? for who is this uncircumcised Philistine, that he should defy the armies of the living God? |
| 27 Og folkene gentog for ham: »Det og det får den, som dræber ham!« | 27 Da sagde Folcket til hannem / efter samme vjs sigendes : Saa skal det ske den Mand som slaar hannem. | 27 And the people answered him after this manner, saying, So shall it be done to the man that killeth him. |
| 28 Men da hans ældste broder Eliab hørte ham tale med mændene, blev han vred på David og sagde: »Hvad vil du her? Og hvem har du overladt de stakkels får i ørkenen? Jeg kender dit overmod og dit hjertes ondskab; du kom jo herned for at se på kampen!« | 28 Der hans ældste Broder Eliab hørde / ad hand talde med Mændene / blev Eliab saare vred paa David / oc sagde : Hvorfor komst du hjd ned? Oc hvem hafver du ofverantvordet de faa Faar i Ørcken? Jeg kiender djn Hofmod / oc dit Hiertis ondskab / Thi du est nedkommen ad see strjden. | 28 And Eliab his eldest brother heard when he spake unto the men; and Eliab's anger was kindled against David, and he said, Why camest thou down hither? and with whom hast thou left those few sheep in the wilderness? I know thy pride, and the naughtiness of thine heart; for thou art come down that thou mightest see the battle. |
| 29 Da sagde David: »Hvad har jeg nu gjort? Det var jo da kun et spørgsmål!« | 29 Da sagde David: Hvad hafver jeg nu giort? Hafver jeg icke ad bestille : | 29 And David said, What have I now done? Is there not a cause? |
| 30 Og han vendte sig fra ham til en anden og sagde det samme, og folkene svarede ham som før. | 30 Oc hand vende sig fra hannem / til en anden / oc sagde ligesom hand før sagde: Da svarede Folcket hannem / som tilforn. | 30 And he turned from him toward another, and spake after the same manner: and the people answered him again after the former manner. |
| 31 Imidlertid rygtedes det, hvad David havde sagt; det kom også Saul for øre, og han lod ham hente. | 31 Oc de Ord blefve hørde / som David sagde / oc de gafve dem tilkiende for Sauel / oc hand lod h ente hannem. | 31 And when the words were heard which David spake, they rehearsed them before Saul: and he sent for him. |
| 32 Da sagde David til Saul: »Min herre må ikke tabe modet! Din træl vil gå hen og kæmpe med den filister!« | 32 Oc David sagde til Saul : Jengen Menniskis Hierte falde i Mistrøst for hans skyld : Djn Tienere skal gaa hen / oc strjde med denne Philister. | 32 And David said to Saul, Let no man's heart fail because of him; thy servant will go and fight with this Philistine. |
| 33 Saul svarede David: »Du kan ikke gå hen og kæmpe med den filister; thi du er en ung mand, og han har været kriger fra sin ungdom!« | 33 Oc Saul sagde til David : Du kand icke gaa hen imod denne Philister / ad strjde imod hannem / Thi du est en Dreng / men hand er en Strjdsmand af sin ungdom. | 33 And Saul said to David, Thou art not able to go against this Philistine to fight with him: for thou art but a youth, and he a man of war from his youth. |
| 34 Men David sagde til Saul: »Din træl har vogtet sin faders små kvæg; og kom der en løve eller en bjørn og slæbte et dyr bort fra hjorden, | 34 Da sagde David til Saul : Djn Tjenere var sin Faders Hyrde hos Faarene / oc der kom en Løve oc en Biørn / oc tog et Lam bort af Hiorden. | 34 And David said unto Saul, Thy servant kept his father's sheep, and there came a lion, and a bear, and took a lamb out of the flock: |
| 35 løb jeg efter den og slog den og rev det ud af gabet på den;kastede den sig så over mig, greb jeg den i skægget og slog den ihjel. | 35 Oc jeg gick efter den / oc sloo den / oc ref det af dens Mund oc der den reiste sig op imod mig / da greb jeg den i dens Skæg / oc sloo den / oc myrde den. | 35 And I went out after him, and smote him, and delivered it out of his mouth: and when he arose against me, I caught him by his beard, and smote him, and slew him. |
| 36 Både løve og bjørn har din træl dræbt, og det skal gå denne uomskårne filister som en at dem; thi han har hånet den levende Guds slagrækker!« | 36 Baade Løven oc Biørnen hafver djn Tienere slaget / oc denne Philister / med Forhuud / skal vorde som een af den / Thi hvad hafver forhaanit den lefvendis Guds SlactOrden. | 36 Thy servant slew both the lion and the bear: and this uncircumcised Philistine shall be as one of them, seeing he hath defied the armies of the living God. |
| 37 Fremdeles sagde David: »Herren, som har reddet mig fra løvers og bjørnes vold, vil også redde mig fra denne filisters hånd!« Da sagde Saul til David: »Gå! Herren være med dig!« | 37 Fræmdeelis sagde David : HErren som frjde mig fra Løven oc fra Biørnen / hand skal frj mig fra denne Philister. Da sagde Saul til David : Gack / opc HErren være med dig. | 37 David said moreover, The LORD that delivered me out of the paw of the lion, and out of the paw of the bear, he will deliver me out of the hand of this Philistine. And Saul said unto David, Go, and the LORD be with thee. |
| 38 Saul iførte nu David sin våbenkjortel, satte en kobberhjelm på hans hoved, iførte ham en brynje | 38 Oc Saul førde David i sine Klæder / oc sagge en Kaabber-Hielm paa hans Hofvet / oc fick hannem en Kyriz paa. | 38 And Saul armed David with his armour, and he put an helmet of brass upon his head; also he armed him with a coat of mail. |
| 39 Og spændte sit sværd om ham over våbenkjortelen; men det var forgæves, han søgte at gå dermed, thi han havde aldrig prøvet det før. Da sagde David til Saul: »Jeg kan ikke gå dermed, thi jeg har aldrig prøvet det før!« Og David tog det af. | 39 Oc David bant hans sverd ofver sine Klæder / oc begynte ad gaa / thi hand hafde icke forsøgt det. Da sagde David til Saul : Jeg kand icke gaa i dem / thi jeg er ice vaant der ved / oc David lagde dem af sig. | 39 And David girded his sword upon his armour, and he assayed to go; for he had not proved it. And David said unto Saul, I cannot go with these; for I have not proved them. And David put them off him. |
| 40 Derpå tog han sin stav i hånden og udsøgte sig fem af de glatteste sten i flodlejet, lagde dem i sin hyrdetaske, der tjente ham som slyngestenstaske, tog sin slynge i hånden og gik mod filisteren. | 40 Oc hand tog sin Straf i sin Haand / oc udvalde sig fem Steene af Becken / oc stack dem i Hyde posen som hand hafde / sin Slynge i sin Haand / oc gick fræm til Philisteren. | 40 And he took his staff in his hand, and chose him five smooth stones out of the brook, and put them in a shepherd's bag which he had, even in a scrip; and his sling was in his hand: and he drew near to the Philistine. |
| 41 Imidlertid kom filisteren David nærmere og nærmere med skjolddrageren foran sig; | 41 Oc Philisteren gick flux / oc kom nær til David / oc hans Skiolddrager for hannem. | 41 And the Philistine came on and drew near unto David; and the man that bare the shield went before him. |
| 42 og da filisteren så til og fik øje på David, ringeagtede han ham, fordi han var en ung mand, rødmosset og smuk at se til. | 42 Der nu Philisteren blev va / oc saa David / da foractede hand hanne / thi hand var en Dreng / oc bruunactig oc deylig. | 42 And when the Philistine looked about, and saw David, he disdained him: for he was but a youth, and ruddy, and of a fair countenance. |
| 43 Og filisteren sagde til David: »Er jeg en hund, siden du kommer imod mig med en stav?« Og filisteren forbandede David ved sin Gud. | 43 Oc Philisteren sagde til David: Er jeg en Hund / ad du kommer til mig med Staf? Oc Philisteren bandede David ved sine Guder: | 43 And the Philistine said unto David, Am I a dog, that thou comest to me with staves? And the Philistine cursed David by his gods. |
| 44 Derpå sagde filisteren til David: »Kom herhen, så skal jeg give himmelens fugle og markens vilde dyr dit kød!« | 44 Oc Philisteren sagde til David : Kom hjd til mig / oc jeg vil gifve Figlene under Himmelen oc Diuerne paa Marcken dit Kiød. | 44 And the Philistine said to David, Come to me, and I will give thy flesh unto the fowls of the air, and to the beasts of the field. |
| 45 David svarede filisteren: »Du kommer imod mig med sværd og spyd og kastevåben, men jeg kommer imod dig i Hærskarers Herres, Israels slagrækkers Guds, navn, ham, du har hånet. | 45 Men David sagde til Philisteren : Du kommer til mig med Sverd oc med Siud oc med Skiold / men jeg kommer til dig i herrenss Zeaboths nafn / som er Jsraels Slact Ordens Gud / hvilcken du hafver forhaanet. | 45 Then said David to the Philistine, Thou comest to me with a sword, and with a spear, and with a shield: but I come to thee in the name of the LORD of hosts, the God of the armies of Israel, whom thou hast defied. |
| 46 I dag giver Herren dig i min hånd; jeg skal slå dig ned og hugge hovedet af dig og i dag give himmelens fugle og jordens vilde dyr din og filisterhærens døde kroppe, for at hele jorden kan kende, at der er en Gud i Israel, | 46 J Denne Dag skal HErren ofvergifve dig i mjn Haand / oc jeg skal slaa dig / tage dit Hofved af dig / oc jeg skal gifve Philisternes Hærs Krop / i denne Dag / Fuglene under Himmelen / oc Diurene paa Jorden / ad alle Land skulle vide / ad der er Gud i Jsrael : | 46 This day will the LORD deliver thee into mine hand; and I will smite thee, and take thine head from thee; and I will give the carcases of the host of the Philistines this day unto the fowls of the air, and to the wild beasts of the earth; that all the earth may know that there is a God in Israel. |
| 47 og for at hele denne forsamling kan kende, at Herren ikke giver sejr ved sværd eller spyd; thi Herren råder for kampen, og han vil give eder i vor hånd!« | 47 Oc all denne Meenighed skal vide / ad HErren icke frelser ved Sverd eller ved Spiud / Thi Strjden er HErrens / oc hand skal give eder i vor Haand. | 47 And all this assembly shall know that the LORD saveth not with sword and spear: for the battle is the LORD's, and he will give you into our hands. |
| 48 Da filisteren nu satte sig i bevægelse og gik nærmere hen imod David, løb David hurtigt hen imod slagrækken for at møde filisteren. | 48 Oc det skeede / der Philisteren stood op oc gick / o kom nær imod David / da skynede David sig / oc løb mod Slactorordenen imod Philiterne. | 48 And it came to pass, when the Philistine arose, and came and drew nigh to meet David, that David hasted, and ran toward the army to meet the Philistine. |
| 49 Og David greb ned i tasken, tog en sten af den, slyngede den ud og ramte filisteren i panden, så stenen trængte ind i hans pande, og han styrtede næsegrus til jorden. | 49 Oc David stack sin Haand i Posen / oc tog en Steen der af / oc sloo med Slingen / oc slog Philisteren i hans Pande / oc hand falt paa sit ansict til Jorden. | 49 And David put his hand in his bag, and took thence a stone, and slang it, and smote the Philistine in his forehead, that the stone sunk into his forehead; and he fell upon his face to the earth. |
| 50 Således fik David bugt med filisteren med slynge og sten, og han slog filisteren ihjel, skønt han ikke havde sværd i hånden. | 50 Oc David blef stercker end Philisteren / med Slingen oc med Steenen / oc sloo Philisteren / oc ihielslog hannem / dog David hafde icke Sverd i sin Haand / | 50 So David prevailed over the Philistine with a sling and with a stone, and smote the Philistine, and slew him; but there was no sword in the hand of David. |
| 51 Så løb David hen ved siden af filisteren, greb hans sværd, drog det af skeden og gav ham dødsstødet og huggede hovedet af ham dermed. Da filisterne så, at deres helt var død, flygtede de; | 51 Oc David løb oc stood på Philisteren / oc tog hans Sverd / oc drog det af sin Balg / oc slog hannem ihiel / oc afhug hans Hofved der med Der Philisterne saa ad deres Stærcke var død / da flyddede. | 51 Therefore David ran, and stood upon the Philistine, and took his sword, and drew it out of the sheath thereof, and slew him, and cut off his head therewith. And when the Philistines saw their champion was dead, they fled. |
| 52 men Israels og Judas mænd satte sig i bevægelse, opløftede kampråbet og forfulgte filisterne lige til Gat og ekrons porte, og de faldne filistere lå på vejen fra sja'arajim lige til Gat og Ekron. | 52 Da giorde Jsraels oc Juda Mænd sig rede / oc raabte oc forfulde Philisterne som blefve saarede / oc skulde paa Veyen Til begge Porte / oc indtil Gath oc indtil Ekron. | 52 And the men of Israel and of Judah arose, and shouted, and pursued the Philistines, until thou come to the valley, and to the gates of Ekron. And the wounded of the Philistines fell down by the way to Shaaraim, even unto Gath, and unto Ekron. |
| 53 Derpå vendte israeliterne tilbage fra forfølgelsen af filisterne og plyndrede deres lejr. | 53 Der efter vandte Jsraels Børn om af den fyrighed efter Philisters Hofvet / oc baar det til Jerusalem / oc lagde hans Vaaben i sit Pauluun. | 53 And the children of Israel returned from chasing after the Philistines, and they spoiled their tents. |
| 54 Og David tog filisterens hoved og bragte det til Jerusalem, men hans våben lagde han i sit telt. | 54 Der Saul saa David gaa ud imod Philisteren / Sagde han til Abner / sin Strjdshøfvizmand : Hves søn er den Dreng / Abner? Oc Abner sagde : Saa sandeligen som djn Siel lefver / Konge / jeg veed det icke. | 54 And David took the head of the Philistine, and brought it to Jerusalem; but he put his armour in his tent. |
| 55 Da Saul så David gå imod filisteren, sagde han til hærføreren Abner: »Hvis søn er denne unge mand, Abner?« Abner svarede: »Så sandt du lever, konge, jeg ved det ikke!« | 55 Der Saul saa David gaa ud imod Philisteren / Sagde han til Abner / sin Strjdshøfvizmand : Hves søn er den Dreng / Abner? Oc Abner sagde : Saa sandeligen som djn Siel lefver / Konge / jeg veed det icke. | 55 And when Saul saw David go forth against the Philistine, he said unto Abner, the captain of the host, Abner, whose son is this youth? And Abner said, As thy soul liveth, O king, I cannot tell. |
| 56 Da sagde kongen: »Forhør dig om, hvis søn denne yngling er!« | 56 Oc Kongen sagde: Spør du ad / hves søn den unge Karl er. | 56 And the king said, Inquire thou whose son the stripling is. |
| 57 Da så David vendte tilbage efter at have dræbt filisteren, tog Abner ham og førte ham frem for Saul, og han havde filisterens hoved i hånden. | 57 Oc der David kom igien / der hand hafde slaget Philisteren / da tog Abner hannem / oc lidde hannem ind for Saul / oc hand hafde Philisternes Hofvet i sn haand. | 57 And as David returned from the slaughter of the Philistine, Abner took him, and brought him before Saul with the head of the Philistine in his hand. |
| 58 Saul sagde til ham: »Hvis søn er du, unge mand?« David svarede: »Jeg er søn af din træl, Betlehemiten Isaj!« | 58 Oc Saul sagde til hannem: Hvis søn est du / Dreng? Oc David sagde: Jeg er Jsai Bethlehemeters / dj Tieneris / søn. | 58 And Saul said to him, Whose son art thou, thou young man? And David answered, I am the son of thy servant Jesse the Bethlehemite. |