Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Første Samuelsbog 18

1931

1647

King James Version

1 Efter Davids samtale med Saul blev Jonatans sjæl bundet til Davids sjæl, og han elskede ham som sin egen sjæl; 1 XVIII. Capitel. OC det skeede / der hand hafde udtalit til Saul / da blev Jonathans Siel forbunden til Davids Siel / oc Jonathan elskte hannem som sin Siel. 1 And it came to pass, when he had made an end of speaking unto Saul, that the soul of Jonathan was knit with the soul of David, and Jonathan loved him as his own soul.
2 og Saul tog ham samme dag til sig og tillod ham ikke at vende tilbage til sin faders hus. 2 Oc Saul tog hannem paa den dag / oc lod hannem icke komme igen til sin Faders Huus. 2 And Saul took him that day, and would let him go no more home to his father's house.
3 Og Jonatan sluttede pagt med David, fordi han elskede ham som sin egen sjæl. 3 Oc Jonathan oc David giorde et Forbund / saa hand elskte hannem / som sin Siel. 3 Then Jonathan and David made a covenant, because he loved him as his own soul.
4 Og Jonatan afførte sig sin kappe og gav David den tillige med sin våbenkjortel, ja endog sit sværd, sin bue og sit bælte.4 Oc Jonathan tog sin Kiorten af sig / som hand hafde ofver sig / oc de gaf David den / oc sine Klæder / oc end sit Sverd / oc end sin Bue / oc end sit Belte. 4 And Jonathan stripped himself of the robe that was upon him, and gave it to David, and his garments, even to his sword, and to his bow, and to his girdle.
5 Og David drog ud; hvor som helst Saul sendte ham hen, havde han lykken med sig; derfor satte Saul ham over krigerne, og han vandt yndest hos alt folket, endog hos Sauls folk. 5 Oc David drog ud / hvor som Saul hannem sendte / hand holt sig vjseligen / oc Saul sætte hannem ofver Strjdsmændene / oc hand var behagelig for alt Folcket / ocsaa for Sauls Tienere.5 And David went out whithersoever Saul sent him, and behaved himself wisely: and Saul set him over the men of war, and he was accepted in the sight of all the people, and also in the sight of Saul's servants.
6 Men da de kom hjem, da David vendte tilbage efter at have fældet filisteren, gik kvinderne fra alle Israels byer Saul i møde med sang og dans, med håndpauker, jubel og cymbler, 6 Oc det hende sig der de komme / som David kom tilbage igien af den Philisternes Slag / ad Qvinderne af alle Jsraels Stæder vare udgangne med Sang oc Danz mod Kong Saul / med Trommer / oc med Fryd oc med Ejer. 6 And it came to pass as they came, when David was returned from the slaughter of the Philistine, that the women came out of all cities of Israel, singing and dancing, to meet king Saul, with tabrets, with joy, and with instruments of music.
7 og de dansende kvinder sang: »Saul slog sine tusinder, men David sine titusinder!«7 Oc Qvinderne siunge mod hver andre / leegte oc sagde Saul hafver slagit paa sine tusinde / oc David paa sine tj tusinde. 7 And the women answered one another as they played, and said, Saul hath slain his thousands, and David his ten thousands.
8 Da blev Saul meget vred; disse ord mishagede ham, og han sagde: »David giver de titusinder, og mig giver de tusinder; nu mangler han kun kongemagten!« 8 Da blef Saul gandske vred / oc det Ord behagede hannem ilde / oc ydermeere vil Kongeriget end blifve hans. 8 And Saul was very wroth, and the saying displeased him; and he said, They have ascribed unto David ten thousands, and to me they have ascribed but thousands: and what can he have more but the kingdom?
9 Og fra den dag af så Saul skævt til David. 9 Oc Saul saa vredelig på David / fra den Dag / oc der efter. 9 And Saul eyed David from that day and forward.
10 Næste dag overvældede en ond ånd fra Gud Saul, så han rasede i huset, medens David som sædvanligt legede på strenge; Saul havde sit spyd i hånden 10 Oc det skeede anden Dag blev atter den onde Guds Aand sterck ofver Saul / oc hand propheterede i huset / o David leegte paa Harpen med sin Haand / som hand dagligen (pleyede:) Oc Saul hafde et spiud i haanden: 10 And it came to pass on the morrow, that the evil spirit from God came upon Saul, and he prophesied in the midst of the house: and David played with his hand, as at other times: and there was a javelin in Saul's hand.
11 Og kastede det i den tanke: »Jeg vil spidde David til væggen!« Men David undveg ham to gange.11 Oc Saul udskød Spiudet / oc tænckte: Jeg vil stinge David / (ad Spiudet skal gaa) i Veggen / Men David vende sig to gange fra hannem. 11 And Saul cast the javelin; for he said, I will smite David even to the wall with it. And David avoided out of his presence twice.
12 Da kom Saul til at frygte David, fordi Herren var med ham, medens han var veget fra Saul. 12 Oc Saul fryctede for David / Thi HErren var med hannem / oc var viget fra Saul. 12 And Saul was afraid of David, because the LORD was with him, and was departed from Saul.
13 Derfor fjernede Saul ham fra sig og gjorde ham til tusindfører; og han drog ud til kamp og hjem igen i spidsen for krigerne; 13 Da skickede Saul hannem fra sig / oc giorde hannem til en Fyrste ofver tusinde / oc hand drog ud oc ind for Folcket. 13 Therefore Saul removed him from him, and made him his captain over a thousand; and he went out and came in before the people.
14 og lykken fulgte David i alt, hvad han foretog sig; thi Herren var med ham. 14 Oc David holt sig vjsligen i alle hans Bestillinger / oc HErren var med hannem. 14 And David behaved himself wisely in all his ways; and the LORD was with him.
15 Da Saul så, i hvor høj grad lykken fulgte ham, gruede han for ham; 15 Der Saul nu saa / ad hans holt sig saare vjsligen / da fryctede hand for hannem 15 Wherefore when Saul saw that he behaved himself very wisely, he was afraid of him.
16 men hele Israel og Juda elskede David, fordi han drog ud til kamp og hjem i spidsen for dem. 16 Men all Jsrael oc Juda hafde David kier / thi hand drog ud oc ind for dem. 16 But all Israel and Judah loved David, because he went out and came in before them.
17 Da sagde Saul til David: »Se, her er min ældste datter Merab; hende vil jeg give dig til hustru, dersom du viser dig som en tapper mand i min tjeneste og fører Herrens krige!« Saul tænkte nemlig: »Han skal ikke falde for min, men for filisternes hånd!« 17 Oc Saul sagde til David: See / mjn ældste Datter Berob / hende vil jeg gifve diig til Hustru / vær ickun Mandelig for mig / oc strjd HErrens Strjd : Thi Saul tænckte / Mjn Haand skal icke være paa hannem / men Philisternes Haand skal være på hannem 17 And Saul said to David, Behold my elder daughter Merab, her will I give thee to wife: only be thou valiant for me, and fight the LORD'S battles. For Saul said, Let not mine hand be upon him, but let the hand of the Philistines be upon him.
18 David sagde til Saul: »Hvem er jeg, og hvad er min familie, min faders slægt i Israel, at jeg skulle blive kongens svigersøn?« 18 David sagde til Saul : Hvo er jeg? Oc hvad er mit Ljf / (ja) mjn Faders Slect i Jsrael / ad jeg skulde blifve Kongens Svoger? 18 And David said unto Saul, Who am I? and what is my life, or my father's family in Israel, that I should be son in law to the king?
19 Men da tiden kom, at Sauls datter merab skulle gives David til ægte, blev hun givet til Adriel fra Mehol 19 Oc det skeede / der Tjeden kom / ad Merob Sauls Datter skulde gifvis David / blef hun gifven Adriel Meholathiter til Hustru. 19 But it came to pass at the time when Merab Saul's daughter should have been given to David, that she was given unto Adriel the Meholathite to wife.
20 Sauls datter Mikal fattede kærlighed til David. Det kom Saul for øre, og han syntes godt derom; 20 Oc Michol Sauls Datter hafde David kier: hvilcket de gafve Saul tilkiende / oc det siunis got for hannem / 20 And Michal Saul's daughter loved David: and they told Saul, and the thing pleased him.
21 Saul tænkte nemlig: »Jeg vil give hende til ham, for at hun kan blive ham en snare, så han falder for filisternes hånd!« Da sagde Saul til David: »I dag skal du for anden gang blive min svigersøn!« 21 Oc Saul sagde : Jeg vil gifve hannem hende / ad hun skal vorde hannem til en snare / oc Philisternes Haand skal være ofver hannem Oc Saul sagde til David: Dus kalt i Dag med den anden (af tvende mine Døtre) blifve mjn svoger. 21 And Saul said, I will give him her, that she may be a snare to him, and that the hand of the Philistines may be against him. Wherefore Saul said to David, Thou shalt this day be my son in law in the one of the twain.
22 Og Saul gav sine folk befaling til underhånden at sige til David: »Kongen synes godt om dig, og alle hans folk elsker dig; så bliv nu kongens svigersøn!« 22 Oc Saul bød sine Tienere / taler hemmeligen med David / oc siger : See / Kongen behager dig vel / oc alle hans Tienere hafve dig kier / Thi blif nu Kongens Svoger. 22 And Saul commanded his servants, saying, Commune with David secretly, and say, Behold, the king hath delight in thee, and all his servants love thee: now therefore be the king's son in law.
23 Men da Sauls folk sagde det til David, svarede han: »Synes det eder en ringe ting at blive kongens svigersøn? Jeg er jo en fattig og ringe mand!« 23 Oc Sauls Tienere sagde samme Ord for Davis Ørne : oc David sagde : Tyckes eder at det er en ring ting ad være Kongens Svoger? Efter som jeg er en fattig oc ringe Mand. 23 And Saul's servants spake those words in the ears of David. And David said, Seemeth it to you a light thing to be a king's son in law, seeing that I am a poor man, and lightly esteemed?
24 Og Sauls folk meddelte ham det og sagde: »Det og det sagde David.« 24 Oc Sauls Tienere gafve hannem det tilkiende / oc sagde / saadanne Ord talde David. 24 And the servants of Saul told him, saying, On this manner spake David.
25 da sagde Saul: »Således skal I sige til David: kongen ønsker ikke andet i brudekøb end 100 filisterforhuder, så at han kan få hævn over sine fjender!« Saul gjorde nemlig regning på at få David fældet ved filisternes hånd. 25 Da sagde Saul : Siger saa til David: Kongen begærer ingen Morgengafve / uden hundrede Forhuder af Philisterne / ad mand kan hefne sig paa Kongens Fiender: Thi Saul meente / ad hand skulde kaste David i de Phillisters Haand. 25 And Saul said, Thus shall ye say to David, The king desireth not any dowry, but an hundred foreskins of the Philistines, to be avenged of the king's enemies. But Saul thought to make David fall by the hand of the Philistines.
26 Da hans folk fortalte David dette, samtykkede han i at blive kongens svigersøn. 26 Da sagde hans Tienere disse ord til David / oc David siuntis ad den sag var god / ad hand skulde blifve Kongens Svoger: Men Tjden va icke endnu ude. 26 And when his servants told David these words, it pleased David well to be the king's son in law: and the days were not expired.
27 Derpå brød David op og drog ud med sine mænd og dræbte 200 filistere, og David kom med deres forhuder og leverede kongen dem fuldtallige for at blive hans svigersøn. Så gav Saul ham sin datter Mikal til ægte. 27 Da giorde David sig rede / oc Forrog???? her / hand oc hans Mænd / oc slog iblant Philisterne to hundrede Mænd / oc David fræbar deres Forhuuder / oc de fylte Kongen Tallet ad hand skulde blifve Kongens Svoger: Da gaf Saul hannem Michol sin Datter til Hustru. 27 Wherefore David arose and went, he and his men, and slew of the Philistines two hundred men; and David brought their foreskins, and they gave them in full tale to the king, that he might be the king's son in law. And Saul gave him Michal his daughter to wife.
28 Men da Saul så og skønnede, at Herren var med David, og at hele Israel elskede ham, 28 Oc Saul saa oc merckte / ad HErren var med David: Oc Michol Sauls Daatter hafde hannem kier. 28 And Saul saw and knew that the LORD was with David, and that Michal Saul's daughter loved him.
29 frygtede han David endnu mere, og Saul blev for stedse David fjendsk. 29 Da fryctede Saul ydermeere for David / oc Saul blef Davids Fiende alle Dage. 29 And Saul was yet the more afraid of David; and Saul became David's enemy continually.
30 filisternes høvdinger rykkede i marken; og hver gang de rykkede ud, havde David mere held med sig end alle Sauls folk, og han vandt stort ry.30 Oc Philisternes Fyrster droge ud / oc det skeede naar de drog ud / handlede David klogligere end alle Sauls Tiener Y oc hans Nanf blev høylig prjset. 30 Then the princes of the Philistines went forth: and it came to pass, after they went forth, that David behaved himself more wisely than all the servants of Saul; so that his name was much set by.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel