Første Samuelsbog 2 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Da bad Hanna og sagde: mit hjerte jubler over Herren, mit horn er løftet ved min Gud, min mund vidt opladt mod mine fjender, jeg glæder mig over din frelse. | 1 II Capitel. DA bad Hanna / oc sagde : Mit hierte hafver glædet sig høyligen i HErren / Mit Horn er ophøyet i HErren: Mjn Mund er vjt oplat ofver mine Fiender / Thi jeg hafver glædet mig i din Salighed. | 1 And Hannah prayed, and said, My heart rejoiceth in the LORD, mine horn is exalted in the LORD: my mouth is enlarged over mine enemies; because I rejoice in thy salvation. |
| 2 Der er ingen hellig som Herren, nej, der er ingen uden dig, der er ingen klippe som vor Gud. | 2 Der er ingen hellig som HErren / Thi der er icke (nogen) foruden dig / oc der er icke (nogen) Klioppe / som vor Gud. | 2 There is none holy as the LORD: for there is none beside thee: neither is there any rock like our God. |
| 3 Vær varsomme med eders store ord, frækhed undslippe ej eders mund! Thi en vidende Gud er Herren, og gerninger vejes af ham. | 3 Giører icke saa meget der af / ad j tale høyt / (ja) høyt / ad det Gamle gaar udaf eders Mund / Thi HErren er en Gud som veed alting / Oc (saadanne) opsæt ginge icke for sig. | 3 Talk no more so exceeding proudly; let not arrogancy come out of your mouth: for the LORD is a God of knowledge, and by him actions are weighed. |
| 4 Heltes bue er brudt, men segnende omgjorder sig med kraft; | 4 Buene / (ja) de stercke ere brødne / oc de skrøbelige ere omgiordede med styrcke. | 4 The bows of the mighty men are broken, and they that stumbled are girded with strength. |
| 5 mætte lader sig leje for brød, men sultnes slid hører op; den ufrugtbare føder syv, men den med de mange vansmægter. | 5 De Mætte hafde ladet sig leye for Brød / oc de som vare hungrige / lode af : indtil den ufurctsommelige fødde siu / oc hun som hafde mange Sønner / blef skrøbelig. | 5 They that were full have hired out themselves for bread; and they that were hungry ceased: so that the barren hath born seven; and she that hath many children is waxed feeble. |
| 6 Herren døder, gør levende, fører ned i dødsriget og fører op; | 6 HErren døder / oc giør lefvendis / nedfører til Helfvede oc fører op (igien.) | 6 The LORD killeth, and maketh alive: he bringeth down to the grave, and bringeth up. |
| 7 Herren gør fattig, gør rig, han nedbøjer | 7 HErren giør fattig oc giør rjg / hand nedertrycker oc ophøyuer. | 7 The LORD maketh poor, and maketh rich: he bringeth low, and lifteth up. |
| 8 han rejser ringe af støvet, af skarnet løfter han fattige for at bænke og give dem ærespladsen. Thi Herrens er jordens søjler, jorderig bygged han på dem. | 8 Hand opreiser den Arme af Støfven / oc ophøyer den Fattige af Skarnet / Ad sætte hannem hos Fyrsterne / oc hand skal lade dem arfve Ærens / Stool. Thi Jordens Grundvolle høre HErren til / oc hand hafver sat Jordens Kredz paa dem. | 8 He raiseth up the poor out of the dust, and lifteth up the beggar from the dunghill, to set them among princes, and to make them inherit the throne of glory: for the pillars of the earth are the LORD's, and he hath set the world upon them. |
| 9 Han vogter sine frommes skridt, men gudløse omkommer i mørket; thi ingen vinder sejr ved egen kraft. | 9 Hand skal forvare sine Frommes Fødder / Men de ugudelige skulle blifve stumme i Mørcke: Thi en Mand blifver icke veldig af Styrcke. | 9 He will keep the feet of his saints, and the wicked shall be silent in darkness; for by strength shall no man prevail. |
| 10 Herren - hans fjender forfærdes, den højeste tordner i himmelen, Herren dømmer den vide jord! Han skænker sin konge kraft, løfter sin salvedes horn! | 10 De som trætte med HErren / skulle knuses / hand skal tordne i Himmelen ofver hannem: HErren skal dømme Jordens ender / oc skal gifve sin Konge Styrcke / oc ophøye sin Salvedis Horn. | 10 The adversaries of the LORD shall be broken to pieces; out of heaven shall he thunder upon them: the LORD shall judge the ends of the earth; and he shall give strength unto his king, and exalt the horn of his anointed. |
| 11 Så drog hun til Rama, men drengen gjorde tjeneste for Herren under præsten Elis tilsyn. | 11 Der efter gick ElKana hen til Ramah i sit huus / men Barnet tiente HErren / for Eli Præstens Ansict. | 11 And Elkanah went to Ramah to his house. And the child did minister unto the LORD before Eli the priest. |
| 12 Men Elis sønner var niddinger; de ænsede hverken Herren | 12 Oc Eli Sønner vare arrige Skalcke : de kiende icke HErren. | 12 Now the sons of Eli were sons of Belial; they knew not the LORD. |
| 13 eller præstens ret over for folket. Hver gang en mand bragte et slagtoffer, kom præstens tjener, medens kødet kogte, med en tregrenet gaffel i hånden | 13 Thi det var Præstens Skick med Folcket / ad naar nogen Mand offrede et Offer / Da kom Præstens Dreng / den stund Kiødet sød / oc hafve en Madkrog med tre greene i sin haand : | 13 And the priests' custom with the people was, that, when any man offered sacrifice, the priest's servant came, while the flesh was in seething, with a fleshhook of three teeth in his hand; |
| 14 Og stak den ned i karret, krukken, kedelen eller gryden, og alt, hvad gaffelen fik med op, tog præsten for sin del. Således bar de sig ad over for alle de israelitter, som kom til Silo for at ofre der. | 14 Oc skack i Panden / eller i Kiedelen / eller i Gryden / eller i Potten / hvad hand drog op med Madkrogen / det tog Præsten derpaa: Saa giorde de mod all Jsrael / som komme djd til Silo. | 14 And he struck it into the pan, or kettle, or caldron, or pot; all that the fleshhook brought up the priest took for himself. So they did in Shiloh, unto all the Israelites that came thither. |
| 15 Eller også kom præstens tjener, før de bragte fedtet som røgoffer, og sagde til manden, som ofrede: »Giv præsten kød til at stege; han tager ikke mod kogt kød af dig, kun råt!« | 15 Ja oc før end de optønde det feede / da kom Præstens Dreng / oc sagde til hver mand som offrede: Gif Kiød ad stege til Præsten / Ti hand vil icke tage sødet Kiød af dig / men raat. | 15 Also before they burnt the fat, the priest's servant came, and said to the man that sacrificed, Give flesh to roast for the priest; for he will not have sodden flesh of thee, but raw. |
| 16 Sagde manden nu til ham: »Først må fedtet bringes som røgoffer, bagefter kan du tage så meget, du lyster!« svarede han: »Nej, giv mig det nu, ellers tager jeg det med magt!« | 16 Naar Manden sagde (da) til hannem / Lad dem jo optænde det Feede som (det bør sig) i Dag / oc tag dig (siden) som dit hierte begærer: Da sagde hand til hannem: Nu skalt du dog gifve mig / oc (vilt du) icke / da vil jeg tage med Mact. | 16 And if any man said unto him, Let them not fail to burn the fat presently, and then take as much as thy soul desireth; then he would answer him, Nay; but thou shalt give it me now: and if not, I will take it by force. |
| 17 Og de unge mænds synd var såre stor for Herrens åsyn, idet de viste ringeagt for Herrens offergaver. | 17 Derfor var samme Drengis Synd saare stoor for HErrens Madoffer. | 17 Wherefore the sin of the young men was very great before the LORD: for men abhorred the offering of the LORD. |
| 18 imidlertid gjorde Samuel tjeneste for Herrens åsyn; og drengen var iført en linned efod. | 18 Oc Samuel tiente for HErrens Ansict / oc var en Dreng / opskyrtet med en linnet Lifkiortel. | 18 But Samuel ministered before the LORD, being a child, girded with a linen ephod. |
| 19 Hans moder lavede hvert år en lille kappe til ham og bragte ham den, når hun drog op med sin mand for at ofre det årlige offer. | 19 Oc hans Moder giorde hannem en liden Ofverkiorten / oc førde hannem den op Aarligen / naar hun gick op med sin Mand / ad offre det Aarlige Offer. | 19 Moreover his mother made him a little coat, and brought it to him from year to year, when she came up with her husband to offer the yearly sacrifice. |
| 20 Og Eli velsignede Elkana og hans hustru og sagde: »Herren give dig afkom af denne kvinde til gengæld for ham, hun overlod Herren!« Så gik de hjem igen. | 20 Oc Eli velsignede ElKana oc hans Hustru / oc sagde: HErren gifve dig Sæd af denne Qvinde / for den begæring hun begærede HErren: Oc de ginge til hans sted. | 20 And Eli blessed Elkanah and his wife, and said, The LORD give thee seed of this woman for the loan which is lent to the LORD. And they went unto their own home. |
| 21 Og Herren så til Hanna, og hun blev frugtsommelig og fødte tre sønner og to døtre. Men drengen Samuel voksede op hos Herren. | 21 Oc HErren hiemsøgte Hana / ad hun undfangede oc fødde tre Sønner oc to Døtre / oc Drengen Samuel blef stoor hos HErren. | 21 And the LORD visited Hannah, so that she conceived, and bare three sons and two daughters. And the child Samuel grew before the LORD. |
| 22 Eli var meget gammel, og da han hørte, hvorledes hans sønner behandlede hele Israel, og at de lå hos kvinderne, som gjorde tjeneste ved indgangen til åbenbaringsteltet, | 22 Oc Eli (var meget gammel / oc hand hørde alt det hans Sønner giorde mod all Jsrael / oc ad de sofve hos de Qvinder / som tiente for Forsamlingens Pauluuns Dør. | 22 Now Eli was very old, and heard all that his sons did unto all Israel; and how they lay with the women that assembled at the door of the tabernacle of the congregation. |
| 23 sagde han til dem: »Hvorfor gør I sådanne ting, som jeg hører alt folket tale om? | 23 Oc hand sagde tl ham: Hvi giøre j saadant? Thi jeg hører denne eders onde Handel af alt dette Folck. | 23 And he said unto them, Why do ye such things? for I hear of your evil dealings by all this people. |
| 24 Bær eder dog ikke således ad, mine sønner! Thi det er ikke noget godt rygte, jeg hører gå fra mund til mund i Herrens folk. | 24 Jcke saa / mine Børn: Det er icke et got Rycte som jeg hører / j komme HErrens Folck til ad ofvertræde. | 24 Nay, my sons; for it is no good report that I hear: ye make the LORD's people to transgress. |
| 25 Når en mand synder mod en anden, dømmer Gud dem imellem; men synder en mand mod Herren, hvem kan da optræde som dommer til gunst for ham?« Men de brød sig ikke om deres faders advarsel, thi Herren ville deres død. | 25 Om en Mand synder mod en anden / da kand Gud i dømmne hannem / Men synder nogen mod HErren / hvo kand bede for hannem? Men de lydde icke deres Faders Røst / Thi Gud hafde villie til ad slaa dem ihiel. | 25 If one man sin against another, the judge shall judge him: but if a man sin against the LORD, who shall entreat for him? Notwithstanding they hearkened not unto the voice of their father, because the LORD would slay them. |
| 26 Men drengen Samuel voksede til og gik stadig frem i yndest både hos Herren og mennesker. | 26 Men Samuel Drengen tog til / oc blef stoor oc behagelig / baade for HErren ocsaa for Menniskene. | 26 And the child Samuel grew on, and was in favour both with the LORD, and also with men. |
| 27 Da kom en Guds mand til Eli og sagde: så siger Herren: »Se, jeg åbenbarede mig for dit fædrenehus, dengang de var trælle for Faraos hus i Ægypten, | 27 Oc der kom en Guds Mand til Eli / oc sagde til hannem: Saa siger HErren: Hafver jeg icke klarligen aabenbaret mig for djn Faders huus / der de vare i Ægyupten i Pharaos huus? | 27 And there came a man of God unto Eli, and said unto him, Thus saith the LORD, Did I plainly appear unto the house of thy father, when they were in Egypt in Pharaoh's house? |
| 28 og jeg udvalgte det af alle Israels stammer til at gøre præstetjeneste for mig, til at træde op på mit alter for at tænde offerild og til at bære efod for mit åsyn; og jeg tildelte dit fædrenehus alle israeliternes ildofre. | 28 Oc jeg hafver udvaldet mig hannem af alle Jsraels Stammer til Præstedømmet /U ad offre paa mit Altere / ad optænde Røgelse / ad bære Ljfskiortelen for mig / oc jeg hafver gifvet djn Faders huus alle Jsraels Børns Jldoffer. | 28 And did I choose him out of all the tribes of Israel to be my priest, to offer upon mine altar, to burn incense, to wear an ephod before me? and did I give unto the house of thy father all the offerings made by fire of the children of Israel? |
| 29 Hvor kan du da se ondt til mit slagtoffer og afgrødeoffer, som jeg har påbudt, og ære dine sønner fremfor mig, idet l gør eder tilgode med det bedste at alle mit folk Israels offergaver! | 29 Hvorfor slaar du bag op mod mit Offer / oc mod mit Madoffer / som jeg bød i Tabernakelen? Oc ærer dine Sønner meere end mig / ad j feede eder med det beste af alt mit Folckes Jsraels Madoffer? | 29 Wherefore kick ye at my sacrifice and at mine offering, which I have commanded in my habitation; and honourest thy sons above me, to make yourselves fat with the chiefest of all the offerings of Israel my people? |
| 30 Derfor lyder det fra Herren, Israels Gud: vel har jeg sagt, at dit hus og dit fædrenehus for stedse skulle færdes for mit åsyn; men nu, lyder det fra Herren, være det langt fra mig! Nej, dem, som ærer mig, vil jeg ære, og de, som ringeagter mig, skal beskæmmes. | 30 Derfor siger HErren Jsraels Gud / Jeg hafver vist sagt det / Dit huus / oc djn Faders huus / skulde vandre for mig ævindeligen: Men du siger HErren: Det være langt frea mig / Thi dem som ære mig / vil jeg ære / Oc de mig foracte / skulle ringeactes. | 30 Wherefore the LORD God of Israel saith, I said indeed that thy house, and the house of thy father, should walk before me for ever: but now the LORD saith, Be it far from me; for them that honour me I will honour, and they that despise me shall be lightly esteemed. |
| 31 Se, den tid skal komme, da jeg, afhugger din og dit fædrenehus's arm, så ingen i dit hus skal blive gammel; | 31 See / de Dage komme ad jeg vil sønderbryde djn Arm / oc djn Faders huusis Arm / ad der skal icke være (nogen) Gammel i dit huus. | 31 Behold, the days come, that I will cut off thine arm, and the arm of thy father's house, that there shall not be an old man in thine house. |
| 32 og du skal se ondt til alt det gode, Herren gør mod Israel, og ingen sinde skal nogen i din slægt blive gammel. | 32 Oc du skalt see den / som skal trænge Tabernackelen / i stedet for alt det gode som hand skulde hafve giort Jsrael: oc der skal ingen gammel være i dit huus nogen sinde. | 32 And thou shalt see an enemy in my habitation, in all the wealth which God shall give Israel: and there shall not be an old man in thine house for ever. |
| 33 Kun en eneste af din slægt vil jeg undlade at bortrydde fra mit alter for at lade hans øjne hentæres og hans sjæl vansmægte: men alle de andre i din slægt skal dø for menneskers sværd. | 33 Men jeg vil icke udrydde dig nogen fra mit Altere / ad fortære dine Øyne / oc ad bedrøfve djn Siel: dog skulle alle / saa mange som ere i dit huus / døe / naar de ere blefne til Mænd. | 33 And the man of thine, whom I shall not cut off from mine altar, shall be to consume thine eyes, and to grieve thine heart: and all the increase of thine house shall die in the flower of their age. |
| 34 Og det tegn, du får derpå, skal være det, der overgår dine to sønner hofni og Pinehas: på een dag skal de begge dø. | 34 Oc det skal være dig et Tegn / som skal komme ofver dine to Sønner / ofver Hophni oc Phinehes : Paa een Dag skulle de døe begge. | 34 And this shall be a sign unto thee, that shall come upon thy two sons, on Hophni and Phinehas; in one day they shall die both of them. |
| 35 Men jeg vil udvælge mig en trofast præst; han skal handle efter mit hjerte og mit sind, og ham vil jeg bygge et varigt hus, så han altid skal færdes for min salvedes åsyn. | 35 Oc oc jeg vil opvæcke mig en trofast Præst / hand skal giøre lige som det behager mit Hierte oc mjn Siel: Oc jeg vil bygge hannem et fast huus / oc hand skal vandre for mjn Salvedis Ansict alle Dage. | 35 And I will raise me up a faithful priest, that shall do according to that which is in mine heart and in my mind: and I will build him a sure house; and he shall walk before mine anointed for ever. |
| 36 Da skal enhver, som er tilbage af din slægt, komme og kaste sig til jorden for ham for at få en skilling eller en skive brød, og han skal sige: und mig dog plads ved et af dine præsteskaber, for at jeg kan have en bid brød at spise!« | 36 Oc det skal skee / hver som ofverblifver i dit huus /& skal komme ad falde ned for hannem / for en Sølf pending / oc for et stycke Brød / oc sige: Kiere lad mig komme til en Præstetieniste / ad æde et stycke Brød. | 36 And it shall come to pass, that every one that is left in thine house shall come and crouch to him for a piece of silver and a morsel of bread, and shall say, Put me, I pray thee, into one of the priests' offices, that I may eat a piece of bread. |