Første Samuelsbog 22 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Derpå drog David bort derfra og redde sig ind i adullams hule. Da hans brødre og hele hans faders hus fik det at vide, kom de derned til ham. | 1 XXII. Capitel. OC David gick der fra / oc undkom til en Huule / Adullam / O der hans Brødre oc hans Faders gandske Huus det hørde / komme de djd ned til hannem. | 1 David therefore departed thence, and escaped to the cave Adullam: and when his brethren and all his father's house heard it, they went down thither to him. |
| 2 Og alle slags mennesker, som var i nød, flokkede sig om ham, forgældede mennesker og folk, som var bitre i hu, og han blev deres høvding. Henved 400 mand sluttede sig til ham. | 2 Oc hver mand som var i Nød / oc hver mand som var i Gield / oc hver mand somv ar i Hiertens Bedrøfvelse / de forsamlede dem til hannem / oc hand var Fyrste ofver dem / saa der vare ved fire hundrede Mænd hos hannem. | 2 And every one that was in distress, and every one that was in debt, and every one that was discontented, gathered themselves unto him; and he became a captain over them: and there were with him about four hundred men. |
| 3 Derfra drog David til mizpe i Moab og sagde til moabiternes konge: »Lad min fader og min moder bo hos eder, indtil jeg får at vide, hvad Gud har for med mig!« | 3 Oc David gick der fra til Moabs Mizpe / oc sagde til de Moabiters Konge : Kiere / Lader mjn Fader oc mjn Moder gaae ud hos eder / indtil jeg kand vide hvad Gud vil giøre med mig. | 3 And David went thence to Mizpeh of Moab: and he said unto the king of Moab, Let my father and my mother, I pray thee, come forth, and be with you, till I know what God will do for me. |
| 4 Han lod dem da tage ophold hos moabiternes konge, og de boede hos ham, al den tid David var i klippeborgen. | 4 Oc hand lidde dem for de Moabiters Konge / oc de blefve hos hannem / all den tjd David var i Befæstningen. | 4 And he brought them before the king of Moab: and they dwelt with him all the while that David was in the hold. |
| 5 Men profeten Gad sagde til David: »Du skal ikke blive i klippeborgen; bryd op og drag til Judas land!« Så drog David til Ja'ar-Heret. | 5 Da sagde den Prohete Gad til David / Blif icke i befæstningen / (men) gack bort oc gif dig hen i Juda Land : Da gick David bort / oc kom i Hareth Skov. | 5 And the prophet Gad said unto David, Abide not in the hold; depart, and get thee into the land of Judah. Then David departed, and came into the forest of Hareth. |
| 6 Nu kom dette Saul for øre, thi David og de mænd, han havde hos sig, havde vakt opmærksomhed. Saul sad engang i Gibea under Tamarisken på højen med sit spyd i hånden, omgivet af alle sine folk. | 6 Oc Saul hørde / ad David oc de Mænd som hand hafde hos sig / bare blefne kiende: Der Saul var i Gibea / under et Egetræ paaa det Høye / oc hand hafde sit Spiud i sin Haand / oc alle ahans Tienere stoode hos hannem | 6 When Saul heard that David was discovered, and the men that were with him, (now Saul abode in Gibeah under a tree in Ramah, having his spear in his hand, and all his servants were standing about him;) |
| 7 Da sagde Saul til sine folk, som stod hos ham: »Hør dog, I benjaminiter! Vil Isajs søn give eder alle sammen marker og vingårde eller gøre eder alle til tusind- og hundredførere, | 7 Da sagde Saul til sine Tienere / som stoode hos hannem: Hører dog i Jemini børn / skal oc Jsai søn gifve eder alle Aggre oc Vjngaarde / ja sætte eder alle til Øfverster ofver tusinde / oc Øfverste ofver hundrede? | 7 Then Saul said unto his servants that stood about him, Hear now, ye Benjamites; will the son of Jesse give every one of you fields and vineyards, and make you all captains of thousands, and captains of hundreds; |
| 8 siden I alle har sammensvoret eder imod mig, og ingen lod mig det vide, da min søn sluttede pagt med Isajs søn? Ingen af eder havde medfølelse med mig og lodmig vide, at min søn havde fået min træl til at optræde som min fjende, som han nu gør.« | 8 Ad j ere alle forbundne imod mig / oc der er ingen som aabenbarede det for mine Ørne / ad mjn søn hafver giort et Forbund med Jsai søn : Oc der er ingen af eder / som tycker det ilde ad være for mjn skyld / oc aabenbarer det for mine Ørne : Thi min søn hafver opvackt mjn Tienere imod mig / ad luure (paa mig) som paa denne dag. | 8 That all of you have conspired against me, and there is none that showeth me that my son hath made a league with the son of Jesse, and there is none of you that is sorry for me, or showeth unto me that my son hath stirred up my servant against me, to lie in wait, as at this day? |
| 9 Da tog edomiten Doeg, der stod blandt Sauls folk, ordet og sagde: »Jeg så, at Isajs søn kom til Ahimelek, Ahitubs søn, i Nob, | 9 Da svarede Doeg den Edomiter / som var beskickit ofver Sauls Tienere / oc sagde : Jeg saa Jsai søn komme til Nob / til Achimelech Ahikobs søn. | 9 Then answered Doeg the Edomite, which was set over the servants of Saul, and said, I saw the son of Jesse coming to Nob, to Ahimelech the son of Ahitub. |
| 10 og han rådspurgte Herren for ham og gav ham rejsetæring og filisteren Goliats sværd!« | 10 Oc hand adspurde HErren for hannem / oc gaf hannem Mad : oc den Philisters Goliaths Sverd gaf hand hannem ocsaa. | 10 And he inquired of the LORD for him, and gave him victuals, and gave him the sword of Goliath the Philistine. |
| 11 Da sendte kongen bud og lod præsten ahimelek, ahitubs søn, hente tillige med hele hans fædrenehus, præsterne i nob; og da de alle var kommet til kongen, | 11 Da sendte Kogen hen / ad kalde Achimelech / Ahitobs søn / Præsterne som vare i Nob / oc de komme alle til Kongen. | 11 Then the king sent to call Ahimelech the priest, the son of Ahitub, and all his father's house, the priests that were in Nob: and they came all of them to the king. |
| 12 sagde Saul: »Hør nu, Ahitubs søn!« Han svarede: »Ja, herre!« | 12 Oc Saul sagde : Hør dog / Ahitobs søn : Oc hand sagde / Se / her er jeg mjn Herre. | 12 And Saul said, Hear now, thou son of Ahitub. And he answered, Here I am, my lord. |
| 13 da sagde Saul til ham: »Hvorfor sammensvor du og Isajs søn eder imod mig? Du gav ham jo brød og sværd og rådspurgte Gud for ham, så at han kunne optræde som min fjende, som han nu gør!« | 13 Da sagde Saul til hannem : hvi ere j forbundne mod mig / du oc Jsai søn? Ad du gafst hannem Brød og Sverd / oc adspurde Gud for hannem / ad staa efter mig / som paa denne dag? | 13 And Saul said unto him, Why have ye conspired against me, thou and the son of Jesse, in that thou hast given him bread, and a sword, and hast inquired of God for him, that he should rise against me, to lie in wait, as at this day? |
| 14 Ahimelek svarede kongen: »Hvem blandt alle dine folk er så betroet som David? Han er jo kongens svigersøn, øverste for din livvagt og højt æret i dit hus? | 14 Oc Ahimelech svarede Kongen / oc sagde : Hvilkcen er dog iblant alle dine Tienere som David / trofast / oc Kongens Svoger / oc gaar hen i djn lydelse / oc er herlig i dit Huus? | 14 Then Ahimelech answered the king, and said, And who is so faithful among all thy servants as David, which is the king's son in law, and goeth at thy bidding, and is honourable in thine house? |
| 15 Er det første gang, jeg har rådspurgt Gud for ham? Det være langt fra! Kongen må ikke lægge sin træl eller hele mit fædrenehus noget til last, thi din træl kendte ikke det mindste til noget af dette!« | 15 Hafver jeg da først begynt i dag ad spørge Gud for hannem? Det være langt fra mig / Kongen legge icke sin Tienere saadant til / (eller) mjn Faders gandske Huus / Thi djn Tienere vidste intet af alt dette / hvercken lidet eller stoort. | 15 Did I then begin to inquire of God for him? be it far from me: let not the king impute any thing unto his servant, nor to all the house of my father: for thy servant knew nothing of all this, less or more. |
| 16 Men kongen sagde: »Du skal dø, Ahimelek, du og hele dit fædrenehus!« | 16 Da sagde Kongen : Achimelech du skalt visseligen døø / du oc djn Faders gandske Huus. | 16 And the king said, Thou shalt surely die, Ahimelech, thou, and all thy father's house. |
| 17 Og kongen sagde til vagten, som stod hos ham: »Træd frem og dræb Herrens præster; thi de står også i ledtog med David, og skønt de vidste, at han var på flugt, gav de mig ikke underretning derom!« Men kongens folk ville ikke lægge hånd på Herrens præster. | 17 Oc Kongen sagde til sine Dravantere som stoode hos hannem : Vender eder / oc slaar HErrens Præster ihiel / Thi deres Haand er ocsaa med David / oc de er vidste ad hans flydde / aabenbarede de det icke for mine Ørne : Men Kongens Tienere vilde icke udrecke deres Haand / ad falde paa HErrens Præster. | 17 And the king said unto the footmen that stood about him, Turn, and slay the priests of the LORD; because their hand also is with David, and because they knew when he fled, and did not show it to me. But the servants of the king would not put forth their hand to fall upon the priests of the LORD. |
| 18 Da sagde kongen til doeg: »Træd du så frem og stød præsterne ned!« Da trådte edomiten doeg frem og stødte præsterne ned; han dræbte den dag femogfirsindstyve mænd, som bar efod. | 18 Da sagde Kongen til Doeg: Vend du dig oc indfalt paa Præsterne: Oc Doeg den Edomiter vende sig /oc hand indfalt paa Præsterne / oc ihielslog paa den dag som oc firefirsindstive Mænd / som baare linnede Ljfkiortle. | 18 And the king said to Doeg, Turn thou, and fall upon the priests. And Doeg the Edomite turned, and he fell upon the priests, and slew on that day fourscore and five persons that did wear a linen ephod. |
| 19 Og nob, præsternes by, lod kongen hugge ned med sværdet. Mænd og kvinder, børn og diende, hornkvæg, æsler og får. | 19 Hand sloo oc Nob / Præsternes Stad / med skarpe Sværd / baade Mand oc Qvinde / Børn oc djende Børn / oc Øxne / oc Asne / oc Faar / med skarpe Sverd. | 19 And Nob, the city of the priests, smote he with the edge of the sword, both men and women, children and sucklings, and oxen, and asses, and sheep, with the edge of the sword. |
| 20 Kun een af Ahimeleks, Ahitubs søns, sønner ved navn Ebjatar undslap og flygtede til David. | 20 Men der undkom een af Achimelechs / Ahitobs Søns sønner / hvis Nafn var AbJathar forkynded David / ad Saul hafde ihielslaget HErrens Præster.. | 20 And one of the sons of Ahimelech the son of Ahitub, named Abiathar, escaped, and fled after David. |
| 21 Og Ebjatar fortalte David, at Saul havde dræbt Herrens præster. | 21 Da sagde David til AbJathar / Jeg vidste det paa den dag / der Doeg den Edomiter var der / ad hand skulde jo gifve Saul det tilkiende / jeg gaf Aarsag til alle djn Faders Huus Siele.. | 21 And Abiathar showed David that Saul had slain the LORD'S priests. |
| 22 Da sagde David til Ebjatar: »Jeg vidste dengang, at når edomiten doeg var der, ville han give Saul underretning derom! Jeg bærer skylden for hele dit fædrenehus's død. | 22 Da sagde David til AbJathar / Jeg vidste det paa den dag / der Doeg den Edomiter var der / ad hand skulde jo gifve Saul det tilkiende / jeg gaf Aarsag til alle djn Faders Huus Siele.. | 22 And David said unto Abiathar, I knew it that day, when Doeg the Edomite was there, that he would surely tell Saul: I have occasioned the death of all the persons of thy father's house. |
| 23 Bliv hos mig, frygt ikke! Den, som står dig efter livet, står mig efter livet, thi du står under min varetægt.« | 23 Blif hos mig / fryct intet / Thi hvor som staar efter mit Ljf / hand skal oc staa efter dit Ljf / Thi du skalt blifve bevaret hos mig. | 23 Abide thou with me, fear not: for he that seeketh my life seeketh thy life: but with me thou shalt be in safeguard. |