Første Samuelsbog 23 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Da fik David at vide, at filisterne belejrede ke'ila og plyndrede tærskepladserne. | 1 XXIII. Capitel. OC de gafve David det tilkiende / sigendes: See / de Pilister strjde i Keila / oc de røfve Laderne. | 1 Then they told David, saying, Behold, the Philistines fight against Keilah, and they rob the threshingfloors. |
| 2 Og David rådspurgte Herren: »Skal jeg drage hen og slå filisterne dér?« Herren svarede David: »Drag hen og slå filisterne og Befri ke'ila!« | 2 Da spurde David HErren ad / oc sagde : Skal jeg gaa hen oc slaa paa disse Philister? Oc HErren sagde til David: Gack hen / oc du skalt slaa Pilisterne? Oc HErren sagde til David: Gack hen / oc du skalt slaa Philisterne / oc redde Keila. | 2 Therefore David inquired of the LORD, saying, Shall I go and smite these Philistines? And the LORD said unto David, Go, and smite the Philistines, and save Keilah. |
| 3 Men Davids mænd sagde til ham: »Se, vi lever i stadig frygt her i Juda; kan der så være tale om, at vi skal drage til Ke'ila mod filisternes slagrækker?« | 3 Men de Mænd som vare hos David / sagde til hannem: See / vi befrycte os her i Juda / oc vi ville dog gaae hen til Keila / til Philisternes Slact-Orden? | 3 And David's men said unto him, Behold, we be afraid here in Judah: how much more then if we come to Keilah against the armies of the Philistines? |
| 4 Da rådspurgte David på ny Herren, og Herren svarede ham: »Drag ned til Ke'ila, thi jeg giver filisterne i din hånd!« | 4 Da spurde David HErren ad igien / Oc Heren svarede hannem / oc sagde : Stat op / reys hen ned til Keila / thi jeg gifver Philisterne i djn Haand. | 4 Then David inquired of the LORD yet again. And the LORD answered him and said, Arise, go down to Keilah: for I will deliver the Philistines into thine hand. |
| 5 David og hans mænd drog da til Ke'ila, angreb filisterne, bortførte deres kvæg og tilføjede dem et stort nederlag. Således befriede David Ke'ilas indbyggere. | 5 Saa reysede David oc hans Mænd til Keila / oc stridde imod Philisterne / oc dref deres Qveg bort / oc slog paa dem med et stor Slag : Saa frelste David dem i Keila. | 5 So David and his men went to Keilah, and fought with the Philistines, and brought away their cattle, and smote them with a great slaughter. So David saved the inhabitants of Keilah. |
| 6 Dengang ebjatar, Ahimeleks søn, flygtede til David - han drog med David ned til Ke'ila -, havde han efoden med. | 6 Oc det skeede / den tjd Ad Jathar Achimelechs søn / flydde til David i Keila / ad Ljfkiortelen kom ned med hannem. | 6 And it came to pass, when Abiathar the son of Ahimelech fled to David to Keilah, that he came down with an ephod in his hand. |
| 7 Da Saul fik at vide, at David var kommet til Ke'ila, sagde han: »Gud har givet ham i min hånd! Thi han lukkede sig selv inde, da han gik ind i en by med porte og slåer.« | 7 Da blev det Saul tilkiende gifvit / ad David var kommen til Keila / oc Saul sagde : Gud hafver gifvit hannem i mjn Haand / ad hand er indluckt / nu hand er kommen i en Stad / (som er forvarit) med Porte oc Stænger. | 7 And it was told Saul that David was come to Keilah. And Saul said, God hath delivered him into mine hand; for he is shut in, by entering into a town that hath gates and bars. |
| 8 Derfor stævnede Saul hele folket sammen for at drage ned til Ke'ila og omringe David og hans mænd. | 8 Da lod Saul kalde alt Folcket til Strjd / ad fare ned til Keila / ad belegge David og hans Mænd. | 8 And Saul called all the people together to war, to go down to Keilah, to besiege David and his men. |
| 9 Da David hørte, at Saul pønsede på ondt imod ham, sagde han til præsten ebjatar: »Bring efoden hid!« | 9 Der David fornam / ad Saul hemmeligen tenckte ont om hannem / da sagde hand til den Præst Ab Jathar: Tag hjd Ljfkiortelen. | 9 And David knew that Saul secretly practiced mischief against him; and he said to Abiathar the priest, Bring hither the ephod. |
| 10 Derpå sagde David: »Herre, Israels Gud! Din tjener har hørt, at Saul har i sinde at gå mod Ke'ila og ødelægge byen for min skyld. | 10 Oc David sagde: HErre Jsraels Gud / din Tienere hafver jo hørt / ad fordærfve Staden for mjn skyld: | 10 Then said David, O LORD God of Israel, thy servant hath certainly heard that Saul seeketh to come to Keilah, to destroy the city for my sake. |
| 11 Vil folkene i Ke'ila overgive mig i Sauls hånd? Vil Saul drage herned, som din tjener har hørt? Herre, Israels Gud, kundgør din tjener det!« Herren svarede: »Ja, han vil!« | 11 Monn Borgerne af Keila skulle antvorde mig i hans Haand? Mon Saul skal komme ned / som din Tienere hafver hørt? HErre Jsraels Gud / kiere / forkynd djn Tienere (det.) Oc HErren sagde : Hand skal komme ned. | 11 Will the men of Keilah deliver me up into his hand? will Saul come down, as thy servant hath heard? O LORD God of Israel, I beseech thee, tell thy servant. And the LORD said, He will come down. |
| 12 Så spurgte David: »Vil folkene i Ke'ila overgive mig og mine mænd til Saul?« Herren svarede: »Ja, de vil!« | 12 Da sagde David : Mon Borgerne af Keila skulle antvorde mig oc mine Mænd i Sauls Haand? Oc HErren sagde / De skulle antvorde (dig.) | 12 Then said David, Will the men of Keilah deliver me and my men into the hand of Saul? And the LORD said, They will deliver thee up. |
| 13 Da brød David op med sine mænd, henved 600 i tal, og de drog bort fra Ke'ila og flakkede om fra sted til sted. Men da Saul fik at vide, at David var sluppet bort fra Ke'ila, opgav han sit togt. | 13 Da giorde David sig rede oc hans Mænd / ved sex hundrede Mænd / oc de droge ud af Keila / oc vandrede hen hvort de kunde vandre: Oc det blef Saul tilkiende gifvet / ad David var undkommen af Keila / da ofvergaf hand ad fare ud. | 13 Then David and his men, which were about six hundred, arose and departed out of Keilah, and went whithersoever they could go. And it was told Saul that David was escaped from Keilah; and he forbare to go forth. |
| 14 Nu opholdt David sig i ørkenen på klippehøjderne og i bjergene i Zifs ørken. Og Saul efterstræbte ham hele tiden, men Gud gav ham ikke i hans hånd. | 14 Oc David blef i rcken i Befæstningerne / oc blef paa Bierget i den Ørck Siph: Oc Saul søgte efter hannem alle dage / men Gud gaf hannem icke i hans Haand. | 14 And David abode in the wilderness in strong holds, and remained in a mountain in the wilderness of Ziph. And Saul sought him every day, but God delivered him not into his hand. |
| 15 Og David så, at Saul var draget ud for at stå ham efter livet. Medens David var i Horesj i Zifs ørken, | 15 Der David saa ad Saul var uddraden / ad søge efter hans Ljf / saa blev Fadid i den Ørck Siph i Skoven. | 15 And David saw that Saul was come out to seek his life: and David was in the wilderness of Ziph in a wood. |
| 16 begav Sauls søn Jonatan sig til David i Horesj og styrkede hans kraft i Gud, | 16 Da giorde Jonathan Sauls søn sig rede / oc gick hen i Skoven til David / oc styrckede hans Haand i Gud : | 16 And Jonathan Saul's son arose, and went to David into the wood, and strengthened his hand in God. |
| 17 idet han sagde til ham: »frygt ikke! Min fader Sauls arm skal ikke nå dig. Du bliver konge over Israel og jeg den næste efter dig; det ved min fader Saul også!« | 17 Oc sagde til hannem Fryct icke / Thi mjn Faders Sauls Haand skal icke finde dig / men du skalt blifve Konge ofver Jsrael / oc jeg vil være den anden hos dig / oc Saul mjn Fader veed det vel | 17 And he said unto him, Fear not: for the hand of Saul my father shall not find thee; and thou shalt be king over Israel, and I shall be next unto thee; and that also Saul my father knoweth. |
| 18 Derpå indgik de to en pagt for Herrens åsyn, og David blev i Horesj, medens Jonatan drog hjem. | 18 Saa giorde de baade et Forbund med hver andre for HErrens Ansiet / oc David blef i Skoven / men Jonathan gick til sit Huus. | 18 And they two made a covenant before the LORD: and David abode in the wood, and Jonathan went to his house. |
| 19 Men nogle Zifiter gik op til Saul i Gibea og sagde: »David holder sig skjult hos os på klippehøjderne ved Horesj i Gibeat-hakila sønden For Jesjimon. | 19 Da foore de Siphiter op til Saul til Gibea / oc sagde : Er icke David vid skiult hos os i Befastningerne i Skoven paa Hachila Høy / som ligger hos den højre haand hos Jeflmon? | 19 Then came up the Ziphites to Saul to Gibeah, saying, Doth not David hide himself with us in strong holds in the wood, in the hill of Hachilah, which is on the south of Jeshimon? |
| 20 Så kom nu herned, konge, som du længe har ønsket; det skal da være vor sag at overgive ham til kongen!« | 20 Saa kom nu jo Kongen her ned / efter alt sit Hiertis Begæring / saa bør det os at antvorde hannem i Kongens Haand. | 20 Now therefore, O king, come down according to all the desire of thy soul to come down; and our part shall be to deliver him into the king's hand. |
| 21 Saul svarede: »Herren velsigne eder, fordi l har medfølelse med mig! | 21 Da sagde Saul / Velsignede være j af HErren / ad j forbarmede eder ofver mig. | 21 And Saul said, Blessed be ye of the LORD; for ye have compassion on me. |
| 22 Gå nu hen og pas fremdeles på og opspor, hvor han kommer hen på sin ilsomme færd; thi man har sagt mig, at han er meget snu. | 22 Saa gaar nu bort/ bereder (alting) endnu vjdere / oc seer hans sted hvor hans Food er / hvo der hafver seeit hannem der :: Thi mand hafver sagt til mig / hand skal giøre meget trædskeligen. | 22 Go, I pray you, prepare yet, and know and see his place where his haunt is, and who hath seen him there: for it is told me that he dealeth very subtly. |
| 23 Opspor alle de skjulesteder, hvor han gemmer sig, og vend tilbage til mig med pålidelig underretning; så vil jeg følge med eder, og hvis han er i landet, skal jeg opsøge ham iblandt alle Judas tusinder!« | 23 Derfor seer oc kiender alle hemmelige steder / som hand der forstinger sig udi / oc kommer til mig igien / naar j ere vise der paa / saa vil jeg drage med eder: Oc det skal skee / er hand i Landet / da vil jeg følge efter hannem iblant alle Judæ tusinde. | 23 See therefore, and take knowledge of all the lurking places where he hideth himself, and come ye again to me with the certainty, and I will go with you: and it shall come to pass, if he be in the land, that I will search him out throughout all the thousands of Judah. |
| 24 Da brød de op og drog forud for Saul til Zif. Men David var dengang med sine mænd i maons ørken i lavningen sønden for Jesjimon. | 24 Da giorde de dem rede / oc ginge til Siph hen for Saul : Men David oc hans Mænd vare i Maons ørck paa Marcken / ved den høyre side hos Jesimon. | 24 And they arose, and went to Ziph before Saul: but David and his men were in the wilderness of Maon, in the plain on the south of Jeshimon. |
| 25 Så drog Saul og hans mænd ud for at opsøge ham, og da David kom under vejr dermed, drog han ned til den klippe, som ligger i maons ørken; men da det kom Saul for øre, fulgte han efter David i Maons ørken. | 25 Oc Saul drog der hen oc hans Mænd ad leede : oc det blev David gifvet tilkiende / da drog hand ned fra Klippen / oc blef i Maons Ørck: Der Saul det hørde / forfulde hand David i Maons Ørck. | 25 Saul also and his men went to seek him. And they told David: wherefore he came down into a rock, and abode in the wilderness of Maon. And when Saul heard that, he pursued after David in the wilderness of Maon. |
| 26 Saul gik med sine mænd på den ene side af bjerget, medens David med sine mænd var på den anden, og David fik travlt med at slippe bort fra Saul. Men som Saul og hans mænd var ved at omringe og gribe David og hans mænd, | 26 Oc Saul gick paa den eene side hos Bierget / oc David oc hans Mænd paa den anden side hos Bierget: Oc der David skyndede sig ad undfly for Saul / da omkringsætte Saul oc hans Mænd / David oc hans Mænd / ad gribe dem. | 26 And Saul went on this side of the mountain, and David and his men on that side of the mountain: and David made haste to get away for fear of Saul; for Saul and his men compassed David and his men round about to take them. |
| 27 kom der et sendebud og sagde til Saul: »Skynd dig og kom! Filisterne har gjort indfald i landet!« | 27 Men der kom et Bud til Saul / oc sagde : Vær snar / oc kom / Thi Philisterne ere indfaldne i Landet. | 27 But there came a messenger unto Saul, saying, Haste thee, and come; for the Philistines have invaded the land. |
| 28 Saul opgav da at forfølge David og drog mod filisterne. Derfor kalder man det sted Malekots klippe. | 28 Da lod Saul af / ad forfølge David / oc drog hen imod Philisterne / derfor kalder man den Sted / SelaMahlekoth. | 28 Wherefore Saul returned from pursuing after David, and went against the Philistines: therefore they called that place Selahammahlekoth. |