Første Samuelsbog 24 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Derpå drog David op til klippehøjderne ved En-Gedi og opholdt sig der. | 1 XXIV. Capitel. OC David drog op der fra oc blef udi de Befæstninger EnGedi. | 1 And David went up from thence, and dwelt in strong holds at Engedi. |
| 2 Da Saul kom tilbage fra forfølgelsen af filisterne, blev det meldt ham, at David var i En-Gedis ørken. | 2 Oc det skeede / der Saul kom tilbage igien fra Philisterne / da forkyndede de hannem / oc sagde / See / David blifver i EnGedi faste Stæder. | 2 And it came to pass, when Saul was returned from following the Philistines, that it was told him, saying, Behold, David is in the wilderness of Engedi. |
| 3 Så tog Saul 3000 krigere, udsøgte af hele Israel, og drog ud for at søge efter David og hans mænd østen for stenbukke klipperne. | 3 Da tog Saul tre tusinde Mænd / udvalde af all Jsrael / oc drog bort / ad opsøge David oc hans Mæænd / paa Steengedernes Klipper. | 3 Then Saul took three thousand chosen men out of all Israel, and went to seek David and his men upon the rocks of the wild goats. |
| 4 Og han kom til fårefoldene ved vejen. Der var en hule, og Saul gik derind for at tildække sine fødder. Men David og hans mænd lå inderst i hulen. | 4 Oc der hans kom til Faarestierne paa Veyen / da var der en huule / hvor Saul gick ind ad skiule sine Fødder / oc David oc hans Mænd vare ved stiden i huulen. | 4 And he came to the sheepcotes by the way, where was a cave; and Saul went in to cover his feet: and David and his men remained in the sides of the cave. |
| 5 Da sagde Davids mænd til ham: »Se, nu er den dag kommet, Herren havde for øje, da han sagde til dig: se, jeg giver din fjende i din hånd, så du kan gøre med ham, hvad du finder for godt!« | 5 Da sagde Davids Mænd til hannem: See / denne er den dag / som HErren hafver sagt dig af / See / Jeg gifver djn Fiende i djn Haand / ad du maa giøre med hannem som dig got siunis : Oc David stood op / oc staar en Flig af Kiortelen som Saul hafvde paa / i Løndom | 5 And the men of David said unto him, Behold the day of which the LORD said unto thee, Behold, I will deliver thine enemy into thine hand, that thou mayest do to him as it shall seem good unto thee. Then David arose, and cut off the skirt of Saul's robe privily. |
| 6 Men han svarede sine mænd: »Herren lade det være langt fra mig! Slig en gerning gør jeg ikke mod min herre, jeg lægger ikke hånd på Herrens salvede; thi Herrens salvede er han!« Og David satte sine mænd strengt i rette og tillod dem ikke at overfalde Saul. | 6 Oc det skeede der efter / ds slog Davids Hierte hannem / for hand hafde skaarit Fligen af / som hørde Saul til : | 6 And it came to pass afterward, that David's heart smote him, because he had cut off Saul's skirt. |
| 7 Da stod David op og skar ubemærket fligen af Sauls kappe. Men bagefter slog samvittigheden David, fordi han havde skåret Sauls kappeflig af. | 7 Oc hand sagde til sine Mænd : HErren lade det være langt fra mig / ad jeg skulde giøre den Gierning ved mjn Herre / HErrens Salevede / ad legge mjn Haand paa hannem : Thi hand er HErrens Salvede. | 7 And he said unto his men, The LORD forbid that I should do this thing unto my master, the LORD'S anointed, to stretch forth mine hand against him, seeing he is the anointed of the LORD. |
| 8 Da nu Saul rejste sig og forlod hulen for at drage videre, | 8 Oc David opholt sine Mænd med Ord / oc lod dem icke sætte sig op imod Saul. Oc Saul stood op af Huulen / oc gick paa veyen. | 8 So David stayed his servants with these words, and suffered them not to rise against Saul. But Saul rose up out of the cave, and went on his way. |
| 9 stod David op bagefter, gik ud af hulen og råbte efter Saul: »Herre konge!« Og da Saul så sig tilbage, kastede David sig ned med ansigtet mod jorden og bøjede sig for ham. | 9 Men David stood op der efter / oc gick ud af Huulen / oc raabte efter Saul oc sagde : Mjn Herre Konge : Daa saar Saul sig tilbage / oc David bøyede sit Ansict til Jorden oc tilbad / | 9 David also arose afterward, and went out of the cave, and cried after Saul, saying, My lord the king. And when Saul looked behind him, David stooped with his face to the earth, and bowed himself. |
| 10 Og David sagde til Saul: »Hvorfor lytter du til, hvad folk siger: se, David har ondt i sinde imod dig? | 10 Oc David sagde til Saul : Hvi lyder du de Menniskers Ord / som sige / See / David søger djn ulycke? | 10 And David said to Saul, Wherefore hearest thou men's words, saying, Behold, David seeketh thy hurt? |
| 11 I dag har du dog med egne øjne set, at Herren gav dig i min hånd inde i hulen; og dog ville jeg ikke dræbe dig, men skånede dig og sagde: jeg vil ikke lægge hånd på min herre, thi han er Herrens salvede! | 11 See / dine Øyne hafve gifvit dig i dag i mjn Haand i Huulen / oc mand sagde / ad jeg skulde slaa dig ihiel / Men (mit Øye) sparde dig / thi jeg sagde : Jeg vil icke legge mjn Haand paa mjn Herre / Thi hand er HErrens Salvede. | 11 Behold, this day thine eyes have seen how that the LORD had delivered thee to day into mine hand in the cave: and some bade me kill thee: but mine eye spared thee; and I said, I will not put forth mine hand against my lord; for he is the LORD'S anointed. |
| 12 Og se, fader, se, her har jeg fligen af din kappe i min hånd! Når jeg skar din kappeflig af og ikke dræbte dig, så indse dog, at jeg ikke har haft noget ondt eller nogen forbrydelse i sinde eller har forsyndet mig imod dig, skønt du lurer på mig for at tage mit liv. | 12 Oc mjn Fader see / see dog den Flig af din Kiortel i min Haand / ad jeg vilde icke slaa dig ighiel / der jeg skaar denne Flig af djn Kiortel / Kiend oc see / ad der er intet ont / eller ofvertrædelse i min Haand : Jeg hafver oc icke syndit imod dig / dog du jager efter min Siel / ad fange den. | 12 Moreover, my father, see, yea, see the skirt of thy robe in my hand: for in that I cut off the skirt of thy robe, and killed thee not, know thou and see that there is neither evil nor transgression in mine hand, and I have not sinned against thee; yet thou huntest my soul to take it. |
| 13 Herren skal dømme mig og dig imellem, og Herren skal give mig hævn over dig; men min hånd skal ikke være imod dig! | 13 HErren skal dømme imedlem mig oc dig / oc HErren skal hæfne mig paa dig / | 13 The LORD judge between me and thee, and the LORD avenge me of thee: but mine hand shall not be upon thee. |
| 14 Som det gamle ord siger: fra de gudløse kommer gudløshed! Men min hånd skal ikke være imod dig. | 14 Men min Haand skal icke være paa dig / som gammel Mands Ordsprock liuder : Af ugudelige udgaar ugudelighed: Men min Haand skal icke være paa dig. | 14 As saith the proverb of the ancients, Wickedness proceedeth from the wicked: but mine hand shall not be upon thee. |
| 15 Hvem er det, Israels konge er draget ud efter, hvem er det, du forfølger? En død hund, en loppe! | 15 Efter hvem hafver du udreyst / du Jsraels Konge? Hvem jeager du efter? Efter en død Hund / efter en Loppe. | 15 After whom is the king of Israel come out? after whom dost thou pursue? after a dead dog, after a flea. |
| 16 Men Herren skal være dommer og dømme mig og dig imellem; han skal se til og føre min sag og skaffe mig ret over for dig!« | 16 Dog HErren være Dommere / oc dømme imedlem mig oc dig / oc see der til / oc udrette min Sag / oc redde mig fra din Haand. | 16 The LORD therefore be judge, and judge between me and thee, and see, and plead my cause, and deliver me out of thine hand. |
| 17 Da David havde talt disse ord til Saul, sagde Saul: »Er det din røst, min søn David?« Og Saul brast i gråd | 17 Oc det skeede / der David hafde endit ad tale disse Ord til Saul / da sagde Saul : ER det icke din Røst / min søn David? Oc Saul opløfte sin røst oc græd: | 17 And it came to pass, when David had made an end of speaking these words unto Saul, that Saul said, Is this thy voice, my son David? And Saul lifted up his voice, and wept. |
| 18 Og sagde til David: »Du er retfærdigere end jeg; thi du har gjort mig godt, medens jeg har gjort dig ondt, | 18 Oc sagde til David : Du est retfærdigere end jeg / Thi du hafver betaliet mig got / men jeg hafver betalit dig ont. | 18 And he said to David, Thou art more righteous than I: for thou hast rewarded me good, whereas I have rewarded thee evil. |
| 19 og du har i dag vist mig stor godhed, siden du ikkedræbte mig, da Herren gav mig i din hånd. | 19 Oc du hafver gifvit tilkiende idag / ad du h afver giort vel imod mig Thi HErren hafde indluckt mig i din Haand / oc du slogst mig icke ihiel. | 19 And thou hast showed this day how that thou hast dealt well with me: forasmuch as when the LORD had delivered me into thine hand, thou killedst me not. |
| 20 Hvem træffer vel sin fjende og lader ham gå i fred? Herren gengælde dig det gode, du har øvet imod mig i dag! | 20 Om nogen kunde finde sin Fiende / skulde hand da sende hannem paa en god Vey? Men HErren betale dig got for denne dag / den du hafver giort mig. | 20 For if a man find his enemy, will he let him go well away? wherefore the LORD reward thee good for that thou hast done unto me this day. |
| 21 Se, jeg ved, at du bliver konge, og at kongedømmet over Israel skal blive i din hånd; | 21 Oc see nu / jeg veed ad du skalt visseligen blifve Konge / oc Jsraels Kongerige staar i din Haand. | 21 And now, behold, I know well that thou shalt surely be king, and that the kingdom of Israel shall be established in thine hand. |
| 22 så tilsværg mig nu ved Herren, at du ikke vil udrydde mine efterkommere efter mig eller udslette mit navn af mit fædrenehus!« | 22 Saa svær mig nu ved HErren / ad du vilt icke oprycke min Sæd eter mig / oc icke udslette mit nafn af min Faders Huus. | 22 Swear now therefore unto me by the LORD, that thou wilt not cut off my seed after me, and that thou wilt not destroy my name out of my father's house. |
| 23 Det tilsvor David Saul, hvorefter Saul drog hjem, medens David og hans mænd gik op i klippeborgen. | 23 Da soor David Saul : Oc Saul soor til sit hus : Men David oc hans Mænd ginge op i Befæstningen. | 23 And David sware unto Saul. And Saul went home; but David and his men gat them up unto the hold. |