Første Samuelsbog 25 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Da Samuel var død, samledes hele Israel og holdt klage over ham; og man jordede ham i hans hjem i Rama. Derpå brød David op og drog ned til Maons ørken. | 1 XXV. Capitel. OC Samuel døde / oc all Jsrael forsamlede sig oc sørgede for hannem / oc begrofve hannem i hans Huus udi Rama : Oc David giorde sig rede / oc drog hen ned til den Ørcken Paran. | 1 And Samuel died; and all the Israelites were gathered together, and lamented him, and buried him in his house at Ramah. And David arose, and went down to the wilderness of Paran. |
| 2 I Maon boede en mand, som havde sin bedrift i Karmel; denne mand var hovedrig, han havde 3000 får og 1000 geder; og han var netop i Karmel til fåreklipning. | 2 Oc der var en Mand i Maon / oc hafde sin Handel i Carmel / oc samme Mand var meget mæctig / oc hafde tre tusinde Faar / oc tusinde Gedder : Oc det hende sig / ad hand klippede sine Faar i Carmel. | 2 And there was a man in Maon, whose possessions were in Carmel; and the man was very great, and he had three thousand sheep, and a thousand goats: and he was shearing his sheep in Carmel. |
| 3 Manden hed nabal, hans hustru Abigajil; hun var en klog og smuk kvinde, medens manden var hård og ond. Han var Kalebit. | 3 Oc Mandens nafn (var) Rabal / oc hans Hustruis nafn Abigail : oc Qvinden var heel forstandig / oc deylig / men Manden var haard oc ond i sin jdret / oc hand var en Calebiter. | 3 Now the name of the man was Nabal; and the name of his wife Abigail: and she was a woman of good understanding, and of a beautiful countenance: but the man was churlish and evil in his doings; and he was of the house of Caleb. |
| 4 Da David ude i ørkenen hørte, at nabal havde fåreklipning, | 4 Der David nu hørde i Ørcken / ad Rabal klippede sine Faar : | 4 And David heard in the wilderness that Nabal did shear his sheep. |
| 5 sendte han ti af sine folk af sted og sagde til dem: »Gå op til Karmel, og når I kommer til Nabal, så hils ham fra mig | 5 Da udsendte David tj Drenge / oc David sagde til Drengene : Gaar hen op til Carmel / oc naar j komme til Naball / da hilser hannem paa mine vegne venligen : | 5 And David sent out ten young men, and David said unto the young men, Get you up to Carmel, and go to Nabal, and greet him in my name: |
| 6 Og sig til min broder: Fred være med dig, fred være med dit hus, og fred være med alt, hvad dit er! | 6 Oc siger saa / til Lycke / Fred være med dig / oc Fred med dit Huus / oc Fred med alt det du hafver. | 6 And thus shall ye say to him that liveth in prosperity, Peace be both to thee, and peace be to thine house, and peace be unto all that thou hast. |
| 7 Jeg har hørt, at du har fåreklipning. Nu har dine hyrder opholdt sig hos os; vi har ikke fornærmet dem, og de har intet mistet, i al den tid de har været i Karmel; | 7 Jeg hafver nu hørt / ad du hafver dem som klippe : Du / dine Hyrder som du hafver / hafve været med os / vi hafve icke forhaanet dem / oc dem fattedis intet paa Tallet / alle dage der de vare i Carmel. | 7 And now I have heard that thou hast shearers: now thy shepherds which were with us, we hurt them not, neither was there ought missing unto them, all the while they were in Carmel. |
| 8 spørg kun dine folk, så skal de fortælle dig det. Fat godhed for folkene! Vi kommer jo til en festdag; giv dine trælle og din søn David, hvad du vil unde os!« | 8 Spør dine Drenge ad / oc de skulle sige dig (det/) Lad nu Drengene finde Naade for dine Øyne / Thi vi ere komne paa en god dag / Kiere / gif dine Tienere / oc din Søn David / hvad du hafver ved haanden. | 8 Ask thy young men, and they will show thee. Wherefore let the young men find favour in thine eyes: for we come in a good day: give, I pray thee, whatsoever cometh to thine hand unto thy servants, and to thy son David. |
| 9 Davids folk kom hen og sagde alt dette til nabal fra David og biede så på svar. | 9 Der Davids Drenge komme der hen / oc hafve talet til Nabal / efter alle disse Ord / paa Davids vegne / da lode de af. | 9 And when David's young men came, they spake to Nabal according to all those words in the name of David, and ceased. |
| 10 Men Nabal svarede Davids folk: »Hvem er David, hvem er Isajs søn? Nu til dags er der så mange trælle, der løber fra deres herre. | 10 Oc Rabal svarede Davids Tiendere / oc sagde : Hvo er David? Oc hvo er Jsai søn? Der ere nu mange Tienere som skille sig fra deres Herrer. | 10 And Nabal answered David's servants, and said, Who is David? and who is the son of Jesse? there be many servants now a days that break away every man from his master. |
| 11 Skulle jeg tage mit brød, min vin og mit slagtekvæg, som jeg har slagtet til mine fåreklippere, og give det til mænd, jeg ikke ved, hvor er fra?« | 11 Skulde jeg tage mit Brd oc mit Vand / oc mit slacted Kiød / som jeg hafver slactet til dem som klippe for mig / oc gifve de Mænd som jeg icke kiender / hvæden de (ere?) | 11 Shall I then take my bread, and my water, and my flesh that I have killed for my shearers, and give it unto men, whom I know not whence they be? |
| 12 Så begav Davids folk sig på hjemvejen, og da de kom tilbage, fortalte de ham det hele: | 12 Da vende Davids Drenge om paa deres Vey / oc vende tilbage / oc komme oc forkyndede hannem efter alle disse Ord. | 12 So David's young men turned their way, and went again, and came and told him all those sayings. |
| 13 Da sagde David til sine folk: »Spænd alle eders sværd ved lænd!« Da spændte de alle deres sværd om, også David. Og henved 400 mand fulgte David, medens 200 blev ved trosset. | 13 Da sagde David til sine Mænd : Hver binde sit Sverd ved sig / Oc hver bant sit Sverd ved sig: Oc David bant ocsaa sit Sverd om sig : Oc der fulde op efter hannem ved fire hundrede Mænd / men to hundrede blefve hos Tøyet. | 13 And David said unto his men, Gird ye on every man his sword. And they girded on every man his sword; and David also girded on his sword: and there went up after David about four hundred men; and two hundred abode by the stuff. |
| 14 Men en af folkene fortalte Nabals hustru Abigajil det og sagde: »David sendte bud fra ørkenen for at hilse på vor herre; men han overfusede dem, | 14 Oc een Dreng af Drengene gaf Abigail / Rabals Hustru / det tilkiende / oc sagde : See / David sendte Buud af Ørcken /ad velsigne vor Huusbonde / Men hand ofverfusede dem. | 14 But one of the young men told Abigail, Nabal's wife, saying, Behold, David sent messengers out of the wilderness to salute our master; and he railed on them. |
| 15 skønt de mænd har været meget gode mod os og ikke fornærmet os, og vi har intet mistet, i al den tid vi færdedes sammen med dem, da vi var ude i marken. | 15 Dog de Mænd hafve været os meget gode / oc vi blefve icke forhaanede / oc os fattedis intet paa Tallet / saa længe som vi hafve vandret hos dem / naar vi vare paa Marcken: | 15 But the men were very good unto us, and we were not hurt, neither missed we any thing, as long as we were conversant with them, when we were in the fields: |
| 16 De var en mur om os både nat og dag, i al den tid vi vogtede småkvæget i nærheden af dem. | 16 De hafve været en Muur for os / baade Nat oc Dag / saa længe som vi hafve voctet Faar hos dem. | 16 They were a wall unto us both by night and day, all the while we were with them keeping the sheep. |
| 17 Se nu til, hvad du vil gøre, thi ulykken hænger over hovedet på vor herre og hele hans hus; han selv er jo en usling, man ikke kan tale med!« | 17 Saa act nu oc see / hvad du vilt gire / Thi der er visseligen en ulycke besluttet ofver vor Huusbonde / oc ofver alt hans Huus: Oc hand er en fortrædelig Mand / saa ingen kand tale til hannem. | 17 Now therefore know and consider what thou wilt do; for evil is determined against our master, and against all his household: for he is such a son of Belial, that a man cannot speak to him. |
| 18 Så gik Abigajil straks hen og tog 200 brød, to dunke vin, fem tillavede får, fem sea ristet korn, 100 rosinkager og 200 figenkager, lagde det på æslerne | 18 Da skyndede Abigail sig / oc tog to hundrede Brød / oc to Flasker Vjn / oc fem tilredde Faar / oc fem Skeper Meel / oc hundrede Klaser Rusiner / oc to hundrede klumper Figen / oc lagde det paa Asene. | 18 Then Abigail made haste, and took two hundred loaves, and two bottles of wine, and five sheep ready dressed, and five measures of parched corn, and an hundred clusters of raisins, and two hundred cakes of figs, and laid them on asses. |
| 19 Og sagde til sine karle: »Gå i forvejen, jeg kommer bagefter!« Men sin mand Nabal sagde hun intet derom. | 19 Oc sagde til sine Drenge : Gaar hen for mig / see / Jeg kommer efter eder : dog sagde hun Rabal sin Huusbonde det icke. | 19 And she said unto her servants, Go on before me; behold, I come after you. But she told not her husband Nabal. |
| 20 Som hun nu på sit æsel red ned ad vejen i skjul af bjerget, kom David og hans mænd ned imod hende, så hun mødte dem. | 20 Oc det skeede / der hun reed paa Asenen / oc drog hen ned under Bierget / see / da kom David oc hans Mænd ned mod hende / oc hun møtte dem. | 20 And it was so, as she rode on the ass, that she came down by the covert on the hill, and, behold, David and his men came down against her; and she met them. |
| 21 Men David havde sagt: »Det er slet ingen nytte til, at jeg i ørkenen har værnet om alt, hvad den mand ejede, så intet deraf gik tabt; han har gengældt mig godt med ondt. | 21 Men David hafde sagt Nu vel / Jeg hafver forgæfvis bevarit alt det hand hafde i Ørcken / ad der blev intet borte af alt det som hand hafde : Oc hand hafver gifvit mig ont for got | 21 Now David had said, Surely in vain have I kept all that this fellow hath in the wilderness, so that nothing was missed of all that pertained unto him: and he hath requited me evil for good. |
| 22 Gud ramme David både med det ene og det andet, om jeg levner noget mandligt væsen af alt, hvad hans er, til morgenens frembrud!« | 22 Gud giøre Davids Fiender saa oc end saa / om jeg lader ofverblifve af alt det han hand hafver / indtil Morgen det blifver liust / nogen som pisfer paa Væggen. | 22 So and more also do God unto the enemies of David, if I leave of all that pertain to him by the morning light any that pisseth against the wall. |
| 23 Da Abigajil fik øje på David, sprang hun straks af æselet og kastede sig ned for David på sit ansigt, bøjede sig til jorden, | 23 Der Abigail saa David / skyndede hun sig oc nedstingede af Asenet / oc falt ned på sit Ansigt for David / oc tilbad paa Jorden : | 23 And when Abigail saw David, she hasted, and lighted off the ass, and fell before David on her face, and bowed herself to the ground, |
| 24 faldt ned for hans fødder og sagde: »Skylden er min, herre! Lad din trælkvinde tale til dig og hør din trælkvindes ord! | 24 Oc falt ofver hans Fødder / oc sagde : Ah mjn Herre / denne misgierning skal være min / oc kiere lad din Tienerinde tale for dine Ørne /oc hør din Tienerindis Ord. | 24 And fell at his feet, and said, Upon me, my lord, upon me let this iniquity be: and let thine handmaid, I pray thee, speak in thine audience, and hear the words of thine handmaid. |
| 25 Min herre må ikke regne med den usling fil nabal! Han svarer til sit navn; nabal hedder han, og fuld af dårskab er han; men jeg, din trælkvinde, så ikke min herres folk, som du sendte hid. | 25 Min Herre / kiere sætte icke sit Hierte imod den fortrædelige Mand mod Nabal : Thi som hans nafn (lyder/) saa (er) hand / Rabal (er) hans nafn / oc daarlighed (er) hos hannem: Men jeg / din Tienerinde / saa icke min Herris Drenge / som du hafde udsendt. | 25 Let not my lord, I pray thee, regard this man of Belial, even Nabal: for as his name is, so is he; Nabal is his name, and folly is with him: but I thine handmaid saw not the young men of my lord, whom thou didst send. |
| 26 Men nu, min herre, så sandt Herren lever, og så sandt du lever, du, hvem Herren har holdt fra at pådrage dig blodskyld og tage dig selv til rette: måtte det gå dine fjender og dem, som pønser på ondt mod min herre, som Nabal! | 26 Oc nu / min Herre / saa sandelig som HErren lefver / oc saa sandelig som din Siel lefver / da hafver HErren forhindrit dig / ad du skulde icke komme ad udstyrte Blood / oc din Haand skulde udfrj dig : Saa skulle nu dine Fiender være som Rabal / oc de som søge min Herris ulycke. | 26 Now therefore, my lord, as the LORD liveth, and as thy soul liveth, seeing the LORD hath withholden thee from coming to shed blood, and from avenging thyself with thine own hand, now let thine enemies, and they that seek evil to my lord, be as Nabal. |
| 27 Lad nu folkene, som følger min herre, få denne gave, som din trælkvinde bringer min herre. | 27 Oc her er nu den Velsignelse som din Tienerinde førde min Herre / oc lad den gifves Drengene / som vandre med min Herre. | 27 And now this blessing which thine handmaid hath brought unto my lord, let it even be given unto the young men that follow my lord. |
| 28 Tilgiv dog din trælkvinde hendes brøde; thi Herren vil visseligbygge min herre et hus, som skal stå, eftersom min herre fører Herrens krige, og der ikke har været noget ondt at finde hos dig, så længe du har levet. | 28 Kiere / forlad din Tienerinde den ofvertrædelse / Thi HErren skal vist giøre min Herre et bestandigt Huus / Thi min Herre hafver først HErrens Krjg / eder er intet ont fundit hos dig i dine dage. | 28 I pray thee, forgive the trespass of thine handmaid: for the LORD will certainly make my lord a sure house; because my lord fighteth the battles of the LORD, and evil hath not been found in thee all thy days. |
| 29 Og skulle nogen rejse sig for at forfølge dig og stå dig efter livet, måtte da min herres liv være bundet i de levendes knippe hos Herren din Gud; men dine fjenders liv slynge han bort med slyngeskålen! | 29 Naar noget Menniske opsætter sig ad forfølge dig / oc ad staa efter din Siel / saa skal min Herris Siel være indbunden i de lefvendes knippe / hos HErren din Gud : Men dine Fienders Siel den skal hand udflenge / midt af en Slinge. | 29 Yet a man is risen to pursue thee, and to seek thy soul: but the soul of my lord shall be bound in the bundle of life with the LORD thy God; and the souls of thine enemies, them shall he sling out, as out of the middle of a sling. |
| 30 Når Herren så for min herre opfylder alt det gode, han lovede dig, og sætter dig til fyrste over Israel, | 30 Oc det skal skee / naar HErren giør dig min Herre efter alt det gode / som hand hafver talet om dig / oc budit dig / ad du skalt være en Fyrste ofver Jsrael: | 30 And it shall come to pass, when the LORD shall have done to my lord according to all the good that he hath spoken concerning thee, and shall have appointed thee ruler over Israel; |
| 31 da får du ikke dette at bebrejde dig selv, og min herre får ikke samvittighedsnag af, at han uden grund udgød blod, og at min herre tog sig selv til rette. Og når Herren gør vel imod min herre, kom da din trælkvinde i hu!« | 31 Da skal det icke være dig til en Forargelse / eller min Herris Hierte til et støød / ad hand hafver udøst Blood uforskylt / ad min Herre hafver frelst sig self : Oc naar HErren giør vel mod min Herre / da skalt du tæncke paa din Tienerinde. | 31 That this shall be no grief unto thee, nor offence of heart unto my lord, either that thou hast shed blood causeless, or that my lord hath avenged himself: but when the LORD shall have dealt well with my lord, then remember thine handmaid. |
| 32 Da sagde David til Abigajil: »Priset være Herren, Israels Gud, som i dag sendte mig dig i møde, | 32 Da sagde David til Abigail: Lofvit være HErren Jsraels Gud / som sendte dig paa denne dag mod mig. | 32 And David said to Abigail, Blessed be the LORD God of Israel, which sent thee this day to meet me: |
| 33 priset være din klogskab, og priset være du selv, som i bag holdt mig fra at pådrage mig blodskyld og tage mig selv til rette! | 33 Velsignet være din Fornufrighed / oc velsignet være du / som afvendte mig paa denne dag / ad komme til Bloods udgydelse / oc ad min Haand skulle hafve frjd mig. | 33 And blessed be thy advice, and blessed be thou, which hast kept me this day from coming to shed blood, and from avenging myself with mine own hand. |
| 34 Men så sandt Herren, Israels Gud, lever, som holdt mig fra at gøre dig men: hvis du ikke var ilet mig i møde, var ikke et mandligt væsen levnet nabal til i morgen!« | 34 Oc sandelig / saa vist som HErren Jsraels Gud lefver / som forhindrede mig / ad jeg giorde dig icke ont / hafde du icke skyndet dig oc kommet imod mig / da hafde icke Nabal beholdet til Morgen naar det blifver liust / een som pisfer paa Væggen. | 34 For in very deed, as the LORD God of Israel liveth, which hath kept me back from hurting thee, except thou hadst hasted and come to meet me, surely there had not been left unto Nabal by the morning light any that pisseth against the wall. |
| 35 Og David modtog af hende, hvad hun havde bragt ham, og sagde til hende: »Gå op til dit hus i fred! Jeg har lånt dig øre og opfyldt dit ønske.« | 35 Saa tog David af hendis Haand det hun førde hannem / oc sagde til hende : Drag med Fred hen op til dit Huus / see (det) jeg lydde din Røst / oc ansaa din Persoon. | 35 So David received of her hand that which she had brought him, and said unto her, Go up in peace to thine house; see, I have hearkened to thy voice, and have accepted thy person. |
| 36 Da abigajil kom hjem til nabal, holdt han netop i sit hus et gæstebud som en konges; og da han var glad og stærkt beruset, sagde hun ham ikke det mindste, før det dagedes. | 36 Oc Abigail kom til Nabal / oc see / da hafde hand et Giestebud sit Huus / som et Kongis Giestebud / oc hans Hierte var glad for sig self / oc hand var saare drucken: Men hun kundgiorde hannem icke / lidet eller meget / indtil det blef liust. | 36 And Abigail came to Nabal; and, behold, he held a feast in his house, like the feast of a king; and Nabal's heart was merry within him, for he was very drunken: wherefore she told him nothing, less or more, until the morning light. |
| 37 Men om morgenen, da nabals rus var ovre, fortalte hans hustru ham sagen. Da lammedes hjertet i hans bryst, og han blev som sten; | 37 Oc det skeede / om Morgenen / der Vjnen sloes fra Nabal / da tilkiendegaf hans Hustru hannem alt dette : Da døde hans Hierte i hannem / oc hand blef som en Steen. | 37 But it came to pass in the morning, when the wine was gone out of Nabal, and his wife had told him these things, that his heart died within him, and he became as a stone. |
| 38 og en halv snes dage efter slog Herren nabal, så han døde. | 38 Oc det skeede ved tj dage (der efter) da sloo HErren Nabal / oc hand døde. | 38 And it came to pass about ten days after, that the LORD smote Nabal, that he died. |
| 39 Da David fik at vide, at nabal var død, sagde han: »Lovet være Herren, som har hævnet den krænkelse, nabal tilføjede mig, og holdt sin tjener fra at gøre ondt; Herren har ladet nabals ondskab falde tilbage på hans eget hoved!« Derpå sendte David bud og bejlede til abigajil. | 39 Der David hørde / ad Nabal var død / da sagde hand : Lofvet være HErren / som hefnede min foractelse paa Nabal / oc bevarede sin Tienere fra det Onde / oc HErren betalede Nabal det onde paa hans Hofvet. Oc David sendte hen oc lod tale med Abigail / ad tage hende sig til Hustru. | 39 And when David heard that Nabal was dead, he said, Blessed be the LORD, that hath pleaded the cause of my reproach from the hand of Nabal, and hath kept his servant from evil: for the LORD hath returned the wickedness of Nabal upon his own head. And David sent and communed with Abigail, to take her to him to wife. |
| 40 Og da Davids trælle kom til abigajil i Karmel, talte de således til hende: »David har sendt os til dig for at bejle til dig!« | 40 Oc der Davids Tienere komme til Abigail i Carmel / da talede de med hende / oc sagde : David sendte os til dig / ad tage dig sig til en Hustru. | 40 And when the servants of David were come to Abigail to Carmel, they spake unto her, saying, David sent us unto thee, to take thee to him to wife. |
| 41 Da rejste hun sig, bøjede sig med ansigtet mod jorden og sagde: »Din tjenerinde er rede til at blive min herres trælkvinde og tvætte hans trælles fødder!« | 41 Oc hun stood op oc tilbad paa sit Ansict til Jorden / oc sagde : See / her er din Tienerinde til en Tienisteqvinde / ad toe min Herris Tieners Fødder. | 41 And she arose, and bowed herself on her face to the earth, and said, Behold, let thine handmaid be a servant to wash the feet of the servants of my lord. |
| 42 Så stod Abigajil hastigt op og satte sig på sit æsel, og hendes fem piger ledsagede hende; og hun fulgte med Davids sendebud og blev hans hustru. | 42 Oc Abigail skyndede sig oc giorde sig rede / oc reed paa en Asen / oc hendis fem Piger reyste med hende / oc hun drog efter Davids Brud / oc blef hannem til en Hustru. | 42 And Abigail hasted, and arose, and rode upon an ass, with five damsels of hers that went after her; and she went after the messengers of David, and became his wife. |
| 43 Desuden havde David ægtet ahinoam fra Jizre'el. Således blev de begge to hans hustruer. | 43 David tog oc Ahinoam af Jsrael / oc de vare baade hans Hustruer. | 43 David also took Ahinoam of Jezreel; and they were also both of them his wives. |
| 44 Men Saul gav sin datter Mikal, Davids hustru, til palti, Lajisj's søn, fra Gallim. | 44 Oc Saul gaf Michol sin Daatter / Davids Hustru / Palti Lais søn / som var af Gallim. | 44 But Saul had given Michal his daughter, David's wife, to Phalti the son of Laish, which was of Gallim. |