Første Samuelsbog 27 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Men David sagde til sig selv: »Jeg falder dog en skønne dag for Sauls hånd. Jeg har ingen anden udvej end at søge tilflugt i filisternes land; så opgiver Saul at søge efter mig nogetsteds i Israels land, og jeg er uden for hans rækkevidde!« | 1 XXVII. Capitel. OC David tænckte i sit Hierte: Jeg blifver omkommen en dag ved Sauls Haand / intet er mig bedre end ad jeg undflyer for Philisternes Land / ad Saul kand intet Haab hafve om mig / ad leede efter mig ydermeere i alle Jsraels Landemercke / saa kand jeg undfly fra hans Haand. | 1 And David said in his heart, I shall now perish one day by the hand of Saul: there is nothing better for me than that I should speedily escape into the land of the Philistines; and Saul shall despair of me, to seek me any more in any coast of Israel: so shall I escape out of his hand. |
| 2 David brød da op og drog med sine 600 mænd over til Maoks søn, kong Akisj af Gat; | 2 Da giorde David sig rede / oc gick hen ofver / hand oc sex hundrede Mænd (som vare) med hannem / til Achis Maochs søn / Konge i Gath. | 2 And David arose, and he passed over with the six hundred men that were with him unto Achish, the son of Maoch, king of Gath. |
| 3 og David boede hos Akisj i Gat tillige med sine mænd, som havde deres familier med, ligesom David havde sine to hustruer med, Ahinoam fra Jizre'el og Abigajil, karmeliten Nabals hustru. | 3 Oc David boode hos Achis i Gath / hand oc hans Mænd / hver med sit Huus / David oc sine to hustruer / Ahinoam den Jesreelitiske / oc Abigail Nabals Hustru den Carmelitiske. | 3 And David dwelt with Achish at Gath, he and his men, every man with his household, even David with his two wives, Ahinoam the Jezreelitess, and Abigail the Carmelitess, Nabal's wife. |
| 4 Da Saul fik at vide, at David var flygtet til Gaf, holdt han op at søge efter ham. | 4 Oc der det blef Saul tilkiende gifvit / ad David var flyyd til Gath / tog hand sig icke ydermeere for ad sørge efter hannem. | 4 And it was told Saul that David was fled to Gath: and he sought no more again for him. |
| 5 Men David sagde til Akisj: »Hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, lad mig så få et sted at bo i en af byerne ude i landet, thi hvorfor skal din træl bo hos dig i hovedstaden?« | 5 Oc David sagde til Achis Hafver jeg nu fundit Naade for dine Øyne / saa lad dem gifve mig rom i een af Stæderne udi Landet / ad jeg maa blifve der : Oc hvad skal din Tienere boo i den Kongelige Stad hos dig? | 5 And David said unto Achish, If I have now found grace in thine eyes, let them give me a place in some town in the country, that I may dwell there: for why should thy servant dwell in the royal city with thee? |
| 6 Akisj lod ham da med det samme få Ziklag; og derfor tilhører Ziklag endnu den dag i dag Judas konger. | 6 Da gaf Achis hannem Ziklag samme dag / derfor blef Ziklag Juda Kongers til denne dag. | 6 Then Achish gave him Ziklag that day: wherefore Ziklag pertaineth unto the kings of Judah unto this day. |
| 7 Den tid, David boede i filisternes land, udgjorde et år og fire måneder. | 7 Oc Tjden som David boode i Philisternes Land / (var) eet Aar oc fire Maaneder. | 7 And the time that David dwelt in the country of the Philistines was a full year and four months. |
| 8 Og David og hans mænd drog op og plyndrede hos gesjuriterne, gizriterne og amalekiterne; thi de boede i landet fra telam hen imod Sjur og hen til Ægypten; | 8 Saa drog David op / oc hans Mænd / oc fulde ud mod de Gessuriter / oc Girsiter oc Amalekiter / Thi disse boede i Landet af gammel tjd / som mand kommer til Sur / oc indtil Ægypti Land. | 8 And David and his men went up, and invaded the Geshurites, and the Gezrites, and the Amalekites: for those nations were of old the inhabitants of the land, as thou goest to Shur, even unto the land of Egypt. |
| 9 og når David plyndrede landet, lod han hverken mænd eller kvinder blive i live, men småkvæg, hornkvæg, æsler, kameler og klæder tog han med; når han så vendte tilbage og kom til Akisj, | 9 Oc David slog Landet / oc lod icke lefve Mand eller Qvinde / oc hand tog Faar / oc Fæ / oc Asener / oc Cameeler oc Klæder / oc vende tilbage igien / oc kom til Achis. | 9 And David smote the land, and left neither man nor woman alive, and took away the sheep, and the oxen, and the asses, and the camels, and the apparel, and returned, and came to Achish. |
| 10 og han spurgte: »Hvor hærgede I denne gang?« svarede David: »Idet judæiske sydland!« eller: »I det jerame'elitiske sydland!« eller: »I det kenitiske sydland!« | 10 Naar Achis sagde : Hvort falde j ud i dag? Da sagde David : Synden hen mod Juda / oc Synden hen mod Jerahemeeliten / oc Synden hen mod Keniten. | 10 And Achish said, Whither have ye made a road to day? And David said, Against the south of Judah, and against the south of the Jerahmeelites, and against the south of the Kenites. |
| 11 David lod ingen mand eller kvinde blive i live for ikke at måtte tage dem med til Gat; thi han tænkte: »De kunne røbe os og sige: det og det har David gjort!« Således bar han sig ad, al den tid han opholdt sig i filisternes land. | 11 Oc David lod icke Mand eller Qvinde lefve / ad føris til Gath / or hand tænkte : Ad de skulle icke / maa skee / forkynde (noget) mod os / sigendes : Saa giorde David. Oc det var hans vjs / saa længe som hand boode i Philisternes Land. | 11 And David saved neither man nor woman alive, to bring tidings to Gath, saying, Lest they should tell on us, saying, So did David, and so will be his manner all the while he dwelleth in the country of the Philistines. |
| 12 Derfor fik Akisj tillid til David, idet han tænkte: »Han har gjort sig grundig forhadt hos sit folk Israel; han vil tjene mig for stedse!« | 12 Derfor troode Achis David / oc tænckte : Hand hafver aldeelis giort sig stinckende for sit Folck / for Jsrael / derfor skal hand være min Tienere ævindelig. | 12 And Achish believed David, saying, He hath made his people Israel utterly to abhor him; therefore he shall be my servant for ever. |