Første Samuelsbog 28 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 På den tid samlede filisterne deres hær til kamp for at angribe Israel. Da sagde Akisj til David: »Det må du vide, at du og dine mænd skal følge med mig i hæren!« | 1 XXVIII. Capitel. OC det skeede i de dage / ad Philisterne forsamlede deres Hær til Krjg / ad strjde imod Jsrael / da sagde Achis til David / D skalt visseligen vide / ad du skalt drage ud med mig i Hæren / du oc dine Mænd. | 1 And it came to pass in those days, that the Philistines gathered their armies together for warfare, to fight with Israel. And Achish said unto David, Know thou assuredly, that thou shalt go out with me to battle, thou and thy men. |
| 2 David svarede Akisj: »Godt, så skal du også få at se, hvad din træl kan udrette!« Da sagde Akisj til David: »Godt, så sætter jeg dig til hele tiden at vogte mit liv!« | 2 Da sagde David til Achis : Nu vel / du skal forfare hvad dine Tienere skal giøre : Oc Achis sagde til David / Derfor vil jeg sætte dig til ad bevare mit Hofvet alle dage. | 2 And David said to Achish, Surely thou shalt know what thy servant can do. And Achish said to David, Therefore will I make thee keeper of mine head for ever. |
| 3 Samuel var død, og hele Israel havde holdt klage over ham, og han var blevet jordet i Rama, hans by. Og Saul havde udryddet dødemanerne og besværgerne af landet. | 3 Samuel var død / oc all Jsrael hafde sørget for hannem / oc begrafvet hannem i Rama i sin Stad : Oc Saul hafde fordrefvet Troldfolck oc Spaamænd af Landet. | 3 Now Samuel was dead, and all Israel had lamented him, and buried him in Ramah, even in his own city. And Saul had put away those that had familiar spirits, and the wizards, out of the land. |
| 4 Imidlertid samlede filisterne sig og kom og slog lejr i Sjunem, og Saul samlede hele Israel, og de slog lejr på gilboa. | 4 Oc der Philisterne forsamlede dem nu / oc komme oc leyrede dem i Senem / da forsamlede Saul all Jsrael / oc de leyrede dem i GilBoa. | 4 And the Philistines gathered themselves together, and came and pitched in Shunem: and Saul gathered all Israel together, and they pitched in Gilboa. |
| 5 Da Saul så filisternes hær, grebes han af frygt og blev såre forfærdet. | 5 Der Saul saa Philisternes Hær / da fryctede hand sig / oc hans Hierte var saaare mistrøstigt. | 5 And when Saul saw the host of the Philistines, he was afraid, and his heart greatly trembled. |
| 6 Da rådspurgte Saul Herren; men Herren svarede ham ikke, hverken ved drømme eller ved urim eller ved profeterne. | 6 Oc Saul adspurde HErren / Men HErren svarede hannem intet / hvercken ved Drøm eller ved Opliusning / eller ved Prophpeter. | 6 And when Saul inquired of the LORD, the LORD answered him not, neither by dreams, nor by Urim, nor by prophets. |
| 7 Saul sagde derfor til sine folk: »Opsøg mig en kvinde, som kan mane; så vil jeg gå til hende, og rådspørge hende!« Hans folk svarede ham: »I En-Dor er Der en kvinde, som kan mane!« | 7 Da sagde Saul til sine Tienere : Opleder mig en Qvinde / en Spaakoone / ad jeg kand gaa til hende / oc adspørge ved hende. Oc hans Tienere sagde til hannem: See / der er en Qvinde / en Spaakoone / Endor. | 7 Then said Saul unto his servants, Seek me a woman that hath a familiar spirit, that I may go to her, and inquire of her. And his servants said to him, Behold, there is a woman that hath a familiar spirit at Endor. |
| 8 Da gjorde Saul sig ukendelig og tog andre klæder på og gav sig på vej, fulgt af to mænd. Da De om natten kom til kvinden, sagde han: »Spå mig ved en genfærdsånd og man mig den, jeg siger dig, frem!« | 8 Saa omskifte Saul sine Klæder / oc førde sig i andre Klæder / oc hand gick hen / oc to Mænd med hannem / oc de komme til Qvinden om Natten / oc hand sagde : Kiere / spaa mig / ved Spaadommens Aand / oc flyy mig den hjd op / som jeg siger dig. | 8 And Saul disguised himself, and put on other raiment, and he went, and two men with him, and they came to the woman by night: and he said, I pray thee, divine unto me by the familiar spirit, and bring me him up, whom I shall name unto thee. |
| 9 Kvinden svarede ham: »Du ved jo, hvad Saul har gjort, hvorledes han har udryddet dødemanerne og besværgerne af landet. Hvorfor vil du da lægge snare for mit liv og volde min død?« | 9 Qvinden sagde til hannem : See / du veedst vel / hvad Saul hafver giort / hvorleedis hand hafver opryckt Troldfolck oc Spaamænd af Landet / oc hvorfor vilt du sætte en Snare for min Siel / ad lade slaa mig ihiel? | 9 And the woman said unto him, Behold, thou knowest what Saul hath done, how he hath cut off those that have familiar spirits, and the wizards, out of the land: wherefore then layest thou a snare for my life, to cause me to die? |
| 10 Da tilsvor Saul hende ved Herren: »Så sandt Herren lever, skal intet lægges dig til last i denne sag!« | 10 Da soor Saul hende ved HErren / oc sagde : Saa sandelig som HErren lefver / da skal det icke regnis dig til synd. | 10 And Saul sware to her by the LORD, saying, As the LORD liveth, there shall no punishment happen to thee for this thing. |
| 11 Så sagde kvinden: »Hvem skal jeg da mane dig frem?« Han svarede: »Man mig Samuel frem!« | 11 Da sagde Qvinden : Hvem skal jeg da fly op? Oc hand sagde : Fly Samuel op. | 11 Then said the woman, Whom shall I bring up unto thee? And he said, Bring me up Samuel. |
| 12 kvinden så da Samuel og udstødte et højt skrig; og kvinden sagde til Saul: »Hvorfor har du ført mig bag lyset? Du er jo Saul!« | 12 Der Qvinden sa Samuel / da raabte hun høyt: oc Qvinden sagde til Saul / sigendis: Hvi hafver du bedraget mig? thi du est Saul. | 12 And when the woman saw Samuel, she cried with a loud voice: and the woman spake to Saul, saying, Why hast thou deceived me? for thou art Saul. |
| 13 da sagde kongen til hende: »Frygt ikke! Men hvad ser du?« Kvinden svarede Saul: »Jeg ser en ånd stige op af jorden!« | 13 Da sagde Kongen til hende : Fryct dig icke / thi hvad faast du? Oc Qvinden sagde til Saul : Jeg saa en Gud opstige af Jorden. | 13 And the king said unto her, Be not afraid: for what sawest thou? And the woman said unto Saul, I saw gods ascending out of the earth. |
| 14 Han sagde atter til hende: »Hvorledes ser han ud?« Hun svarede: »En gammel mand stiger op, hyllet i en kappe!« Da skønnede Saul, at det var Samuel, og han kastede sig med ansigtet til jorden og bøjede sig. | 14 Oc hand sagde til hende : Hvordan var hans skickelse? Oc hun sagde : Der kom en gammel Mand op / oc hand var klædt i en Ofverkiortel : Da merckte Saul ad det var Samuel / oc hand bøyede sig med sit Ansict til Jorden / oc tilbad. | 14 And he said unto her, What form is he of? And she said, An old man cometh up; and he is covered with a mantle. And Saul perceived that it was Samuel, and he stooped with his face to the ground, and bowed himself. |
| 15 Men Samuel sagde til Saul: »Hvorfor har du forstyrret min ro og kaldt mig frem?« Saul svarede: »Jeg er i stor vånde; filisterne angriber mig, og Gud har forladt mig og svarer mig ikke mere, hverken ved profeterne eller ved drømme. Derfor lod jeg dig kalde, for at du skal sige mig, hvad jeg skal gribe til.« | 15 Oc Sauel sagde: Hvi giorde du mig uro / ad du lodst hente mig op?Da sagde Saul: Jeg er i stoor Angist / thi de Philister strjde imod mig / oc Gud er viget fra mig / oc hand svarer mig icke meere / hvercken ved Propheter / eller ved Drømme / derfor lod jeg kalde ad dig / ad du skalt vise mig hvad jeg skal giøre. | 15 And Samuel said to Saul, Why hast thou disquieted me, to bring me up? And Saul answered, I am sore distressed; for the Philistines make war against me, and God is departed from me, and answereth me no more, neither by prophets, nor by dreams: therefore I have called thee, that thou mayest make known unto me what I shall do. |
| 16 Da sagde Samuel: »Hvorfor spørger du mig, når Herren har forladt dig og er blevet din fjende? | 16 Da sagde Samuel: Hvad vilt du spørge af mig / efterdi HErren er viget fra dig / oc er blefven din Fiende? | 16 Then said Samuel, Wherefore then dost thou ask of me, seeing the LORD is departed from thee, and is become thine enemy? |
| 17 Herren har handlet imod dig, som han kundgjorde ved mig, og Herren har revet kongedømmet ud af din hånd og givet din medbejler David det. | 17 Thi HErren hafver giort sig / som hand sagde ved mig / oc HErren hafver refvet Riget af din Haand / oc gifvit David din Næste det: | 17 And the LORD hath done to him, as he spake by me: for the LORD hath rent the kingdom out of thine hand, and given it to thy neighbour, even to David: |
| 18 Eftersom du ikke adlød Herren og ikke lod hans glødende vrede ramme Amalek, så har Herren nu voldet dig dette; | 18 Fordi / ad du icke lydde HErrens Røst / oc icke fuldkommede hans Vredis grumhed imod Amaleck / derfor hafver HErren giort dig dette på denne dag. | 18 Because thou obeyedst not the voice of the LORD, nor executedst his fierce wrath upon Amalek, therefore hath the LORD done this thing unto thee this day. |
| 19 Herren vil også give Israel i filisternes hånd sammen med dig! I morgen skal både du og dine sønner falde; også Israels hær vil Herren give i filisternes hånd!« | 19 Der til skal HErren gifve Jsrael / med dig / i Philisternes Haand / oc du oc dine Sønner ( skulle være) med mig i Morgen / oc HErren skal end gifve Jsraels Hær i Philisternes Haand. | 19 Moreover the LORD will also deliver Israel with thee into the hand of the Philistines: and to morrow shalt thou and thy sons be with me: the LORD also shall deliver the host of Israel into the hand of the Philistines. |
| 20 Da faldt Saul bestyrtet til jorden, så lang han var, rædselsslagen over Samuels ord; han var også ganske afkræftet, da han døgnet igennem intet havde spist. | 20 Da falt Saul hasteligen paa Jorden / saa slang som hand var / oc fryctede saare for Samuels Ord / ja der var ingen Kraft i hannem / Thi hand hafde icke ædit Brød den gandske dag oc den gandske nat. | 20 Then Saul fell straightway all along on the earth, and was sore afraid, because of the words of Samuel: and there was no strength in him; for he had eaten no bread all the day, nor all the night. |
| 21 Kvinden kom nu hen til Saul, og da hun så, at han var ude af sig selv af skræk, sagde hun til ham: »Se, din trælkvinde adlød dig; jeg satte mit liv på spil og adlød de ord, du talte til mig. | 21 Oc Qvinden kom ind til Saul / oc saa / ad hand var meget forfærdet / oc hun sagde til hannem: See / din Tienerinde lydde din Røst / oc jeg sætte min Siel i min Haand / ad jeg lydde dine ord / som du sagde mig. | 21 And the woman came unto Saul, and saw that he was sore troubled, and said unto him, Behold, thine handmaid hath obeyed thy voice, and I have put my life in my hand, and have hearkened unto thy words which thou spakest unto me. |
| 22 Så adlyd du nu også din trælkvinde; lad mig sætte et stykke brød frem for dig; spis det, for at du kan være ved kræfter, når du går bort!« | 22 Saa lyd oc du nu kiere din Tienerindis Røst / Jeg vil sætte en Mundfuld af Brød for dig / saa æd / oc kom til mact igien ad du kand gaa din Vey. | 22 Now therefore, I pray thee, hearken thou also unto the voice of thine handmaid, and let me set a morsel of bread before thee; and eat, that thou mayest have strength, when thou goest on thy way. |
| 23 Men han værgede sig og sagde: »Jeg kan ikke spise!« Men da både hans mænd og kvinden nødte ham, gav han efter for dem, rejste sig fra jorden og satte sig på lejet. | 23 Men had nectede oc sagde : Jeg vil icke æde : Da nødde hans Tienere oc Qvinden ocsaa hannem / oc hand lydde deres Røst / Oc hand stood op af Jorden / oc sætte sig paa Sengen. | 23 But he refused, and said, I will not eat. But his servants, together with the woman, compelled him; and he hearkened unto their voice. So he arose from the earth, and sat upon the bed. |
| 24 Kvinden havde en fedekalv i huset, den skyndte hun sig at slagte; derpå tog hun mel, æltede det og bagte usyret brød deraf. | 24 Oc Qvinden hafde en feed kalf i Huset / ds skyndede hun sig oc slactede den / oc tog Meel oc æltede / oc bagede der af usurende (Kager:) | 24 And the woman had a fat calf in the house; and she hasted, and killed it, and took flour, and kneaded it, and did bake unleavened bread thereof: |
| 25 Så satte hun det frem for Saul og hans mænd; og da de havde spist, stod de op og gik bort samme nat. | 25 Oc hun baar det fræm for Saul oc for hans Tienere : oc de aade /oc stode op oc ginge bort den samme Nat. | 25 And she brought it before Saul, and before his servants; and they did eat. Then they rose up, and went away that night. |