Første Samuelsbog 5 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Filisterne tog da Guds ark og bragte den fra eben Ezer til asdod. | 1 V: Capitel. Oc Philisterne toge Guds Arck / oc førde den fra EbenEzer til Asdod: | 1 And the Philistines took the ark of God, and brought it from Ebenezer unto Ashdod. |
| 2 Og filisterne tog Guds ark og bragte den ind i Dagons hus og stillede den ved siden af Dagon. | 2 Oc Philisterne toge Guds / oc førde den ind i Dagons huus / oc sætte den hos Dagon. | 2 When the Philistines took the ark of God, they brought it into the house of Dagon, and set it by Dagon. |
| 3 Men tidligt næste morgen, da asdoditerne gik ind i dagons hus, se, da var dagon faldet næsegrus til jorden foran Herrens ark. De tog da dagon og stillede ham på plads igen. | 3 Men de af Asdod stode tjlige op om anden Dagen / oc see / da laa Dagon paa sit Ansict paa Jorden for HErrens Arck / oc de toge Dagon /oc sætte hannem i sin sted igien. | 3 And when they of Ashdod arose early on the morrow, behold, Dagon was fallen upon his face to the earth before the ark of the LORD. And they took Dagon, and set him in his place again. |
| 4 Men da de kom tidligt næste morgen, se, da var dagon faldet næsegrus til jorden foran Herrens ark; hovedet og begge hænder var slået af og lå på tærskelen; kun kroppen var tilbage af ham. | 4 Oc de stooode om anden dage tiljge o oc see / da laa Dagon (atter) paa sit Ansict paa Jorden for HErrens Arck / oc Dagons Hofvet oc baade hans Hænder vare afhugne paa Dørtærsklen / Dagon laa alleene igien der paa. | 4 And when they arose early on the morrow morning, behold, Dagon was fallen upon his face to the ground before the ark of the LORD; and the head of Dagon and both the palms of his hands were cut off upon the threshold; only the stump of Dagon was left to him. |
| 5 Derfor undgår dagons præster og alle, som går ind i dagons hus, endnu den dag i dag at træde på dagons tærskel i asdod. | 5 Derfor træde icke Dagons Præster / eller nogen som gaar ind i Dagons hus / paa Dagos Dørtærskel i Asdod / indtil denne denne dag. | 5 Therefore neither the priests of Dagon, nor any that come into Dagon's house, tread on the threshold of Dagon in Ashdod unto this day. |
| 6 Og Herrens hånd lå tungt på asdoditerne; han bragte fordærvelse over dem, og med pestbylder slog han asdod og egnen der omkring. | 6 Oc HErrens Haand blev svaar ofver dem i Asdod oc fordærfvede dem / oc sloo dem paa hemmlige steder / Asdod oc alle hans Landemercke. | 6 But the hand of the LORD was heavy upon them of Ashdod, and he destroyed them, and smote them with emerods, even Ashdod and the coasts thereof. |
| 7 Da asdoditerne skønnede, hvorledes det hang sammen, sagde de: »Israels Guds ark må ikke blive hos os, thi hans hånd tager hårdt på os og på dagon, vor Gud!« | 7 Der Folcket i Asdod saae / ad det (gick) saa (til/) da sagde de / Lader Jsraels Guds Arck icke blive hos os / Thi hans haand er haard ofver os oc ofver Dagon vor Gud. | 7 And when the men of Ashdod saw that it was so, they said, The ark of the God of Israel shall not abide with us: for his hand is sore upon us, and upon Dagon our god. |
| 8 De sendte da bud og kaldte alle filisterfyrsterne sammen hos sig og sagde: »Hvad skal vi gøre med Israels Guds ark?« De svarede: »Israels Guds ark skal flyttes til Gat!« Så flyttede de Israels Guds ark; | 8 Oc de sende Bud hen oc samlede alle de Philisters Fyrster til dem oc sagde : Hvad skulle vi giøre med Jsraels Guds Arck? Oc de sagde: Lader Jsraels Guds Arck bæris omkring til Gath / oc ade bare Jsraels Guds Arck omkring. | 8 They sent therefore and gathered all the lords of the Philistines unto them, and said, What shall we do with the ark of the God of Israel? And they answered, Let the ark of the God of Israel be carried about unto Gath. And they carried the ark of the God of Israel about thither. |
| 9 men efter at de havde flyttet den derhen, ramte Herrens hånd byen, så de grebes af stor rædsel; og han slog indbyggerne i byen, små og store, så der brød pestbylder ud på dem. | 9 Oc det skeede / efter ad de hafde baaret den omkring / da var HErrens Haand mod Staden med en saare stoor Plage / oc hand slog Folcket i Staden / baade smaa oc stoore / oc de hemmelige steder blefve skiulte paa dem. | 9 And it was so, that, after they had carried it about, the hand of the LORD was against the city with a very great destruction: and he smote the men of the city, both small and great, and they had emerods in their secret parts. |
| 10 De sendte da Guds ark til Ekron; men da Guds ark kom til Ekron, råbte ekroniterne: »De har flyttet Israels Guds ark over til mig for at bringe død over mig og mit folk!« | 10 Da sende de HErrens Arck til Ekron : Oc det skeede / der Guds Arck kom til Kron / da raabtre de i Ekron / oc sagde: De baare Jsraels Guds Arck omkring til mig / ad slaa mig oc mit Folck ihiel. | 10 Therefore they sent the ark of God to Ekron. And it came to pass, as the ark of God came to Ekron, that the Ekronites cried out, saying, They have brought about the ark of the God of Israel to us, to slay us and our people. |
| 11 Og de sendte bud og kaldte alle filisterfyrsterne sammen og sagde: »Send Israels Guds ark bort og lad den komme hen igen, hvor den har hjemme, for at den ikke skal bringe død over mig og mit folk!« thi der var kommet dødsangst over hele byen, Guds hånd lå såre tungt på den. | 11 Saa sende de Bud hen / oc samlede alle Philisternes Fyrster / oc sagde: Sender Jsraels Guds Arck hen / ad den kand komme til sin sted / oc icke slaa mig oc mit Folck ihiel. | 11 So they sent and gathered together all the lords of the Philistines, and said, Send away the ark of the God of Israel, and let it go again to his own place, that it slay us not, and our people: for there was a deadly destruction throughout all the city; the hand of God was very heavy there. |
| 12 De mænd, som ikke døde, blev slået med pestbylder, så at klageråbet fra byen nåede op til himmelen. | 12 Thi der var en dødelig Plage i all Staden / Guds Haand var der megeet svaar. Oc hvilcke Mennisker som icke døde / de blefve slagne i de hemmelige Steder / oc Skriget af Staden gick op i himmelen. | 12 And the men that died not were smitten with the emerods: and the cry of the city went up to heaven. |