Første Tessalonikerbrev 2 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 I ved jo selv brødre! at den indgang, vi fandt hos jer, ikke har været forgæves; | 1 II.Capitel. Thi I vide / Brøde, den vor Indgang til eder / ad den hafver icke værit forgefvis : | 1 For yourselves, brethren, know our entrance in unto you, that it was not in vain: |
| 2 men skønt vi, som I ved, lige forud havde måttet udstå lidelser og mishandlinger i Filippi, fik vi frimodighed i vor Gud til at forkynde Guds evangelium for jer under megen kamp. | 2 Men som vi hafde tilforn ljdt / oc vare forhaanede (som i vide) i Phillippen / da vare vi (alligevel) frjmodige i vor Gud / ad tale Guds Euangelium hoos eder / med stoor Trængsel / | 2 But even after that we had suffered before, and were shamefully entreated, as ye know, at Philippi, we were bold in our God to speak unto you the gospel of God with much contention. |
| 3 Thi vor forkyndelse udspringer ikke af vildfarelse, ej heller af urene bevæggrunde, ej heller er den med svig; | 3 Thi vor Formanelse hafver icke været af vildfarelse / oc icke af ureenhed / oc ey udi list: | 3 For our exhortation was not of deceit, nor of uncleanness, nor in guile: |
| 4 men som vi af Gud er agtet værdige til at få evangeliet betroet, således taler vi ikke for at tækkes mennesker, men Gud, som prøver vore hjerter. | 4 Men ligesom vi ere prøfvede af Gud / ad Euangelium er (os) betroet ad prædicke / Saa tale vi / icke som vi vilde behage Menniskene / men Gud / som prøfver vore Hierter. | 4 But as we were allowed of God to be put in trust with the gospel, even so we speak; not as pleasing men, but God, which trieth our hearts. |
| 5 Vi kom jo, som I ved, aldrig med smigrende ord eller med påskud, der skulle dække over havesyge Gud er vort vidne; | 5 Thi vi omginges aldrig med smigrede ord / (som I vide= Oc ey forvende noget til Gierighed / Gud (er) Vidne (der til:) | 5 For neither at any time used we flattering words, as ye know, nor a cloak of covetousness; God is witness: |
| 6 ej heller søgte vi ære hos mennesker, hverken hos jer eller hos andre, | 6 Vi søgte oc icke Ære af Menniskene / hvercken af eder / icke heller af andre. | 6 Nor of men sought we glory, neither of you, nor yet of others, when we might have been burdensome, as the apostles of Christ. |
| 7 skønt vi som Kristi apostle nok kunne ligge jer til byrde. Men vi færdedes med mildhed iblandt jer, som når en moder hæger om sine børn. | 7 Vi motte oc været (eder) til besværing / som Christi Apostle: Men vi vare lempfeldige hoos eder / lige som en Amme røcter sine Børn / | 7 But we were gentle among you, even as a nurse cherisheth her children: |
| 8 Således ville vi gerne af inderlig kærlighed til jer give jer ikke alene Guds evangelium, men også vort eget liv, thi I var blevet os kære. | 8 Saa hafde vi oc lyst til eder / oc vare villige til ad deele med eder / icke alleeniste Guds Euangelium / men ocsaa vore Ljf / fordi / I vare blefne os elskelige. | 8 So being affectionately desirous of you, we were willing to have imparted unto you, not the gospel of God only, but also our own souls, because ye were dear unto us. |
| 9 I husker jo nok, brødre, vort slid og vor møje; mens vi arbejdede nat og dag for ikke at falde nogen af jer til byrde, prædikede vi Guds evangelium for jer. | 9 Thi I komme ihu / Brødre / vort arbeyde oc umager / thi (enddog) vi arbeydede Dag oc Nat / ad vi skulde ingen være til besværing iblant eder / (dog) prædickede vi Guds Euangelium iblant eder. | 9 For ye remember, brethren, our labour and travail: for labouring night and day, because we would not be chargeable unto any of you, we preached unto you the gospel of God. |
| 10 I kan vidne, ja Gud selv, om hvor fromt og retskaffent og ulasteligt vi færdedes iblandt jer, som tror; | 10 (Der ere) I Vidne (til/) oc Gud / hvor helligen oc retfærdigen oc ustraffeligen vi vare hoos eder som troede / | 10 Ye are witnesses, and God also, how holily and justly and unblameably we behaved ourselves among you that believe: |
| 11 ligesom I ved, hvordan vi formanede og opmuntrede hver enkelt af jer som en fader sine børn | 11 Lige som I vide / hvorledis vi formanede oc trøstede eder / ja en hver iblant eder / lige som en Fader sine egne Børn / | 11 As ye know how we exhorted and comforted and charged every one of you, as a father doth his children, |
| 12 og lagde jer alvorligt på sinde, at I skulle vandre den Gud værdigt, som kalder jer til sit rige og sin herlighed. | 12 Oc vidne / ad I skulde omgaaes værdeligen for Gud / som kalder eder til sit Rige oc Herlighed. | 12 That ye would walk worthy of God, who hath called you unto his kingdom and glory. |
| 13 Derfor takker vi også uophørligt Gud for, at I, dengang I modtog Guds ord, som vi forkyndte, ikke tog imod det som menneskers ord, men som Guds ord, hvad det i sandhed er, hvorfor det også gør sin gerning i jer, som tror. | 13 Derfor tacke vi oc Gud uden afkaldelse / ad der I singe Guds hørelsis Ord af os / da annamme I / icke Menniskens Ord / Men Ulige som det er sandeligen) Guds Ord / som oc traftelig teer sig i eder / der troe. | 13 For this cause also thank we God without ceasing, because, when ye received the word of God which ye heard of us, ye received it not as the word of men, but as it is in truth, the word of God, which effectually worketh also in you that believe. |
| 14 Thi I, brødre! er blevet efterfølgere af de Guds menigheder i Kristus Jesus, der er i Judæa, fordi I har lidt det samme af jeres landsmænd, som de af jøderne | 14 Thi ad I / Brødre / ere blefne Guds Meenigheders / som ere i Judlæa / udi Christo JEsu / Efterfølgere / i det I oc hafve ljdt det samme af eders egne Frender / som oc de af Jøderne: | 14 For ye, brethren, became followers of the churches of God which in Judaea are in Christ Jesus: for ye also have suffered like things of your own countrymen, even as they have of the Jews: |
| 15 dem, der både slog Herren Jesus og profeterne ihjel og forfulgte os af al magt. Gud tækkes de ikke, og mod alle mennesker er de fjendske, | 15 Hvilcke der oc ihielsloge den HErre Jesum / oc deres egne Propheter / oc forfulde os : Oc de behage Gud icke / oc ere alle Menniske imod : | 15 Who both killed the Lord Jesus, and their own prophets, and have persecuted us; and they please not God, and are contrary to all men: |
| 16 idet de hindrer os i at tale til hedningerne, så de kan blive frelst. Således fylder de altid deres synders mål. Men vredesdommen er kommet over dem fuldt ud. | 16 Som formeene os ad tale til Hedningene / ad de motte blifve salige / paa det de kunde opfylde deres Synder altjd: Men Vreden er allerede kommen ofver dem til enden. | 16 Forbidding us to speak to the Gentiles that they might be saved, to fill up their sins alway: for the wrath is come upon them to the uttermost. |
| 17 Da vi en lille tid har været som barnløse, fordi vi var skilt fra jer, brødre, dog kun i det ydre, ikke i hjertet, har vi i vor store længsel anstrengt os ganske særligt for at få jer at se igen. | 17 Men vi / Brødre / efter ad vi hafve en stacket tjd været røfvede fra eder / efter Ansictet / icke efter Hiertet / da hastede vi dis meere / ad see eders Ansict med megetn forlængelse: | 17 But we, brethren, being taken from you for a short time in presence, not in heart, endeavoured the more abundantly to see your face with great desire. |
| 18 Thi vi har haft i sinde at komme til jer, jeg, Paulus, både en og to gange, men Satan har hindret os. | 18 Derfor vilde vi komme til eder / (jeg Paulus) baade een oc anden gange / oc Satanas forhindrede os. | 18 Wherefore we would have come unto you, even I Paul, once and again; but Satan hindered us. |
| 19 Thi hvem er vort håb, vor glæde eller vor hæderskrans for vor Herres Jesu åsyn ved hans komme, om ikke netop I er det? | 19 Thi hvo er vort Haab eller Glæde / eller roosis Krone? Ere icke oc I (det) for vor HErre JEsu Christo / i hans tilkommelse? | 19 For what is our hope, or joy, or crown of rejoicing? Are not even ye in the presence of our Lord Jesus Christ at his coming? |
| 20 Ja, I er vor ære og glæde. | 20 Thi I ere vor Ære oc Glæde. | 20 For ye are our glory and joy. |