Første Tessalonikerbrev 3 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Da vi derfor ikke længer kunne holde det ud, så besluttede vi os til at blive alene tilbage i Aten, | 1 III.Captiel. DErfor / eftredi vi icke længre kunde holde os / lode vi være os behageligt / ad blifve alleene tilbage i Athene / | 1 Wherefore when we could no longer forbear, we thought it good to be left at Athens alone; |
| 2 og vi sendte Timoteus, vor broder og Guds tjener for Kristi evangelium, for at styrke og opmuntre jer i troen, | 2 Oc vi sende Timotheum, den vor Broder oc Guds Tienere / oc vor Medhielpere i Christi Euangelio / ad styrcke eder / oc formane eder om eders Tro: | 2 And sent Timotheus, our brother, and minister of God, and our fellowlabourer in the gospel of Christ, to establish you, and to comfort you concerning your faith: |
| 3 så ingen skulle bringes til at vakle under disse trængsler. I ved jo selv, at dertil er vi bestemte. | 3 Ad der skulde icke nogen blifve vanckelmodig i disse Trængsler. Thi I vide self / ad vi ere der til sætte. | 3 That no man should be moved by these afflictions: for yourselves know that we are appointed thereunto. |
| 4 Thi allerede da vi var hos jer, sagde vi jer forud, at vi ville komme til at lide trængsler. Og således er det også gået; det ved I. | 4 Thi der vi oc vare hoos eder / da sagde vi eder til det tilforn / ad vi skulde ljde Trængsler / som oc er skeet / oc I vide. | 4 For verily, when we were with you, we told you before that we should suffer tribulation; even as it came to pass, and ye know. |
| 5 Derfor, da jeg ikke længer kunne holde det ud, sendte jeg ham af sted for at få efterretning om jeres tro, om måske Fristeren skulle have fristet jer og vor møje være spildt. | 5 Derfor / der jeg icke længre kunde holde mig / udsende jeg (hannem/) ad forfare eders Tro: Ad Fristeren icke skulde / maa vel skee / fristit eder / oc vort Arbeyde skulde være til forgiefvis. | 5 For this cause, when I could no longer forbear, I sent to know your faith, lest by some means the tempter have tempted you, and our labour be in vain. |
| 6 Men nu, da Timoteus er kommen til os fra jer og har bragt os gode tidender om jeres tro og kærlighed og om, at I altid har os i trofast erindring og længes efter at se os, ligesom vi efter at se jer, | 6 Men nu / der Timotheus er kommen til os / fra eder / oc forkynde os / til Glæde / eders Tro oc eders Kierlighed / oc ad I tæncke paa os altjd til det beste / som forlængis altjd efter ad see os / lige som oc vi eder: | 6 But now when Timotheus came from you unto us, and brought us good tidings of your faith and charity, and that ye have good remembrance of us always, desiring greatly to see us, as we also to see you: |
| 7 så er vi da, brødre ti al vor nød og trængsel ved jeres tro blevet trøstet med hensyn til jer. | 7 Derfor / Brødre / ere vi blefne trøstede af eder / i all vor Trængsel oc Nød / formedelst eders Tro : | 7 Therefore, brethren, we were comforted over you in all our affliction and distress by your faith: |
| 8 Thi nu lever vi, når I står fast i Herren. | 8 Thi nu lefve vi / efterdi ad j staae i HErren. | 8 For now we live, if ye stand fast in the Lord. |
| 9 Ja, hvordan kan vi takke Gud nok for jer til gengæld for al den glæde, vi har af jer for vor Guds åsyn, | 9 Thi hvad Tack unde vi betale Gud med for eder / for all denne Glæde / som vi glæde os udi for eders skyld / for vor Gud? | 9 For what thanks can we render to God again for you, for all the joy wherewith we joy for your sakes before our God; |
| 10 idet vi nat og dag indtrængende beder om at måtte se jer igen og råde bod på, hvad der endnu mangler i jeres tro. | 10 Vi bede Dag oc Nat gandske meget / ad vi motte see eders Ansict / oc opfylde de Ting / som fattes i eders Tro. | 10 Night and day praying exceedingly that we might see your face, and might perfect that which is lacking in your faith? |
| 11 Men han selv, Gud vor Fader, og vor Herre Jesus styre vor vej til jer! | 11 Men Gud self / oc vor Fader / oc vor HErre JEsus Christus / rette vor Vey til eder. | 11 Now God himself and our Father, and our Lord Jesus Christ, direct our way unto you. |
| 12 Og jer give Herren en stadig større rigdom på kærlighed til hverandre og til alle, ligesom vi har kærlighed til jer, | 12 Men HErren formeere eder, oc giøre eder ofverflødige i Kierligheden til hver andre / oc mod alle / lige som oc vi (ere) mod eder. | 12 And the Lord make you to increase and abound in love one toward another, and toward all men, even as we do toward you: |
| 13 så han styrker jeres hjerter til at blive ulastelige i hellighed for Guds, vor Faders, åsyn ved vor Herres Jesu komme sammen med alle hans hellige! | 13 Til ad styrcke eders Hierter (ad være) straffelige / i Hellighed / for Gud oc vor Fader ,udi vor HErris JEsu Christi Tilkommelse / med alle hans Hellige. | 13 To the end he may stablish your hearts unblameable in holiness before God, even our Father, at the coming of our Lord Jesus Christ with all his saints. |