Anden Kongebog 17 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 I kong Akaz af Judas tolvte regeringsår blev Hosea, Elas søn, konge i Samaria over Israel, og han herskede ni år. | 1 XVII. Capitel. J Det tolfte Ahas Juda Kongis Aar / blef Osea Ela Søn Konge i Samaria ofver Jsrael i nj Aar. | 1 In the twelfth year of Ahaz king of Judah began Hoshea the son of Elah to reign in Samaria over Israel nine years. |
| 2 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, dog ikke som de konger i Israel, der var før ham. | 2 Oc hand giorde ont for HErrens Øyne / dog icke som Jsraels Konger / som vare for hannem. | 2 And he did that which was evil in the sight of the LORD, but not as the kings of Israel that were before him. |
| 3 Mod ham drog assyrerkongen Salmanassar op, og Hosea underkastede sig og svarede ham skat. | 3 Salmanasser / Kongen af Assyrien / drog op mod hannem / oc Osæa blef hans Tienere / oc gaf hannem Skenck. | 3 Against him came up Shalmaneser king of Assyria; and Hoshea became his servant, and gave him presents. |
| 4 Men siden opdagede assyrerkongen, Athosea var ved at stifte en sammensværgelse, idet han sendte sendebud til kong So af Ægypten og ikke mere svarede assyrerkongen den årlige skat. Så berøvede assyrerkongen ham friheden og lod ham kaste i fængsel. | 4 Men Kongen af Assyrien befant / ad Osæa giorde hemmelig Forbund / ad hand sende Bud til So / Kongen af Ægypten / oc opsende icke Kongen af Assyrien Skænck Aarlige Aars : Da belagde Kongen af Assyrien hannem tæt / oc lagde hannem i Fængsel. | 4 And the king of Assyria found conspiracy in Hoshea: for he had sent messengers to So king of Egypt, and brought no present to the king of Assyria, as he had done year by year: therefore the king of Assyria shut him up, and bound him in prison. |
| 5 Assyrerkongen drog op og besatte hele landet; han rykkede frem mod Samaria og belejrede det i tre år; | 5 Oc Kongen af Assyrien drog op i det gandske Land /oc drog op til Samarien / oc belagde den i tre Aar. | 5 Then the king of Assyria came up throughout all the land, and went up to Samaria, and besieged it three years. |
| 6 og i hoseas niende regeringsår indtog assyrerkongen Samaria, bortførte Israel til Assyrien og lod dem bosætte sig i Hala, ved Habor, Gozans flod, og i Mediens byer. | 6 J det niende Osæa Aar / indtog Kongen af Assyrien / Samarien / oc førde Jsrael bort til Assyrien / oc sætte dem i halah oc i Habor / hos den Flood Gosan / oc i de Meders Stæder. | 6 In the ninth year of Hoshea the king of Assyria took Samaria, and carried Israel away into Assyria, and placed them in Halah and in Habor by the river of Gozan, and in the cities of the Medes. |
| 7 Således gik det, fordi israeliterne syndede mod Herren deres Gud, der havde ført dem op fra Ægypten og udfriet dem af ægypterkongen Faraos hånd, og fordi de frygtede andre guder; | 7 Oc det skeede / der Jsraels Børn hafde syndet mod HErren deres Gud / som førde dem o af Ægypti Land / af Pharaos Haand Kongens i Ægypten / oc hafde fryctet fremmede Guder : | 7 For so it was, that the children of Israel had sinned against the LORD their God, which had brought them up out of the land of Egypt, from under the hand of Pharaoh king of Egypt, and had feared other gods, |
| 8 de fulgte de folkeslags skikke, som Herren havde drevet bort foran israeliterne, og de kongers skik, som Israel havde indsat; | 8 Oc hafde vandret efter Hedningenes Seeder / hvilcke HErren hafde fordrefvit for Jsraels Børn / oc for Jsraels Konger / som de hafde giort. | 8 And walked in the statutes of the heathen, whom the LORD cast out from before the children of Israel, and of the kings of Israel, which they had made. |
| 9 og israeliterne udtænkte utilbørlige ting mod Herren deres Gud og byggede sig offerhøje i alle deres byer, lige fra vagttårnene til de befæstede byer; | 9 Oc Jsraels børn hafde skiult (deres) Sager / som icke vare ræt for HErren deres Gud : oc hafde bygt dem høye i deres Stæder / fra Vocterers Taarn inctil hver befæsted Stad. | 9 And the children of Israel did secretly those things that were not right against the LORD their God, and they built them high places in all their cities, from the tower of the watchmen to the fenced city. |
| 10 de rejste sig stenstøtter og Asjerastøtter på alle høje steder og under alle grønne træer | 10 Oc hafde opreist dem Støtter / oc Lunde paa alle opførde Høye / oc under alle grønne Træer: | 10 And they set them up images and groves in every high hill, and under every green tree: |
| 11 Og tændte offerild der på alle høje ligesom de folkeslag, Herren havde ført bort foran dem, og øvede onde ting, så at de krænkede Herren; | 11 Oc de høfde brændt der Røgelse paa alle de Høye / lige som Hedningene / hvilcke HErren hafde fordrefvit for dem : Oc hafde giort onde stycker / ad operre HErren: | 11 And there they burnt incense in all the high places, as did the heathen whom the LORD carried away before them; and wrought wicked things to provoke the LORD to anger: |
| 12 de dyrkede afgudsbillederne, skønt Herren havde sagt: »Det må I ikke gøre!« | 12 Oc hafde tient Skarens Afguder / om hvilcke HErren hafde sagt til dem: J skulle icke giøre saadant. | 12 For they served idols, whereof the LORD had said unto them, Ye shall not do this thing. |
| 13 Og Herren advarede Israel og Juda ved alle sine profeter, alle seerne, og sagde: »Vend om fra eders onde færd og hold mine bud og anordninger i nøje overensstemmelse med den lov, jeg pålagde eders fædre og kundgjorde eder ved mine tjenere profeterne!« | 13 Der nu HErren hafde ladet vidne iJsrael oc i Juda / ved alle Propheter / alle Seere / oc ladet detm sige : Vender om fra eders onde Veye oc holder mine Bud / mine Skick / efter all den Lov / som jeg bød eders Forfædre / oc som jeg sendte til eder / ved mine Tienere / Propheterne : | 13 Yet the LORD testified against Israel, and against Judah, by all the prophets, and by all the seers, saying, Turn ye from your evil ways, and keep my commandments and my statutes, according to all the law which I commanded your fathers, and which I sent to you by my servants the prophets. |
| 14 Men de ville ikke høre; de gjorde sig halsstarrige som deres fædre, der ikke stolede på Herren deres Gud; | 14 Da vare de dem icke lydige / Men de forhædrdede deres Nacke / efter deres Forfædres Nacke / som icke troede paa HErren deres Gud. | 14 Notwithstanding they would not hear, but hardened their necks, like to the neck of their fathers, that did not believe in the LORD their God. |
| 15 de lod hånt om hans anordninger og den pagt, han havde sluttet med deres fædre, og om de vidnesbyrd, han havde givet dem, og de holdt sig til tomhed, så de blev til tomhed, og efterlignede folkeslagene rundt om dem, skønt Herren havde pålagt dem ikke at gøre som de; | 15 Der til med forstøde de hans Sick oc hans Pact / som hand hafde giort med deres Forfædre / oc hans Vidnisbyrd / som hand hafde vidnit for dem / oc de vandrede efter Forfængelighed oc blefve forfængelige / oc efter som HEdningene / der vare omkring dem / ocm hvilcke HErren hafde bødit dem / ad de skulde icke giøre som de. | 15 And they rejected his statutes, and his covenant that he made with their fathers, and his testimonies which he testified against them; and they followed vanity, and became vain, and went after the heathen that were round about them, concerning whom the LORD had charged them, that they should not do like them. |
| 16 de sagde sig løs fra Herren deres Guds bud og lavede sig støbte billeder, to tyrekalve; de lavede sig også Asjerastøtter, tilbad hele himmelens hær og dyrkede Ba'al: | 16 Ja de forlode alle HErrens deres Guds Bud /oc giorde dem støbte Billeder / to Kalfve / oc de giorde Lunde / oc tilbade for all Himmelens Hær / oc tiente Baal : | 16 And they left all the commandments of the LORD their God, and made them molten images, even two calves, and made a grove, and worshipped all the host of heaven, and served Baal. |
| 17 de lod deres sønner og døtre gå igennem ilden, drev spådomskunster og sandsigeri og solgte sig til at gøre, hvad der er ondt i Herrens øjne, så de krænkede ham. | 17 Oc loode deres Sønner oc deres Døttre gaae igiennem Jlden: Oc de ginge om med Spaadom oc Troldom / oc soldte sig hen / ad giøre ont for HErrens Øyne / ad operre hannem. | 17 And they caused their sons and their daughters to pass through the fire, and used divination and enchantments, and sold themselves to do evil in the sight of the LORD, to provoke him to anger. |
| 18 Derfor blev Herren såre fortørnet på Israel og drev dem bort fra sit åsyn, så der ikke blev andet end Judas stamme tilbage. | 18 Derfor blef HErren meeget vred paa Jsrael / oc stød dem bort fra sit Ansict / der blef ingen igien / uden Juda Stamme alleene. | 18 Therefore the LORD was very angry with Israel, and removed them out of his sight: there was none left but the tribe of Judah only. |
| 19 Men heller ikke Juda holdt Herren deres Guds bud, men fulgte de skikke, Israel havde indført. | 19 Der til holt de Juda icke heller HErrens deres Guds Bud : men de vandrede efter JSraels Seeder / som de giorde. | 19 Also Judah kept not the commandments of the LORD their God, but walked in the statutes of Israel which they made. |
| 20 Derfor forkastede Herren bele Israels slægt, ydmygede dem, ga dem til pris for røvere og stødte dem til sidst bort fra sit åsyn. | 20 Saa forskød HErren all jsraels Sæd / oc tvingde dem / oc gaf dem i Røfveres Hænder / indtil hand kaste dem fra sit Ansict. | 20 And the LORD rejected all the seed of Israel, and afflicted them, and delivered them into the hand of spoilers, until he had cast them out of his sight. |
| 21 Thi da Israel havde revet sig løs fra Davids hus og gjort Jeroboam, Nebats søn, til konge, drog denne Israel bort fra Herren og forledte dem til en stor synd; | 21 Thi Jsrael ref sig fra Davids Huus / oc de giorde Jeroboam Nebars Søn til Konge : Oc Jeroboam drog Jsrael fra HErren / oc kom dem til ad synde en stoor Synd. | 21 For he rent Israel from the house of David; and they made Jeroboam the son of Nebat king: and Jeroboam drave Israel from following the LORD, and made them sin a great sin. |
| 22 og israeliterne vandrede i alle de synder, Jeroboam havde begået, og veg ikke derfra, | 22 Saa vandrede Jsraels Børn i alle Jeroboams Synder / som hand giorde : de vigede icke derfra / | 22 For the children of Israel walked in all the sins of Jeroboam which he did; they departed not from them; |
| 23 så at Herren til sidst drev Israel bort fra sit åsyn, som han havde sagt ved alle sine tjenere profeterne; og Israel måtte vandre bort fra sit land til Assyrien, hvor det er den dag i dag. | 23 Jndtil HErren kaste Jsrael fra sit Ansict / som hand hafde sagt ved alle sint Tienere Prophpeterne : Saa blev Jsrael bortført af sit Land til Asyrien / indtil denne Dag. | 23 Until the LORD removed Israel out of his sight, as he had said by all his servants the prophets. So was Israel carried away out of their own land to Assyria unto this day. |
| 24 Derefter lod assyrerkongen folk fra Babel, Kuta, Avva, Hamat og Sefarvajim komme og bosætte sig i Samarias byer i stedet for israeliterne; og de tog Samaria i besiddelse og bosatte sig i byerne. | 24 Oc Kongen af Assyrien lod komme (Folck) af Babel /oc af Chuta / c af Ava / oc af Hemath / oc Sepharuaim / oc lod dem boe i Samariæ Stæder / i Jsraels Børns sted / oc de toge Samarien ind til Eyedom / oc boede i dens Stæder. | 24 And the king of Assyria brought men from Babylon, and from Cuthah, and from Ava, and from Hamath, and from Sepharvaim, and placed them in the cities of Samaria instead of the children of Israel: and they possessed Samaria, and dwelt in the cities thereof. |
| 25 Men den første tid de boede der, frygtede de ikke Herren; derfor sendte Herren løver iblandt dem, som dræbte dem. | 25 Oc det skeede / der de begynte ad boe der / ad de fryctede icke HErren / da sendte HErren Løver iblant dem / som myrdede dem. | 25 And so it was at the beginning of their dwelling there, that they feared not the LORD: therefore the LORD sent lions among them, which slew some of them. |
| 26 Da sendte de assyrerkongen det bud: »De folk, du førte bort fra deres hjem og lod bosætte sig i Samarias byer, ved ikke, hvorledes landets Gud skal dyrkes; derfor har han sendt løver imod dem, og de dræber dem, fordi de ikke ved, hvorledes landets Gud skal dyrkes!« | 26 Derfor lode sige til Kongen af Assyrien : De Hedninge / som du lodst flytte /oc boe i Samariæ Stæder / de vide icke af Guds Skick i Landet : derfor hafver hand sendt Løver iblant dem / oc see / de myrdede dem / fordi ad de vide icke Guds Skick i Landet. | 26 Wherefore they spake to the king of Assyria, saying, The nations which thou hast removed, and placed in the cities of Samaria, know not the manner of the God of the land: therefore he hath sent lions among them, and, behold, they slay them, because they know not the manner of the God of the land. |
| 27 Og assyrerkongen bød: »Lad en af de præster, jeg førte bort derfra, drage derhen, lad ham drage hen og bosætte sig der og lære dem, hvorledes landets Gud skal dyrkes!« | 27 Da bød Kongen af Assyrien / oc sagde : Fører en af Præsterne djd som j flytte der fra / oc lader ham drage hen oc boo der / ad hand kand lære dem Guds Skick i Landet. | 27 Then the king of Assyria commanded, saying, Carry thither one of the priests whom ye brought from thence; and let them go and dwell there, and let him teach them the manner of the God of the land. |
| 28 Så kom en af de præster, de havde ført bort fra Samaria, og bosatte sig i Betel, og han lærte dem, hvorledes de skulle frygte Herren. | 28 Da kom een af Præsterne djd som var bortført af Samarien / oc boode i BethEl / oc hand lærde dme / hvorledis de skulde frycte HErren. | 28 Then one of the priests whom they had carried away from Samaria came and dwelt in Bethel, and taught them how they should fear the LORD. |
| 29 Men hvert folk gav sig til at lave sig sin egen Gud og stillede ham op i offerhusene på højene, som samaritanerne havde opført, hvert folk i sin by, hvor de havde bosat sig; | 29 Men hver slags Folck giorde sin Gud : oc sætte (dem) i Huusene paa de Høye / som Sameroniterne giorde / hver salgs Folck i deres Stæder / hvorudi de boede. | 29 Howbeit every nation made gods of their own, and put them in the houses of the high places which the Samaritans had made, every nation in their cities wherein they dwelt. |
| 30 folkene fra Babel lavede Sukkot-Benot, folkene fra Kuta Nergal, folkene fra Hamat Asjima, | 30 Thi de af Babel giorde Sichoth Benoth : Oc de af Chut giorde Nergal : De af Hemath giorde Asima. | 30 And the men of Babylon made Succothbenoth, and the men of Cuth made Nergal, and the men of Hamath made Ashima, |
| 31 Avvijiterne Nibhaz og Tartak, og Sefarviterne brændte deres børn til ære for Adrammelek og Anammelek, Sefarvajims guder. | 31 Oc de af Ava giorde Nibhas oc Tharatach : Oc de af Sepharvaim opbrændte deres Sønner i Jlden / for Aramelech oc Anamelech / deres Afguder i Sepharvaim. | 31 And the Avites made Nibhaz and Tartak, and the Sepharvites burnt their children in fire to Adrammelech and Anammelech, the gods of Sepharvaim. |
| 32 Men de frygtede også Herren og indsatte folk at deres egen midte til præstr vedofferhøjene, og disse ofrede for dem i offerhusene på højene. | 32 Oc efterdi de fryctede oc HErren / da giorde sig nogle af dem Præster paa Høyene /oc de offrede for dem i Huusene paa de Høye. | 32 So they feared the LORD, and made unto themselves of the lowest of them priests of the high places, which sacrificed for them in the houses of the high places. |
| 33 De frygte de Herren, men dyrkede også deres egne guder på de folkeslags vis, de var ført bort fra. | 33 (Saa) fryctede de HErren / oc tiente oc deres Guder / efter de Hedningers skick / som de vare førde fra. | 33 They feared the LORD, and served their own gods, after the manner of the nations whom they carried away from thence. |
| 34 Endnu den dag i dag følger de deres gamle skikke. De frygtede ikke Herren og handlede ikke efter de anordninger og lovbud, de havde fået, eller efter den lov og det bud, Herren havde givet Jakobs sønner, han, hvem han gav navnet Israel. | 34 Ja de giøre efter den gamle Skick indtil denne Dag : Ad de hvercken frycte HErren / oc ey heller giøre efter deres Skick oc efter deres Ræt / oc efter Loven oc efter Budet / som HErren bød Jacobs Børn / hvis nafn hand kaldte Jsrael. | 34 Unto this day they do after the former manners: they fear not the LORD, neither do they after their statutes, or after their ordinances, or after the law and commandment which the LORD commanded the children of Jacob, whom he named Israel; |
| 35 Og Herren havde sluttet en pagt med dem og givet dem det bud: »I må ikke frygte andre guder eller tilbede dem, ikke dyrke dem eller ofre til dem; | 35 Oc HErren giorde en Pact med dem / oc bød dem / oc sagde : Frycter icke andre Guder / oc tilbeder icke for dem / oc tiener dem icke / oc offrer icke til dem. | 35 With whom the LORD had made a covenant, and charged them, saying, Ye shall not fear other gods, nor bow yourselves to them, nor serve them, nor sacrifice to them: |
| 36 men Herren, som førte eder ud af Ægypten med vældig kraft og udstrakt arm, ham skal I frygte, ham skal I tilbede, og til ham skal I ofre! | 36 Men den HErre som førde eder op af Ægypti Land / med stoor Mact /oc med en udract Arm / hannem skulle j frycte / oc j skulle tibede hannem / oc offre hannem. | 36 But the LORD, who brought you up out of the land of Egypt with great power and a stretched out arm, him shall ye fear, and him shall ye worship, and to him shall ye do sacrifice. |
| 37 De anordninger og lovbud, den lov og det bud, han har opskrevet for eder, skal I omhyggeligt holde til alle tider, og I må ikke frygte andre guder! | 37 Oc j skulle holde de Skicke oc Ræt / oc Lov oc Bud / som hanhd lod beskrifve eder / ad giøre (derefter) alle Dage : oc j skulle icke frycte andre Guder. | 37 And the statutes, and the ordinances, and the law, and the commandment, which he wrote for you, ye shall observe to do for evermore; and ye shall not fear other gods. |
| 38 Den pagt, han har sluttet med eder, må I ikke glemme, og I må ikke frygte andre guder; | 38 Oc j skulle icke forglemme den Pact / som jeg giorde med eder / oc j skulle icke frycte andre Guder. | 38 And the covenant that I have made with you ye shall not forget; neither shall ye fear other gods. |
| 39 men Herren eders Gud skal I frygte, så vil han fri eder af alle eders fjenders hånd!« | 39 Men j skulle frycte HErren eders Gud : oc hand skal frje eder fra alle eders Fienders haand. | 39 But the LORD your God ye shall fear; and he shall deliver you out of the hand of all your enemies. |
| 40 dog ville de ikke høre, men blev ved at handle som før. | 40 Dog de lydde det icke / men de giorde efter deres gammel sedvane. | 40 Howbeit they did not hearken, but they did after their former manner. |
| 41 Således frygtede disse folkeslag Herren, men dyrkede tillige deres udskårne billeder; og deres børn og børnebørn gør endnu den dag i dag som deres fædre. | 41 Saa fryctede disse Hedninge HErren / oc tiente ocsaa deres Billeder : Ocsaa deres Børn / oc ders Børnebørn / eftersom deres Forfædre giorde / saa giorde de indtil denne Dag. | 41 So these nations feared the LORD, and served their graven images, both their children, and their children's children: as did their fathers, so do they unto this day. |