Anden Kongebog 18 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 I Elas søns, kong Hosea af Israels, tredje regeringsår blev Ezekias, Akaz's søn, konge over Juda. | 1 XVIII: Capitel. OC det skeede i det tredje Osæa Ela søns / Jsraels Kongis Aar / da blef Ezechias / Ahas Juda Kongis Søn / Konge. | 1 Now it came to pass in the third year of Hoshea son of Elah king of Israel, that Hezekiah the son of Ahaz king of Judah began to reign. |
| 2 Han var fem og tyve år gammel, da han blev konge, og han herskede ni og tyve år i Jerusalem. Hans moder hed Abi og var en datter af Zekarja. | 2 Hand var fem oc tive Aar gammel / der hand blef Konge / oc hand regærede nj oc tive Aar i Jerusalem : Oc hans Moders nafn var Abi Sacariæ Daatter. | 2 Twenty and five years old was he when he began to reign; and he reigned twenty and nine years in Jerusalem. His mother's name also was Abi, the daughter of Zachariah. |
| 3 Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, ganske som hans fader David. | 3 Oc hand giorde ret for HErrens Øyne / efter alt det som David hans Fader giorde. | 3 And he did that which was right in the sight of the LORD, according to all that David his father did. |
| 4 Han skaffede offerhøjene bort, sønderbrød stenstøtterne, omhuggede Asjerastøtten og knuste kobberslangen, som Moses havde lavet; thi indtil den tid havde israeliterne tændt offerild for den, og man kaldte den nehusjtan. | 4 Hand borttog de Høye / oc sønderbrød Støtterne / oc nedhug Lundene : Oc sønderslog den Kaabber-Slange / som Mose hafde giort / Thi Jsraels Børn giorde den Røgelse indtil denne Dag / oc mand kaldede den Nehusihan. | 4 He removed the high places, and brake the images, and cut down the groves, and brake in pieces the brazen serpent that Moses had made: for unto those days the children of Israel did burn incense to it: and he called it Nehushtan. |
| 5 Til Herren, Israels Gud, satte han sin lid, og hverken før eller siden fandtes hans lige blandt alle Judas konger. | 5 Hand forstod sig paa HErren Jsraels Gud / saa ad efter hannem var ingen som hand iblant alle Juda Konger / heller dem som hafde været for hannem | 5 He trusted in the LORD God of Israel; so that after him was none like him among all the kings of Judah, nor any that were before him. |
| 6 Han holdt fast ved Herren og veg ikke fra ham, og han overholdt de bud, Herren havde givet Moses. | 6 Thi hand hengde ved HErren / vigede icke tilbage fra hannem / oc hand holt hans Bud / som HErren bød Mose. | 6 For he clave to the LORD, and departed not from following him, but kept his commandments, which the LORD commanded Moses. |
| 7 Og Herren var med ham; i alt, hvad han tog sig for, havde han lykken med sig. Han gjorde oprør mod assyrerkongen og ville ikke stå under ham. | 7 Oc HErren var med hannem / oc hand handlede vjseligen / hvor hand uddrog : Der til med falt hand fra Kongen af Assyrien / oc var hannem icke underdanige. | 7 And the LORD was with him; and he prospered whithersoever he went forth: and he rebelled against the king of Assyria, and served him not. |
| 8 Han slog filisterne lige til Gaza og dets omegn, både vagttårnene og de befæstede byer. | 8 Hand slog Philisterne indtil Asa / oc deres Landemercke fra Vocternes Taarn / indtil den faste Stad. | 8 He smote the Philistines, even unto Gaza, and the borders thereof, from the tower of the watchmen to the fenced city. |
| 9 I kong Ezekias's fjerde, Elas søns, kong Hosea af Israels, syvende regeringsår, drog assyrer kongen Salmanassar op mod Samaria, belejrede | 9 Oc det skeede i det fierde Ezechiæ Juda Kongis Aar / (hvilcket var det sivende Osæa Ela SØns Jsraels Kongis Aar) da drog Salmanasser / Kongen af Assyrien / imod Samarian / oc belagde dem. | 9 And it came to pass in the fourth year of king Hezekiah, which was the seventh year of Hoshea son of Elah king of Israel, that Shalmaneser king of Assyria came up against Samaria, and besieged it. |
| 10 Og indtog det. Efter tre års forløb, i Ezekias's sjette, kong Hosea af Israels niende regeringsår, blev Samaria indtaget. | 10 Oc de indtoge den efter tre Aar vare ude / i det siette Ezechiæ Aar : Det var det niende Oseæ Jsraels Kongis Aar / blef Samaria indtagen. | 10 And at the end of three years they took it: even in the sixth year of Hezekiah, that is the ninth year of Hoshea king of Israel, Samaria was taken. |
| 11 Og assyrerkongen førte Israel i landflygtighed til Assyrien og lod dem bosætte sig i Hala, ved Habor, Gozans flod, og i Mediens byer, | 11 Oc Kongen af ssyrien førde Jsrael bort til Assyrien / oc sætte dem i Halah / oc i Habor / hos dem Flood Gosan / oc i de Meders Stæder. | 11 And the king of Assyria did carry away Israel unto Assyria, and put them in Halah and in Habor by the river of Gozan, and in the cities of the Medes: |
| 12 til straf for at de ikke havde adlydt Herren deres Guds røst, men overtrådt hans pagt, alt hvad Herrens tjener Moses havde påbudt; de hørte ikke derpå og gjorde ikke derefter. | 12 Fordi / ad de hafde icke lydt HErrens deres Guds Røst / men hafde overtraad hans Pact / alt det som Mose / HErrens Tienere / hafde budit / oc de hafde icke lydt eller giort (det.) | 12 Because they obeyed not the voice of the LORD their God, but transgressed his covenant, and all that Moses the servant of the LORD commanded, and would not hear them, nor do them. |
| 13 I kong Ezekias's fjortende regeringsår drog assyrerkongen Sankerib op mod alle Judas befæstede byer og indtog dem. | 13 Oc i det fiortende Ezechiæ Kongis Aar / drog Senachrib / Kongen af Assyrien / op mod alle Juda faste Stæder / oc tog dem ind. | 13 Now in the fourteenth year of king Hezekiah did Sennacherib king of Assyria come up against all the fenced cities of Judah, and took them. |
| 14 Da sendte kong Ezekias af Juda bud til assyrerkongen i Lakisj og lod sige: »Jeg har forbrudt mig; drag bort fra mig igen! Hvad du pålægger mig, vil jeg tage på mig!« Da pålagde assyrerkongen kong Ezekias af Juda at udrede 300 talenter sølv og 300 talenter guld; | 14 Da sendte Ezechias / Juda Konge / til Kongen af Assyrien / til Lachis / oc lod hannem sige : Jeg hafver syndit / drag fra mig / jeg vil bære hvad du legger paa mig : Da lagde Kongen af Assyrien paa Ezechaim Juda Konge / tre hundrede Center Sølf / oc tredive Centner Guld. | 14 And Hezekiah king of Judah sent to the king of Assyria to Lachish, saying, I have offended; return from me: that which thou puttest on me will I bear. And the king of Assyria appointed unto Hezekiah king of Judah three hundred talents of silver and thirty talents of gold. |
| 15 og Ezekias udleverede alt det sølv, der var i Herrens hus og i skatkamrene i kongens palads. | 15 Saa gaf Ezechias alt det Sølf / som fantis i HErrens Huus / oc i Kongens huusis Liggendefæ. | 15 And Hezekiah gave him all the silver that was found in the house of the LORD, and in the treasures of the king's house. |
| 16 Ved den lejlighed plyndrede Ezekias dørene i Herrens helligdom og pillerne for det guld, han selv havde overtrukket dem med, og udleverede det til assyrerkongen. | 16 Samme tjd bød Ezechias Dørrene paa HErrens Tempel / oc de Skenner / som Ezechias Juda Konge / hafde self ladit beslaa / oc gaf Kongen af Assyrien dem. | 16 At that time did Hezekiah cut off the gold from the doors of the temple of the LORD, and from the pillars which Hezekiah king of Judah had overlaid, and gave it to the king of Assyria. |
| 17 Assyrerkongen sendte så Tartan, Rabsaris og Rabsjake med en anselig styrke fra Lakisj til kong Ezekias i Jerusalem, og de drog op og kom til Jerusalem og gjorde holdt ved øvredammens vandledning, ved vejen til blegepladsen. | 17 Dog ligevel sendte Kongen af Assyrien / Thartan oc Rabsaris / oc Rabsake / fra Lachis til Kong Ezechiam / med stoor Mact / til Jerusalem / oc de drog op oc komme til Jerusalem : oc de drog op oc stoode hos Vandspringet / hos den øfverste Fiskeparck / som ligger op til Veyen / paa Valckemøllerens Agger : | 17 And the king of Assyria sent Tartan and Rabsaris and Rabshakeh from Lachish to king Hezekiah with a great host against Jerusalem. And they went up and came to Jerusalem. And when they were come up, they came and stood by the conduit of the upper pool, which is in the highway of the fuller's field. |
| 18 Da de krævede at få kongen i tale, gik paladsøversten Eljakim, Hilkijas søn, statsskriveren Sjebna og kansleren Joa, Asafs søn, ud til dem. | 18 Oc de kaldede ad Kongen : Da kom Eliakim Hilkia søn / Hofmesteren / ud til dem / oc Sebna Canzeler / oc Joah Asaphs søn / Secreterer. | 18 And when they had called to the king, there came out to them Eliakim the son of Hilkiah, which was over the household, and Shebna the scribe, and Joah the son of Asaph the recorder. |
| 19 Rabsjake sagde til dem: »Sig til Ezekias: således siger storkongen, assyrerkongen: hvad er det for en fortrøstning, du hengiver dig til? | 19 Oc Rabsake sagde til dem: Siger nu til Ezechiam / Saa siger den stoore Konge / Kongen af Assyrien : Hvad er denen for en Tilljd / som du forlader dig paa? | 19 And Rabshakeh said unto them, Speak ye now to Hezekiah, Thus saith the great king, the king of Assyria, What confidence is this wherein thou trustest? |
| 20 Du mener vel, at et blot og bart ord er det samme som plan og styrke i krig? Og til hvem sætter du egentlig din lid,siden du gør oprør imod mig? | 20 Du meen / dog det ere ickun Læbernes Ord) ad der er endnu Raad oc Mact til Strjd. Hvor paa forlader du nu dig / ad du est affalden fra mig? | 20 Thou sayest, (but they are but vain words), I have counsel and strength for the war. Now on whom dost thou trust, that thou rebellest against me? |
| 21 Se nu, du sætter din lid til Ægypten, denne brudte rørkæp, som river sår i hånden på den, der støtter sig til den! Thi således går det alle dem, der sætter deres lid til Farao, Ægyptens konge. | 21 Nu see / foralder du dig paa denne brødne Rørstilck paa Ægypten / paa hvilcken om nogen helder sig / da gaar den i hans haand / oc stinger dem igiennem : Saa er Pharao / Kongen i Ægypten / mod alle som forlade dem paa hannem. | 21 Now, behold, thou trustest upon the staff of this bruised reed, even upon Egypt, on which if a man lean, it will go into his hand, and pierce it: so is Pharaoh king of Egypt unto all that trust on him. |
| 22 Men vil I sige til mig: det er Herren vor Gud, vi sætter vor lid til! Er det så ikke ham, hvis offerhøje og altre Ezekias skaffede bort, da han sagde til Juda og Jerusalem: foran dette alter, i Jerusalem skal I tilbede! | 22 Ville j oc sige til mgi: Vi forlade os paa HErren vor Gud / Er det icke den / vhic høye oc altere Ezechias hafver afbrøt? Oc sagt til Juda oc Jerusalem / For dette Altere skulle j tilbede i Jerusalem. | 22 But if ye say unto me, We trust in the LORD our God: is not that he, whose high places and whose altars Hezekiah hath taken away, and hath said to Judah and Jerusalem, Ye shall worship before this altar in Jerusalem? |
| 23 Og nu, indgå et væddemål med min herre, assyrerkongen: Jeg giver dig to gange tusind heste, hvis du kan stille ryttere til dem! | 23 Oc nu kiere / vedde med mjn HErre Kongen af Assyrien / saa vil jeg faa dig to tusinde Heste / om du kand gifve Reysnere til dem. | 23 Now therefore, I pray thee, give pledges to my lord the king of Assyria, and I will deliver thee two thousand horses, if thou be able on thy part to set riders upon them. |
| 24 Hvorledes vil du afslå et angreb af en eneste statholder, en af min herres ringeste tjenere? Og du sætter din lid til Ægypten, til vogne og heste? | 24 Hvorledis vilde du da bortdrifve en Fyrste af de mindste min Herris Tienere? Men du forlader dig paa Ægypten / For Vogne oc Reysnere skyld? | 24 How then wilt thou turn away the face of one captain of the least of my master's servants, and put thy trust on Egypt for chariots and for horsemen? |
| 25 Mon det desuden er uden Herrens vilje, at jeg er draget op mod dette sted for at ødelægge det? Det var Herren selv, der sagde til mig: drag op mod dette land og ødelæg det!« | 25 Nu / meener du / ad jeg er dragen hjd imod denne sted / foruden HErren /ad fordærfve den? HErren sagde til mig : Far op ofver dette Land / oc fordærf det. | 25 Am I now come up without the LORD against this place to destroy it? The LORD said to me, Go up against this land, and destroy it. |
| 26 Men Eljakim, Hilkijas søn, Sjebna og Joa sagde til Rabsjake: »Tal dog aramaisk til dine trælle, det forstår vi godt; tal ikke judæisk til os, medens folkene på muren hører på det!« | 26 Da sagde Eliakim Hilkia søn / oc Sebna oc Joah / til Rabsake : Kiere / tal med dine Tienere paa Syrisk / Thi vi forstaae det / oc tal icke med os paa Jødisk / for Forlckens Ørne / som ere paa Muuren. | 26 Then said Eliakim the son of Hilkiah, and Shebna, and Joah, unto Rabshakeh, Speak, I pray thee, to thy servants in the Syrian language; for we understand it: and talk not with us in the Jews' language in the ears of the people that are on the wall. |
| 27 Men Habsjake svarede dem: »Er det til din herre og dig, min herre har sendt mig med disse ord? Er det ikke til de mænd, der sidder på muren hos eder og æder deres eget skarn og drikker deres eget vand!« | 27 Men Rabsake sagde til dem: Hafver min HErre da sendt mig op / til din HErre / eller til dig (alleene/) ad tale disse Ord? Mon icke til de Mænd som sidde paa Muuren / ad de skulle æde deres eget Møg / oc dricke deres eget Pis med eder? | 27 But Rabshakeh said unto them, Hath my master sent me to thy master, and to thee, to speak these words? hath he not sent me to the men which sit on the wall, that they may eat their own dung, and drink their own piss with you? |
| 28 Og Rabsjake trådte hen og råbte med høj røst på judæisk: »Hør storkongens, assyrerkongens, ord! | 28 Saa stood Rabsake /oc traabte med høy røst paa Jødisk / oc talde / oc sagde : Hører den stoore Kongis / Kongens af Assyriens Ord. | 28 Then Rabshakeh stood and cried with a loud voice in the Jews' language, and spake, saying, Hear the word of the great king, the king of Assyria: |
| 29 Således siger kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han er ikke i stand til at frelse eder af min hånd! | 29 Saa sagde Kongen: Ezechias bedrage eder icke / Thi hand formaar icke ad rede eder af hans Haand. | 29 Thus saith the king, Let not Hezekiah deceive you: for he shall not be able to deliver you out of his hand: |
| 30 Og lad ikke Ezekias forlede eder til at sætte eders lid til Herren, når han siger: Herren skal sikkert frelse os, og denne by skal ikke overgives i assyrerkongens hånd! | 30 Oc lader icke heller Ezechias fortrøste eder paa HErren / ide thand siger: HErren skal visseligen frje os / oc denne Stad skal icke gifvit i Kongens Hænder af Assyrien: | 30 Neither let Hezekiah make you trust in the LORD, saying, The LORD will surely deliver us, and this city shall not be delivered into the hand of the king of Assyria. |
| 31 Hør ikke på Ezekias; thi således - siger assyrerkongen: vil I slutte fred med mig og overgive eder til mig, så skal enhver af eder spise af sin vinstok og sit figentræ og drikke af sin brønd, | 31 Lyder icke Ezechias ad : Thi saa sagde Kongen af Assyrien : Giører Velsignelse med mig / oc kommer ud til mig / oc æde sig hver af sit Vjntræ / oc hver af sin Figentræ /oc dricke hver Vand / af sin Brønd / | 31 Hearken not to Hezekiah: for thus saith the king of Assyria, Make an agreement with me by a present, and come out to me, and then eat ye every man of his own vine, and every one of his fig tree, and drink ye every one the waters of his cistern: |
| 32 indtil jeg kommer og tager eder med til et land, der ligner eders, et land med korn og most, et land med brød og vingårde, et land med oliventræer og honning; så skal I leve og ikke dø. Hør derfor ikke på Ezekias, når han vil forføre eder og siger: Herren vil frelse os! | 32 Jndtil jeg kommer oc henter eder bort / i et Land som eders Land / et Land i hvilcket der er KOrn oc Vjnmost / et Land i hvilcket der er Brød oc Vjngaarde / oc Land i hvilcket der ere Olietræer / fersk Olie oc Honning / saa skulle j blifve ve Ljfvet / oc icke døe : Oc lyder icke Ezechiam ad / naar hand vil ofvertale eder / oc sige : HErren skal frje os. | 32 Until I come and take you away to a land like your own land, a land of corn and wine, a land of bread and vineyards, a land of oil olive and of honey, that ye may live, and not die: and hearken not unto Hezekiah, when he persuadeth you, saying, The LORD will deliver us. |
| 33 Mon nogen af folkeslagenes guder har kunnet frelse sit land af assyrerkongens hånd? | 33 Hafde oc Hedningenes Guder frjet hver sit Land af Kongens haand af Assyrien? | 33 Hath any of the gods of the nations delivered at all his land out of the hand of the king of Assyria? |
| 34 Hvor er Hamats og Arpads guder, hvor er Sefarvajims, Henas og Ivvas guder? Hvor er landet Samarias guder? Mon de frelste Samaria af min hånd? | 34 Hvor ere de Guder af Hemath oc Arphath? Hvor ere de Guder af Sepharvaim / Hena oc Jva? Hafve de oc reddeet Samarien af min haand? | 34 Where are the gods of Hamath, and of Arpad? where are the gods of Sepharvaim, Hena, and Ivah? have they delivered Samaria out of mine hand? |
| 35 Hvor er der blandt alle landes guder nogen, der har frelst sit land af min hånd? Mon da Herren skulle kunne frelse Jerusalem?« | 35 Hvor er en Gud af alle Landets Guder / som hafverw frjet deres Land af min haand? Ad HErren skulde redde Jerusalem fra min haand? | 35 Who are they among all the gods of the countries, that have delivered their country out of mine hand, that the LORD should deliver Jerusalem out of mine hand? |
| 36 Men de tav og svarede ham ikke et ord, thi kongens bud lød på, at de ikke måtte svare ham. | 36 Oc Folcket tagde stille / oc svarede hannem intet / Thi Kongen hafde budit / oc sagt : Svarer hannem intet. | 36 But the people held their peace, and answered him not a word: for the king's commandment was, saying, Answer him not. |
| 37 Derpå gik paladsøversten Eljakim, Hilkijas søn, statsskriveren Sjebna og kansleren Joa, Asafs søn, med sønderrevne klæder til Ezekias og meddelte ham, hvad Rabsjake havde sagt. | 37 Da kom Eliakim Hilkiæ søn / Hofmesteren / oc Sebna Canzleren / oc Joah Assaphs søn / Secretereren / til Ezechiam / med sønderrefne Klæder / oc gafve hannem Rabsake ord tilkiende. | 37 Then came Eliakim the son of Hilkiah, which was over the household, and Shebna the scribe, and Joah the son of Asaph the recorder, to Hezekiah with their clothes rent, and told him the words of Rabshakeh. |