Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Anden Kongebog 19

1931

1647

King James Version

1 Da kong Ezekias hørte det, sønderrev han sine klæder, hyllede sig i sæk og gik ind i Herrens hus. 1 XIX. Capitel. OC det skeede / der Kong Ezechias dette hørde / da sønderref hand sine Klæder / oc skiulte sig med en Seck / oc gick i HErrens huus. 1 And it came to pass, when king Hezekiah heard it, that he rent his clothes, and covered himself with sackcloth, and went into the house of the LORD.
2 Og han sendte paladsøversten Eljakim og statsskriveren Sjebna og præsternes ældste, hyllet i sæk, til profeten Esajas, Amoz's søn, 2 Oc sendte Eliakim Hofmesteren / oc Sebna Canzleren / med de Ældste af Præsterne / iførde i Sæcke / til Esaiam Propheten / Amos søn. 2 And he sent Eliakim, which was over the household, and Shebna the scribe, and the elders of the priests, covered with sackcloth, to Isaiah the prophet the son of Amoz.
3 for at sig til ham: »Ezekias lader sige: en nødens, tugtelsens og forsmædelsens dag er denne dag, thi barnet er ved at fødes, men der er ikke kraft til at bringe det til verden! 3 Oc de sagde tl hannem / saa sagde Ezechias : Denne er Nødens Dag / oc skiendens oc bespottelsens Dag / Thi Børnene ere komne til Fødselsens sted / oc der er icke Mact til ad føde. 3 And they said unto him, Thus saith Hezekiah, This day is a day of trouble, and of rebuke, and blasphemy: for the children are come to the birth, and there is not strength to bring forth.
4 Dog vil Herren din Gud måske høre alt, hvad Rabsjake har sagt, han, som er sendt af sin herre, assyrerkongen, for at håne den levende Gud, og måske vil han straffe ham for de ord, som Herren din Gud har hørt - gå derfor i forbøn for den rest, der endnu er tilbage!« 4 Om / maa vel skee / HErren din Gud vilde høre alle Rabsake Ord / hvilcken hans HErre / Kongen af Assyrien / sende hjd / ad hannem tiltale den lefvende Gud / oc skænde med Ord / som HErren din Gud hafver hørt : Saa opløft din Bøn for de ofverblefne som endnu findes. 4 It may be the LORD thy God will hear all the words of Rabshakeh, whom the king of Assyria his master hath sent to reproach the living God; and will reprove the words which the LORD thy God hath heard: wherefore lift up thy prayer for the remnant that are left.
5 Da kong Ezekias's folk kom til Esajas, 5 Der Kong Ezechia Tienere kjomme til Esaiam : 5 So the servants of king Hezekiah came to Isaiah.
6 sagde han til dem: »Således skal I svare eders herre: så siger Herren: frygt ikke for de ord, du har hørt, som assyrerkongens trælle har hånet mig med! 6 Da sagde Esaias til dem : Saa skulle j sige til eders HErre : Saa sagde HErren : Fryct icke for de Ord som du hørde / hvor med Kongens Drenge af Assyrien bespottede mig. 6 And Isaiah said unto them, Thus shall ye say to your master, Thus saith the LORD, Be not afraid of the words which thou hast heard, with which the servants of the king of Assyria have blasphemed me.
7 Se, jeg vil indgive ham en ånd, og han skal få en tidende at høre, så han vender tilbage til sit land, og i hans eget land vil jeg fælde ham med sværdet!« 7 See / Jeg vil gifve en Aand i hannem / oc hand skal høre et Rycte / oc drage tilbage igien i sit Land / oc jeg vil lade felde hannem emd Sverdet i hans Land. 7 Behold, I will send a blast upon him, and he shall hear a rumour, and shall return to his own land; and I will cause him to fall by the sword in his own land.
8 Rabsjake vendte så tilbage og traf assyrerkongen i færd med at belejre Libna; thi han havde hørt, at kongen var brudt op fra Lakisj. 8 Oc der Rabsake kom igien / fant hand / ad Kongen af Assyrien stridde mod Libna / Thi hand hørde / ad hand var dragen fra Lachis. 8 So Rabshakeh returned, and found the king of Assyria warring against Libnah: for he had heard that he was departed from Lachish.
9 Så fik han underretning om, at kong Tirhaka af ætiopien var rykket ud for at angribe ham, og han sendte atter sendebud til Ezekias og sagde: 9 Oc der hand hørde om Thiraka Blaamænds Konge / ad der sagdis : See / hand er uddragen ad strjde mod dug / da vendte hand tilbage : Oc sendte Bud til Ezechiam / oc loc hannem sig : 9 And when he heard say of Tirhakah king of Ethiopia, Behold, he is come out to fight against thee: he sent messengers again unto Hezekiah, saying,
10 »Således skal I sige til kong Ezekias af Juda: Lad ikke din Gud, som du slår din lid til, vildlede dig med at sige, at Jerusalem ikke skal gives i assyrerkongens hånd! 10 Saa skulle j sige til Ezechiam /Juda Konge / Sigendis : Lad din Gud icke bedrage dig / som du forlader dig paa / ad sige : Jerusalem skal icke gifvit i Kongens haand af Assyrien. 10 Thus shall ye speak to Hezekiah king of Judah, saying, Let not thy God in whom thou trustest deceive thee, saying, Jerusalem shall not be delivered into the hand of the king of Assyria.
11 Du har jo dog hørt, hvad assyrerkongerne har gjort ved alle lande, hvorledes de har lagt band på dem - og du skulle kunne undslippe! 11 See du hafver hørt / hvad Kongerne af Assyrien hafve giort alle Land / oc forbandet dem / oc skulde du blifve befrjet? 11 Behold, thou hast heard what the kings of Assyria have done to all lands, by destroying them utterly: and shalt thou be delivered?
12 De folk, mine fædre tilintetgjorde, Gozan, Haran, Rezef og folkene fra eden i Telassar, har deres guder kunnet frelse dem? 12 Hafve oc Hedningenes Guder frjet dem / som mine Forfædre fordærfvede / Gosan / oc Haran / oc Rezeph / oc Edens Børn / som vare i Thelassar? 12 Have the gods of the nations delivered them which my fathers have destroyed; as Gozan, and Haran, and Rezeph, and the children of Eden which were in Thelasar?
13 Hvor er kongen af Hamat, kongen af Arpad eller kongen af La'ir, Sefarvajim, Hena og Ivva?« 13 Hvor er Kongen af Hemath / oc Kongen af Arphad / oc Kongen af Sepharvaim Stad / Hena oc Jva? Der nu Ezechias hafde annammit Brefvene af Budene / oc læst dem / da gick hand op til HErrens huus /13 Where is the king of Hamath, and the king of Arpad, and the king of the city of Sepharvaim, of Hena, and Ivah?
14 Da Ezekias havde modtaget brevet af sendebudenes hånd og læst det, gik han op i Herrens hus og bredte det ud for Herrens åsyn. 14 oc Ezechias udbridde dem for HErrens Ansict.14 And Hezekiah received the letter of the hand of the messengers, and read it: and Hezekiah went up into the house of the LORD, and spread it before the LORD.
15 Derpå bad Ezekias den bøn for Herrens åsyn: »Herre, Israels Gud, du, som troner over heruberne, du alene er Gud over alle jordens riger; du har gjort himmelen og jorden! 15 Oc Ezechias bad for HErrens Ansict / oc sagde : HErre Jsraels Gud / som sidder ofver Cherubim / du est den Gud alleene ofver alle Kongeriger paa Jorden / Du giorde Himmelen oc Jorden.15 And Hezekiah prayed before the LORD, and said, O LORD God of Israel, which dwellest between the cherubims, thou art the God, even thou alone, of all the kingdoms of the earth; thou hast made heaven and earth.
16 Bøj nu dit øre, herre, og lyt, åbn dine øjne, herre, og se! Læg mærke til de ord, Sankerib har sendt hid for at spotte den levende Gud! 16 HErre bøy dine Ørne oc hør / HErre lad op dine Øyne oc see / oc hør Senacheribs ord / som hand sende hjd ad bespotte den lefvende Gud med.16 LORD, bow down thine ear, and hear: open, LORD, thine eyes, and see: and hear the words of Sennacherib, which hath sent him to reproach the living God.
17 Det er sandt, herre, at assyrerkongerne har tilintetgjort de folk og deres lande 17 Det er sant HErre / Kongerne af Assyrien hafve ødelagt Hedningene oc deres Land. 17 Of a truth, LORD, the kings of Assyria have destroyed the nations and their lands,
18 Og kastet deres guder i ilden; men de er ikke guder, kun menneskehænders værk af træ eller sten, derfor kunne de ødelægge dem. 18 Oc hafve kast deres Guder i Jlden / thi de vare icke Guder / men Menniskens Hænders Gierning / Træ oc Steen / oc de ødelagde dem. 18 And have cast their gods into the fire: for they were no gods, but the work of men's hands, wood and stone: therefore they have destroyed them.
19 Men frels os nu, herre vor Gud, af hans hånd, så alle jordens riger kan kende, at du, herre, alene er Gud!« 19 Men nu / HErre vor Gud / kiere frels os fra hans haand / ad alle Kongeriger paa Jorden maae kiende / ad du HErre / du est alleene Gud. 19 Now therefore, O LORD our God, I beseech thee, save thou us out of his hand, that all the kingdoms of the earth may know that thou art the LORD God, even thou only.
20 Så sendte Esajas, Amoz's søn, bud til Ezekias og lod sige: »Så siger Herren, Israels Gud: din bøn angående assyrerkongen sankerib har jeg hørt!« 20 Da sendte Esaias Amos søn til Ezechiam / oc lod hannem sige : Saa siger HErren Jsraels Gud : Jeg hafver hørt hvad du hafver bedit af mig / om Senacherib / Kongen af Assyrien. 20 Then Isaiah the son of Amoz sent to Hezekiah, saying, Thus saith the LORD God of Israel, That which thou hast prayed to me against Sennacherib king of Assyria I have heard.
21 Således lyder det ord, Herren talede imod ham: hun håner, hun spotter dig, jomfruen, Zions datter, Jerusalems datter ryster på hovedet ad dig! 21 Dette er det som HErren hafver talt mod hannem / HUn foractede dig / hun bespottede dig / Jomfru Zions dotter / hun rystede sit Hofvet efter dig Jerusalems Datter. 21 This is the word that the LORD hath spoken concerning him; The virgin the daughter of Zion hath despised thee, and laughed thee to scorn; the daughter of Jerusalem hath shaken her head at thee.
22 Hvem har du hånet og smædet, mod hvem har du løftet din røst? Mod Israels hellige løfted i hovmod du blikket! 22 Hvem hafver du bespotttit oc skændit? Oc ofver hvem opløfte du din Røst? Oc ofver hvem opløfte du din Røst? Oc du opløfte dine Øyne høyt mod Jsraels Hellige. 22 Whom hast thou reproached and blasphemed? and against whom hast thou exalted thy voice, and lifted up thine eyes on high? even against the Holy One of Israel.
23 Ved dine sendebud håned du Herren og sagde: »Med mine talløse vogne besteg jeg bjergenes højder, Libanons afsides egne; jeg fælded dets cedres højskov, dets ædle cypresser, trængte frem til dets øverste raststed, dets havers skove. 23 Du bespottede HErrren ved dine BUd / oc sagde : Med dine Vognes mangfoldighed er jeg opfaren paa Biergenes Høye / hos Libanons side / oc jeg vil afhugge høye Cedertræ der paa / ja udvalde Fyrtræ der paa / oc komme til det yderste Herberge til Carmels Lund der paa. 23 By thy messengers thou hast reproached the Lord, and hast said, With the multitude of my chariots I am come up to the height of the mountains, to the sides of Lebanon, and will cut down the tall cedar trees thereof, and the choice fir trees thereof: and I will enter into the lodgings of his borders, and into the forest of his Carmel.
24 Fremmed vand grov ,jeg ud, og jeg drak det, tørskoet skred jeg over Ægyptens strømme!« 24 Jeg hafver udgrafvit oc udddruckit de fremmede Vand / oc jeg hafver udtørrit alle forvarede Strømme / med mine Fødders Saale. 24 I have digged and drunk strange waters, and with the sole of my feet have I dried up all the rivers of besieged places.
25 Har du ej hørt det? For længst kom det op i min tanke, jeg lagde det fordum til rette, nu lod jeg det ske, og du gjorde murstærke byer til øde stenhobe, 25 Hafver du icke hørt langt fra / ad jeg giorde saadant længe siden / oc det skal være ad ødelegge / til nedbrødte Steenhobe / de faste Stæder. 25 Hast thou not heard long ago how I have done it, and of ancient times that I have formed it? now have I brought it to pass, that thou shouldest be to lay waste fenced cities into ruinous heaps.
26 mens folkene grebes i afmagt af skræk og skam, blev som græsset på marken, det spirende grønne, som græs på tage, som mark for østenvinden. Jeg ser, når du rejser 26 Oc de som boe der i / ere blefne mactløse / ere knusede oc beskæmmede / de ere blefne som Græs paa Marcken / ocv som de grønne urter som Høø paa Tagene / som oc visner før end det blifver moot. 26 Therefore their inhabitants were of small power, they were dismayed and confounded; they were as the grass of the field, and as the green herb, as the grass on the house tops, and as corn blasted before it be grown up.
27 Og sætter dig, ved, når du går og kommer. 27 Oc jeg veed din Bolig / oc din udgang oc indgang / oc ad du raser mod mig. 27 But I know thy abode, and thy going out, and thy coming in, and thy rage against me.
28 Fordi du raser imod mig, din trods er mig kommet for øre, lægger jeg ring i din næse og bidsel i munden og fører dig bort ad vejen, du kom! 28 Efterdi ad du raser mod mig / oc din Bulder er kommen op for mine Ørne / saa vil jeg legge min Krog i din Næse / oc mit Bizel i dn Mund / oc jeg vil føre dig den Vey tilbage igien / som du komst hjd paa. 28 Because thy rage against me and thy tumult is come up into mine ears, therefore I will put my hook in thy nose, and my bridle in thy lips, and I will turn thee back by the way by which thou camest.
29 Og dette skal være dig tegnet: I år skal man spise, hvad der såed sig selv, og året derpå, hvad der skyder af rode, tredje år skal man så og høste, plante vin og nyde dens frugt. 29 Oc dette skal være dig Tegnet / ad mand i dette Aar skal æde den sidste Grøde / oc i det andet Aar hvad som voxer af sig selv / min i det tredje Aar da saar oc høster / oc planter Vjngaarde / oc æder deres Fruct. 29 And this shall be a sign unto thee, Ye shall eat this year such things as grow of themselves, and in the second year that which springeth of the same; and in the third year sow ye, and reap, and plant vineyards, and eat the fruits thereof.
30 Den bjærgede rest af Judas hus slår atter rødder forneden og bærer sin frugt foroven; thi fra Jerusalem udgår en rest, en levning fra Zions bjerg. 30 Thi Juda Huus / som er frelst / som er ofverblefven / skal her efter faa Rødder under sig / oc bære Fruct ofver sig. 30 And the remnant that is escaped of the house of Judah shall yet again take root downward, and bear fruit upward.
31 Herrens nidkærhed virker dette. 31 Thi af Jerusalem skal udgaa det som er ofverblefvet / oc det som er undkommet af Zions Bierg : HErrens njdkierhed skal giøre det. 31 For out of Jerusalem shall go forth a remnant, and they that escape out of mount Zion: the zeal of the LORD of hosts shall do this.
32 Derfor, så siger Herren om assyrerkongen: I byen her skal han ej komme ind, ej sende en pil herind, ej nærme sig den med skjolde eller opkaste vold imod dem; 32 Derfor saa sagde HErren omKongen af Assyrien / hand skal icke komme i denne Stad / oc icke skiude en Pjl did / oc icke komme derfor med Skiold / oc hand skal ingen Vold kaste der om. 32 Therefore thus saith the LORD concerning the king of Assyria, He shall not come into this city, nor shoot an arrow there, nor come before it with shield, nor cast a bank against it.
33 ad vejen, han kom, skal han gå igen, i byen her skal han ej komme ind så lyder det fra Herren. 33 Men hand skal drage den Vey tilbage som hand kom hjd / oc hand skal icke komme i denne Stad / siger HErren. 33 By the way that he came, by the same shall he return, and shall not come into this city, saith the LORD.
34 Jeg værner og frelser denne by for min og min tjener Davids skyld! 34 Thi jeg vil bestærme denne Stad / ad frelse den / fo rmin skyld / oc for Davids mjn Tieneris skyld. 34 For I will defend this city, to save it, for mine own sake, and for my servant David's sake.
35 Samme nat gik Herrens engel ud og ihjelslog i assyrernes lejr 185000 mand; og se, næste morgen tidlig lå de alle døde. 35 Oc det skeede i den samme Nat / ad HErrens Engel foor ud / oc slog i de Assyriers Lejre / HUndrede fem oc firesinds tive tusinde. Oc der de stode aarle op om Morgenen / see / da vare de alle døde Kroppe. 35 And it came to pass that night, that the angel of the LORD went out, and smote in the camp of the Assyrians an hundred fourscore and five thousand: and when they arose early in the morning, behold, they were all dead corpses.
36 Da brød assyrerkongen sankerib op, vendte hjem og blev siden i Nineve. 36 Saa brød Senacherib / Kongen af Assyrien / oop / oc drog bort / oc vende om / oc blef i Ninive. 36 So Sennacherib king of Assyria departed, and went and returned, and dwelt at Nineveh.
37 Men da han engang tilbad i sin Gud Nisroks hus, slog adrammelek og sarezer ham ihjel med deres sværd, hvorefter de flygtede til ararats land; og hans søn asarhaddon blev konge i hans sted. 37 Oc det skeede / der hand tilbad i Nisrochs sin Guds Huus / da sloge AdraMelech oc SaEzar / hans sønner / hannem ihiel med Sverd / oc de undkomme hen i Arat i Land : Oc hans Søn Asserhaddon blef Konge i hans sted.37 And it came to pass, as he was worshipping in the house of Nisroch his god, that Adrammelech and Sharezer his sons smote him with the sword: and they escaped into the land of Armenia. And Esarhaddon his son reigned in his stead.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel