Anden Kongebog 2 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Dengang Herren ville lade Elias fare op til himmelen i et stormvejr, gik Elias fra Gilgal. | 1 II. Capitel. OC det skeede / der HErren vilde hente Eliam op til Himmelen / ved en Hværvelvind / da ginge Elias oc Elisæus af Gulgal. | 1 And it came to pass, when the LORD would take up Elijah into heaven by a whirlwind, that Elijah went with Elisha from Gilgal. |
| 2 Og Elias sagde til Elisa: »Bliv her, thi Herren vil have mig til Betel!« Men Elisa svarede: »Så sandt Herren lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!« De gik da ned til Betel. | 2 Oc Elias sagde til Elisæum : Kiære blef her / thi HErren sendte mig til BethEl: Men Elisæus sagde : Saa sandelig som HErren lefver oc din Siel lefver / jeg forlader dig icke : Oc de komme ned til BethEl. | 2 And Elijah said unto Elisha, Tarry here, I pray thee; for the LORD hath sent me to Bethel. And Elisha said unto him, As the LORD liveth, and as thy soul liveth, I will not leave thee. So they went down to Bethel. |
| 3 Så kom profetsønnerne i Betel ud til Elisa og sagde til ham: »Ved du, at Herren i dag vil tage din herre bort fra dig?« Han svarede: »Ja, jeg ved det, ti kun stille!« | 3 Da ginge Propheternes Børn / som vare i BethEl / ud til Elisæum / oc sagde til hannem : Veedst du oc / ad HErren skal i Dag tage din HErre fra dit Hofvet ? Oc hand sagde : Jeg veed det oc vel / Tier. | 3 And the sons of the prophets that were at Bethel came forth to Elisha, and said unto him, Knowest thou that the LORD will take away thy master from thy head to day? And he said, Yea, I know it; hold ye your peace. |
| 4 Derpå sagde Elias til ham: »Bliv her, Elisa, thi Herren vil have mig til Jeriko!« Men han svarede: »Så sandt Herren lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!« De kom da til Jeriko. | 4 Oc Elias sagde til hannem : Elisæe / Kiere blif her / thi Herren hafver sendt mig til Jericho / Men hand sagde : Saa sandelig som Herren lefver / oc din Siel lefver / jeg forlader dig icke : Oc dee komme til Jericho. | 4 And Elijah said unto him, Elisha, tarry here, I pray thee; for the LORD hath sent me to Jericho. And he said, As the LORD liveth, and as thy soul liveth, I will not leave thee. So they came to Jericho. |
| 5 Men profetsønnerne i Jeriko trådte hen til Elisa og sagde til ham: »Ved du, at Herren i dag vil tage din herre bort fra dig?« Han svarede: »Ja, jeg ved det, ti kun stille!« | 5 Oc Propheternes Børn som vare i Jericho / traadde fræm til Elisæum / oc sagde til hannem : Veedst du oc / ad Herren vil i dag tage din Herre fra dit Hofvet? Oc hand sagde : Jeg veed det oc vel / Tier. | 5 And the sons of the prophets that were at Jericho came to Elisha, and said unto him, Knowest thou that the LORD will take away thy master from thy head to day? And he answered, Yea, I know it; hold ye your peace. |
| 6 Derpå sagde Elias til ham: »Bliv her, thi Herren vil have mig til Jordan!« Men han svarede: »Så sandt Herren lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!« Så fulgtes de ad. | 6 Oc Elias sagde til hannem : Kiere blif her / thi HErren hafver sendt mig til Joranen : Men hand sagde : Saa sandelig som Herren lefver / oc din Siel lefver / jeg forlader dig icke : Oc de ginge baade tilsammen. | 6 And Elijah said unto him, Tarry, I pray thee, here; for the LORD hath sent me to Jordan. And he said, As the LORD liveth, and as thy soul liveth, I will not leave thee. And they two went on. |
| 7 Men halvtredsindstyve af profetsønnerne gik hen og stillede sig et godt stykke derfra, medens de to stod ved Jordan. | 7 Oc halftrediesinds tive Mænd / af Propheternes Børn / ginge hen / oc stoode tvert ofver / langt fra : Men de stoode baade hos Jordanen. | 7 And fifty men of the sons of the prophets went, and stood to view afar off: and they two stood by Jordan. |
| 8 Elias tog nu sin kappe, rullede den sammen og slog vandet med den; da skiltes det ad, og de gik begge over på tør bund. | 8 Da tog Elias sin Kaabe / oc svøbte den tilsammen / oc sloo Vandet / oc det adskilde sig paa baade sider / oc de ginge baade igiennem paa det tørre. | 8 And Elijah took his mantle, and wrapped it together, and smote the waters, and they were divided hither and thither, so that they two went over on dry ground. |
| 9 Og da de var kommet over, sagde Elias til Elisa: »Sig, hvad du ønsker, jeg skal gøre for dig, før jeg tages bort fra dig!« Elisa svarede: »Måtte to dele af din ånd komme over mig!« | 9 Oc det skeede / der de komme ofver da sagde Elias til Elisæum : Bed / hvad jeg skal giøre dig / Før jef tagis fra dig : Oc Elisæus sagde : Ad der maa nu være to deele af din Aand i mig. | 9 And it came to pass, when they were gone over, that Elijah said unto Elisha, Ask what I shall do for thee, before I be taken away from thee. And Elisha said, I pray thee, let a double portion of thy spirit be upon me. |
| 10 Da sagde han: »Det er et stort forlangende, du kommer med! Dersom du ser mig, når jeg tages bort fra dig, skal det blive dig til del, ellers ikke!« | 10 Oc hand sagde : Du hafver bedit om en haard ting / (Dag) dersom du seer mig / naar jeg tagis fra dig / da skal det vorde dig saa / Men hvor icke / da skeer det icke. | 10 And he said, Thou hast asked a hard thing: nevertheless, if thou see me when I am taken from thee, it shall be so unto thee; but if not, it shall not be so. |
| 11 Medens de nu gik og talte sammen, se, da kom en lldvogn og ildheste og skilte dem ad, og Elias for op til himmelen i stormvejret. | 11 Oc det skeede / der de ginge saa oc talde / See (da kom der) een gloende Vogn oc gloende Heste / oc de giorde skilsmis medlem den baade / oc Elias foor op ved en Hværvelvind til Himmelen. | 11 And it came to pass, as they still went on, and talked, that, behold, there appeared a chariot of fire, and horses of fire, and parted them both asunder; and Elijah went up by a whirlwind into heaven. |
| 12 Og Elisa så det og råbte: »Min fader, min fader, du Israels vogne og ryttere!« Og han så ham ikke mere. Så greb han sine klæder og sønderrev dem. | 12 Oc Elisæus saa det / oc hand raabte : Min Fader / min Fader / Jsraels Vogn oc hans Reysnere : Oc hand saa hannem icke meere : Oc hand tog paa sine Klæder / oc sønderref dem i to stycker. | 12 And Elisha saw it, and he cried, My father, my father, the chariot of Israel, and the horsemen thereof. And he saw him no more: and he took hold of his own clothes, and rent them in two pieces. |
| 13 Derpå tog han Elias's kappe, som var faldet af ham, op og gik tilbage og stillede sig ved Jordans bred, | 13 Oc hand tog Eliæ Kaabe op / som var falden fra hannem / oc vendte sig tilbage / oc traadde til brædden paa Jordanen. | 13 He took up also the mantle of Elijah that fell from him, and went back, and stood by the bank of Jordan; |
| 14 og han tog Elias's kappe, som var faldet af ham, slog vandet med den og sagde: »Hvor er nu Herren, Elias's Gud?« Og da han havde slået vandet, skiltes det ad, og Elisa gik over. | 14 Oc tog Eliæ Kaabe som falt fra hannem / oc sloo Vandet / oc sagde : Hvor er Herren / Eliæ Gud? Ja end hand. Oc hand sloo Vandet / oc det skildtis ad paa baade sider / oc Elisæus gick igiennem. | 14 And he took the mantle of Elijah that fell from him, and smote the waters, and said, Where is the LORD God of Elijah? and when he also had smitten the waters, they parted hither and thither: and Elisha went over. |
| 15 Da profetsønnerne fra Jeriko så det derovre, sagde de: »Elias's ånd hviler på Elisa!« Og de gik ham i møde og kastede sig til jorden for ham. | 15 Oc der Propheternes Børn det saae / som vare i Jericho / tvert ofver / da sagde de : Eliæ Aand hvilis paa Elisæo / oc de komme ad møde hannem / oc bøyede sig for hannem paa Jorden. | 15 And when the sons of the prophets which were to view at Jericho saw him, they said, The spirit of Elijah doth rest on Elisha. And they came to meet him, and bowed themselves to the ground before him. |
| 16 Derpå sagde de til ham: »Se, her hos dine trælle er der halvtredsindstyve raske mænd, lad dem gå ud og lede efter din herre; måske Herrens Ånd har taget ham og kastet ham hen på et af bjergene eller i en af dalene!« Men han svarede: »I skal ikke sende dem af sted!« | 16 Oc de sagde til hannem : Kiere / see her ere h alftrediesinds tive Mænd iblant dine Tienere / stercke Folck / kiere lad dem gaae / oc lede fter din Herre / maa vel skee / ad Herrens Aand tog hannem / oc kaste hannem paa eet af Biergene / eller i een afg Dalen : Men hand sagde : lader dem icke gaae. | 16 And they said unto him, Behold now, there be with thy servants fifty strong men; let them go, we pray thee, and seek thy master: lest peradventure the spirit of the LORD hath taken him up, and cast him upon some mountain, or into some valley. And he said, Ye shall not send. |
| 17 Men da de blev ved at trænge ind på ham, sagde han: »Så send dem da af sted!« Så sendte de halvtredsindstyve mænd ud, og de ledte efter ham i tre dage, men fandt ham ikke. | 17 Men de nødde hannem / indtil hand bluedis der ved / oc sagde : Lade rdem gaae hen : Oc de sendte halftrediesindstive Mænd bort / oc de lete efter hannem i tre Dage / Men de funde hannem icke. | 17 And when they urged him till he was ashamed, he said, Send. They sent therefore fifty men; and they sought three days, but found him not. |
| 18 Og da de kom tilbage, medens han endnu var i Jeriko, sagde han til dem: »Sagde jeg ikke til eder, at I ikke skulle gå?« | 18 Da komme de igien til hannem / oc hand blef i Jericho / oc sagde til dem: Sagde jeg ey til ender / ad j skulde icke gaae. | 18 And when they came again to him, (for he tarried at Jericho,) he said unto them, Did I not say unto you, Go not? |
| 19 Mændene i byen sagde til Elisa: »Byen ligger godt nok, som min herre ser, men vandet er dårligt og volder utidige fødsler i egnen.« | 19 Oc Mændene i Staden / sagde til Elisæum : See nu / her er got ad boo i denne Stad lige som min Herre seer / Men her er ont Vand / oc Landet giør øde. | 19 And the men of the city said unto Elisha, Behold, I pray thee, the situation of this city is pleasant, as my lord seeth: but the water is nought, and the ground barren. |
| 20 Da sagde han: »Hent mig en ny skål og kom salt deri!« Og de hentede den til ham. | 20 Oc hand sagde : Bærer mig hjd en ny Skaal / oc legger der Salt udi / oc de baare til hannem. | 20 And he said, Bring me a new cruse, and put salt therein. And they brought it to him. |
| 21 Så gik han ned til kildevældet og kastede salt deri, idet han sagde: »Så siger Herren: jeg gør dette vand sundt, så at der ikke mer skal komme død eller utidige fødsler deraf!« | 21 Da gick hand ud til Vandspringen / oc kaste Saltet der udi / oc sagde : Saa sagde Herren / Jeg giorde dette Vand sunt / Der skal ingen død eller nogen ødeleggelse meere komme der af / her efter. | 21 And he went forth unto the spring of the waters, and cast the salt in there, and said, Thus saith the LORD, I have healed these waters; there shall not be from thence any more death or barren land. |
| 22 Så blev vandet sundt, efter det ord Elisa talte; og det er det den dag i dag. | 22 Saa blef Vandet sunt til denne Dag / efter Elisæi Ord / som hand talde. | 22 So the waters were healed unto this day, according to the saying of Elisha which he spake. |
| 23 Derfra begav han sig op til Betel. Som han var på vej derop, kom nogle smådrenge ud af byen og spottede ham og råbte: »Kom herop, skaldepande, kom herop, skaldepande!« | 23 Oc hand gick der fra op til BethEl / men der hand gick paa Veyen / da komme der smaa Drenge udaf Staden / oc bespottede hannem / oc sagde til hannem : Kom op du Skaldede / kom op ud Skaldede. | 23 And he went up from thence unto Bethel: and as he was going up by the way, there came forth little children out of the city, and mocked him, and said unto him, Go up, thou bald head; go up, thou bald head. |
| 24 Han vendte sig om, og da han fik øje på dem, forbandede han dem i Herrens navn. Så kom to bjørne ud af krattet og sønderrev to og fyrretyve af drengene. | 24 Oc hand vende sig om / oc der hand saa dem / da bandede hend dem i Herrens Nafn : Da komme to Biørne af Skoven / oc refve ihiel af dem / fyrretive oc to Børn. | 24 And he turned back, and looked on them, and cursed them in the name of the LORD. And there came forth two she bears out of the wood, and tare forty and two children of them. |
| 25 Derfra begav han sig til Karmels bjerg, og derfra vendte han tilbage til Samaria. | 25 Oc hand gick der fra til det Bierg Carmel / oc vende sig om der fra til Samariam. | 25 And he went from thence to mount Carmel, and from thence he returned to Samaria. |