Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Anden Kongebog 3

1931

1647

King James Version

1 Joram, Akabs søn, blev konge over Israel i Samaria i kong Josafat af Judas attende regeringsår, og han herskede i tolv år. 1 III. Capitel. OC Joram Achabs Søn blef Konge ofver Jsrael / i Samaria / i det attende Josaphats Juda Kongis Aar / oc regærede tolf Aar. 1 Now Jehoram the son of Ahab began to reign over Israel in Samaria the eighteenth year of Jehoshaphat king of Judah, and reigned twelve years.
2 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, dogikke som bans fader og moder, og han fjernede Ba'als stenstøtter, som hans fader havde ladet lave. 2 Oc hand giorde ont for Herrens Øyne / dog icke som hans Fader oc som hans Moder : Thi hand borttog den Baals støtte / som hans Fader lod giøre. 2 And he wrought evil in the sight of the LORD; but not like his father, and like his mother: for he put away the image of Baal that his father had made.
3 Men han holdt fast ved de synder, som Jeroboam, Nebats søn, forledte Israel til; dem veg han ikke fra. 3 Men hand blef hengendis i Jeroboams Nebats søns Synder / som kom Jsral til ad synde / hand lod icke der af. 3 Nevertheless he cleaved unto the sins of Jeroboam the son of Nebat, which made Israel to sin; he departed not therefrom.
4 Kong Mesja af Moab drev kvægavl og svarede Israels konge en afgift på 100.000 lam og ulden af 100.000 vædre. 4 Oc Mesa de Moabiters Konge eyede meget Qveg / oc hand gaf Jsraels Konge til Skat / hundrede tusinde Lam / oc hundrede tusinde Vædre med ulden. 4 And Mesha king of Moab was a sheepmaster, and rendered unto the king of Israel an hundred thousand lambs, and an hundred thousand rams, with the wool.
5 Men efter Akabs død faldt Moabs konge fra Israels konge. 5 Men det skeede / der Achab var død / da falt de Moabiters Konge fra Jsraels Konge. 5 But it came to pass, when Ahab was dead, that the king of Moab rebelled against the king of Israel.
6 Da drog koog joram straks ud fra Samaria og mønstrede hele Israel; 6 Da drog Kong Joram samme tjd af Samaria / oc talde all Jsrael. 6 And king Jehoram went out of Samaria the same time, and numbered all Israel.
7 desuden sendte han bud til kong Josafat af Juda og lod sige: »Moabs konge er faldet fra mig; vil du drage med i krig mod Moab?« Han svarede: »Ja, jeg vil; jeg som du, mit folk som dit, mine heste som dine!« 7 Oc drog bort oc sendte til Josaphat / Konge i Juda / oc lod hannem sige : De Moabiters Konge er falden fra mig / vilt du komme med mig imod Mobaiterne til Strjden? Oc hand sagde : Jeg vil komme hen op / Jeg er lige som du / mit Folck som dit Folck / mine Heste som dine Heste. 7 And he went and sent to Jehoshaphat the king of Judah, saying, The king of Moab hath rebelled against me: wilt thou go with me against Moab to battle? And he said, I will go up: I am as thou art, my people as thy people, and my horses as thy horses.
8 Og han spurgte: »Hvilken vej skal vi drage?« Han svarede: »Gennem Edoms rken!« 8 Oc hand sagde : Ad hvilcken vey ville vi drage op? Oc hand sagde : Ad den Vey i Edoms Ørcken. 8 And he said, Which way shall we go up? And he answered, The way through the wilderness of Edom.
9 Så drog Israels, Judas og Edoms konger af sted. Men da de havde tilbagelagt en strækning af syv dagsrejser, var der ikke vand til hæren og dyrene, som de havde med. 9 Saa drog Jsraels Konge / oc Juda Konge / oc Edoms Konge / oc der de hafde draget siu Dages færd / da var der icke Vand for Hæren / oc Bæsterne / som vare i følge med dem. 9 So the king of Israel went, and the king of Judah, and the king of Edom: and they fetched a compass of seven days' journey: and there was no water for the host, and for the cattle that followed them.
10 Da sagde Israels konge: »Ak, at Herren har kaldt disse tre konger sammen for at overgive dem i Moabs hånd!« 10 Da sagde Jsraels Konge : Aha / Thi Herren hafver kaldit disse tre Konger / ad hand vil gifve dem i Moabiternes Hænder. 10 And the king of Israel said, Alas! that the LORD hath called these three kings together, to deliver them into the hand of Moab!
11 Men Josafat sagde: »Er her ingen af Herrens profeter, ved hvem vi kan rådspørge Herren?« Da svarede en af Israels konges folk: »Jo, her er Elisa, Sjafats søn, som øste vand på Elias's hænder.« 11 Oc Josaphat sagde : Er her ingen Herrens Prophete / ad vi kunde spørge raad af Herren ved hannem ? Da svarede een af Jsraels Kongis Svene / oc sagde : Her er Elisæus Saphats Søn / som gaf Vand paa Eliæ Hænder. 11 But Jehoshaphat said, Is there not here a prophet of the LORD, that we may inquire of the LORD by him? And one of the king of Israel's servants answered and said, Here is Elisha the son of Shaphat, which poured water on the hands of Elijah.
12 Josafat sagde: »Hos ham er Herrens ord!« Og Israels konge og Josafat og Edoms konge begav sig ned til ham. 12 Oc Josaphat sagde : HErrens ord er hos hannem : Saa foore Jeraels Konge oc Jospahat / Oc Edoms Konge / ned til hannem. 12 And Jehoshaphat said, The word of the LORD is with him. So the king of Israel and Jehoshaphat and the king of Edom went down to him.
13 Men Elisa sagde til Israels konge: »Hvad har jeg med dig at gøre? Gå du til din faders og moders profeter!« Israels konge svarede: »Ak nej, thi Herren har kaldt disse tre konger sammen for at give dem i Moabs hånd.« 13 Da sagde Elifæus til Jsraels Konge : Hvad hafver jeg ad giøre med dig? Gac til din Faders Propheter / oc til din Moders Propheter: Oc Jsraels Konge sagde til hannem : (Ah) Ney / Thi Herren hafver kaldit disse tre Konger / ad hand vil gifve dem i Moabiternes Hænder. 13 And Elisha said unto the king of Israel, What have I to do with thee? get thee to the prophets of thy father, and to the prophets of thy mother. And the king of Israel said unto him, Nay: for the LORD hath called these three kings together, to deliver them into the hand of Moab.
14 Da sagde Elisa: »Så sandt Hærskarers Herre lever, for hvis åsyn jeg står: var det ikke for kong Josafat af Judas skyld, ville jeg ikke se til dig eller værdige dig et blik! 14 Oc Elisæus sagde : Saa sandelig som den HErren Zeaboth lefver / for hvilcken jeg staar / dersom jeg icke saa til Josaphat Juda KONge / da vilde jeg icke acte dig / Eller ansee dig. 14 And Elisha said, As the LORD of hosts liveth, before whom I stand, surely, were it not that I regard the presence of Jehoshaphat the king of Judah, I would not look toward thee, nor see thee.
15 Men hent mig nu en strengespiller!« Thi når strengespilleren spillede, kom Herrens hånd over ham. 15 Saa henter mig nu en Harpeslager. Oc det skeede / der hand sloo paa Harpen / da kom HErrens Haand paa hannem. 15 But now bring me a minstrel. And it came to pass, when the minstrel played, that the hand of the LORD came upon him.
16 Derpå sagde han: »Så siger Herren: grav grøft ved grøft i dalen her! 16 Oc hand sagde : Saa siger HErren / Giører Graf hos Graf / ved denne Bæck. 16 And he said, Thus saith the LORD, Make this valley full of ditches.
17 Thi så siger Herren: I skal hverken mærke til blæst eller regn, men alligevel skal dalen her fyldes med vand, så at I, eders hær og eders dyr kan drikke! 17 Thi saa siger HErren : J skulle icke see Væjr / j skulle icke heller see Regn / alligevel skal denne Bæck blifve fuld af Vand / ad j skulle dricke / oc eders Qveg / oc eders Beester. 17 For thus saith the LORD, Ye shall not see wind, neither shall ye see rain; yet that valley shall be filled with water, that ye may drink, both ye, and your cattle, and your beasts.
18 Dog tykkes dette Herren for lidet, han vil også give Moab i eders hånd; 18 Der til med er det en ringe Ting for HErren : hand skal ocsaa gifve Moabiterne i eders Haand. 18 And this is but a light thing in the sight of the LORD: he will deliver the Moabites also into your hand.
19 I skal indtage alle befæstede byer og alle betydelige byer, alle frugttræer skal t fælde, alle kilder skal I tilstoppe, og al frugtbar agerjord skal I ødelægge med sten!« 19 Oc j skulle nedslaa alle faste Stæder / oc alle udvalde Stæder / oc j skulle afhugge alle gode Træer / oc j skulle tilstoppe alle Vandkilder / oc j skulle fordærfve alle gode Aggre med Steen. 19 And ye shall smite every fenced city, and every choice city, and shall fell every good tree, and stop all wells of water, and mar every good piece of land with stones.
20 Og næste morgen ved afgrødeofferets tid kom der vand fra den kant, hvor Edom ligger, så hele egnen blev fuld af vand. 20 Oc det skeede om Morgenen / paa den Tjd mand pleyede ad offre Madoffer / See / da kom der et Vand paa den Vey fra Edom / oc Landet blef fylt med Vand. 20 And it came to pass in the morning, when the meat offering was offered, that, behold, there came water by the way of Edom, and the country was filled with water.
21 Da alle moabiterne hørte, at kongerne var draget op for at føre krig med dem, blev enhver, der overhovedet kunne bære våben, opbudt, og de tog stilling ved grænsen. 21 Der alle Moabiterne hørde / ad Kongerne vare dragne op ad strjde imod dem / da blefve de kaldede tilhobe / alle som vare vergactige oc der ofver / oc de stoode mod Landemercket. 21 And when all the Moabites heard that the kings were come up to fight against them, they gathered all that were able to put on armour, and upward, and stood in the border.
22 Men tidligt om morgenen, da solen stod op over vandet, så moabiterne vandet foran sig rødt som blod. 22 Der de giorde sig aarle rede om Morgnen / oc Solen gick op paa Vandet / da saae Moabiterne mod sig ad Vandet var røt som Blood. 22 And they rose up early in the morning, and the sun shone upon the water, and the Moabites saw the water on the other side as red as blood:
23 Da råbte de: »Det er blod! Kongerne har fuldstændig tilintetgjort hverandre, de har hugget hverandre ned; nu til byttet, Moab!« 23 Oc de sagde : Det er Blood / Kongerne ere jo slagne med Sverd / oc den eene hafver slaget den anden ihiel / oc den eene hafver slaget den anden ihiel / Oc nu Moab / efter Bytte. 23 And they said, This is blood: the kings are surely slain, and they have smitten one another: now therefore, Moab, to the spoil.
24 Men da de nåede Israels lejr, brød israeliterne op og slog moabiterne på flugt. Derpå rykkede de frem og huggede moabiterne ned; 24 Der de komme til Jsraels Leyre / da stood Jsrael op / oc de sloge Mabiterne / oc de flydde for dem : Oc de komme ind (i Landet/) oc sloge Moab : 24 And when they came to the camp of Israel, the Israelites rose up and smote the Moabites, so that they fled before them: but they went forward smiting the Moabites, even in their country.
25 byerne nedbrød de; på al frugtbar agerjord kastede de hver sin sten, så den blev fuld af sten; alle kildevæld tilstoppede de, og alle frugttræer fældede de. Til sidst var kun kir-hareset tilbage, og denne by omringede slyngekasterne og skød på den. 25 Oc de nedbrødde Stæderne oc hver kaste sine Steene paa alle gode Aggre / oc fyldede dem / oc de tilstoppede alle Vandkilder / oc afhugge alle gode Træer / indtil der blef ickun Steenene der af i Hareseths Væg / oc de som sloge med Slynger / gafve dem der om / oc sloge den. 25 And they beat down the cities, and on every good piece of land cast every man his stone, and filled it; and they stopped all the wells of water, and felled all the good trees: only in Kirharaseth left they the stones thereof; howbeit the slingers went about it, and smote it.
26 Da Moabs konge så, at han ikke kunne modstå angrebet, samlede han 700 sværdvæbnede mænd for at bryde igennem hen til kongen af Edom. men det lykkedes ikke. 26 Oc Mabiternes Konge saa / ad Strjden var hannem for sterck / da tog hand siu hundrede Mænd tl sig / som uddroge Sverd / ad bryde igiennem til Kongen af Edom : Men de kunde icke. 26 And when the king of Moab saw that the battle was too sore for him, he took with him seven hundred men that drew swords, to break through even unto the king of Edom: but they could not.
27 Så tog han sin førstefødte søn, der skulle følge ham på tronen, og ofrede ham som brændoffer på muren. Da kom heftig vrede over Israel, og de brød op og vendte hjem til deres land. 27 Da tog hand hans søn den Førstefødde / som skulde blefvit Konge i hans sted oc offrede hannem til Brændoffer paa Muuren : Da blef der en stoor Vrede mod Jsrael / oc de droge fra hannem / oc komme til Landet igien.27 Then he took his eldest son that should have reigned in his stead, and offered him for a burnt offering upon the wall. And there was great indignation against Israel: and they departed from him, and returned to their own land.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel