Anden Kongebog 4 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 En kvinde, som var gift med en af profetsønnerne råbte til Elisa: »Din træl, min mand, er død; og du ved, at din træl frygtede Herren. Og nu kommer en, der har krav på ham, for at tage mine fo drenge til trælle!« | 1 IV. Capitel. OC der raabte en Qvinde iblant Propheternes Børns Hustruer / til Elisæum / oc sagde : Din Tienere / min Huusbonde / er død / Saa veedst du / ad hand / din Tienere / fryctede HErren : Nu kom en Mand / som hand var skyldig / oc vil tage baade mine Sønner til sine Trælle : | 1 Now there cried a certain woman of the wives of the sons of the prophets unto Elisha, saying, Thy servant my husband is dead; and thou knowest that thy servant did fear the LORD: and the creditor is come to take unto him my two sons to be bondmen. |
| 2 Da sagde Elisa til hende: »Hvad kan jeg gøre for dig? Sig mig, hvad du har i huset?« Hun svarede: »Din trælkvinde har ikke andet i huset end et krus olie.« | 2 Oc Elifæus sagde til hende : Hvad skal jeg giøre dig? Sjg mig / hvad hafver du i huset? Hun sagde : Din Tienerinde hafver intet i Huuset / uden et Oliekruue. | 2 And Elisha said unto her, What shall I do for thee? tell me, what hast thou in the house? And she said, Thine handmaid hath not any thing in the house, save a pot of oil. |
| 3 Da sagde han: »Gå ud og bed alle dine naboer om tomme dunke, ikke for få! | 3 Oc hand sagde : Gack hen / begær dig Kar derude af alle dine Naboer / ja tomme Kar / tag icke faa i Munden : | 3 Then he said, Go, borrow thee vessels abroad of all thy neighbours, even empty vessels; borrow not a few. |
| 4 Så lukker du dig inde med dine sønner og fylder på alle disse dunke, og når de er fulde, sætter du dem til side!« | 4 Oc gack ind / oc luck Dørren til for dig oc for dine Sønner / oc øs i alle disse Kar : Oc naar de ere fulde / da sæt dem hen. | 4 And when thou art come in, thou shalt shut the door upon thee and upon thy sons, and shalt pour out into all those vessels, and thou shalt set aside that which is full. |
| 5 Så gik hun fra ham og lukkede sig inde med sine sønner; og de rakte hende dunkene, medens hun fyldte på. | 5 Oc hun gick fra hannem / oc luckte Dørren til efter sig / oc efter sine Sønner : De baare til hende /oc hun øste i. | 5 So she went from him, and shut the door upon her and upon her sons, who brought the vessels to her; and she poured out. |
| 6 Og da dunkene var fulde, sagde hun til sønnen: »Ræk mig een dunk til!« Men han svarede: »Der er ikke flere dunke!« Da holdt olien op at flyde. | 6 Oc det skeede / der hun hafde fylt Karrene / da sagde hun til sin Søn : Reck mig endnu eet Kar hjd : Oc hand sagde til hende : Her er icke eet mere / Oc da stood Olien stille. | 6 And it came to pass, when the vessels were full, that she said unto her son, Bring me yet a vessel. And he said unto her, There is not a vessel more. And the oil stayed. |
| 7 Det kom hun og fortalte den Guds mand; og han sagde: »Gå hen og sælg olien og betal din gæld; og lev så med dine sønner af resten!« | 7 Da gick hun bort / oc gaf Guds Mand det til kiende / oc hand sagde : Gack bort / selg Olien / oc betal din Gield / Saa mot du / oc dine Sønner / lefve af det som ofverløber. | 7 Then she came and told the man of God. And he said, Go, sell the oil, and pay thy debt, and live thou and thy children of the rest. |
| 8 Det skete en dag, at Elisa på sin vej kom til Sjunem. Der boede en velhavende kvinde, som nødte ham til at spise hos sig; og hver gang han senere kom forbi, tog han derind og spiste. | 8 Det hende sig ocsaa paa en besynderlig tjd / ad Ellisæus gick ofver til Sunem / oc der var en mæctig Qvinde / hvilcken opholt hennem / ad hand ood Brød. Oc det skeede / ad saa tjt hand reyste der igiennem / da gick hand der ind / oc ood Brød. | 8 And it fell on a day, that Elisha passed to Shunem, where was a great woman; and she constrained him to eat bread. And so it was, that as oft as he passed by, he turned in thither to eat bread. |
| 9 Hun sagde nu til sin mand: »Jeg ved, af det er en hellig Guds mand., der stadig kommer her forbi; | 9 Oc hun sagde til sin Mand : See nu / jeg mercker / ad denne Guds Mand hand er hellig som gøaar altid her igiennem. | 9 And she said unto her husband, Behold now, I perceive that this is an holy man of God, which passeth by us continually. |
| 10 lad os mure en lille stue på taget og sætfe seng, bord, stol og lampe ind til ham, for at han kan gå derind, når han kommer til os!« | 10 Lad os nu indlucke hannem et lidet Kammer ofven paa / oc sætte hannem der udi / en Seng / oc Bord / oc Stool / oc Liusestage / paa det / ad naar hand komme til os / ad hand kand drage djd ind. | 10 Let us make a little chamber, I pray thee, on the wall; and let us set for him there a bed, and a table, and a stool, and a candlestick: and it shall be, when he cometh to us, that he shall turn in thither. |
| 11 Så kom han en dag derhen og gik op i stuen og lagde sig. | 11 Oc det hende sig paa en tjd / kom hand djd / oc drog der op i Kammeret / oc sof der udi. | 11 And it fell on a day, that he came thither, and he turned into the chamber, and lay there. |
| 12 Og han sagde til sin tjener Gehazi: »Kald på sjunemkvinden!« Og han kaldte på hende, og hun trådte frem for ham. | | 12 And he said to Gehazi his servant, Call this Shunammite. And when he had called her, she stood before him. |
| 13 Da sagde han til gehazi: »Sig til hende: Se, du har haft al den ulejlighed for vor skyld; hvad kan jeg gøre for dig? Ønsker du, at jeg skal tale din sag hos kongen eller hærføreren?« Men hun svarede: »Jeg bor midt iblandt mit folk!« | 13 Oc hand sagde til Gihezi / sin Dreng / Kald den Sunamitiske : Oc der hand kaldede hende / da traade hun frem for hannem. | 13 And he said unto him, Say now unto her, Behold, thou hast been careful for us with all this care; what is to be done for thee? wouldest thou be spoken for to the king, or to the captain of the host? And she answered, I dwell among mine own people. |
| 14 da sagde han: »Hvad kan jeg da gøre for hende?« Gehazi sagde: »Jo, hun har ingen søn, og hendes mand er gammel.« | 14 (Thi hand hafde sagt til hannem : Sjg nu til hende / see / du hafver handlit saa omhyggelig for os / med denne Omhyggelighed / Hvad skal mand giøre dig? Hafver du ærid til Kongen / eller til Strjdshøfvezmanden? Oc hun hafde sagt : Jeg boor iblant mit Folck. | 14 And he said, What then is to be done for her? And Gehazi answered, Verily she hath no child, and her husband is old. |
| 15 Da sagde han: »Kald på hende!« Og han kaldte på hende, og bun tog plads ved døren. | 15 Da hafde hand sagt : Oc hvad kand mand da giøre hende? Oc Gihezi hafde sagt : Ah / hun hafver ingen Søn / ochendis Mand er gammel. | 15 And he said, Call her. And when he had called her, she stood in the door. |
| 16 Da sagde han: »Om et år ved denne tid har du en dreng ved brystet!« Men hun sagde: »Nej dog, herre! Den Guds mand må ikke narre sin trælkvinde!« | 16 Derfor hafde hand sagt / Kald hende : oc der hand kaldede hende / da stood hun i Dørren.) | 16 And he said, About this season, according to the time of life, thou shalt embrace a son. And she said, Nay, my lord, thou man of God, do not lie unto thine handmaid. |
| 17 Men kvinden blev frugtsommelig og fødte en søn året efter ved samnme tid, således som Elisa havde sagt hende. | 17 Oc hand sagde : Paa denne tjd om et Aar / skalt du hafve en Søn i faun. Hun sagde : Ney / min Herre / du Guds Mand liug icke for din Tienerinde. | 17 And the woman conceived, and bare a son at that season that Elisha had said unto her, according to the time of life. |
| 18 Da drengen var blevet stor, gik han en dag ud til sin fader hos høstfolkene. | 18 Oc Qvinden blef fructsommelig / oc fødde en Søn / paa den samme Tjd / om et Aar / som Elisæus hafde sagt til hende. | 18 And when the child was grown, it fell on a day, that he went out to his father to the reapers. |
| 19 Da sagde han til sin fader: »Mit hoved, mit hoved!« Og hans fader sagde til en karl: »Bær ham hjem til hans moder!« | 19 Oc Barnet blef stoort / oc det hende sig nogen tjd der efter / ad det gick ud til sin Fader til Høstmændene : | 19 And he said unto his father, My head, my head. And he said to a lad, Carry him to his mother. |
| 20 Han tog, ham og har ham hjem til hans moder, og han sad på hendes skød til middag; så døde han. | 20 Oc sagde til sin Fader : Mit Hofvet / mit Hofvet : Oc hand sagde til en Dreng : Bør hanem til sin Moder. | 20 And when he had taken him, and brought him to his mother, he sat on her knees till noon, and then died. |
| 21 Men hun gik op og lagde ham på den Guds mands seng, og derefter lukkede hun døren og gik. | 21 Oc hand tog hannem / oc baar hannem til sin Moder / oc hun sætte hannem paa sit Skød / indtil om Middagen / da døde hand. | 21 And she went up, and laid him on the bed of the man of God, and shut the door upon him, and went out. |
| 22 Så kaldte hun på sin mand og sagde: »Send mig en af karlene med et æsel, for at jeg hurfig kan komme hen til den Guds mand og hjem igen!« | 22 Saa gick hun op / oc lagde hannem paa den Guds Mands Seng / oc luckte til ofver hannem / oc gick ud: | 22 And she called unto her husband, and said, Send me, I pray thee, one of the young men, and one of the asses, that I may run to the man of God, and come again. |
| 23 han spurgte: »Hvad vil du hos ham i dag? Det er jo hverken nymånedag eller sabbat!« Men hun sagde: »Lad mig om det!« | 23 Oc hun kaldede ad en Mand /oc sagde : Kiere / send mig een af Drengene / oc en Aseninde / oc jeg vil hastelig til den Guds Mand / c komme igien. | 23 And he said, Wherefore wilt thou go to him to day? it is neither new moon, nor sabbath. And she said, It shall be well. |
| 24 Derpå sadlede hun æselet og sagde til karlen: »Driv nu godt på! Stands mig ikke i farten, før jeg siger til!« | 24 Oc hand sagde : Hvi vilt du til hannem? Det er icke i Dag (Ny) Maaned eller Sabbath: Oc hun sagde : Fred være med dig. | 24 Then she saddled an ass, and said to her servant, Drive, and go forward; slack not thy riding for me, except I bid thee. |
| 25 Så drog hun af sted og kom til den Guds mand på Kamels bjerg. Da den Guds mand fik øje på hende i frastand, sagde han til sin tjener gehazi: »Se, der er sjunemkvinden! | 25 Oc hun sadlede Aseninden /oc sagde til sin Dreng : Drif / oc faar fort / tøf mig icke paa Reysen / uden jeg siger dig til. | 25 So she went and came unto the man of God to mount Carmel. And it came to pass, when the man of God saw her afar off, that he said to Gehazi his servant, Behold, yonder is that Shunammite: |
| 26 Løb hende straks i møde og spørg hende: har du det godt? Har din mand det godt? Har drengen det godt?« Hun svarede: »Ja, vi har det godt!« | 26 Saa drog hun bort / oc kom til den Guds Mand til Carmel Bierg : Oc det skeede / der den Guds Mand saa hende mod sig / da sagde hand til Gihezi sin Dreng : See / den Sunamitiske (er der.) | 26 Run now, I pray thee, to meet her, and say unto her, Is it well with thee? is it well with thy husband? is it well with the child? And she answered, It is well. |
| 27 Men da hun kom hen til den Guds mand på bjerget, klamrede hun sig til hans fødder. Gehazi trådte til for at støde hende bort. men den Guds mand sagde: »Lad hende være, hun er i vånde, og Herren har dulgt det for mig og ikke åbenbaret mig det!« | 27 Saaløb nu dog mod hende / oc spør hende ad / om det gaar hende vel / om det gaar hendis Mand vel / om det gaar Barnet vel? Oc hun sagde : Vel. | 27 And when she came to the man of God to the hill, she caught him by the feet: but Gehazi came near to thrust her away. And the man of God said, Let her alone; for her soul is vexed within her: and the LORD hath hid it from me, and hath not told me. |
| 28 Da sagde hun: »Har jeg vel bedt min herre om en søn? Sagde jeg ikke, at du ikke måtte narre mig?« | 28 Oc der hun kom til den Guds Mand paa Bierget / da holt han hannem om hans Fødder / Da gick Gihezi fræm / ad hand vilde støde hende der fra: Oc den Guds Mand sagde : Lad hende bestemme / thi hendis Siel er bedrøfvit /oc HErren hafver det skiult for mig / oc icke gifvit mig det tilkiende. | 28 Then she said, Did I desire a son of my lord? did I not say, Do not deceive me? |
| 29 Så sagde han til Gehazi: »Omgjord din lænd, tag min stav i hånden og drag af sted! Møder du nogen, så hils ikke på ham. og hilser nogen på dig, så gengæld ikke hans hilsen; og læg min stav på drengens ansigt!« | 29 Oc hun sagde : Bad jeg om en Søn af min Herre? Sagde jeg icke / du skulde icke skuffe mig. | 29 Then he said to Gehazi, Gird up thy loins, and take my staff in thine hand, and go thy way: if thou meet any man, salute him not; and if any salute thee, answer him not again: and lay my staff upon the face of the child. |
| 30 Men drengens moder sagde: »Så sandt Herren lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!« Da stod han op og gik med hende. | 30 Oc hand sagde til Gihezi : Bind op om dine Lender / oc tag min Straf i din Haand / oc gack hen (Møder du nogen / da hilse hannem icke / oc hielser dig nogen / da svar hannem icke/) oc leg min Saf paa Drengens Ansict. | 30 And the mother of the child said, As the LORD liveth, and as thy soul liveth, I will not leave thee. And he arose, and followed her. |
| 31 Imidlertid var gehazi gået i forvejen og havde lagt staven på drengens ansigt; men ikke en lyd hørtes, og der var intet livstegn. Da vendte han tilbage og gik Elisa i møde, meldte ham det og sagde: »Drengen vågnede ikke!« | 31 Oc Drengens Moder sagde : Saa sandelig som HErren lefver / oc din Siel lefver / jeg forlader dig icke : Da giorde hand sig rede / oc gick efter hende. | 31 And Gehazi passed on before them, and laid the staff upon the face of the child; but there was neither voice, nor hearing. Wherefore he went again to meet him, and told him, saying, The child is not awaked. |
| 32 Og da Elisa var kommet ind i huset, så han drengen ligge død på sengen. | 32 Oc Gihezi gick bort for dem / oc lagde Stafven paa Drengens Ansict : Men der var ingen Røst oc ey følelse : Saa gick hand tilbage igien / oc møtte hannem / oc gaf hannem tilkiende / oc sagde : Drengen vognede icke op. | 32 And when Elisha was come into the house, behold, the child was dead, and laid upon his bed. |
| 33 Han gik da hen og lukkede sig inde med ham og bad til Herren. | 33 Oc der Elisæus kom ind i Huuset / See / da laa Drengen død paa hans Seng. | 33 He went in therefore, and shut the door upon them twain, and prayed unto the LORD. |
| 34 Derpå steg han op og lagde sig oven på drengen med sin mund på hans mund, sine øjne på hans øjne og sine hænder på hans hænder, og medens han således bøjede sig over ham, blev drengens legeme varmt. | 34 Oc hand gick ind / oc luckte Døren til ofver dem baade / oc bad til HErren. | 34 And he went up, and lay upon the child, and put his mouth upon his mouth, and his eyes upon his eyes, and his hands upon his hands: and he stretched himself upon the child; and the flesh of the child waxed warm. |
| 35 Så steg han ned og gik een gang frem og tilbage i huset, og da han atter steg op og bøjede sig over drengen, nyste denne syv gange og slog øjnene op. | 35 Oc stjgede op oc lagde sig ofver Barnet / oc lagde sin Mund paa Barnets Mund / oc sine Øyne paa hans Øyne / oc sine Hænder paa hans Hænder / oc bridde sig ofver hannem / saa ad Barnets Legome blef varmt. | 35 Then he returned, and walked in the house to and fro; and went up, and stretched himself upon him: and the child sneezed seven times, and the child opened his eyes. |
| 36 Derpå kaldte han på gehazi og sagde: »Kald på sjunemkvinden!« Han kaldte så på hende, og hun kom til ham. Da sagde han: »Tag din dreng!« | 36 Oc hand stood op igien / oc gick i Huuset een gang hjd oc een gang djd / oc hand stjgede op oc bridde sig ofver hannem : Da gispede Drengen siu gange / oc Drengen oplod sine Øyne. | 36 And he called Gehazi, and said, Call this Shunammite. So he called her. And when she was come in unto him, he said, Take up thy son. |
| 37 Og hun trådte hen og faldt ned for hans fødder og kastede sig til jorden, tog så sin dreng og gik ud. | 37 Oc hand kaldede ad Gihezi / oc sagde : Kald ad den Sunamitiske : Oc der hand kaldede hende / da komm hun til hannem : Oc hand sagde . Tag din Søn. | 37 Then she went in, and fell at his feet, and bowed herself to the ground, and took up her son, and went out. |
| 38 Dengang hungersnøden var i landet, vendte Elisa tilbage til Gilgal. Som nu profetsønnerne sad hos ham, sagde han til sin tjener: »Sæt den store gtyde over og kog en ret mad til profetsønnerne!« | 38 Da kom hun / oc falt ned for hans Fødder / oc tilbagd paa Jorden / oc hun tog sin Søn / oc gick ud. | 38 And Elisha came again to Gilgal: and there was a dearth in the land; and the sons of the prophets were sitting before him: and he said unto his servant, Set on the great pot, and seethe pottage for the sons of the prophets. |
| 39 Så gik en ud på marken for at plukke urter, og da han fandt en slyngplante med ville agurker, plukkede han så mange, han kunne bære i sin kappe; da han kom tilbage, skar han dem itu og kom dem i gryden, thi han kendte dem ikke. | 39 Oc Elisæus kom tilb age igien til Gilgal / oc der var Hunger i landet / oc Propheternes Børn sadde for hannem / Oc hand sagde til sin Dreng: Sæt en stoor Gryde til / oc siud en Moos til Propheternes Børn. | 39 And one went out into the field to gather herbs, and found a wild vine, and gathered thereof wild gourds his lap full, and came and shred them into the pot of pottage: for they knew them not. |
| 40 Derpå øste man op for mændene, for at de kunne spise, men så snart de smagte maden, skreg de op og råbte: »Døden er i gryden, du Guds mand!« Og de kunne ikke spise maden. | 40 Da gick een ud paa Marcken / ad sancke urter oc fant vilde rancker / oc læste der af sinKiortel Fuld med vilde Colloqvintider / oc der hand kom / da skaar hand dem i Gryden til Moosen / thi de kiende dem icke. | 40 So they poured out for the men to eat. And it came to pass, as they were eating of the pottage, that they cried out, and said, O thou man of God, there is death in the pot. And they could not eat thereof. |
| 41 Men han sagde: »Hent noget mel!« Og da han havde hældt det i gryden, sagde han: »Øs nu op for folkene, så de kan spise!« Så var der ingen ulykke i gryden mere. | 41 Oc de gafve det op for Mændene / ad æde / oc det skeede / der de oode af Moosen / daa raabte de / oc sagde : Døden i Gryden du Guds Mand. Thi de kunde icke æde der af. | 41 But he said, Then bring meal. And he cast it into the pot; and he said, Pour out for the people, that they may eat. And there was no harm in the pot. |
| 42 Engang kom en mand fra ba'al-sjalisja og Bragte den Guds mand brød af nyt korn, tyve bygbrød, og nyhøstet korn i sin ransel. Da sagde han: »Giv folkene det at spise!« | 42 Da sagde hand : Tager Meel hjd / oc hand kaste det i Gryden / oc sagde : Gifver det op for Folcket / ad de mue æde / da var der intet ont i Gryden. | 42 And there came a man from Baalshalisha, and brought the man of God bread of the firstfruits, twenty loaves of barley, and full ears of corn in the husk thereof. And he said, Give unto the people, that they may eat. |
| 43 Men hans tjener sagde: »Hvorledes skal jeg kunne sætte dette frem for hundrede mennesker?« Men han sagde: »Giv folkene det at spise! Thi så siger Herren: de skal spise og levne!« | 43 Oc der kom en mand af BaalSalisa / oc baar den Guds Mand tive Bygbrød / af den første Grøde / oc nyt Korn i sine Klæder. Oc hand sagde : Gif Folcket ad de kunde æde. | 43 And his servitor said, What, should I set this before an hundred men? He said again, Give the people, that they may eat: for thus saith the LORD, They shall eat, and shall leave thereof. |
| 44 Da satte han det frem for dem, og de spiste og levnede efter Herrens ord. | 44 Oc hans Tienere sagde : Hvad skal jeg gifve det ind for hundrede Mænd? Oc hand sagde : Gif Folcket / ad de æde / Thi saa sagde HErren : Mand skal kunde æde / oc der skal ofverblifve. Oc hand lagde det for dem / oc de oode / Oc de lefnede efter HErrens Ord. | 44 So he set it before them, and they did eat, and left thereof, according to the word of the LORD. |