Anden Kongebog 6 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Profetsønnerne sagde engang til Elisa: »Se, der er for lidt plads til os her, hvor vi sidder hos dig. | 1 VI. Capitel. OC Propheternes Børn sagde til Elisæum : Kiere / see denne sted / i hvilcken vi boe hos dig / er os fortrang. | 1 And the sons of the prophets said unto Elisha, Behold now, the place where we dwell with thee is too strait for us. |
| 2 Vi vil gå til Jordan og hver fage en bjælke og der indrette os et rum, vi kan sidde i!« Han sagde: »Ja, gør det!« | 2 Kiere lad os gaae til Jordanen / oc hver hente der fra et Tømmertræ / ad vi maae bygge os en sted / ad boe der : oc hand sagde : Gaar hen. | 2 Let us go, we pray thee, unto Jordan, and take thence every man a beam, and let us make us a place there, where we may dwell. And he answered, Go ye. |
| 3 Men en af dem sagde: »Vil du ikke nok følge med dine trælle!« Og han svarede: »Jo, det vil jeg!« | 3 Oc een sagde : Kiere / Gack oc med dine Tiener e/ oc hand sagde : Jeg vil gaa med. | 3 And one said, Be content, I pray thee, and go with thy servants. And he answered, I will go. |
| 4 Han gik så med, og da de kom til Jordan, gav de sig til at fælde træer. | 4 Oc hand gick med dem : Der de nu komme til Jordanen / da hugge de Træ af. | 4 So he went with them. And when they came to Jordan, they cut down wood. |
| 5 Medens nu en af dem var ved at fælde en bjælke, faldt hans øksejern i vandet. Da gav han sig til at råbe: »Ak, min herre! Og det var endda lånt!« | 5 Oc det skeede / der een nedhug et Tømmertræ / falt Jernet i Vandet / Oc hand raabte / oc sagde : Aha / min HErre / der til med er det laant. | 5 But as one was felling a beam, the ax head fell into the water: and he cried, and said, Alas, master! for it was borrowed. |
| 6 Men den Guds mand sagde: »Hvor faldt det?« Og da han havde vist ham stedet, skar han en gren af og kastede den derhen. Da kom øksen op på overfladen; | 6 Oc den Guds Mand sagde : Hvor falt det ned? Oc der hand hafde vjst hannem steden / hug hand en Kiep af / oc kaste djd / oc hand kom Jernet til ad svømme. | 6 And the man of God said, Where fell it? And he showed him the place. And he cut down a stick, and cast it in thither; and the iron did swim. |
| 7 og han sagde: »Tag den op!« Så rakte han hånden ud og tog den. | 7 Oc hand sagde : Tag dig det op : Da udracte hand sin Haand /oc tog det. | 7 Therefore said he, Take it up to thee. And he put out his hand, and took it. |
| 8 Engang Arams konge lå i krig med Israel, aftalte han med sine folk, at de skulle lægge sig ibaghold på det og det sted. | 8 Oc Kongen af Syrien førde enn Krjg imod Jsrael /oc raadde med sine Tienere / oc sagde : Vi ville leyre os der oc der. | 8 Then the king of Syria warred against Israel, and took counsel with his servants, saying, In such and such a place shall be my camp. |
| 9 Men den Guds, mand sendte bud til Israels konge og lod sige: »Vogt dig for at drage forbi det sted, thi der ligger aramæerne i baghold!« | 9 Men den Guds Mand sende tilJsraels Konge / oc lod hannem sige : Forvar dig /ad du drager icke paa den sted / thi de af Syrien hafve lagt dem der ned. | 9 And the man of God sent unto the king of Israel, saying, Beware that thou pass not such a place; for thither the Syrians are come down. |
| 10 Israels konge sendte da folk til det sted, den Guds mand havde sagt ham. Således mindede han ham om at være på sin post der; og det gjorde han ikke een, men flere gange. | 10 Saa sendte Jsraels Konge hen til den sted / hvor om den Guds Mand hafde sagt oc paamindet hannem / oc hand bevarede sig derfor icke een gang eller anden gang (alleeniste.) | 10 And the king of Israel sent to the place which the man of God told him and warned him of, and saved himself there, not once nor twice. |
| 11 Derover blev Arams konge urolig i sit sind, og han lod sine folk kalde og spurgte dem: »Han I ikke sige mig, hvem det er, der forråder os til Israels konge?« | 11 Da blef Kongens Hierte af Syrien forstyrret der ofver / oc hand kaldede ad sine Svenne / oc sagde til dem : Ville j icke da gifve mig tilkiende / hvilcken af dem iblant os (førde det) til Jsraels Konge? | 11 Therefore the heart of the king of Syria was sore troubled for this thing; and he called his servants, and said unto them, Will ye not show me which of us is for the king of Israel? |
| 12 Da sagde en af hans hærførere: »Det er ingen af os, herre konge; det er profeten Elisa i Israel, der lader Israels konge vide, hvad du taler i dit sovekammer.« | 12 Da sagde een af hans Svenne: Jcke saa min HErre Konge / men Elisæus den Prophete / som er i Jsrael / gifver Jsraels Konge tilkiende / alt det som du taler i dit inderste Sengekammer. | 12 And one of his servants said, None, my lord, O king: but Elisha, the prophet that is in Israel, telleth the king of Israel the words that thou speakest in thy bedchamber. |
| 13 Da sagde han: »Gå hen og se, hvor han er, for at jeg kan sende folk ud og lade ham gribe!« Da det meldtes ham, at han var i Dotan, | 13 Oc hand sagde : Saa gaar hen /oc seer / hvor hand er / ad jeg kand sende hen / oc lade hente hannem : Oc det blef hannem tilkiendegifvet /ad der sagdes : See / hand er i Dothan. | 13 And he said, Go and spy where he is, that I may send and fetch him. And it was told him, saying, Behold, he is in Dothan. |
| 14 sendte han heste og vogne og en stor hærstyrke derhen; og de kom ved nattetide og omringede byen. | 14 Da sendte hand hen / Heste oc Vogne / oc en stoor Mact / oc der de komme hen om Natten omkringsætte de Staden. | 14 Therefore sent he thither horses, and chariots, and a great host: and they came by night, and compassed the city about. |
| 15 Næste morgen tidlig, da den Guds mand gik ud, se, da var byen omringet af en hær og heste og vogne, da sagde hans tjener til ham: »Ak, herre, hvad skal vi dog gribe til?« | 15 Oc den Guds Mands Tienere stood aarle op / ad giøre sig rede / oc gick ud / Oc see / da laa der en Hær omkring Staden /oc heste oc Vogne : Da sagde hans Dreng til hannem : Aha / min Herre / hvad skulle vi giøre? | 15 And when the servant of the man of God was risen early, and gone forth, behold, an host compassed the city both with horses and chariots. And his servant said unto him, Alas, my master! how shall we do? |
| 16 Men han svarede: »Frygtikke, thi de, der er med os, er flere end de, der er med dem!« | 16 Oc hand sagde : Fryct intet / thi de ere fleere som ere hos os / end de som ere hos dem. | 16 And he answered, Fear not: for they that be with us are more than they that be with them. |
| 17 Og Elisa bad og sagde: »Herre, luk hans øjne op, så han kan se!« Da lukkede Herren tjenerens øjne op, og han så, at bjerget var fuldt af ildheste og ildvogne rundt om Elisa. | 17 Oc Elisæus bad /oc sgde : HErre / kere oplad hans øyne / ad hand maa see : Da oplod Herren Drengens Øyne / ad hand saa / Oc see / da var Bierget fuld af gloendis Heste oc Vogne tring om Elisæum. | 17 And Elisha prayed, and said, LORD, I pray thee, open his eyes, that he may see. And the LORD opened the eyes of the young man; and he saw: and, behold, the mountain was full of horses and chariots of fire round about Elisha. |
| 18 Da nu fjenderne rykkede ned imod ham, bad Elisa til Herren og sagde: »Slå de folk med blindhed!« Og han slog dem med blindhed efter Elisas ord. | 18 Der de nu komme hen ned til hannem / bad Elisæus til HErren / oc sagde : Kiere / slaa dette Folck med Blindhed : Oc hand slog dem med blindhed / efter Elisæu Ord. | 18 And when they came down to him, Elisha prayed unto the LORD, and said, Smite this people, I pray thee, with blindness. And he smote them with blindness according to the word of Elisha. |
| 19 Da sagde Elisa til dem: »Det er ikke den rigtige vej eller den rigtige by; følg med mig, så skal jeg føre eder til den mand, I søger!« Han førte dem så til Samaria, | 19 Da sagde Elisæus til dem : Denne er icke Veyen oc ey Staden / følger mig efter / Jeg vil lede eder til den Mand som j lede efter : Oc hand lidde dem til Samariam. | 19 And Elisha said unto them, This is not the way, neither is this the city: follow me, and I will bring you to the man whom ye seek. But he led them to Samaria. |
| 20 og da de var kommet ind i Samaria, bad Elisa: »Herre, luk nu deres øjne op, så at de kan se!« Da lukkede Herren deres øjne op, og de så, at de var midt i Samaria. | 20 Oc det skeede / der de komme i Samariam / da sagde Elisæus : HErre / lad Øynene op paa disse / ad de mue see / oc HErren oplod deres Øyne / ad de sse : Oc see ( da vare de) midt i Samaria. | 20 And it came to pass, when they were come into Samaria, that Elisha said, LORD, open the eyes of these men, that they may see. And the LORD opened their eyes, and they saw; and, behold, they were in the midst of Samaria. |
| 21 Da Israels konge så dem, spurgte han Elisa: »Skal jeg hugge dem ned, min fader?« | 21 Oc Jsrael Konge sagde til Elisæum / der hand saa dem : Min Fader / skal jeg jo slaa (dem?) | 21 And the king of Israel said unto Elisha, when he saw them, My father, shall I smite them? shall I smite them? |
| 22 Men han svarede: »Nej, du må ikke hugge dem ned! Bruger du at hugge folk ned, som du ikke har taget til fange med sværd eller bue? Sæt brød og vand for dem, at de kan spise og drikke, og lad dem så vende tilbage til deres herre!« | 22 Oc hand sagde : Du skalt icke / vilde du slaa dem som du hafver fanget med dit Sverd oc med din Bue? Sæt Brød oc Vand for dem / ad de æde oc dricke / oc lad dem drage til deres Herre. | 22 And he answered, Thou shalt not smite them: wouldest thou smite those whom thou hast taken captive with thy sword and with thy bow? set bread and water before them, that they may eat and drink, and go to their master. |
| 23 Så gav han dem et godt måltid, og da de havde spist og drukket, lod han dem gå, og de drog tilbage til deres herre. Men fra den tid af kom der ikke flere aramaiske strejfskarer i Israels land. | 23 Da beridde hand dem et stoort Maaltid : Oc der de hafde ædet oc drucket / lod hand dem gaae / ad de drog til deres HErre. Oc siden den tjd komme de Strjdsfolck af Syrien icke meere i Jsraels Land. | 23 And he prepared great provision for them: and when they had eaten and drunk, he sent them away, and they went to their master. So the bands of Syria came no more into the land of Israel. |
| 24 Siden hændte det, at kong Benhadad af Aram samlede hele sin hær og drog op og belejrede Samaria; | 24 Oc det skeede der efter / ad Benhadad / Kongen af Syrien / forsamlede all sin Hær / oc drog hen op / oc belagde Samariam. | 24 And it came to pass after this, that Benhadad king of Syria gathered all his host, and went up, and besieged Samaria. |
| 25 og under belejringen blev der stor hungersnød i byen, så at et æselhoved til sidst kostede tresindstyve sekel sølv og en fjerdedel kab duegødning fem. | 25 Oc der var en stoor Hunger i Samaria / Thi see / de belagde den saa længe / ad et Asenshofvet galt firesindstive Sølfpending : / oc en fierde part af en Kab Duebøg galt femt Sølfpendinge. | 25 And there was a great famine in Samaria: and, behold, they besieged it, until an ass's head was sold for fourscore pieces of silver, and the fourth part of a cab of dove's dung for five pieces of silver. |
| 26 Da Israels konge en dag gik oppe på bymuren, råbte en kvinde til ham: »Hjælp, herre konge!« | 26 Oc det skeede / der Jsraels Konge gick for ofver paa Muuren / da raabte en Qvinde til hannem / oc sagde : Frels mig min Herre Konge. | 26 And as the king of Israel was passing by upon the wall, there cried a woman unto him, saying, Help, my lord, O king. |
| 27 han svarede: »Hjælper Herren dig ikke, hvor skal så jeg skaffe dig hjælp fra? Fra tærskepladsen eller vinpersen?« | 27 Oc hand sagde : HErren frelser dig icke / hvor med skal jeg frelse dig? Af Laden eller af Vjnpersen? | 27 And he said, If the LORD do not help thee, whence shall I help thee? out of the barnfloor, or out of the winepress? |
| 28 Og kongen spurgte hende vi dere: »Hvad fattes dig?« Da sagde hun: »Den kvinde der sagde til mig: hom med din dreng, så fortærer vi ham i dag; i morgen vil vi så fortære min dreng! | 28 Dog sagde Kongen til hende : Hvad skader dig? Oc hun sagde : Denne Qvinde sagde til mig : Tag din Søn hjd / oc vi ville æde hannem i Dag / oc i Morgen ville vi æde min Søn . | 28 And the king said unto her, What aileth thee? And she answered, This woman said unto me, Give thy son, that we may eat him to day, and we will eat my son to morrow. |
| 29 Så kogte vi min breng og fortærede ham. Næste dag sagde jeg til hende: Kom nu med din dreng, at vi kan fortære ham! Men hun holdt drengen skjult.« | 29 Saa hafve vi kaaget min Søn / oc ædet hannem : Men der jeg sagde til hende paa denne dag : Tag din Søn hjd / oc lad os æde hannem / forstack hun sin søn. | 29 So we boiled my son, and did eat him: and I said unto her on the next day, Give thy son, that we may eat him: and she hath hid her son. |
| 30 Da kongen hørte kvindens ord, sønderrev han sine klæder, som han stod der på muren; og folket så da, at han indenunder har sæk på den bare krop. | 30 Oc det skeede / der Kongen hørde den Qvindis ord / da sønderref hand sine Klæder / oc i det hand gick for ofver paa Muuren / Da saa Folcket / oc see / der var en Sæck inden til paa hans Legome. | 30 And it came to pass, when the king heard the words of the woman, that he rent his clothes; and he passed by upon the wall, and the people looked, and, behold, he had sackcloth within upon his flesh. |
| 31 Og han sagde: »Gud ramme mig både med det ene og det andet, om Elisas, Sjafats søns, hoved skal blive siddende mellem skuldrene på ham dagen til ende!« | 31 Oc hand sagde : Gud giøre mig saa oc end saa / om Elisæi Saphats søns Hofvet / skal staa i Dag paa hannem. | 31 Then he said, God do so and more also to me, if the head of Elisha the son of Shaphat shall stand on him this day. |
| 32 Elisa sad imidlertid i sit hus sammen med de ældste; da sendte kongen en mand i forvejen. Men før sendebudet kom til ham, sagde han til de ældste: »Ved I, at denne mordersjæl har sendt en mand herhen for at tage mit hoved? Se, når budet kommer, skal I lukke døren og stemme jer imod den! Allerede hører jeg hans herres trin bag ham.« | 32 (Oc Elisæus sag i sit Huus / oc de Ældste sadde hos hannem /) oc hand sendte en Mand hen for sig : (Men) før end Budet kom til hannem / da sagde hand til de Ældste : Hafve j seet / hvorlunde denne Morderes søn hafver sendt hjd / ad tage mit Hofvet af? Seer til / naar Budet kommer / ad j slaae Dørren til / oc trycker hannem i Dørren / See / er icke hans Herris Fødders lilud efter hannem? | 32 But Elisha sat in his house, and the elders sat with him; and the king sent a man from before him: but ere the messenger came to him, he said to the elders, See ye how this son of a murderer hath sent to take away mine head? look, when the messenger cometh, shut the door, and hold him fast at the door: is not the sound of his master's feet behind him? |
| 33 Og medens han endnu talte med dem, kom kongen ned til ham og sagde: »Se, hvilken ulykke Herren har bragt over os! Hvorfor skal jeg da bie længer på Herren?« | 33 Der hand end saa talde med dem / See / da kom Budet hen ned til hannem / oc sagde : See / saadant Ont kommer af HErren / Hvad skal jeg meere vente af HErren? | 33 And while he yet talked with them, behold, the messenger came down unto him: and he said, Behold, this evil is of the LORD; what should I wait for the LORD any longer? |