Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Anden Kongebog 7

1931

1647

King James Version

1 Men Elisa sagde: »Hør Herrens ord! Så siger Herren: I morgen ved denne tid skal en sea fint hvedemel koste en sekel og to sea byg ligeledes en sekel i Samarias port!« 1 VII. Capitel. DA sagde Elisæus : Hører HErrens Ord / Saa sagd HErren : J Morgen ved denne tjd / skal en Skeppe Hvedemeel gielde en Seckel / oc to Skiepper Byg en Seckel / i Sammariæ Porte. 1 Then Elisha said, Hear ye the word of the LORD; Thus saith the LORD, To morrow about this time shall a measure of fine flour be sold for a shekel, and two measures of barley for a shekel, in the gate of Samaria.
2 Men høvedsmanden, til hvis arm kongen støttede sig, svarede den Guds mand og sagde: »Om så Herren satte vinduer på himmelen, mon da sligt kunne ske?« Han sagde: »Med egne øjne skal du få det at se, men ikke komme til at spise deraf!« 2 Men en Høfvezmand / til hves Haand Kongen heldede sig / svarede den Guds Mand / oc sagde : See / dersom HErren end giorde Vindver paa Himmelen / mon dette da kunde skee? Oc hand sagde : See der / du skalt det see med dine Øyne / oc icke æde der af. 2 Then a lord on whose hand the king leaned answered the man of God, and said, Behold, if the LORD would make windows in heaven, might this thing be? And he said, Behold, thou shalt see it with thine eyes, but shalt not eat thereof.
3 Imidlertid varder fire spedalske mænd ved indgangen til porten; de sagde til hverandre: »Hvorfor skal vi blive her, til vi dør? 3 Oc der vare fire spedalske Mænd hos Dørren for Porten / oc den eene sagde til den anden : Hvad ville vi her blifve / indtil vi døe? 3 And there were four leprous men at the entering in of the gate: and they said one to another, Why sit we here until we die?
4 Dersom vi bestemmer os til at gå ind i byen, dør vi der - der er jo hungersnød i byen - og bliver vi her, dør vi også! Kom derfor og lad os løbe over til aramæernes lejr! Lader de os leve, så bliver vi i live, og slår de os ihjel, så dør vi!« 4 Om vi end tænckte / Vi ville komme i Staden / saa er der hunger i Staden / oc vi skulle døe der / oc om vi blifve her / da mue vi oc døe: Saa kommer nu / oc lader os falde til de Syriers Hær / Lade de os lefve / saa lefve vi / Oc slaae de os ihiel / saa døe vi. 4 If we say, We will enter into the city, then the famine is in the city, and we shall die there: and if we sit still here, we die also. Now therefore come, and let us fall unto the host of the Syrians: if they save us alive, we shall live; and if they kill us, we shall but die.
5 Så begav de sig i mørkningen på vej til aramæernes lejr; men da de kom til udkanten af aramæernes lejr, var der ikke et menneske at se. 5 Oc de giorde dem rede i Tysmørcke / ad de kunde komme til de Syriers Hær: Der de komme til det yderste af de Syrers Leyre /see / da var der icke een mand.5 And they rose up in the twilight, to go unto the camp of the Syrians: and when they were come to the uttermost part of the camp of Syria, behold, there was no man there.
6 Herren havde nemlig ladet aramæernes lejr høre larm at vogne og heste, larm af en stor hær, og de havde sagt til hverandre: »Se, Israels konge har købt hetiternes og mizrajims konger til at falde over os!« 6 Thi HErren hafve ladet de Syriers Leyr høre en Liud af Vogne / oc en liud af Heste / ja en liud af en veldig Krjgshær : Ad de sagde / den eene til den anden : See / Jsraels Konge hafver besoldet imod os de Hethiters Konger / oc Ægypternes Konger / ad de skulle komme ofver os. 6 For the Lord had made the host of the Syrians to hear a noise of chariots, and a noise of horses, even the noise of a great host: and they said one to another, Lo, the king of Israel hath hired against us the kings of the Hittites, and the kings of the Egyptians, to come upon us.
7 Derfor havde de taget flugten i mørkningen og efterladt lejren, som den stod, deres telte, heste og æsler, og var flygtet for at redde livet. 7 Derfor giorde de dem rede / oc flydde i Tusmørcke / oc lode deres Pauluner / oc deres Heste / oc deres Asne / blifve i Leyren / som det stood / oc flydde (ad redde) deres ljf. 7 Wherefore they arose and fled in the twilight, and left their tents, and their horses, and their asses, even the camp as it was, and fled for their life.
8 Da nu de spedalske havde nået udkanten af lejren, gik de ind i et afteltene, spiste og drak og tog sølv og guld og klæder, som de gik hen og gemte; derpå kom de tilbage og gik ind i et andet telt; også der tog de noget, som de gik hen og gemte. 8 Der nu de Spedalske komme tiil det yderste i Leyren / da komme de til et Pauluun / oc oode oc drucke / oc toge der ud / Sølf oc Guld / oc Klæder / oc ginge bort oc skiulte (det:) Oc de komme igien /oc ginge til det andet Pauluun / oc toge der ud / oc ginge bort oc skiulte (det.) 8 And when these lepers came to the uttermost part of the camp, they went into one tent, and did eat and drink, and carried thence silver, and gold, and raiment, and went and hid it; and came again, and entered into another tent, and carried thence also, and went and hid it.
9 Så sagde de til hverandre: »Det er ikke rigtigt, som vi bærer os ad! Denne dag er et godt budskabs dag; tier vi stille og venter til daggry, pådrager vi os skyld; lad os derfor gå hen og melde det i kongens palads!« 9 Da sagde de / den ene til den anden : Vi giøre icke ræt / Denne Dag er et got Budskabs Dag / oc skulde vi tie? Dersom vi bie / indtil det blifver lius Morgen / da rammer vor Misgierning os: Saa gaar nu / oc lader os komme / oc gifve det tilkiende i Kongens Huus. 9 Then they said one to another, We do not well: this day is a day of good tidings, and we hold our peace: if we tarry till the morning light, some mischief will come upon us: now therefore come, that we may go and tell the king's household.
10 Så gik de hen og råbte til byens portvægtere og bragte dem den melding: »Vi kom til aramæernes lejr, og der var ikke et menneske at se eller høre, men vi fandt hestene og æslerne bundet og teltene urørt!« 10 Oc der de komme / raabte de til Stadens Portener / od gafve dem det tilkiende / oc sagde : Vi komme til de Syrers Sleyre / oc see / der er icke een Mand / eller eet Menniskis Røst / Men Heste bundne / oc Asne bundne / oc Paulunerne / som de (vare.)10 So they came and called unto the porter of the city: and they told them, saying, We came to the camp of the Syrians, and, behold, there was no man there, neither voice of man, but horses tied, and asses tied, and the tents as they were.
11 Portvægterne råbte det ud, og man meldte det inde i kongens palads. 11 Da raabte een af Porterne / oc de forkyndede det ind i Kongens Huus. 11 And he called the porters; and they told it to the king's house within.
12 Men kongen stod op om natten og sagde til sine folk: »Jeg skal sige eder, hvad aramæerne har for med os; de ved, at vi er udsultet, derfor har de forladt lejren og skjult sig på marken, i den tanke at vi skal gå ud af byen, så de kan fange os levende og trænge ind i byen!« 12 Oc Kongen stood op om Natten / oc sagde til sine Tienere : Jeg vil kundgiøre eder / hvad de Syrier hafde giort med os : De vide / ad vi lide Hunger / derfor ere de udgangne af Leyren / ad skiule dem i Marcken / oc tæncke : Naar de gaae af Staden / da ville vi gribe dem lefvende / oc komme i Staden. 12 And the king arose in the night, and said unto his servants, I will now show you what the Syrians have done to us. They know that we be hungry; therefore are they gone out of the camp to hide themselves in the field, saying, When they come out of the city, we shall catch them alive, and get into the city.
13 Men en af folkene svarede: - »Vi kan jo tage en fem stykker af de heste, der er tilbage her - det vil jo dog gå dem som alle de mange, der allerede var omkommet - og sende folk derhen, så får vi se!« 13 Da svarede een af hans Svenne / oc sagde : Saa lad dem tage de fem af Hestene / som ere til ofvers / som ere endnu ofverblefne her inde / (See / de ere som alle Jsraels hoob / de der ere ofverblefne der i / see / de ere som alel Jsraels hoob / de som ere omkomne/) oc lader os sende hen oc see til.13 And one of his servants answered and said, Let some take, I pray thee, five of the horses that remain, which are left in the city, (behold, they are as all the multitude of Israel that are left in it: behold, I say, they are even as all the multitude of the Israelites that are consumed:) and let us send and see.
14 De tog da to spand heste, og kongen sendte folk efter aramæernes hær og sagde: »Rid hen og se efter!« 14 Da toge de to Vogne med Heste / oc Kongen sende dem til deres Syrers Leyre / oc sagde : Drager hen oc beseer. 14 They took therefore two chariot horses; and the king sent after the host of the Syrians, saying, Go and see.
15 Så drog de efter dem lige til Jordan og fandt hele vejen fuld af klæder og våben, som aramæerne havde kastet fra sig på deres hovedkulds flugt. Derpå vendte sendebudene tilbage og meldte det til kongen. 15 Oc der de droge efter dem indtil Jordanen / See / da laa Veyen fuld af Klæder oc Tøy / som de Syrer hafve kast fra dem / der de haftede : Oc Budene komme igien / oc gafve Kongen det tilkiende. 15 And they went after them unto Jordan: and, lo, all the way was full of garments and vessels, which the Syrians had cast away in their haste. And the messengers returned, and told the king.
16 Så drog folket ud og plyndrede aramæernes lejr; og således kom en sea fint hvedemel til at koste en sekel og to sea byg ligeledes en sekel, som Herren havde sagt. 16 Saa gick Folcket ud / oc røfvede de Syriers Leyre : Oc en Skieppe Hvedemeel galt en Seckel / oc to Skiepper Byg oc en Seckel / efter HErrens Ord. 16 And the people went out, and spoiled the tents of the Syrians. So a measure of fine flour was sold for a shekel, and two measures of barley for a shekel, according to the word of the LORD.
17 Kongen havde overdraget høvedsmanden, til hvis arm han støttede sig, tilsynet med porten, men folket trådte ham ned i porten, så han døde, således som den Guds mand havde sagt, dengang kongen kom ned til ham. 17 Men Kongen beskickede den Høfvezmand / hvis Haand hand heldede sig til / hos Porten : Oc Folcket traade hannem ned i Porten / ad hand døde / lige som den Guds Mand hafde sagt / der Kongen kom ned til hannem. 17 And the king appointed the lord on whose hand he leaned to have the charge of the gate: and the people trode upon him in the gate, and he died, as the man of God had said, who spake when the king came down to him.
18 Da den Guds mand sagde til kongen: »To sea byg skal koste en sekel og en sea fitnt hvedemel ligeledes en sekel i morgen ved denne tid i Samarias port!« 18 Thi det skeede / som den Guds Mand hafde sagt til Kongen / den tjd hand sagde : J Morgen paa denne tjd / skulle to skiepper Byg gielde en Seckel / oc en Skieppe Hvedemeel en Seckel / i Porten i Samaria. 18 And it came to pass as the man of God had spoken to the king, saying, Two measures of barley for a shekel, and a measure of fine flour for a shekel, shall be to morrow about this time in the gate of Samaria:
19 Da havde høvedsmanden svaret ham: »Om så Herren satte vinduer på himmelen, mon da sligt kunne ske?« Og den Guds mand havde sagt: »Med egne øjne skal du få det at se, men ikke komme til at spise deraf!« 19 Oc Høfvezmanden hafde svaret den Guds Mand / oc sagt : See / dersom HErren giorde Vindver paa Himmelen / mon da saadant kunne skee? Oc hand hafde sagt : See / du sklt det see med dine Øyne / oc icke æde der af. 19 And that lord answered the man of God, and said, Now, behold, if the LORD should make windows in heaven, might such a thing be? And he said, Behold, thou shalt see it with thine eyes, but shalt not eat thereof.
20 Således gik det ham; folket trådte ham ned i porten, så han døde. 20 Oc det gick hannem lige saa : Thi Folcket traadde hannem ned i Porten / ad hand døde.20 And so it fell out unto him: for the people trode upon him in the gate, and he died.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel