Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Anden Kongebog 8

1931

1647

King James Version

1 Elisa talte til den kvinde, hvis søn han havde kaldt til live, og sagde: »Drag bort med dit hus og slå dig ned som fremmed et eller andet sted, thi Herren har kaldt hungersnøden hid; og den vil komme over landet og vare syv år!« 1 VIII. Capitel. OC Elisæus talde til den Qvinde / hvis Søn hand hafde giort lefvendes / oc sagde: Giør dig rede / oc gack bort / du oc dit huus / oc være fremmed / hvor du kand være fremmed : thi HErren skal kalde ad Hunger / oc den skal ocsaa komme i Landet i siu Aar. 1 Then spake Elisha unto the woman, whose son he had restored to life, saying, Arise, and go thou and thine household, and sojourn wheresoever thou canst sojourn: for the LORD hath called for a famine; and it shall also come upon the land seven years.
2 Da brød kvinden op og gjorde, som den Guds mand havde sagt, og drog med sit hus hen og boede syv år som fremmed i filisternes land. 2 Oc Qvinden giorde sig rede / oc giorde som den Guds Mand sagde / oc drog bort / hun oc hendis Huus oc var fremmed i Philisternes Land i siu Aar. 2 And the woman arose, and did after the saying of the man of God: and she went with her household, and sojourned in the land of the Philistines seven years.
3 Men da der var gået syv år, vendte kvinden tilbage fra filisternes land; og hun gik hen og påkaldte kongens hjælp til at få sit hus og sin jord tilbage. 3 Oc det skeede / der de siu Aar vare forløbne / kom Qvinden igien af Philisternes Land / oc hun gick ud / ad raabe til Kongen om hendis Huus / oc om hendis Agger. 3 And it came to pass at the seven years' end, that the woman returned out of the land of the Philistines: and she went forth to cry unto the king for her house and for her land.
4 Kongen talte just med den Guds mands tjener Gehazi og sagde: »Fortæl mig om alle de store gerninger, Elisa harudført!« 4 Kongen talde med Gihezi den Guds Mands Tienere oc sagde : Kiere / fortæl mig alle de stoore Gierninger / som Elisæus hafver giort. 4 And the king talked with Gehazi the servant of the man of God, saying, Tell me, I pray thee, all the great things that Elisha hath done.
5 Og netop som han fortalte kongen, hvorledes han havde kaldt den døde til live, kom kvinden, hvis søn han havde kaldt til live, og påkaldt kongens hjælp til at få sit hus og sin jord tilbage. Da sagde Gehazi: »Herre konge, der er den kvinde, og der er hendes søn. som Elisa kaldte til live!« 5 Oc det skeede / der hand opregnede for Kongen / ad hand hafde giort en død lefvendes / See / da kom den Qvinde / hvis Søn hand hafde giort lefvendes / oc raabte til Kongen om hendis Huus / oc om hendis Aggger: Da sagde Gihezi : Min HErre Konge / denne er Qvinden / oc denne er hendi Søn / som Elisæus giorde lefvendes. 5 And it came to pass, as he was telling the king how he had restored a dead body to life, that, behold, the woman, whose son he had restored to life, cried to the king for her house and for her land. And Gehazi said, My lord, O king, this is the woman, and this is her son, whom Elisha restored to life.
6 Kongen spurgte så kvinden ud, og hun forfalte. Derpå gav kongen hende en hofmand med og sagde: »Sørg for, at hun får al sin ejendom tilbage og alt, hvad hendes jord har båret, siden den dag hun forlod landet!« 6 Saa spurde Kongen Qvinden ad / oc hun fortalde Kongen hannem det : Da fick Kongen hende en Kammersvend / oc sagde : Skick hende igien / alt det som hende hør til / der til med all Aggerens Jndkomme / siden den tjd hun forlod Landet / oc indtil nu. 6 And when the king asked the woman, she told him. So the king appointed unto her a certain officer, saying, Restore all that was hers, and all the fruits of the field since the day that she left the land, even until now.
7 Siden begav Elisa sig til Damaskus, hvor kong Benbadad af Aram lå syg. Da kongen fik at vide, at den Guds mand var på vej derhen, 7 Der efter kom Elisæus til Damascum / da Benhadad Kongen i Syrien laa siug : Oc mand gaf hannem det tilkiende / oc sagde Den Guds Mand er kommen hjd. 7 And Elisha came to Damascus; and Benhadad the king of Syria was sick; and it was told him, saying, The man of God is come hither.
8 sagde han til Hazael: »Tag en gave med, gå den Guds mand i møde og rådspørg Herren gennem ham, om jeg kommer mig af min sygdom!«8 Da sagde Kongen til Hasael : Tag Gafver med dig / oc gack imod den Guds Mand / oc spør HErren ad ved hannem / oc sjg : Skal jeg blifve sund af denne Siuge? 8 And the king said unto Hazael, Take a present in thine hand, and go, meet the man of God, and inquire of the LORD by him, saying, Shall I recover of this disease?
9 Da gik hazael ham i møde; han tog en gave med af Alskens kostbarheder, som fandfes i Damaskus, fyrretyve Kamelladninger, og trådte frem for ham og sagde: »Din søn Benhadad, Arams konge sender mig til dig og lader spørge: kommer jeg mig af min sygdom?« 9 Oc hasael gick imod hannem / oc tog Gafver med sig / oc allehonde got / i Damasco / fyretive Cameels Byrde : oc der hand kom / traadde hand fræm for hannem / oc sagde : Din søn Benhadad / Kongen i Syrien / sendte mig til dig / oc lader dig sige : Mon jeg skal lefve af denne Siuge? 9 So Hazael went to meet him, and took a present with him, even of every good thing of Damascus, forty camels' burden, and came and stood before him, and said, Thy son Benhadad king of Syria hath sent me to thee, saying, Shall I recover of this disease?
10 Elisa svarede: »Gå hen og sig ham: du kommer dig!« Men Herren har ladet mig skue, at han skal dø!« 10 Oc Elisæus sagde til hannem : Gack hen oc sjg hannem : Du skalt sandelig icke lefve / Thi HErren hafver aabenbaret mig / ad hand skal visselig døø. 10 And Elisha said unto him, Go, say unto him, Thou mayest certainly recover: howbeit the LORD hath showed me that he shall surely die.
11 Og han stirrede stift frem for sig og var ude af sig selv af rædsel. Så brast den Guds mand i gråd, 11 Oc hand giorde sit Ansict stjf / oc holt sig indtil hand kunde icke længre : oc den Guds Mand græd. 11 And he settled his countenance stedfastly, until he was ashamed: and the man of God wept.
12 og Hazael sagde: »Hvorfor græder min herre?« Han svarede: »Fordi jeg ved, hvilke ulykkkr du skal bringe over israeliterne! Deres fæstninger skal du stikke i brand, deres unge mænd skal du hugge ned med sværdet, deres spæde børn skal du knuse, og på deres frugtsommelige kvinder skal du rive livet op!« 12 Da sagde Hasael : Hvi græder min Herre? Oc hand sagde : Thi jeg veed det onde som du skalt giøre Jsraels børn : Du skalt opbrænde deres faste Stæder med Jld / oc slaa deres unge Mandkiøn ihiel med Sverd / oc slide deres smaa Børn / oc sønderhugge deres Fructsommelige Qvinder. 12 And Hazael said, Why weepeth my lord? And he answered, Because I know the evil that thou wilt do unto the children of Israel: their strong holds wilt thou set on fire, and their young men wilt thou slay with the sword, and wilt dash their children, and rip up their women with child.
13 Da sagde hazael: »Hvad er din træl, den hund, at han skal kunne gøre slige store ting!« Elisa svarede: »Herren har ladet mig skue dig som konge over Aram!« 13 Oc Hasael sagde : Hvad / er din Tienere en Hund / ad hand skulle giøre saadan stor Ting? Oc Elisæus sagde : HErren hafver aabenbaret mig /ad du skalt blifve Konge i Syrien. 13 And Hazael said, But what, is thy servant a dog, that he should do this great thing? And Elisha answered, The LORD hath showed me that thou shalt be king over Syria.
14 Derpå forlod han Elisa og kom til sin herre; og han spurgte ham: »Hvad sagde Elisa til dig?« Han svarede: »Han sagde: du kommer dig!« 14 Saa gick hand bort fra Elisæo / oc kom til sin HErre / oc hand sagde til hannem : Hvad sagde Elisæus dig? Oc hand sagde : Hand sagde mig / du skalt visselig lefve. 14 So he departed from Elisha, and came to his master; who said to him, What said Elisha to thee? And he answered, He told me that thou shouldest surely recover.
15 Men næste dag tog han et klæde, dyppede det i vand og bredte det over ansigtet på kongen, og det blev hans død. Og Hazael blev konge i hans sted. 15 Oc det skeede den anden Dag / da tog hand Ryen oc dypte den i Vand / oc bridde den ofver hans Ansict / oc hand døde : Oc Hasael blef Konge i hans sted. 15 And it came to pass on the morrow, that he took a thick cloth, and dipped it in water, and spread it on his face, so that he died: and Hazael reigned in his stead.
16 I Akabs søns, kong Joram af Israels, femte regeringsår blev Joram, Josafats søn, konge over Juda. 16 J det femte Joram Achabs søns Jsraels Kongis Aar / oc Josaphats Juda Kongis / blef Joram Josaphats søn / Kong i Juda. 16 And in the fifth year of Joram the son of Ahab king of Israel, Jehoshaphat being then king of Judah, Jehoram the son of Jehoshaphat king of Judah began to reign.
17 Han var to og tredive år gammel, da han blev konge, og han herskede otte år i Jerusalem. 17 Hand var to oc tredive Aar gammel / der hand blef Konge / oc hand regærede otte Aar i Jerusalem. 17 Thirty and two years old was he when he began to reign; and he reigned eight years in Jerusalem.
18 Han vandrede i Israels kongers spor ligesom Akabs hus, thi han havde en datter af Akab til hustru, og han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne. 18 Oc vandrede i Jsraels Kongers Vey / lige som Achabs Huus giorde : Thi Achabs daatter var hans Hustru : Oc hand giorde ilde for HErrens Øyne. 18 And he walked in the way of the kings of Israel, as did the house of Ahab: for the daughter of Ahab was his wife: and he did evil in the sight of the LORD.
19 Dog ville Herren ikke tilintetgøre Juda for sin tjener Davids skyld efter det løfte, han havde givet ham, at han altid skulle have en lampe for hans åsyn. 19 Men HErren vilde icke fordærfve Juda / for Davids hans Tieneris skyld / som hand hafde sagt til hanmem / ad gifve hannem et Lius for hans Børn / alle Dage. 19 Yet the LORD would not destroy Judah for David his servant's sake, as he promised him to give him alway a light, and to his children.
20 I hans dage rev edomiterne sig løs fra Judas overherredømme og valgte sig en konge. 20 J hans tjd fulde Edomiterne af fra Juda / oc giorde en Konge ofver sig. 20 In his days Edom revolted from under the hand of Judah, and made a king over themselves.
21 Da drog Joram over til Za'ir med alle sine stridsvogne. Og han stod op om natten, og sammen med vognstyrerne slog han sig igennem Edoms rækker, der havde omringet ham, hvorpå folket flygtede tilbage hver til sit. 21 Derfor drog Joram igiennem Zair / oc alle Vognene med hannem : Oc det skeede / ad hand giorde sig rede om Natten / oc slog Edomiterne / som var omkring hannem / dertil med de Øfverste ofver Vognene / ad Folcket flydde til deres Bolige. 21 So Joram went over to Zair, and all the chariots with him: and he rose by night, and smote the Edomites which compassed him about, and the captains of the chariots: and the people fled into their tents.
22 Således rev Edom sig løs fra Judas overherredømme, og således er det den dag i dag. På samme tid rev også Libna sig løs. 22 Dog ligevel fulde Edomiterne af / fra Juda / indtil denne Dag : Da falt Libna af / samme tjd. 22 Yet Edom revolted from under the hand of Judah unto this day. Then Libnah revolted at the same time.
23 Hvad der ellers er at fortælle om Joram, alt, hvad han udførte, står optegnet i Judas kongers krønike. 23 Hvad meere er ad sige om Joram / oc alt det hand giorde / erdet icke skrefvet i Judas Kongers Krønicke? 23 And the rest of the acts of Joram, and all that he did, are they not written in the book of the chronicles of the kings of Judah?
24 Så lagde Joram sig til hvile hos sine fædre og blev jordet hos sine fædre i Davidsbyen; og hans søn Ahazja blev konge i hans sted. 24 Oc Joram sof hen med sine Fædre / oc blef begrafven med sine Fædre i Davids Stad : Oc Achasia hans Søn blef Kong i hans sted. 24 And Joram slept with his fathers, and was buried with his fathers in the city of David: and Ahaziah his son reigned in his stead.
25 I Akabs søns, kong Joram af Israels, tolvte regeringsår blev Ahazja, Jorams søn, konge over Juda. 25 J det tolfte Jorams Achabs Jsrael Kongis søns Aar / blef Ahasia Jorams søn Konge i Juda. 25 In the twelfth year of Joram the son of Ahab king of Israel did Ahaziah the son of Jehoram king of Judah begin to reign.
26 Ahazja var to og tyve år gammel, da han blev konge, og han herskede eet år i Jerusalem. Hans moder hed atalja og var datter af kong Omri af Israel. 26 Ahasia var to oc tive Aar gammel / der hand blef Konge / oc regærede eet Aar i Jerusalem : Oc hans Moders nafn var Athalia / Amri Jsraels Kongis Daatter. 26 Two and twenty years old was Ahaziah when he began to reign; and he reigned one year in Jerusalem. And his mother's name was Athaliah, the daughter of Omri king of Israel.
27 Han vandrede i Akabs hus's spor og gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, ligesom Akabs hus, thi han var besvogret med Akabs hus. 27 Oc hand vandrede i Achabs Huusis Vey / oc giorde ont for HErrens Øyne / som Achabs Huus : thi hand var Svoger til Achabs huus. 27 And he walked in the way of the house of Ahab, and did evil in the sight of the LORD, as did the house of Ahab: for he was the son in law of the house of Ahab.
28 Sammen med Joram, Akabs søn, drog han i krig mod kong hazael af Aram ved Ramot i Gilead. Men aramæerne sårede Joram. 28 Oc hand drog i Strjd med Joram Achabs søn / mod Hasael / Kongen af Syrien / I Ramoth Gilead / oc de Syrer sloge Joram. 28 And he went with Joram the son of Ahab to the war against Hazael king of Syria in Ramothgilead; and the Syrians wounded Joram.
29 Så vendte kong Joram tilbage for i Jizre'el at søge helbredelse for de sår, aramæerne havde tilføjet ham ved Ramot, da han kæmpede med kong Hazael af Aram; og Jorams søn, kong Ahazja af Juda, drog ned for at se til Joram, Akabs søn, i Jizre'el, fordi han lå syg. 29 Da vende Kong Joram tilbage igien / ad lade læge sig i Jesreel / af de Slag som de Syrer sloge hnam i Rama / der hand stridde mod Hasael / Kongen af Asyrien : Oc Ahasia Jorams søn / Juda Konge / kokm ned at besee Joram Achabs søn i Jesreel / thi hand laa siug.29 And king Joram went back to be healed in Jezreel of the wounds which the Syrians had given him at Ramah, when he fought against Hazael king of Syria. And Ahaziah the son of Jehoram king of Judah went down to see Joram the son of Ahab in Jezreel, because he was sick.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel